Jura, Økonomi og ledelse

Højere børne- og ungeydelse i 1. kvartal

I første kvartal af 2023 modtager forældre et højere beløb i børne- og ungeydelse. Beløbets størrelse afhænger af forældrenes situation.

I september 2022 vedtog Folketinget en vinterhjælpepakke, der bl.a. betyder, at børne- og ungeydelsen er højere i første kvartal af 2023.

Børne- og ungeydelsen er også kendt som ”børnecheck” og ”børnepenge”.

Det er muligt at få op til 660 kr. ekstra pr. barn. Beløbet afhænger af situationen, f.eks. om ydelsen er delt mellem forældrene, eller om barnet fylder 18 år i første kvartal af 2023.

Er barnet under 15 år, udbetales op til 660 kr. ekstra den 20. januar 2023.

Er barnet 15 år eller ældre, udbetales op til 220 kr. ekstra i januar, februar og marts. Det skyldes, at ydelsen udbetales månedsvist og ikke kvartalsvist, fra barnet er fyldt 15 år.

Læs mere her: Du får mere i børne- og ungeydelse i første kvartal 2023 (borger.dk)

Kilde: Mail fra Udbetaling Danmark af 10. januar 2023 

Vil du vide mere?