Feedback Form

  

Oprettet: 04-05-2018
Revideret: 29-11-2019

Rådgivning om god mælkekvalitet

Får du det højst mulige kvalitetstillæg for din mælk? Hvis ikke, så tag en snak med SEGES Mælkekvalitet. Sammen med dig kigger vi på alle muligheder for at forbedre både mælkekvalitet, yversundhed og bundlinje.

Selvfølgelig skal du tjene gode penge på god mælk. Så tag et kig på din seneste afregning fra mejeriet. Er du tilfreds, eller er der nedgang i mælkeprisen? Der er ingen skam i at bede om hjælp, men det er en skam ikke at opnå det bedst mulige resultat.

Rådgivning hele vejen rundt – ikke kun om malkeanlægget

’Jeg ringer til SEGES, fordi de giver en rådgivning, som dækker hele vejen fra teknisk udstyr til malkerens adfærd under malkningen og over for køerne’

– Jacob Bjerrum, mælkeproducent.

SEGES råder over et team af uvildige rådgivere, der rykker ud på hele landets malkekvægsbedrifter og giver rådgivning og værktøjer til, hvordan mælkekvaliteten kan forbedres. Og de kigger ikke kun på malkeanlægget, men på alle muligheder for at højne mælkekvaliteten.

Sådan kan vi hjælpe dig

Med udgangspunkt i din hverdag og dine udfordringer finder rådgiveren potentialerne og giver dig konkrete råd og værktøjer i en lettilgængelig plan. Vi forklarer og demonstrerer – og vi følger op, så vi sikrer, at resultaterne følger med.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med dig, den praktiserende dyrlæge, kvægbrugskonsulenten, leverandørerne af malkeudstyr og mejerierne.

Rådgivningen omfatter blandt andet:

  • Mælkens bakteriologiske kvalitet
  • Indretning af malkecenter og instruktion i korrekt malkning
  • Teknisk afprøvning af malkeanlæg og køletanke
  • Forbedring af yversundhed og dyrenes trivsel
  • Staldforholdene
  • Vi tilbyder også at undervise og instruere evt. nye medarbejdere, så de ved, hvad der forventes, og hvilken forskel det gør, at mælkekvaliteten er i orden.

Kontakt en rådgiver


 
Sidst bekræftet: 29-11-2019 Oprettet: 04-05-2018 Revideret: 29-11-2019

 

Forfatter

Veterinær & Kvalitetsforhold
Afdelingschef

Bent Nielsen

Veterinær & Kvalitetsforhold