Krav til kvægstalde hviler på faglighed og erfaring

I øjeblikket er mange kvægbrugere nervøse for de krav, der stilles til deres stalde, når overgangsordningerne i ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg” ophører. Det oplever special-konsulent Vibeke Fladkjær, SEGES Innovation. Derfor ønsker hun at slå fast, at bekendtgørelsen bygger på de anbefalinger, som kvægbruget har arbejdet ud fra de seneste mange år.

”Bekendtgørelsen har fundament i Danske Anbefalinger, som både inventarfirmaer, byggefirmaer og bygningskonsulenter har bygget efter i årtier - og som hviler på et solidt fagligt fundament fra forskning og erfaring fra praksis. Samtidig er bekendtgørelsen faktisk meget fleksibel og lægger op til, at landmanden bruger sin egen faglighed,” forklarer Vibeke Fladkjær.

Definér selv opsamlingspladsen ved malkning

Kravet om, at der skal være et eftergiveligt underlag på en særskilt opsamlingsplads, er netop et eksempel på det.

”Det opfatter mange landmænd som om, de skal lave en ny opsamlingsplads, der er et afgrænset sted for sig selv. Men det er i bund og grund ikke det, der står. Landmanden definerer selv, hvor stort et område, der er opsamlingsplads og dermed hvor meget, der skal have eftergiveligt underlag. De landmænd, der samler deres køer op til malkning mellem sengebåsene, kan altså fint fortsætte med det - der skal bare et eftergiveligt underlag på der, hvor de mener opsamlingspladsen går til,” forklarer Vibeke Fladkjær.

Vurdér selv ophold i nykælverafsnit

Kravet om, at nykælvere skal have en ædeplads indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, er et andet eksempel på fleksibilitet og faglighed i bekendtgørelsen.
”Nykælverafsnit med en ædeplads pr. nykælver er nødvendigt for, at køerne kan komme godt i gang. Men de 12 dage, der står i bekendtgørelsen, er en vejledning. Det er op til landmanden selv, om koen er klar allerede ved 10 dage eller først ved 16 dage,” forklarer hun.

Lovkravene gør godt for køer og produktion

Alt i alt vurderer Vibeke Fladkjær, at der ikke er nogle af kravene, som ikke gør det bedre for køerne – og dermed produktionen og økonomien.

”Der skal selvfølgelig foretages nogle ændringer i de eksisterende stalde, men de forbedringer vil hurtigt tjene sig ind, fastslår hun og henviser til Rentabilitet i lov om hold af malkekvæg, FarmTest Kvæg nr. 92

Tænk udover loven og byg fleksibelt

Når det er sagt, anbefaler Vibeke Fladkjær, at man tænker udover loven, hvis man skal bygge stald i dag.

”Vi har fået megen ny viden om køernes adfærd og velfærd, som kan bygges ind i staldene, siden loven trådte i kraft i 2010. Samtidig er velfærd et område, der fortsat forskes intenst i, og som har forbrugernes store opmærksomhed. Derfor vil jeg kraftigt anbefale at bygge fleksibelt, så det er muligt at imødekomme ny viden og nye forbrugerkrav i fremtiden. Det kan f.eks. være omkring ko og kalv sammen. Sørg for at tænke i inventarløsninger, der gør staldanlægget fleksibelt, så du undgår begrænsninger,” lyder anbefalingen fra Vibeke Fladkjær.