Krav til kvægstalde hviler på faglighed og erfaring
Ophør af overgangsordninger kræver opgradering af velfærd i kvægstalde opført før 2010.
Det har vist sig i de seneste år, hvor der i 2022 blev taget hul på de første tilpasninger i staldene, for at leve op til lovgivning hvad bl.a. omfatter kobørster, ædepladser til nykælvere mm.
I 2024 skulle der være styr på de sidste områder af stalden, som forventeligt viste sig at være af et større omfang og mere omkostningstunge. Frem mod 2024 blev velfærdsafdelinger med sygebokse og kælvningsfaciliteter etableret, men det var også tidspunktet for udfasning af fuldspalter til malkekvæg.
Næste skridt er de såkaldte “2034-krav” som refererer til de endelige dyrevelfærds- og indretningskrav for eksisterende kvægstalde, der træder i kraft den 1. juli 2034. De fleste stalde, der er bygget før 2010, opfylder ikke kravene og skal derfor enten renoveres, reduceres i dyreantal eller lukkes som kvægstalde, da de ikke længere må bruges til opstaldning af malkekvæg, som hidtil.
Men det er hverken nye eller hovedløse krav. De hviler på viden og branchens egne anbefalinger.
I øjeblikket er mange kvægbrugere nervøse for de krav, der stilles til deres stalde, når overgangsordningerne i ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg” ophører. Det oplever SEGES Innovation, men det er vigtigt, at slå fast, at bekendtgørelsen bygger på de anbefalinger, som kvægbruget har arbejdet ud fra de seneste mange år.
Bekendtgørelsen har fundament i Danske Anbefalinger, som både inventarfirmaer, byggefirmaer og bygningskonsulenter har bygget efter i årtier - og som hviler på et solidt fagligt fundament fra forskning og erfaring fra praksis. Samtidig er bekendtgørelsen faktisk meget fleksibel og lægger op til, at landmanden bruger sin egen faglighed.
Definér selv opsamlingspladsen ved malkning
Kravet om, at der skal være et eftergiveligt underlag på en særskilt opsamlingsplads, er netop et eksempel på det.
Det opfatter mange landmænd som om, de skal lave en ny opsamlingsplads, der er et afgrænset sted for sig selv. Men det er i bund og grund ikke det, der står. Landmanden definerer selv, hvor stort et område, der er opsamlingsplads og dermed hvor meget, der skal have eftergiveligt underlag. De landmænd, der samler deres køer op til malkning mellem sengebåsene, kan altså fint fortsætte med det - der skal bare et eftergiveligt underlag på der, hvor de mener opsamlingspladsen går til
Vurdér selv ophold i nykælverafsnit
Kravet om, at nykælvere skal have en ædeplads indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, er et andet eksempel på fleksibilitet og faglighed i bekendtgørelsen. Nykælverafsnit med en ædeplads pr. nykælver er nødvendigt for, at køerne kan komme godt i gang. Men de 12 dage, der står i bekendtgørelsen, er en vejledning. Det er op til landmanden selv, om koen er klar allerede ved 10 dage eller først ved 16 dage.
Lovkravene gør godt for køer og produktion
Der skal selvfølgelig foretages nogle ændringer i de eksisterende stalde, men de forbedringer vil kunne tjene sig ind. Læs mere i Rentabilitet i lov om hold af malkekvæg, FarmTest Kvæg nr. 92.
Tænk udover loven og byg fleksibelt
Der er kommet megen ny viden om køernes adfærd og velfærd, som kan bygges ind i staldene, siden loven trådte i kraft i 2010. Samtidig er velfærd et område, der fortsat forskes intenst i, og som har forbrugernes store opmærksomhed.
Derfor anbefales det at bygge fleksibelt, så det er muligt at imødekomme ny viden og nye forbrugerkrav i fremtiden. Det kan f.eks. være omkring ko og kalv sammen. Sørg for at tænke i inventarløsninger, der gør staldanlægget fleksibelt, så begrænsninger undgås.
