Jura, Økonomi og ledelse

Folkepension: Ekstra økonomisk støtte til folkepensionister på 5.000 kr.

Fra den 8. maj 2023 udbetales ekstra økonomisk støtte til folkepensionister, som har fået ældrecheck for 2023. Udbetalingen sker automatisk.

Den 27. april 2023 vedtog Folketinget, at der skal udbetales ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. til de folkepensionister, som har fået bevilget og udbetalt ældrecheck for 2023. 

Den ekstra økonomiske støtte udbetales med et fast beløb på 5.000 kr. fra den 8. maj 2023. Støtten er skattefri. 

Støtten gives på grund af den ekstraordinære situation med høj inflation. Pengene kommer automatisk, så pensionisten skal ikke foretage sig noget.

Det er også vigtigt at vide, at udbetalingen sker som en selvstændig udbetaling før den månedlige udbetaling af folkepension.

Hvis pensionisten har ret til den ekstra økonomiske støtte, får pensionisten et orienteringsbrev, når udbetalingen sker. Hvis pensionisten ikke har ret til beløbet, får pensionisten ikke brev.

I finder mere information om ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2023 på borger.dk

Kilde: Mail af 5. maj 2023 fra Udbetaling Danmark

Emneord

Vil du vide mere?