Brug af sæbe er altafgørende til vask af kalvehytte og rengøring af udstyr og inventar i kalvestalde. Hvis man kæmper med coccidiose, kan gasbrænderen være med til at sænke kalvedødeligheden.
Mange kvægbrugere bruger lang tid på at vaske og rengøre kalvehytter, mælketaxier, sonder og andet udstyr.
Men hvis man vasker uden at bruge sæbe, har det ingen effekt rent smittebeskyttelsesmæssigt, fordi bakterier, sporer og vira stadig formerer sig lystigt på de øjensynligt rene overflader.
Det kan være svært at forstå, at sæbe har en så afgørende betydning, når det, man har vasket, ser rent ud. Men målinger med en såkaldt ATP-måler, der viser antallet af bakterier, sporer og vira på den overflade, man undersøger, viser skræmmende høje værdier på overflader, som ser rene ud, hvis de ikke er vasket med sæbe.
Derfor er det utroligt vigtigt at bruge en stærk alkalisk (basisk) sæbe, når man alligevel bruger tid på at vaske udstyr og inventar i kalve- og kvægstalden.
Vær dog opmærksom på, at den sæbe, man bruger til rengøring af malkestalden, ikke kan bruges til kalveudstyr, da den har en lav pH og ikke er skummende, fordi den skal virke i røranlæg med cirkulation.
Efter rengøring med sæbe bør man desinficere udstyr og inventar til kalve med et desinfektionsmiddel for at få den maksimale smittebeskyttende effekt.
Hvis man har problemer hos kalvene og forhøjet kalvedødelighed, er tiden virkelig godt givet ud ved at gøre rent med sæbe og bagefter desinficere udstyret til kalvene. Men husk, at det, man desinficerer, skal være helt tørt. Ellers fortynder vandet desinfektionsopløsningen, og man risikerer, at desinfektionsmidlet ikke virker.
Hvis man kæmper med coccidiose blandt kalvene, bør man, efter grundig vask med en stærk alkalisk sæbe og desinfektion med et middel, der har effekt over for coccidiose, ’brænde’ kalvehytterne og boksene med en ukrudtsbrænder med bred flamme.
Det er tilstrækkeligt, at flammen slikker hen over overfladen i kort tid, og da varme stort set er det eneste, coccidier med sikkerhed bukker under for, er tiden, du bruger på det, virkelig godt givet ud.
I en travl hverdag kan det være fristende at nedprioritere smittebeskyttelsen eller springe over, hvor gærdet er lavest. Derfor er budskabet om den store effekt af at bruge sæbe, vigtigt.
Erfaringerne viser nemlig, at den samlede vasketid bliver kortere, hvis man følger denne procedure:
Se filmen Sådan rengør og desinficerer du korrekt
Hvis man ikke har problemer med coccidiose i kalvestalden, kan man nøjes med at vaske inventar og udstyr med sæbe og desinficere, når det er helt tørt. Det er overkommeligt og vil holde smittepresset i kalvestalden i bund.
Får man derimod sygdomsproblemer blandt kalvene, bør man justere niveauet op i en periode i samråd med sin rådgiver og se, om det har effekt på kalvesundheden. Måske skal man flammedesinficere kalvestalden, indtil der er kørt to hold igennem og derefter holde en pause, og se, om det har effekt i forhold til problemer med coccidiose.
Se filmen: Sådan undgår du coccidiose i slagtekalvebesætningen
Desinfektionsmidler er kradse sager, man ikke skal spøge med.
Så husk værnemidler, og undgå at komme i direkte kontakt med desinfektionsmidlerne.
I desinfektionsmidlets sikkerhedsdatablad under pkt. 8 ses, hvilke værnemidler, der skal bruges, når det enkelte middel håndteres.
Vær opmærksom på, at alle steder, hvor der er revner og samlinger, kan bakterierne samle sig, fx i revner i kalveboksen, i betongulvet, hvis det er ujævnt, eller samlinger i råmælksudstyret.
Derfor er grundig rengøring og desinfektion i alle revner og samlinger uhyre vigtigt, hvis kalvene skal holdes sunde og kalvedødeligheden nede.
