Kornmark hvor man se en side af en marksprøjte

Planter

Glyphosathandlingsplan: Lad os sammen sænke glyphosatforbruget

Der er behov for at sætte fokus på forbruget af glyphosat i dansk planteavl. Derfor iværksættes en handlingsplan, hvor målet er at minimere anvendelsen af glyphosat før høst, målrette bekæmpelsen af rodukrudt, mindske anvendelse i stub uden rodukrudt samt minimere nedvisning af efterafgrøder.

Glyphosat er det mest anvendte og gennemtestede ukrudtsmiddel i verden. Det er et vigtigt ukrudtsmiddel mod rodukrudt. Efterhånden er anvendelsen også udvidet til mange andre anvendelser mod ukrudt. Aktivstoffet er netop nu i gang med en proces om forlængelse af godkendelse i EU, der skal afsluttes i 2022. Der er netop afleveret en faglig redegørelse af aktivstoffet, hvor fire lande har arbejdet med eksisterende og nye dataoplysninger for produktet, der ikke bidrager til nye negative oplysninger om aktivstoffet. Det bliver dog desværre en politisk beslutning om forlængelse af EU-godkendelsen af glyphosat. 

I Danmark er forbruget af glyphosat steget over en årrække. I figur 1 ses forbruget af glyphosat siden starten af 1990’erne. Der er udsving i enkelte år, når der har været varslet afgiftsstigninger, men der er en stigende udvikling i forbruget og i gennemsnit over årene 2007-2019, er der et forbrug på 530 gr. aktivstof pr ha landbrugsareal hver år (svarende til 1,5 l glyphosat-produkt med indhold af 360 gram aktivstof). 

Graf der viser forbruget af glyphosat fra 1991-2019

Figur 1: Forbruget af glyphosat (gram aktivstof pr ha) fra 1991 til 2019.

Selvom glyphosat er det mest undersøgte og gennemtestede aktivstof med lav belastning, er der alligevel et behov for at sætte fokus på forbruget. Fra politisk side er der stor bevågenhed omkring forbruget af glyphosat, da mange i befolkningen let kan relatere sig til glyphosat eller rettere Roundup-produkter. Selvom der sker en forlængelse af glyphosat-godkendelsen i EU, kan både EU og Danmark stadig indføre restriktioner i anvendelsen. Disse tiltag vil bero på politiske såvel som faglige overvejelser.

Handlingsplanens formål er at knække forbrugskurven for glyphosat gennem mere målrettet fokus på anvendelsen på de enkelte bedrifter. Målet er, at der kan opnås en anerkendelse fra regering og samfund om vigtigheden af glyphosat, hvor erhvervet selv viser vejen til en ansvarlig og accepteret anvendelse af glyphosat. Landbrugets egen fokus på forbrug vil medvirke til at imødekomme kritikere og sikre bevarelsen af glyphosat.

Man kan også spørge: Er forbruget af glyphosat blevet større, end det strengt taget er nødvendigt for at opretholde den nuværende landbrugsproduktion?
I andre dele af verden ser vi stigende problemer med resistens mod glyphosat i forskellige ukrudtsarter som hastigt spreder sig grundet ensidigt valg af afgrøder og ukrudtsmidler. Det skal vi undgå i Danmark. 

Herhjemme er glyphosat stadig en vigtig resistensbryder over for eksempelvis græsukrudt med resistens mod andre ukrudtsmidler. Med et øget forbrug af glyphosat herhjemme vil vi risikere, at resistente ukrudtsarter også i Danmark kan blive et problem, hvor nogle arealer nu årligt behandles med glyphosat. Det stigende forbrug er en klar indikation på, at vi så at sige slider midlet op, hvis vi ikke er agtpågivende. Midlerne kan udfase sig selv, hvis de overforbruges. Det undgår vi med fagligt velfunderet reduktion. 

Sådan anvendes glyphosat

En analyse af data fra Dansk Markdatabase viser et anvendelsesmønster, som vist i figur 2. Fordelingen på anvendelser er fundet ved at opdele de registrerede og planlagte anvendelser månedsvis og efter afgrøde. 

  • 25 procent af forbruget ligger i foråret og anvendes til nedvisning af ukrudt og efterafgrøder før etablering af afgrøder og som ukrudtsbekæmpelse før fremspiring. 
  • 40 procent af forbruget ligger i juli-august og antages at være anvendt til kvik- og ukrudtsbekæmpelse før høst, nedvisning af vinterraps og høsthjælp i foderkorn, hvor formålet er øget høstkapacitet og opnå lavere vandindhold. 
  • 35 procent af forbruget i efteråret, hvor anvendelsen er bekæmpelse af kvik og rodukrudt, nedvisning før etablering af vinterafgrøder og nedvisning af efterafgrøder.
Anvendelsesområder for glyphosat

Figur 2. Anvendelser af glyphosat. 

Handlingsplanen viser muligheder for at reducere forbruget af glyphosat 

Anvendelsen af glyphosat i landbruget er bred. Derfor har analysen fra SEGES medvirket til at fokusere på primært fire anvendelser i landbruget, der skal have større fokus gennem handlingsplanen.  Mulighederne for reduktion af glyphosatforbruget på den enkelte virksomhed er afhængig af sædskifter og afgrødevalg, og derfor vil der individuelt på ejendomme gennem rådgivning og sparring kunne anvises flere områder med mulighed for at se på forbruget. I figur 3 er vist en oversigt over forbruget af glyphosat til forskellige formål. 

Anvendelse af glyphosat

Anvendelse  Nudrift tons Glyphosat 
Før høst rodukrudt  291
Før høst høsthjælp  182
Nedvisning af efterafgrøde før majs   57
Nedvisning af græs / frøgræs   75
Kvik i stub / efterafgrøde   100
Kvik i stub / efterafgrøder UDEN kvik  100
Før fremspiring majs / hestebønner / roer  31
Før fremspiring kartofler  43
Pløjefri før såning  217
Falsk såbed  30
I alt  1.126
Udyrket, Gartneri og juletræer  + 300

Tabel 1: Forbrug af glyphosat til forskellige opgaver. Den beregnede fordeling er opnået gennem analyse af afgrøde, dato og dosis i Dansk Markdatabase. 

I det følgende gennemgås hovedpunkterne i glyphosathandlingsplanens mål for at nedsætte forbruget. Handlingsplanen sætter uden et fastsat reduktionsmål fokus på en fornuftig og faglig tilgang til at nedsætte forbruget.

Muligheder for at nedsætte forbruget

1. Glyphosat til nedvisning af foderafgrøder og vinterraps som høsthjælp skal reduceres til et minimum

Høsthjælp defineres som brug af glyphosat til at opnå ensartet afmodning af afgrøden for at opnå tidligere/lettere høst og højere høstkapacitet som følge af mere tørt strå, men som ikke sigter mod at bekæmpe rodukrudt. Det vurderes, at ca. 200.000 ha foderkorn nedvisnes som decideret høsthjælp. Der er et vist forbrug til at redde afgrøder for høstbesvær som følge af lejesæd eller ukrudt. Dette forbrug vurderes i de fleste år at være beskedent.

I handlingsplanen fokuseres på at reducere anvendelsen til høsthjælp til et minimum. Først og fremmest er der ikke et fagligt argument i at anvende glyphosat til høsthjælp, når der ikke er rodukrudt eller risiko for tab af afgrøde. Dernæst er anvendelsen før høst ikke accepteret i befolkning, der ikke har forståelse for at sprøjte afgrøder kort før høst.

For nogle bedrifter betyder det en ny vurdering af høstkapacitet. Nogle landmænd skal enten indhente ekstra høstkapacitet eller acceptere et større spild efter mejetærskeren. Derudover vil bedrifter, der bjærger halm, få en større udfordring, da de ofte har hentet en gevinst ved nedvisning før høst, i form af tørrere halm og større sikkerhed for bjergning. Det vurderes dog, at det kan lade sig gøre at tilpasse sin kapacitet inden for acceptable rammer. 

Flere landmænd hævder, at nedvisning af foderkorn kan være nødvendigt for at opnå en tilstrækkelig tidlig høst, så efterafgrøder kan udsås inden fristen d. 20. august. Det vurderes dog, at langt de fleste vil kunne prioritere høst af planlagte marker med efterafgrøder inden fristen for efterafgrøde-etablering eller evt. så efterafgrøderne før høst. 

I vinterraps vurderes ca. 30.000 ha nedvisnet som høsthjælp for at opnå lettere høst. Vinterrapssorter har i dag gener for ”skulpeopspringsresistens”, og dermed kan vinterrapsen blive stående på marken indtil stænglerne er helt modne. Oftest kan vinterraps høstes med tørre frø, selv om stænglen kan være lettere grøn. Har man udfordringer med høstkapaciteten, kan skårlægning af vinterraps anvendes med stor succes. Reelt set kan mange få en bedre høstkapacitet, hvis ikke man anvender et forlænget skærebord. 

2. Målretning af glyphosat før høst mod rodukrudt på baggrund af bedre monitering

Ved bedre monitering og altid at være ”foran” i sin rodukrudtsbekæmpelse og anvende de nu tilgængelige teknologier til spotsprøjtning, vurderes forbruget af glyphosat før høst at kunne reduceres betragteligt. Derfor sætter handlingsplanen fokus på bedre monitering i markerne, så bekæmpelse iværksættes efter konstateret behov – og gerne målrettet områder i marken med problemer. 

SEGES har udviklet værktøjet Thistle-tool, der via droneoptagelser i juni-juli måned kan spotte områder med rodukrudt og udarbejde tildelingskort til brug i marksprøjten til spotsprøjtning. Det vurderes, at det kan give et besparelsespotentiale i marken på mellem 50-75 %. 

3. Minimering af glyphosat i stub uden rodukrudt

Anvendelse af glyphosat i stubmarker uden rodukrudt skal minimeres og målrettes. Behandling af stubmarker kan udføres, hvor der er problematisk græsukrudt på lerjorde og hvor pløjning ikke kan udføres optimalt. Derudover anvendes glyphosat i foragre og sammenpløjninger, hvor pløjning er vanskelig og græsukrudt kan overleve. Det betyder, at der ikke længere behandles med glyphosat i hele stubmarker uden rodukrudt, hvor der efterfølgende pløjes.

4. Nedvisning af korsblomstrede efterafgrøder uden rodukrudt i pløjet system minimeres

Anvendelse af glyphosat til nedvisning af efterafgrøder i stub for at få dem til at ”falde sammen”, skal minimeres til kun foragre og sammenpløjninger, hvis der samtidig er græsukrudt i bunden af efterafgrøden. Det må accepteres, at der enten foretages en slåning af store efterafgrøder eller, at der ved pløjning kan ses en enkelt olieræddike på jordoverfladen. Langt de fleste plove i dag kan håndtere selv store efterafgrøder uden problemer, og den almindelige ukrudtsbekæmpelse i efterfølgende vårafgrøde kan let bekæmpe efterafgrøder, som har overlevet vinteren. Der er ikke et fagligt argument for at nedvisne korsblomstrede efterafgrøder i pløjede systemer.

Handlingsplanen har også andre fokusområder

Da glyphosat anvendes til mange forskellige opgaver, vil handlingsplanen også fokusere på mere specifikke anvendelser, hvor hver enkelt bedrift sammen med rådgivere kan vurdere på muligheder for at mindske forbruget.

Glyphosat før fremspiring minimeres og målrettes
Anvendelsen af glyphosat før fremspiring sker i dag i majs, hestebønne, kartofler og en række specialafgrøder. Anvendelsen sikrer en god ukrudtsbekæmpelse mod vanskelige arter, som andre midler ikke altid er effektive nok imod. Ved at målrette anvendelse på de marker med særligt problemukrudt kan forbruget stabiliseres og på sigt minimeres. For 25 % af majsarealet vurderes det, at der er behov for glyphosat før fremspiring mod eksempelvis ærenpris og storkenæb. Midlerne i majs kan, hvis de anvendes målrettet og optimalt, i langt de fleste tilfælde kunne bekæmpe ukrudt tilfredsstillende. 

I hestebønne og kartofler vurderes der ikke at være alternative midler, der er så effektive og skånsomme som glyphosat. Dog bør bedre monitering af behov i hestebønne være mulig. 

Fokus på doseringer, optimal sprøjteteknik og additiver
Der er behov for en mere behovsbestemt anbefaling om doseringer til de enkelte opgaver, og der skal større fokus på glyphosatprodukternes forskellige aktivstofindhold. I pløjefri systemer er glyphosat et vigtigt redskab forud for såning, men fokus på dosering mod ukrudtsarter kan forbedres.

Derudover skal der være øget fokus på korrekt sprøjteteknik, sprøjtetidspunkt, vandets hårdhed og anvendelse af additiver. Det kræver en øget formidlings- og rådgivningsindsats. Og nogle af disse problemstillinger kræver også en intensiveret forsøgsindsats.

Minimering af nedvisning af frømarker inden etablering af efterfølgende afgrøde
En god pløjning kan nedbringe mange frømarker uden at tuer af græs kommer på jordoverfladen, således at der ikke anvendes glyphosat med mindre, der er rodukrudt i frømarken.

Figur der vise hvornår glyphosat kan bruges og hvornår det bør overvejes om nødvendigt

Handlingsplanens budskaber i kort form

Glyphosat fastholdes til mange opgaver

Selv om handlingsplanen sætter fokus på at mindske anvendelsen af glyphosat, opfylder produktet stadig IPM-hovedprincipperne om altid at anvende det mest skånsomme produkt til bekæmpelse af ukrudt. For i videst muligt omfang at leve op til IPM-principperne er glyphosat derfor fastholdt som det samlet set bedste aktivstof til følgende opgaver:

  • Bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub
  • Bekæmpelse af kvik og rodukrudt før høst i foderafgrøder
  • Ukrudtsbekæmpelse før fremspiring i visse afgrøder
  • Nedvisning af ukrudt før såning i især pløjefri/CA-systemer
  • Høsthjælp til foderafgrøder, hvor ukrudt eller lejesæd giver stor risiko for høstbesvær
  • Høsthjælp til uens modnede foderafgrøder

Hvilke omkostninger har et reduceret forbrug af glyphosat?

Der er beregnet omkostninger for erhvervet under følgende forudsætninger:

  1. før høst anvendelse af glyphosat som høsthjælp udfases
  2. mindre anvendelse af glyphosat før fremspiring
  3. ekstra monitering af behov for bekæmpelse af rodukrudt

Beregningerne er foretaget ud fra vurderede anvendelser i modelsædskifter og omkostningen er vægtet i forhold til areal og anvendelse. I beregningen indgår eksempelvis tørring, halmbjergning, spild som følge af nedsat høstkapacitet og tid til ekstra monitering. 

Omkostningerne er varierende fra 73 til 97 kr. pr. ha ved hhv. lavt og højt udbytte. Der er dog en vis variation i forhold til sædskifte og bedriftstype. Højeste omkostning er i forbindelse med halmbjærgning som følge af udeladt høsthjælp. Ekstra tid til monitering udgør 50 kr. pr ha af omkostningerne.

I handlingsplanen forudsættes det, at klimaændringerne ikke eskalerer dramatisk (særligt at høstbetingelser ikke bliver væsentligt vådere end tilfældet er i dag), og at efterafgrødearealet ikke øges væsentligt i forhold til det nuværende niveau.

Glyphosathandlingsplanen rulles ud hen over sommer og efterår 2021

Glyphosathandlingsplanen er udarbejdet af plantesektoren og vedtaget af Landbrug & Fødevarer´s primærbestyrelse. Handlingsplanen har to spor: ét målrettet landmænd og rådgivere og ét mod politikere og omverden. Landbrug & Fødevarer kører en overordnet kampagne.

Glyphosathandlingsplanen sætter hen over sommeren og efteråret fokus på de ovenfor gennemgående temaer via landbrugsmedierne, Landbrugsinfo og gennem lokale rådgivning. Her sætter SEGES fokus på udvalgte faglige områder, hvor glyphosatanvendelsen kan reduceres eller målrettes.

Der er i handlingsplanen udvalgt 6 landmænd, der som ”faglige fyrtårne” skal udarbejde handlingsplaner for at nedsætte forbruget af glyphosat på deres bedriftstype. Formålet med disse fyrtårnenes er, at landmænd kan spejle sig i deres driftsform og tilgang til at se på deres glyphosatforbrug. Fyrtårnene følges løbende gennem artikler og videointerviews.

Hvert rådgivningscenter har fået information om brug af droner og Thistle-tool til at spotte rodukrudt. De opnår i 2021 en vis erfaring med at bruge værktøjet i praksis. 

Vil du vide mere?