Jura, Økonomi og ledelse

Mental Sundhed i landbruget: Symptomer og viden om stress

Stress rammer flere og flere medarbejdere og ledere, og det betyder også flere langtidssygemeldinger, tab af kompetencer og øgede økonomiske omkostninger. Derfor er det vigtigt at vide, hvad stress er og hvordan det forebygges og behandles.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan føre til såvel fysisk som psykisk sygdom, og have alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Derfor er det vigtigt at vide, hvad stress egentlig er og hvilke symptomer, som man skal være opmærksom på.

Stress anses for at være et af de mest udbredte arbejdsrelaterede helbredsproblemer i EU-landene, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan stress kan forebygges, både hos medarbejdere på bedriften og hos ejeren selv. Arbejdsgiver har en forpligtigelse hertil, men samtidig kan en stressfri virksomhed sagtens på alle måder betale sig.

Statistik om stress

Det vides ikke, hvor mange der rammes af stress i landbruget, men stress rammer utvivlsomt også landmænd, hvorfor det er vigtigt at have fokus på stress og forebyggelse heraf i landbrugserhvervet

  • Tal fra Stressforeningen i Danmark for 2020 viser, at 430.000 danskere (10-12 procent af befolkningen) dagligt har alvorlige symptomer på stress, hvilket øger risikoen for blandt andet depression, hjertekarsygdomme og forværring af bestående sygdomme. 
  • Derudover er stress årligt skyld i langt over en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis. 
  • Der bruges 14 mia. kr. om året i samfundsudgifter i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet på grund af stress.
  • Hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress – og det koster op til en halv million kroner at erstatte en sygemeldt medarbejdet.

Hvad er stress?

Stress kan defineres som en belastningstilstand. Det kan være en kortvarig og ufarlig tilstand, men også en længerevarende tilstand, der kan påvirke den enkeltes helbred og medføre alvorlige risici for udvikling af livstruende sygdomme. Stress placerer sig derved i grænselandet mellem sundhed og sygdom. 

  • Stress er ikke en selvstændig diagnose, men et begreb, der beskriver en psykisk belastning. Belastningstilstanden opstår, når omgivelsernes ydre krav (eller personens egne krav) overstiger de ressourcer, som personen har til rådighed. 
  • Stress forårsages ikke nødvendigvis af travlhed, men er en reaktion på en ubalance mellem krav og ressourcer.
  • Stress består af både fysiologiske, psykologiske og sociale mekanismer.

Grundlæggende set er stress en naturlig biologisk reaktion – og et livsvigtigt alarmberedskab - hos dyr og mennesker, som hjælper med at håndtere farlige situationer og udfordringer. Når vi står over for noget, vi opfatter som truende, udløser kroppen stresshormoner, blandt andet kortisol og adrenalin. Kroppen gør sig på den måde klar til, at både muskler og hjerne kan bruge en stor mængde energi på kort tid. Den biologiske reaktion gør os i stand til at kæmpe mod pludselig opståede farer og præstere ekstraordinært, og dermed sikre, at vi kan reagere og handle hensigtsmæssigt og fornuftigt i svære situationer. Reaktionen er dog kun beregnet til at løse kortvarige problemer, hvorimod en længerevarende stressudløsende tilstand er en trussel mod vores helbred og sundhed, da den kan have alvorlige konsekvenser for både krop og psyke.

Man kan nærmest betragte stress som en skala, hvor man i den ene ende af skalaen finder optimal trivsel og et passende stressniveau. Derefter går man hen ad skalaen til et mildt stressniveau med milde og forbigående symptomer på stress, som for eksempel let uro eller træthed. Derefter kan tilstanden udvikle sig til moderat og videre til kraftig stress med alvorlige symptomer som hukommelsessvigt og hjertebanken. I den yderste ende af skalaen risikerer man et ”stresskollaps” med voldsomme fysiske, psykologiske og kognitive symptomer og endda livstruende tilstande. Dette kan også illustreres med nedenstående stresstrappe.

Stresstrappe

Stresssymptomer 

Kroppens reaktion (stresssymptomer) på overbelastning kan være af både fysisk, psykisk, adfærdsmæssig og kognitiv karakter. Det er individuelt, hvilke og hvor mange signaler kroppen viser, men det er vigtig at lægge mærke til signalerne og reagere på dem. Vi reagerer vidt forskelligt på stress, men ofte er de første symptomer fysiske. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvilke stressfaktorer vi oplever, og hvilke symptomerne det udløser, samt hvordan man er i stand til at reagere på faktorerne. For nogen kommer det ”som et lyn fra en klar himmel”, og hverken personen selv eller omgivelserne havde set det komme, mens stressen for andre kommer snigende over tid.

Eksempler på symptomer

Stress udløser oftest symptomer på flere områder[1]:

De fysiske symptomer kan eksempelvis være;

  • Indre uro eller rastløshed
  • Hjertebanken
  • Åndedrætsbesvær eller trykken for brystet
  • Hovedpine, svimmelhed eller kvalme
  • Mavepine og/eller appetit-/vægtændring

De psykiske symptomer kan eksempelvis vise sig ved en oplevelse af;

  • Kort lunte, vrede eller irritation
  • Ulyst/tristhed eller grådtendens
  • Ængstelighed og bekymringstendens
  • Nedsat selvværd

De adfærdsmæssige symptomer kan eksempelvis være;

  • Søvnløshed/søvnpåvirkning eller øget træthed
  • Tankemylder
  • Nedsat præstationsevne
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær
  • Social tilbagetrækning

De kognitive symptomer kan eksempelvis vise sig ved; 

  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Manglende evne til overblik, planlægning og problemløsning
  • Nedsat arbejdstempo
  • Indlæringsproblemer 
  • Følsomhed over for lyd og lys

Hvem rammes af stress?

Stress rammer flere og flere danskere, og kan på arbejdsmarkedet have store personlige og økonomiske konsekvenser, og er et stigende samfundsmæssigt problem. Stress anses i dag som værende et af de største arbejdsrelaterede helbredsproblemer, og meget tyder derfor på, at vi har et arbejdsmarked, der ikke harmonerer med vores øvrige behov. Samtidig lever vi i en tid, hvor mange mennesker føler, at der er pres på fra mange forskellige sider – og mange steder, hvor vi gerne vil være, skal præstere eller bidrage. Det gælder eksempelvis arbejde, familie, parforhold, forældrerolle, netværk og venner samt hobby og egen tid – og der kunne nævnes endnu flere.

Vores arbejdsliv stiller stigende krav til tempo, omstillingsparathed og vedvarende læring, og meget tyder på, at den udvikling ikke tager højde for, hvad almindelige mennesker kan klare. For mange er den primære kilde til stress at finde i arbejdslivet på grund af for stort arbejdspres over længere tid, et utrygt arbejdsmiljø, mangelfuld ledelse eller vedvarende omstruktureringer. For andre vil den derimod ligge i privatlivet i form af krævende familieforhold, skilsmisse eller sygdom.

Der kan være rigtig mange årsager til stress, men fælles for dem alle er, at stress ikke alene skyldes travlhed, men skyldes en kombination af flere faktorer, som over tid påvirker den enkelte. Samtidig kan stress ramme alle. Stress er ikke et spørgsmål om en ”personlig svaghed eller brist”, men er en tilstand, som opstår, når omverdenens krav overstiger vedkommendes ressourcer. Ligegyldigt hvor stærk man føler sig, kan man derfor blive ramt af stress, da alle har et punkt, hvor tingene bare bliver for meget – og hvor kroppens naturlige reaktion er stress. Der er heller intet, som indikerer, at kun en særlig personlighedstype bliver ramt af stress. Faktisk er andelen af stressede danskere højest blandt den befolkningsgruppe, som står uden for arbejdsmarkedet. 

Om projektet: Mental Sundhed i landbruget

Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med projekt ”Mental Sundhed i landbruget”, og omhandler muligheden for at søge hjælp i forbindelse med stresssymptomer samt generel information om behandling af stress.
Stress er en belastningstilstand, som opstår, når omgivelsernes ydre krav overstiger de ressourcer, som personen har til rådighed – stress forårsages derfor ikke alene af travlhed. Du kan her læse mere om, hvad stress er og hvilke symptomer, man skal være opmærksom på i artiklerne udarbejdet i projektet.

I projektet har Landbrug & Fødevarer været med til at forsøge at kortlægge de faktorer, som kan udløse stress hos danske landmænd samt undersøge konsekvenserne heraf. 
Læs mere om de forskellige stressfaktorer 

Projekt ”Mental Sundhed i Landbruget” er støttet af Østifterne, Velliv Foreningen og Understøttelsesforeningen for jyske landmænd.

Vil du vide mere?

Støttet af