Oprettet: 08-09-2017

Pjece: Tal med dine børn, når livet er svært

At skulle indvie sit barn i, at man har problemer, er en stor udfordring for de fleste forældre.

For landmandsfamilier kan det for eksempel være, at man måske snart ikke længere kan bo på gården på grund af dårlig økonomi.

SEGES afdeling for Socialjura har sammen med socialkonsulenterne i DLBR, særligt målrettet landmandsfamilier, udgivet en pjece, der samler en række gode råd om, hvordan man bedst håndterer en krise, så børnene påvirkes mindst muligt.

- Mange ting er jo helt ens for alle familier. For en landbofamilie i økonomisk krise ligger så det ekstra aspekt, at familien måske skal flytte. Det er typisk noget, som forældre har meget svært ved at få fortalt. Når de så endelig får det gjort, er børnene typisk lettet, fordi de havde forestillet sig noget meget værre, måske en skilsmisse eller sygdom, fortæller Bodil Irene Jensen, specialkonsulent i SEGES.

Hendes bedste råd, som også optræder i pjecen, er: ”Fortæl hvad der er galt og vær ærlig”.

- Børn er fantastiske til at fornemme sorg og kriser, men hvis de ikke får at vide, hvad der er galt, så laver de deres egen virkelighed eller tror måske, at det er deres skyld, at far og mor er kede af det. Derfor er det vigtigt at tage teten og få talt med børnene i stedet for at gå og putte med problemerne, siger Bodil Irene Jensen.

Pjecen er en del af den fælles kriserådgivning til landmænd, som drives i fællesskab af SEGES og DLBR-virksomhederne. I pjecen kan man ud over gode råd til samtalen med børnene også få mere at vide om kriserådgivningen, blandt andet om hotlinen på 70200442, der yder rådgivning til kriseramte landmænd.

Download pjecen.

Udgivelsen er støttet af Foreningen PlanDanmark, lokale foreninger og Landbrug &Fødevarer,

Sidst bekræftet: 26-08-2019 Oprettet: 08-09-2017 Revideret: 08-09-2017

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Specialkonsulent

Bodil Irene Jensen

Team Personer


Af samme forfatter

Skal du med på kursus i socialjura og ansættelsesret i efteråret 2020?
Du kan se her, hvad der bliver udbudt, og du kan tilmelde dig til de første kurser i august og september.
27.05.20
P 13-20 om arbejdsskade – erstatning for tab af erhvervsevne – tilbagebetaling
Vurdering af, hvornår en tilskadekommen kan blive pålagt at tilbagebetale en ydelse, som er modtaget uberettiget og mod bed...
27.05.20
P 12-20 om sygedagpenge – selvstændige – forsikring – første eller tredje fraværsdag – frist for anmeldelse
Selvstændige, der har tegnet frivillig forsikring, har en anmeldelsesfrist på 1 uge efter sygedagpengerettens indtræden (ku...
27.05.20
P 6-20 om økonomisk støtte – efterskole – 11. skoleår – ekstra skoleår –
Økonomisk støtte til efterskole er betinget af, at den unge har et særligt behov for støtte, og at efterskoleopholdet anses...
26.05.20