IPM i praksis

IPM kommer endnu mere på dagsordenen i fremtiden

Den kemiske plantebeskyttelse er under pres på 2 fronter. Der bliver udviklet færre nye midler og udvikling af pesticidresistens dukker op flere og flere steder. Derudover er der et politisk ønske om at nedsætte forbruget af pesticider. 

IPM (Integreret plantebeskyttelse) og præcisionsteknologi giver muligheder for at løse disse udfordringer. 
Det er baggrunden for, at 3 innovative landmænd sammen med forskere og rådgivere gennem 3 år har fokuseret på at udvikle IPM på deres bedrifter i IPM Innovationsprojektet 2020-2022. Vi har forsøgt at få teori og praksis til at mødes. 

3 IPM Innovationsbrug

Her kan du læse om den praktiske anvendelse af IPM og om de ændringer, som de 3 IPM Innovationsbrug har gennemført. 2 gange om året er der på hver bedrift holdt såkaldte co-innovationsmøder, hvor landmand, rådgivere og forskere har diskuteret forskellige problemstillinger og forsøgt at finde nye veje til at gøre integreret plantebeskyttelse (IPM) til en del af praksis på bedrifterne. 

Læsevejledning

For hver bedrift er der givet en kort overordnet beskrivelse af anvendelsen af IPM. Derefter er der links til en artikelserie, der har været bragt i Landbrugsmagasinet MARK. Her er beskrevet en række specifikke IPM-tiltag, som der er arbejdet med i projektet, og der er givet en række konkrete råd om anvendelsen af IPM. I sidste afsnit er indsat links til en række artikler på LandbrugsInfo, som giver mere viden om IPM. 

Laue Skau, Dalgaarden ved Haderslev 

På Dalgaarden ved Haderslev er der et særligt fokus på at bruge IPM-principperne i kampen mod resistent italiensk rajgræs, som er et ukrudtsproblem på bedriften, og i øvrigt et stort problem mange steder i Danmark. Det skyldes mange års dyrkning af vinterraps og vinterhvede som de eneste afgrøder i sædskiftet. 

Hos Laue Skau er hestebønner og havre taget ind i sædskiftet. Det er afgrøder, hvor der kun har været et lille frøkast af italiensk rajgræs. Hestebønner bliver sået direkte med nedvisning af rajgræs og andet ukrudt før fremspiring. Efter fremspiring har Focus Ultra stadig effekt, så der ikke bliver produceret nye frø til jordens frøpulje. I havre sker der et vist frøkast, men typisk er det rajgræsplanter med 2-3 frøstængler, hvor en gennemsnitlig plante af ital. rajgræs i vinterhvede har ca. 25 skud.

Nyt sædskifte

Sædskiftet bliver fremover med hestebønner, havre og vinterraps som vekselafgrøder med 5 friår mellem henholdsvis bønnerne og rapsen. 1. års hvede kan komme ind, hvor der er styr på rajgræsset. Hybridrug eller måske vinterbyg, som kommer hurtigt fra start i foråret og giver ukrudtet konkurrence, er under overvejelse. Ellers kommer der vårbyg ind, hvor rajgræstrykket fortsat er for højt. 

Frøpuljemanagement

Frøpuljemanagement bliver en vigtig del af strategien, som har 2 ben. For det første skal der dyrkes den nødvendige andel vårafgrøder, så frøpuljen kommer ned. Dernæst bliver strategisk pløjning et værktøj. Jordbearbejdningen er som udgangspunkt pløjefri, men det holdes åbent efter en årrække, hvor rajgræsfrøene i bunden af pløjelaget efterhånden har mistet spireevnen, at benytte muligheden for at ’jomfruelig’ jord vendes op og de senere års eventuelle mindre frøspild begraves i dybden.

Denne strategi er i tabel 1 illustreret for en af markblokkene. Frøpuljen er så stor, at der først er planlagt vinterhvede i 2026. På det tidspunkt vil der være 5 år med sanerende afgrøder uden pløjning. Hvis der i hestebønner i 2025 ikke er rajgræs, kan hveden sås (ikke tidligt) uden pløjning, og der er mulighed for at pløje behovsbestemt efter hvede, hvis der skulle komme rajgræs i hveden.

Ingen tidlig såning af vintersæd

Tidlig såning af vintersæd er med italiensk rajgræs i markerne bandlyst. Det gælder også i den fremtidige strategi på Dalgaarden, selv om det kan forudses at give udfordringer på den svære jord, når vi får et vådt efterår. Billedserien er fra en demomark hos Laue Skau, hvor effekten af såtid, jordbearbejdning og art af vintersæd er demonstreret. Der er tydeligt mindst rajgræs, hvor der sent efter pløjning er sået vinterhvede og hvor der til normal tid er sået vinterbyg.  

Fokus på at undgå opformering og spredning

Når bestanden af italiensk rajgræs er resistent, bliver det ekstra vigtigt at undgå opformering i pletter og hjørner, og at undgå yderligere spredning under høstarbejdet. En demonstration af TopCutter Collect fra Zürn i juli 2021 viste, at næsten 80 procent af rajgræsaksene kunne klippes og samles, så de ikke kaster frø ved høst. Det kan måske blive fremtiden til pletvis at gøre en ekstra indsats. Men det er en kostbar maskine, så det vil formentlig blive en maskinstationsopgave.

Præcisionsteknologi

Det er lykkedes at anvende ThistleTool i CropManager til at kortlægge pletter med italiensk rajgræs i vinterhvede i tidligt i vækstsæsonen, selv om både rajgræs og hvede er grøn. Det var herefter planen at spotsprøjte målrettet mod rajgræspletterne, så der ikke kom en yderligere opformering af rajgræsset. Men det måtte erkendes, at præcisionsteknologien endnu ikke var klar: Men der er her en vigtig mulighed for endnu et værktøj til frøpuljemanagement.

Rune Gjengedal, Hverringe Gods ved Kerteminde 

Hverringe Gods er en repræsentant for større bedrifter, som strukturudviklingen fører frem imod. Der dyrkes mange forskellige afgrøder og virksomheden rækker ud over et stort geografisk område. En del af produktionen er økologisk.

Græsukrudt har sammen med præcisionsteknik til udbringning af plantebeskyttelsesmidler været nogle af de emner, som særligt har været i fokus hos driftsleder Rune Gjengedal og hans medarbejdere. IPM-tiltagene skal passe til den stordrift, som er nødvendig på Hverringe Gods med deres mere end 2500 hektar og en bred vifte af salgsafgrøder. Det centrale i markbruget er frøavlen, hvor især væselhale giver udfordringer.

Ændring af frøgræssædskiftet

Overordnet set er andelen af vårsæd øget fra 25-30 procent til ca. 40 procent. Frøgræs bliver fremover etableret efter 2 år med vårbyg. Det første år etableres vårbyggen uden pløjning, mens der pløjes forud for anden års vårbyg med frøgræsudlægget. Derved høstes fordel af at væselhalefrøene neden på furebunden i nogle år har været udsat for henfald, så hovedparten ikke længere er spiredygtige. 

De gamle frømarker udnyttes nu til efterafgrøder i stedet for, som tidligere, at så vintersæd. Det giver i efteråret tid til henfald af spildfrø og græsukrudtsfrø, og kvaliteten af vinterpløjning er meget bedre, fordi der ikke er et tidspres og jorden ikke er for tør til god pløjning. Efter frøgræs kommer typisk en ærte- eller spinatmark.

Præcisionsjordbrug

I dag bruger Hverringe Gods gradueret kalkning, såsæd, gødning og plantebeskyttelsesmidler. Og udbytterne registreres med udbyttekort. Desuden arbejdes der med spotsprøjtning.

GPS-autostyring og sektionskontrol har stor værdi på en bedrift som Hverringe, der har mange ukurante marker og dermed mange kiler og foragre. Indtil nu er det gradueret behandling med svampemidler og vækstregulering, som har været i fokus. Det har teknisk fungeret fint, men det er svært at kontrollere, om det resulterer i øget udbytte og/eller mindre pesticidforbrug. En gevinst ved graduering af vækstregulering i frøgræsset er, at det sikrer en mere ensartet afgrøde og dermed letter høsten. Der er meget stor økonomisk gevinst ved korrekt vækstregulering af frøgræs. 

I områder med stor biomasse og i lavninger anvendes typisk den højest tilladte dosering, mens der i øvrige områder anvendes mindre. I vinterhveden anvendes generelt nedsatte doseringer af vækstreguleringsmidler. Der er set god effekt af gradueringen, som giver højere doser i lavningerne. 

Ved svampesprøjtning er der tale om en omfordeling af den dosis, som der ud fra beslutningsstøtte og de aktuelle vejrforhold vurderes at være behov for. 

I 2022 har der i hele sæsonen været adgang til data fra satellitterne. Der er konstateret en stor variation i markerne, som stemmer godt overens med erfaringer og kendskab til bonitet. 

Programmerne til at bearbejde data med virker godt og ovenstående anvendelse af præcisionsteknik er godt kørt ind i den daglige praksis.

Når udstyret er godt kalibreret, vil besparelsen ved at undgå overlap i foragre og kiler nok løbe op på omkring 10 procent. En væsentlig gevinst er også, at sprøjteføreren bliver hjulpet til at udføre sprøjtearbejdet med samme præcision hele dagen. Uden teknikken er det en anstrengende opgave at åbne og lukke præcist gennem en hel arbejdsdag.

Såtid for vintersæd

Kompromiser kan ikke undgås. Hybridrug til fremavl sås mellem 7. og 15. september. For at kompensere for den uundgåelige begunstigelse af græsukrudt følger vinterraps efter rugen, kan der bruges Kerb. Til gengæld sås vinterhvede senere i et vindue fra 25. september til 20. oktober. Det kommer nok somme tider til at koste en vinterhvedemark, men det er prisen for generelt at så senere.

Sortsblandinger

I 2023 er al foderhvede sortsblandinger og i 2022 var det 80 procent. Rationalet er, at der sjældnere bliver behov for en tidlig svampesprøjtning og for sene svampesprøjtninger. 

Pløjning

En af udfordringerne på Hverringe er, at 1/3 af arealet er foragre, dvs. arealer, hvor mange markoperationer, f.eks. pløjning ikke kan udføres optimalt. I løbet af 2021 er der investeret i nye mindre plove med det formål at optimere pløjearbejdet. Desuden har alle medarbejdere været på pløjekursus ved Ploveksperten.

Rengøring af høstmaskiner

Der er øget fokus på at begrænse spredning af græsukrudt, især italiensk rajgræs, som findes i området. Høstkaravanen kommer hjem til rengøring ca. hver anden aften. Ved skifte mellem marker, hvor der kan være væselhale, gøres der ikke noget særligt, for væselhale er til stede i alle marker. Men hvis der er det mindste italiensk rajgræs i en mark, skal mejetærskeren hjem og gøres ren.

Alternativer til diquat

Gasbrænding har været forsøgt som et alternativ til Reglone til ukrudtsbekæmpelse om vinteren i engrapgræs og rødsvingel. Det kunne konstateres, at gasforbruget er stort, at der er få tidspunkter, hvor vejrforholdene tillader at udføre behandlingen, og at kapaciteten er meget lav. Der var ingen væselhale i selve forsøgsparcellerne. Men i bræmmen op til forsøget, hvor der også blev udført brænding, var der en jævn bestand, der ligesom engrapgræsset satte frøstængler (tabel 2). 

Altså kunne vi ikke se, at der skulle være en forskel mellem væselhale og engrapgræs i forhold til følsomhed over for gasbrænding. Der er derfor ikke arbejdet videre med termisk bekæmpelse som alternativ til Reglone. 

Dronefotos og pletsprøjtning

Hverringe købte i 2020 en ny sprøjte, som er ’state of the art’ med hensyn til nyeste præcisionsteknologi. I efteråret 2020 har SEGES kortlagt forekomsten af tidsler med dronefotos. Det har været muligt med ThistleTool i CropManager at separere pixels, så dronefotos er omsat til kort, der på rimelig måde viser forekomst af tidsler. Dette er omsat til en tildelingsfil til pletsprøjtning. 

I 2021 blev pletsprøjtningen gennemført, men ikke uden udfordringer på grund af problemer med at håndtere de store datamængder i sprøjte- og/traktorterminalerne. Det har efterfølgende medført tilpasninger i ThistleTool i CropManager. Afprøvningen af ThistleTool på de store marker på Hverringe er et eksempel på, at nye værktøjer ofte løber ind i uforudsete udfordringer, når anvendelsen skaleres op fra tests til storskala og praksisnære forhold.

David Peter Friderichsen, Gammelgaard ved Søllested

Peter Friderichsen overtog Gammelgaard i 2002 og driften i 2004, hvor der indtil da blev kørt et traditionelt lollandsk sædskifte med roer-vårbyg-hvede. Første år med frøgræs på bedriften var 2004. Strategien på bedriften er overordnet at have fokus på dyrkningsomkostningerne. En ændring i medarbejderstaben var med til at skubbe på beslutningen om at overgå til Conservation Agriculture dyrkning (CA), som kunne reducere maskinomkostningerne markant. 

2015 var sidste år med pløjning og 2018 første år med CA, dvs. at der i 2015-2018 er harvet før pløjefri etablering af afgrøderne som en proces frem mod overgang til CA. Den nye strategi er kørt ind med tilpasning af maskinparken. Der dyrkes efterafgrøder i alle marker, hvor der ikke er vinterafgrøder eller frøgræs, således at der så vidt muligt er plantevækst året rundt. Der dyrkes rødsvingel og engrapgræs, som begge er typer af 2-3-årige afgrøder. 

Al marktrafik er lagt ind i faste kørespor med 12 meters afstand. Dog sås frøudlæg i vårbyg på sned for at opnå, at der kommer tilstrækkeligt lys ned til de spæde udlægsplanter. For yderligere at skåne jorden mod komprimering har mejetærskeren bælter. Såning sker med Horsch Avatar, som har skråtstillede såskær med 25 cm rækkeafstand. Diselforbrug er reduceret med 41 procent og arbejdstimer med 35 procent efter overgangen til CA-dyrkning. 

Det er meget vigtigt for bedriften at fastholde frøproduktionen. Hvede dyrkes som brødhvede og der indgås kontrakt med salg efter Matif-børsen, hvilket er en vigtig del af risikostyringen af salg af afgrøder. Vårbyg er ud over at opnå en høj afgrødediversitet en vigtig afgrøde for at kunne etablere frøgræs.

Væselhale og agerrævehale

Med frøavl af engrapgræs og rødsvingel har et af fokuspunkterne været at finde løsninger, som sikrer at væselhale og agerrævehale ikke ’stikker af’. Som hos de fleste andre frøavlere kan der findes væselhale i frømarken, så spørgsmålet er, om sædskifte og nedvisning af enkeltplanter i frømarken kan forhindre opformering. Agerrævehale findes også i nærområdet, og er slæbt ind i en mark med engrapgræs i 2022 og har kostet nedvisning af et mindre område i marken. 

Det er for tidligt endeligt at bedømme, om græsserne på lidt længere sigte bliver et problem for frøavlen. Indtil nu ser det ud til, at der sker et tilstrækkeligt henfald af frøene i løbet af efteråret i den ubearbejdede stub med isåning af efterafgrøder eller en vinterafgrøde. 

En tidlig indsats er afgørende, når der græsukrudt dukker op. I frøgræsset er enkeltplanter af væselhale ved skridning, hvor de bliver synlige, nedvisnet med glyphosat-stav, som med en enkelt dyse tilfører en koncentreret glyphosat-douche på enkeltplanter.

Højere udbytter i vårbyg

Efter overgangen til CA har udbyttet i vårbyg været for lavt. Og når afgrøden ikke udvikler sig hurtigt nok og bliver tæt, er der ikke lige så meget konkurrence mod ukrudt. Det har derfor været nødvendigt at justere CA-princippet ved etablering af vårbyg, så der nu skal harves overfladisk før vårbyg, dvs. efter høst ved såning af efterafgrøder og igen før såning om foråret. Ændringen er sat i gang fra foråret, så i vårbyg 2022 er der kun harvet om foråret. Det har givet en hurtigere vækst og tættere afgrøde, men ikke øget udbyttet. 

2023 skal vise, om den del af strategien også vil lykkes. Kompromiset i forhold til CA-princippet om ikke at bearbejde jorden består her i at holde ukrudtsfrøene tæt på overfladen frem til foråret, så de kan spire og blive ødelagt. Den overfladiske harvning kan måske yderligere bidrage til at udtømme frøpuljen, men det kan kun tiden vise. 

Sædskifte med stor andel vårafgrøder

En forudsætning for frøavl og CA er vårafgrøder til at sanere ukrudtsgræsser. Derfor er det netop et kardinalpunkt at få hævet udbyttet i vårbyg. Andelen af vårafgrøder er fra 2018 til 2022 gået ned (figur 1). Afgrødesammensætningen vil være et opmærksomhedspunkt fremover, som der skal reageres på med det samme, hvis der viser sig mere græsukrudt. Men indtil nu har det været positivt, at det gode sædskifte har holdt græsserne i ave. 

I projektet er der hvert år udført før-høstbesøg. Ud fra en karakterskala fra 1 – 5 er mængden af græsukrudt i hver mark blevet bedømt. Karakteren 1 gives ved enkelte planter, mens karakter fem gives for store bestande. Karaktererne for de enkelte marker har ikke udviklet sig negativt i de tre år og er alle i den lave del af skalaen. 

Sortsblandinger er nyt i brødhvede

I forbindelse med IPM Innovationsprojektet har vi fået grønt lys til at levere en sortsblanding af brødhvedesorter til møllerierne. Det er på Gammelgaard prøvet første gang i 2022, og baner forhåbentligt vejen for, at fordelene ved sortsblandinger ved dyrkning af brødhvede også kan indkasseres hos andre.

Companion crops og efterafgrøder

Companion crops og efterafgrøder til at fremme livet i jorden er vigtige elementer i CA. Når det gælder nyttedyrenes effekt mod bladlus i foråret, er det efterhånden entydigt, at der i CA udføres mindre bekæmpelse af skadedyr, og i de sidste 3 år har der heller ikke været behov hos Peter Friderichsen. 

Vi har i projektet også søgt efter strategier med companion crops, der kunne give effekt mod ukrudtet, men har kun kunnet finde forskningsresultater, som viser, at de virker som ’ukrudt’ og vil koste for meget i udbytte. 

Aarhus Universitetet, Institut for Ecoscience har i 2021 kortlagt de jordlevende smådyr i en hvedemark på Gammelgaard og i en nabomark, hvor der praktiseres pløjning. Rapporten er et øjebliksbillede, og kan læses her: Nytteinsekter i nabomarker dyrket konventionelt eller efter CA-principper.

Erfaringer med IPM

Læs mere om erfaringerne, som er høstet ved at arbejde med IPM. Her har du adgang til en serie artikler bragt i LandbrugsMagasinet MARK.

• Nye skridt mod at blive mindre afhængig af pesticider
• Italiensk rajgræs vinder over kemi - så andre tiltag skal i brug
• Bruger septoriamodel fugtmodel som støtte til svampebekæmpelse
• Det er nu, du skal jagte resistent græsukrudt og væselhale
• Sortsblanding - også til brødhvede
• Betydning af såtid for italiensk rajgræs i hvede
• Snegleangreb afhænger af dyrkningsteknik og vejret
• Markens forskelle skal slå igennem i vækstreguleringen
• Indsatsen i marken skal evalueres løbende
• Kortlægning af tidsler og rodukrudt med drone
• Sædskiftet er omdrejningspunktet i IPM
• Vi skal finde vejen til en bæredygtig kontrol med ukrudt
• Forebyg lejesæd - ikke kun med kemi
• Vejrstationer giver lokal viden - og mere præcis sprøjtning
• Sådan vurderer du behovet for bekæmpelse af bladlus i korn
• Før-høst besøg giver vigtig info til fremtiden
• Det er nu, sædskiftet skal ændres - ellers bliver det meget dyrt
• Sådan bruges IPM på CA-bedrifter
• Sådan bruger vi IPM på Dalgaarden
• Sådan bruger vi IPM på Hverringe Gods
• IPM kommer endnu mere på dagsordenen i fremtiden

Fortsat fokus på udvikling af IPM

Projektet har været støttet af Miljøstyrelsen fra en pulje af midler, som folketingets forligspartier bag pesticidaftalen afsatte til IPM Innovationsbrug. Samtidig skulle projektet styrke IPM indsatsen i Danmark. IPM er en del af de krav, som EU forventer, at Danmark lever op til for at sikre bæredygtig anvendelse af pesticider. IPM Innovationsbrugene skal fortsætte i en opdateret form til ’test af nye løsninger til at fremme god landmandspraksis ved anvendelse af principperne i integreret plantebeskyttelse (IPM)’ i den nye Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Deltagere i IPM Innovationsprojektet har været SEGES Innovation, Agrovi, Patriotisk Selskab, Sønderjysk Landboforening, Aarhus Universitetet (Institut for Agroøkologi og Institut for Ecoscience) og DLF.