Fastholdelse i landbruget efter en tilskadekomst

Landmand Jesper Thomsen måtte sande, at han ikke kunne få vurderet méngraden efter sin ulykke. Det var der en særlig grund til. Da Jesper Thomsen kom ud for en ulykke med gyllegas, var han sikker på, at han var godt forsikret. Livsforsikring. Ulykkesforsikring. Tab af erhvervsevne. Tre forsikringer som hver især ville være klar til at kompensere ham økonomisk, når ulykken var ude.

Det skulle dog vise sig, at der manglede én forsikring i Jesper Thomsens portefølje. Han havde fravalgt at tegne en forsikring, der dækkede ham selv, nemlig den frivillige arbejdsskadeforsikring. 
- Jeg følte jo, at jeg var dækket rigtigt godt ind med alle de andre forsikringer. Der var nok af steder, der ville hjælpe økonomisk, hvis uheldet var ude. Men jeg skulle have tegnet den sidste, forklarer Jesper Thomsen.

Det viste sig nemlig, at den manglende tegning af den frivillige arbejdsskadeforsikring kom til at have store konsekvenser for sagens videre forløb.
- Et par måneder efter jeg havde meldt skaden ind, så kunne jeg ikke forstå, der ikke skete mere. Jeg rykkede mit forsikringsselskab for at få vurderet omfanget af min skade. Og det var dér, det gik op for mig, at der var noget galt, siger Jesper Thomsen.

Hos Jespers forsikringsselskab blev skadens omfang nemlig ikke vurderet. Og da Jesper rykkede for en afgørelse, fik han at vide, at det ikke blev gjort medmindre man havde tegnet en frivillig arbejdsskadeforsikring for sig selv som arbejdsgiver.
- Havde jeg vidst, hvad jeg gør nu, så havde jeg selvfølgelig ikke sparet den væk. Og det synes jeg, er rigtigt vigtigt at fortælle, så andre ikke havner i samme situation, understreger Jesper Thomsen.

Forsikringsselskab genkender at arbejdsgiveren glemmer at forsikre sig selv

Hos forsikringsselskabet Topdanmark nikker de genkendende til Jesper Thomsens historie. For selvom Jesper Thomsen ikke har sine forsikringer hos Topdanmark, er der alligevel en klar tendens til, at landmændene forsikrer deres medarbejdere – men glemmer sig selv.
- Danske landmænd er rigtig gode til at sikre sine medarbejdere, men vi oplever desværre, at kun 3 ud af 10 landmænd vælger at forsikre sig selv med en frivillig arbejdsskadeforsikring. Så det er afgjort et område, hvor landbruget kunne være bedre forsikret, siger Rasmus Ruby Johansen, koncerndirektør for Topdanmark.

I runde tal har cirka 30 procent af Topdanmarks fuldtidslandmænd købt den frivillige arbejdsskadeforsikring, mens tallet for deltidslandbrugere er helt nede på fem procent.
- I sidste ende er det jo op til kunden selv at vælge, hvordan de vil tilrettelægge deres forsikringer. Men jeg vil gerne understrege, at vi mener, den frivillige arbejdsskadeforsikring kan være et uheldigt sted at spare, forklarer Rasmus Ruby-Johansen.

Derfor er det en god idé, at man får gennemgået sine forsikringer grundigt, så man ikke ender med at stå i en uheldig situation som den, Jesper Thomsen stod i. Uden den frivillige arbejdsskadeforsikring til at hjælpe.
- Det svarer til, at man forsikrer sine ansatte – men undlader at forsikre sig selv. Og det er klart, at vi anbefaler, at man sørger for at forsikre sig i det omfang, man kan risikere at få brug for det i. Det er vi opmærksomme på i rådgivningen, så vi sikrer, at kunden er bedst muligt oplyst og dækket, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Året er 2015. Søren Gjedsig kører i sin traktor. Han er på vej fra Randers til Trandum. Udenfor Mollerup ringer telefonen. Derfor kører Søren ind til siden og tænder katastrofeblinket. Traktoren er parkeret helt inde på cykelstien, så vejen er fri. Da han holder stille, ringer han tilbage. Og mens han snakker, går det galt. 

Bagfra bliver traktoren ramt af en bil i høj fart. Hele venstre baghjul bliver rykket af. Så hurtigt kører bilen.
- Jeg bliver slynget op i førerhuset, da det sker. Og derfra kan jeg se, at bilen svæver forbi mig, da jeg bliver ramt, forklarer Søren Gjedsig.

Efter kollisionen forlader Søren førerhuset. Og så besvimer han. Da han slår øjnene op igen, kigger han op i øjnene på en ung pige, som holder hans hoved stabilt. Nakken er skadet og kommer til at skabe store problemer for Søren Gjedsig fremadrettet.

På trods af flere forskellige forløb med genoptræning og øvelser, lykkes det ikke for Søren Gjedsig at finde tilbage til der, han var før ulykken.
- Jeg døjer med tilbagevendende hovedpine. Også selvom jeg tager en masse medicin, så har jeg stadig store mén. Samtidig er jeg bare glad fordi jeg stadig er her. Jeg lærer at leve med mine begrænsninger, selvom det er en hård proces, forklarer Søren Gjedsig.

Lang proces at blive udredt for skadesmén

Efter ulykken var Søren igennem en lang, hård periode. Der var ingen tvivl om skyld. Den lå hos føreren af bilen. Men usikkerheden om, hvad der skulle ske fyldte meget, og sagen trak ud. Og trak ud. Den ene undersøgelse fulgte den anden. Samtidig skulle Søren Gjedsig igennem et langt forløb, hvor det skulle vurderes præcis, hvor meget og hvad han kunne holde til fremadrettet.
- Det var en hård omgang. Processen rippede op i det hele tiden, og det var ikke godt for mig. Det bedste, jeg kan anbefale er, at finde nogen, der kender systemet og få deres hjælp til at navigere i det. Det gjorde forskellen for mig, siger Søren Gjedsig.

I foråret 2022 blev Sørens sag endelig afsluttet. Der blev indgået et forlig mellem Søren Gjedsig og forsikringsselskabet. Og selvom det ikke var en perfekt løsning, er Søren glad for, at det lange sagsforløb nu er afsluttet. 
- For mig var det bare vigtigt at komme ud på den anden side, så jeg kan komme videre med mit liv, siger Søren Gjedsig.

Det var en helt almindelig dag på kvægbedriften. Intet ud over det sædvanlige. Vi skriver 2003 og Jens Bang var godt i gang med formiddagens sysler, da han ser, at udmugningen var gået i stå. En skraber havde sat sig fast et sted. Ikke noget ud over det sædvanlige. Derfor slukkede Jens Bang for strømmen og tog et dækjern med ind for at få skraberen løsnet igen. Det skulle dog vise sig at være en farlig beslutning.

En pal er kommet i klemme. Den gør, at skraberen ikke kan køre tilbage. Og da Jens Bang løsner dem, går det galt. Skraberen sidder i spænd med en kraft på 19 ton, og da Jens Bang løsner det med dækjernet bliver hans højre hånd flået med og kørt rundt med kileremmen. Og så sidder han fast.

Fodermesteren trådte til og fik Jens Bang befriet. Og lige umiddelbart synes Jens Bang ikke, at ulykken ser så alvorlig ud. Tommeltotten er brækket, men ellers tænkte han ikke, at det var noget videre. Det gjorde fodermesteren dog. Hun ringede efter hjælp med det samme, og fik Jens til at sætte sig ned.
- Det så ikke så slemt ud. Jeg tænkte, at jeg selvfølgelig lige skulle have kigget på tommeltotten, men ellers tænkte jeg ikke, det var så slemt igen, forklarer Jens Bang.

Da ambulancen kommer, er det første lægen gør at give smertestillende – og starter antibiotikabehandling op. Og det er heromkring, det går op for Jens, at det er mere alvorligt end først antaget.
- Jeg kan høre, at de har fået politiet til at afspærre hele byen. I 20 minutter indtil de har fået mig godt på vej mod hospitalet. Det gør de ikke for sjov, siger Jens Bang.

Amputation var på tale. På hospitalet var der fra starten tvivl om, hvorvidt Jens Bang fik lov til at beholde hånden, eller den skulle amputeres. Det endte dog med, at han fik lov at beholde hånden. Han slap dog ikke for en alvorlig funktionsnedsættelse, som krævede hjælp for at få hverdagen på bedriften til at fungere.
- Der var mange ting, jeg pludselig ikke kunne. Jeg har kan i dag kun bruge ringe- og lillefingeren på min højre hånd, så alt der kræver to hænder, kan jeg ikke selv klare, siger Jens Bang.

Med en smadret hånd, havde Jens Bang brug for hjælp på bedriften.

Den store funktionsnedsættelse betød, at Jens Bang måtte igennem en arbejdsprøvning for at se, hvor stort behovet for hjælp i virkeligheden er. Og selvom han kunne få hjælp, måtte han sande, at livet som mælkeproducent ikke kunne lade sig gøre. Derfor har han i dag en bedrift, som fungerer som kviehotel for 175 kvier. 
- De er nemmere at passe, når jeg ikke skal malke to-tre gange om dagen. Det kan jeg klare med det maskineri, jeg har, og den hjælp jeg får fra kommunen, så jeg klager ikke, siger Jens Bang.

I dag er Jens Bang på en flexjobordning i egen virksomhed med 2/3 løntilskud. Og derudover har han fået tildelt personlig assistance i 6 timer om ugen.
- Jeg kan selv arbejde cirka 12 timer om ugen fordelt på alle dage. Og så har jeg én, der kommer og hjælper med at flytte dyr og så videre. Det fungerer for mig i hverdagen, så jeg klager ikke, siger Jens Bang.

Han har dog et par gode råd til andre tilskadekomne.
- Få fat i en socialkonsulent. Lad være med at tro, du selv kan. Det kan du ikke. Få noget professionel hjælp. Så er der styr på sagerne, understreger Jens Bang.

Det andet gode råd er til omgivelserne til de tilskadekomne.
- Til naboer – når der er en, der kommer til skade, så lad være med at gå over på det andet fortov. Gå over og sig hej. Det betyder virkelig meget, siger Jens Bang.

En dag i slutningen af november 2019 var Adri Peereboom som sædvanligt på arbejde. Han var ansat som driftsleder hos en større mælkeproducent i Vestjylland. Efter en alvorlig ulykke, var 58-årige Adri Peereboom tæt på at forlade erhvervet.

Det var lige op til en weekend og sidst på eftermiddagen ville Adri Peereboom flytte en flok kvier. Og et eller andet gik galt. Pludselig blev kvierne forskrækkede og sprang fremad. Adri stod desværre i vejen og faldt hårdt ned på sin højre skulder. I første omgang gjorde det bare ondt, men det var ikke noget, Adri tænkte videre over. Derfor tog han også på arbejde dagen efter.
”Det gjorde helt vildt ondt. Men jeg tog på arbejde og aftalte, at jeg koncentrerede mig om de dele af mit job, som ikke krævede, at jeg kunne bruge min arm,” forklarer Adri Peereboom.

Armen hang stadig slapt ned ved siden og smerterne fortog sig ikke. Derfor tog Adri til lægen. Han blev hurtigt sendt videre til en røntgenfotografering. 
”De kunne ikke finde et brud. Derfor sagde lægen, at jeg har været heldig. Han anbefalede, at jeg tog hjem og tog det stille og roligt, til smerterne forsvandt,” siger Adri Peereboom.

Som sagt, så gjort. Adri tog hjem. Og fortsatte med at gå på arbejde. Uden at kunne bruge armen. Da det ikke blev bedre, besluttede Adri sig for at benytte sig af sin private sundhedsforsikring. Her kom han hurtigt til speciallæge, som scannede skulderen. Og denne gang var billedet anderledes.
”Lægerne fandt et rigtigt stort brud i overarmsknoglen i højre side. Overlægen sagde, at der ikke var noget at gøre i første omgang. Det skulle hele, og så skulle de se, om de kunne gøre noget senere hen,” forklarer Adri Peereboom.

Kroppen siger fra

Et uheld kommer sjældent alene. Efter et stykke tid modtog Adri en fyreseddel fra sin arbejdsgiver. Derfor stod han pludselig i en rigtig dårlig situation, for han havde ikke været sygemeldt fra sit arbejde, og derfor var han ikke berettiget til sygedagpenge. Han skulle først igennem en karens-periode, før det kunne lade sig gøre.

Det er en af de ting, jeg fortryder. For jeg skulle selvfølgelig have sygemeldt mig, da jeg slog skulderen. Men jeg havde fokus på at passe mit arbejde, og det var nok en fejl, for det betød, at jeg stod uden indkomst

Der gik et halvt års tid, hvor Adri trænede og trænede. Uden at funktionen i skulderen blev bedre. Og i sommeren 2020 besluttede lægerne at operere skulderen for at se, om de kunne ændre på det. Men selvom intentionen var god, udeblev effekten. Adri skulder bliver ikke bedre.

I mellemtiden har Adri været igennem et ressourceafklaringsforløb på det lokale jobcenter. 
”De skulle finde ud af, hvad jeg kunne og ikke kunne i fremtiden. Derfor tilbød de mig, at jeg kunne komme ud og sætte varer op i et supermarked og mange andre ting. Det er ikke mig. Jeg har en alder, hvor jeg ikke har lyst til at skulle starte forfra,” siger Adri Peereboom.

Efter et møde, hvor en fysioterapeut og en ergoterapeut fra kommunen deltog på gården for at vurdere forholdene, blev praktikpladsen godkendt. 

Kæmper for fremtid i landbruget

Adri ville gerne blive i landbruget. Men det der ikke den store forståelse for hos jobcenteret. I første om-gang. For da Adri selv fandt et landbrug, hvor han kunne gennemføre sin arbejdsprøvning, fik han alligevel lov.
”Jeg brænder for landbruget. Og vil gerne bruge mine kompetencer. Jeg tror, det er vigtigt, at man selv er aktiv. Jeg holdt fast i, at jeg ville arbejde med landbrug. Og så fandt jeg en vej. Det vil jeg helt klart anbefale andre at gøre,” siger Adri Peereboom.

Adri er i dag færdig med sit ressourceforløb. Han er bevilliget fleksjob og arbejder i dag cirka 13 timer om ugen. 
”Jeg håber på, at jeg kan udvide aftalen med tiden. Alene det, at være ude af systemet er fantastisk. Samtidig har jeg fundet en arbejdsgiver, som har tilpasset opgaverne, så de er til at passe. Jeg er glad for, at det er lykkes at finde et sted, hvor jeg kan arbejde og gøre en forskel. Og samtidig trække mig, hvis det bliver for hårdt,” siger Adri Peereboom.

Som arbejdsgiver er det lovpligtigt at forsikre sine medarbejdere mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En arbejdsskadeforsikring dækker medarbejdere, der kommer ud for en ulykke i forbindelse med deres arbejde, eller pådrager sig en erhvervssygdom, som følge af de forhold arbejdet udføres under.  

Som selvstændig skal man være opmærksom på, at man ikke automatisk er dækket af en arbejdsskadeforsikring. Det er derfor vigtigt at tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring, der dækker, hvis den selvstændige selv bliver udsat for en arbejdsulykke. En medarbejdende ægtefælle er heller ikke automatisk omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Pågældende vil, uanset om vedkommende er ansat som lønmodtager på lige vilkår med virksomhedens øvrige ansatte, blive anset som selvstændig. Det bemærkes, at hvis den selvstændige virksomhed drives i selskabsform, er den selvstændige, og en evt. medarbejderende ægtefælle, sikret som lønmodtagere gennem den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. 

Både den selvstændige og en medarbejdende ægtefælle skal derfor tegne en særskilt forsikring for at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Man kan som selvstændig sikre sig mod følgerne af en ulykke ved at tegne en forsikring i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsskadeforsikringer til selvstændige f.eks. igennem Landbrug & Fødevarers Gruppelivsforsikring.
Læs mere om konsekvenserne af en manglende frivillig arbejdsskadeforsikring under ”Historier fra forulykkede landmænd”. 

Varigt mén efter arbejdsskade

Hvis den tilskadekomne har varige fysiske eller psykiske mén som følge af en arbejdsskade, kan der gives godtgørelse for varigt mén, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Godtgørelse for varigt mén kræver blandt andet, at tilskadekomnes tilstand er varig, og at det varige mén er mindst 5 %. 

Tab af erhvervsevne 

Hvis arbejdsulykken har forringet tilskadekomnes muligheder for at arbejde, kan der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Erhvervsevnen skal som hovedregel være nedsat med mindst 15 %, for at der kan tilkendes erstatning. 

Erstatningen tager udgangspunkt i tilskadekomnes mulighed for at tjene penge, og vurderingen af erhvervsevnetabet tager afsæt i tilskadekomnes årsløn. I vurderingen indgår desuden tilskadekomnes evner, alder og uddannelse. Årslønnen fastsættes som udgangspunkt ud fra den lønindtægt, man havde 12 måneder forud for skaden. For selvstændige vil årslønnen normalt fastsættes skønsmæssigt, og tage udgangspunkt i de seneste 3 års regnskaber.

Det er en god idé at undersøge, om man er dækket af en forsikring for tab af erhvervsevne i forbindelse med sygdom og tilskadekomst i fritiden, idet arbejdsskadeforsikringen, som er beskrevet ovenfor, kun dækker arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Afhængig af hos hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, kræves at erhvervsevnen er nedsat med 1/2 eller 2/3. 

Som medarbejder er forsikring for tab af erhvervsevne ofte tegnet som led i en almindelige pensionsopsparing. Som selvstændig skal man sikre sig, at man er forsikret mod tab af erhvervsevne hos eget forsikrings- eller pensionsselskab. 

Forsikringen kan komme til udbetaling som en løbende månedlig ydelse, som er skattepligtigt, eller en skattefri engangssum.

Selvstændige skal sikre sig, at deres ulykkesforsikring er en heltidsulykkesforsikring, således den dækker 24 timer i døgnet, uanset om man er på arbejde eller har fri. Dette er vigtigt, da en fritidsulykkesforsikring ikke dækker ulykker på arbejdspladsen. Ved en ulykkesforsikring udbetales der godtgørelse for varigt mén, såfremt skaden har medført varige følger svarende til mindst 5 %.

Den selvstændige bør undersøge, i hvilket omfang vedkommendes erhverv som landmand har betydning for dækningen samt prisen på heltidsulykkesforsikringen som selvstændig. 

Som selvstændig erhvervsdrivende har man først ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Det er derfor en god idé at undersøge muligheden for, at tegne en frivillig sygedagpengeforsikring, hvorefter retten til sygedagpenge kan indtræde på et tidligere tidspunkt.  

Hvis der er tegnet en frivillig sygedagpengeforsikring, kan der også i sygeperiodens første 2 uger (egenperioden) udbetales sygedagpenge, enten fra 1. eller 3. fraværsdag, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. Prisen for en frivillig sygedagpengeforsikring afhænger af, om man ønsker fuld dækning op til maksimal sygedagpengesats eller minimumforsikring, som udgør 2/3 af satsen. Prisen ved dækning allerede fra 1. fraværsdag, er i 2022 5.931 kr., ved maksimumforsikring, mens den med dækning fra 3. fraværsdag, er prisen 3.837 kr. ved maksimumsforsikring. Udgiften til sygedagpengeforsikringen kan trækkes fra i skat.

Forsikringen administreres af Udbetaling Danmark, og tilmeldingen sker på virk.dk. 

En sygedriftstabsforsikring er en forsikring, der hjælper virksomheden videre, hvis arbejdsgiver eller dennes medarbejdere bliver syge i en længere periode. Især mindre landbrugsvirksomheder kan være særligt udsatte, hvis en enkelt medarbejder bliver sygemeldt, hvorfor det kan være en god idé at overveje, om der skal tegnes en sygedriftsstabsforsikring. 

Sygedriftstabsforsikringen dækker det tab, som sygdom eller ulykker medfører, der giver længere sygemeldinger (ofte krav om mere end tre uger) – uanset om årsagen til sygemeldingen skyldes noget, der er sket på arbejde eller i fritiden. 

Afhængig af, hvor der tegnes sygedriftstabsforsikring, kan følgende være dækket:

• Driftstab i den periode, hvor arbejdsgiver eller forsikrede medarbejdere er sygemeldt
• Udgifter til en vikar, hvis der er behov for arbejdskraft 
• Kontant erstatning, hvis arbejdsgiver arbejder mere for at udføre den sygemeldte medarbejders opgaver 
• Lønomkostninger til den sygemeldte medarbejder

Selvstændige kan vælge at tegne en sundhedsforsikring for sig selv og sine medarbejdere. En sundhedsforsikring sikrer hurtig adgang til behandling ved sygdom, ulykke og andre helbredsproblemer, hvorved forsikringen kan være med til at mindske længden af medarbejdernes sygefravær. Sygeforsikringen kan blandt andet dække behandling hos speciallæge, genoptræning og anden specialistbehandling samt sundhedsfaglig rådgivning og vejledning. 

Hos Topdanmark har de en fast plan for, hvad der skal ske, hvis en forsikret medarbejder kommer til skade. Fokus er at sikre, at man vender hurtigt tilbage, forklarer koncerndirektør i Topdanmark, Rasmus Ruby Johansen.Når en medarbejder bliver udsat for en arbejdsskade, begynder Topdanmark at kigge nærmere på sagen. 

Det sker så snart skaden er anmeldt til Topdanmark. En Topdanmark-medarbejder ringer ofte den tilskadekomne op og hører, om der er brug for støtte – eller om der er brug for hjælp for at få sat gang i behandling eller genoptræning. Og det er der en rigtig god grund til.
- Vi ser det som vores fornemste opgave at gøre alt, hvad vi kan for at den tilskadekomne kommer tilbage på arbejde så hurtigt, som det overhovedet er muligt. Forsikring handler ikke bare om at udbetale en erstatning – vi hjælper den tilskadekomne med at få sit liv tilbage, hvis vi kan, siger Rasmus Ruby-Johansen, koncerndirektør i Topdanmark.

Så snart skaden er anmeldt vurderer Topdanmarks fastholdelsesteam omfanget og alvorligheden af skaden. Og hvis det vurderes, at der ikke bare er tale om en kortere, mindre alvorlig skade, så tager Topdanmarks team fat i den tilskadekomne for at høre, om der er noget, der kan gøres for at sikre, at sagen ikke strander i systemet.
- Vi ser desværre en tendens til, at hvis man er sygemeldt i mere end tre måneder, så falder sandsynligheden for at vende tilbage markant. Derfor er en tidlig indsats ekstremt vigtigt, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Den tidlige indsats står ikke alene. I Topdanmarks fastholdelsesteam følger sagerne tæt og tilbyder den tilskadekomne at agere bisidder, og i nogle tilfælde tilbydes behandling gennem privathospitaler, hvis det kan have en positiv effekt på den tilskadekomnes bedring.
- Det er godt for den tilskadekomne at komme tilbage på arbejde, det er godt for arbejdsgiveren at få sin medarbejder tilbage, det er godt for samfundet at holde folk beskæftiget – og så er det selvfølgelig også godt for os, at vi ikke skal betale en livslang ydelse, hvis det ikke er nødvendigt. Kort sagt er det en gevinst for alle involverede parter, forklarer Rasmus Ruby-Johansen.

Tilskadekomne og jobcentermedarbejdere kan hente rådgivning om både hjælpemidler og ordninger, der skal sikre tilknytning til arbejdsmarkedet hos Specialfunktionen for Job & Handicap.
Hvor kan man få rådgivning, hvis man har været ude for en arbejdsulykke og ikke umiddelbart kan vende tilbage til sit arbejde? Det kan være svært at navigere i. For hvad skal der til, for at man kan komme tilbage til det niveau, man var på før? 

Hos Specialfunktionen for Job & Handicap rådgiver jurister både jobcentermedarbejdere og borgere i, hvilke muligheder de har for at få hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Både i form af fysiske hjælpemidler eller personlig assistance. Derudover er der en række tiltag, som skal hjælpe tilskadekomne tilbage på arbejdsmarkedet. 

Alle kan ringe og få råd og vejledning hos Specialfunktionen for Job & Handicap, som sorterer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 
- Vores hotline er åben for alle. Men det er vigtigt at understrege, at vores rolle udelukkende er at vejlede og guide. Vi har ingen kompetencer til at bevillige hjælpen. Der skal man have fat i sin sagsbehandler, siger Emil Bülow, fuldmægtig Specialfunktionen Job & Handicap ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
- Vores kerneopgave er at understøtte jobcentrenes arbejde på handicapområdet. Både ved rådgivning direkte til borgere og til jobcentermedarbejderne, der har den direkte kontakt til borgerne, siger Emil Bülow.

Hos Specialfunktionen for Job & Handicap er missionen klar. Det handler om at sikre flest mulige borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere om Specialfunktionen for Job & Handicap – eller tage fat i deres hotline.

De enkelte jobcentre, har nøglepersoner ansat som har en nuanceret viden om de handicapkompenserende ordninger. Overordnet set er nøglepersonens rolle at fungere som konsulent på handicapområdet internt i jobcentret og eksternt med øvrige samarbejdspartnere, samt at fungere som bindeled mellem jobcentret og Specialfunktionen Job og Handicap.

Find en oversigt over alle nøglepersoner på handicapområdet i jobcentrene

Tiltag målrettet skade og behov

Rådgivningen retter sig primært mod fem forskellige kategorier af tiltag, som er målrettet tilskadekomne:

• Hjælpemidler: Teknologisk løsning der kan hjælpe personen.
• Personlig assistance:Hjælp til dine arbejdsopgaver.
• Mentorordning: Alle de barrierer, der eksisterer i forhold til at være på arbejde, men ikke decideret har med arbejdet at gøre, så kan mentor-ordningen hjælpe.
• Fortrinsadgang: Hvis du har et handicap, kan du bruge din fortrinsadgang hvis du søger et job i det offentlige. Så er du sikret, at du kan komme til samtale.
• Isbryderordning: Særlig løntilskudsordning til mennesker med handicap, der kan starte lige efter man er færdig med en uddannelse.

SEGES har i samarbejde med BAU Jord til bord udarbejdet en beredskabsplan i forbindelse med personskade, som giver et godt overblik over de punkter, man skal igennem for at komme frem til en overskuelig og handlingsorienteret beredskabsplan. I branchevejledningen er der også hjælp at hente i forhold til, hvordan en ulykke kan bearbejdes – både for den forulykkede selv blandt kollegaer/medarbejdere på bedriften. 

En beredskabsplan medvirker til, at alle, der arbejder i virksomheden, kan handle hurtigt og effektivt, hvis 
uheldet sker. Derudover en den med til at forebygge og minimere risici, samt giver overblik over virksomhedens ’farlige områder’, og gør det derved lettere at tænke helhedsorienteret omkring sikkerhed.

Find beredskabsplanen

Til enhver tid kan man anonymt benytte Arbejdstilsynet call center. De kan være behjælpelige med spørgsmål, som man måtte have forud for et varslet tilsyn, efter et tilsyn eller måske afklarende spørgsmål i forhold til helt konkrete arbejdsopgaver. 

Kontakt Arbejdstilsynets Call Center på:
Tlf.: 70 12 12 88
Mail: at@at.dk

Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, gennemgås arbejdspladsen og der ses både på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Tilsynet vil typisk blive varslet på forhånd via virksomhedens e-boks (grundtilsyn). Det er også muligt, at Arbejdstilsynet kommer på et såkaldt specialtilsyn, som ofte er uanmeldt) hvor fokus er på en udvalgt del af arbejdspladsen eller udvalgte arbejdsmiljøproblemer, fx i forbindelse med et tidligere udstedt påbud eller en alvorlig arbejdsulykke.

Arbejdstilsynet har en guide der giver overblik over, hvordan tilsynsforløbet forløber og få tjek på, om I har styr på kravene til jeres arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdstilsynet: Bliv klar til tilsyn

Hvis en virksomhed ikke følger arbejdsmiljøloven, vil Arbejdstilsynet efter et tilsyn reagere med et af følgende reaktioner:

Forbud
Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt.

Strakspåbud
Strakspåbud er en afgørelsestype, der fastslår, at virksomheden straks skal tage initiativ til at rette op på arbejdsmiljøproblemet.

Påbud med frist
Et påbud med frist indebærer, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet.

Undersøgelsespåbud (§21-påbud)
Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i fx en branche.

Påbuddet indebærer, at virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige.

Hvis virksomheden får et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø eller om at undersøge mulighederne for at substituere stoffer og materialer, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet.

Kompetencepåbud
Hvis en virksomhed får et påbud om at løse et eller flere arbejdsmiljøproblemer, kan den sammen med påbuddene også få et kompetencepåbud. Kompetencepåbuddet skal sikre, at virksomheden bliver i stand til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer samt styrke arbejdsmiljøarbejdet.

Virksomheden vil kunne vælge mellem en eller flere af følgende muligheder, afhængig af type af påbud, som kompetencepåbud bliver givet sammen med:

• Opbygning og brug af egne kompetencer
• Brug af intern rådgivningsvirksomhed
• Brug af ekstern rådgivningsvirksomhed.

En intern rådgivningsvirksomhed er en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget kompetencepåbuddet.
En ekstern rådgivningsvirksomhed er en rådgivningsvirksomhed, der ikke hører under den juridiske enhed, som har modtaget kompetencepåbuddet.

Afgørelse uden handlepligt
En afgørelse uden handlepligt fastslår, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke virksomheden en handlepligt.

Administrativ bøde
Virksomheden kan få en administrativ bøde, hvis der er tale om grove materielle overtrædelser af tydelige og alment velkendte områder af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet udsteder kun administrative bøder, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret og ikke beror på et skøn.

Politianmeldelse
Virksomheden kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. Politiet kan efterfølgende rejse tiltale mod virksomheden. Det er anklagemyndigheden, der bestemmer, om der skal rejses tiltale mod virksomheden, og det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden.
Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes normalt med bøde, men kan i særligt grove tilfælde medføre frihedsstraf.

Vejledning
Virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse.
Vejledning sker fortrinsvis ved, at den tilsynsførende henviser til Arbejdstilsynets trykte vejledningsmateriale, men den kan også afgives mundtligt eller skriftligt i forbindelse med et tilsyn.

Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen medfører barrierer i forbindelse med et job eller uddannelse. Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at understøtte, at personer med funktionsnedsættelse kan opnå og fastholde beskæftigelse.

Der findes i dag adskillige tekniske hjælpemidler til forskellige arbejdsopgaver, som kan være med til at reducere mindske belastning af kroppen og/eller reducere risikoen for arbejdsulykker.  Det er muligt at søge om tilskud til at afprøve et teknisk hjælpemiddel i arbejdsmiljøpuljen.

I kan søge om tilskud til leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler, der kan forbedre jeres ergonomiske arbejdsmiljø samt reducere risikoen for arbejdsulykker.

Det er nu muligt at leje et teknisk hjælpemiddel med 80 % tilskud. En rigtig god ide, hvis man har lyst til at afprøve et teknisk hjælpemiddel, inden man eventuelt investerer i købet. I kan søge om tilskud til at leje og afprøve tekniske hjælpemidler i en periode på 3 måneder.

Det er stadig muligt at søge i puljen både i 2022 og 2023. Du kan få hjælp til ansøgningsprocessen ved dine lokale arbejdsmiljøkonsulent i DLBR eller ved arbejdsmiljørådgiverne i SEGES Innovation.
Arbejdstilsynet: Arbejdsmiljøpulje til forebyggelse af nedslidning

Der findes mange forskellige tekniske hjælpemidler på markedet, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, hvilket hjælpemiddel, der er mest velegnet til netop den arbejdsopgave, hvor I har brug for at få aflastet jeres krop eller undgå en ulykke.

Det er oplagt at spørge i erfagrupper, på www.facebook.com/agrisafety eller i andre netværk hvilket teknisk hjælpemiddel andre har god erfaring med for at løse en specifik opgave.
Du kan også finde inspiration i Arbejdsmiljøkataloget

Den amerikanske organisation Agrability har fokus på at formidle viden om tekniske hjælpemidler som er brugbart for personer med fysisk handicap ansat i landbruget. I deres toolbox er det muligt at finde forskellige typer af tekniske hjælpemidler.

Kommunens jobcenter kan efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. bevilge hjælpemidler til både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende med handicap, hvis det er en nødvendig forudsætning for, at vedkommende kan udføre arbejdsopgaverne. Disse hjælpemidler omfatter undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

For at få bevilget et hjælpemiddel af jobcenteret skal flere betingelser være opfyldt, herunder at hjælpemidlet skal kompensere for personens begrænsning i arbejdsevnen. Samtidig skal hjælpemidlet være af afgørende betydning for, at personen kan fastholde beskæftigelse eller selvstændig virksomhed og at udgiften til hjælpemidlet ligger ud over, hvad en arbejdsgiver kan forudsættes at afholde. Derudover er det også en betingelse, at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller ligger inden for de udgifter, arbejdsgiver må forvente.

Som eksempler på tekniske arbejdsredskaber/hjælpemidler kan nævnes:

• Specialtilpasset værktøj– fx til personer med én funktionsdygtig hånd 
• Særlige redskaber – fx sammenkoblingsudstyr til maskiner fra førerhus
• Mindre arbejdsmaskiner til personligt brug – fx el-palleløfter 
• Særlige arbejdsstole – fx lavet til personer med rygproblemer
• Særligt sæde i bil eller traktor – fx drejeligt sæde, som lettere ind- og udstigning
• Særligt computerrelateret udstyr – fx til svagtseende, blinde og ordblinde
• Særligt sæde i gaffeltruck – fx med øget affjedring til personer med nakkeproblemer 
• Specialtilpassede sko – fx ved fodlidelse eller med brug af indlæg ved forskellig benlængde
• Time Timer til tidsstyring eller læseredskaber – fx ved kognitive lidelser, hjerneskader og ADHD
• Exo-skelet – fx til aflastning af ben, ryg og skuldre ved fysisk belastende arbejde

Eksempler på arbejdspladsindretninger af mindre omfang er:

• Håndgreb, gelænder eller tilpasning af stiger, trapper mv.
• Sænkning af gulv, fjernelse af eller ramper til dørtrin
• Udvidelse af dørkarme eller øvrige mindre tilpasninger af arbejdslokaler
• Installation af ramper, trappelift, stolelift m.m.
• Installation af automatgear eller specialtilpasning af bil
• Ombygning af rendegraver – fx til enhåndsbetjening
• Specialtilpasning af bil, traktor eller øvrige køretøjer og maskiner
• Hæve/sænke platform – fx som kan bruges ved undersøgelse af dyr/vaccination af grise