Korrekt køling og opbevaring af mælk efter malkning
Korrekt køling og opbevaring af mælken efter malkning er væsentlige parametre, som er med til at sikre en god mælkekvalitet.
Korrekt køling og opbevaring af mælken efter malkning er væsentlige parametre, som er med til at sikre en god mælkekvalitet.
Udover selve malkningen er den efterfølgende køling og opbevaring af mælken den næstvigtigste parameter til sikring af en god mælkekvalitet. Den tredjevigtigste er den efterfølgende rengøring af malkeanlægget og mælkekøletanken.
For at kunne opbevare mælken bedst muligt indtil den afhentes til mejeriet, er det meget vigtig at mælken nedkøles til sluttemperatur så hurtig som muligt efter udmalkning. Det er bl.a. et krav i Arlagården, at mælken skal være nedkølet til 4o C. senest to timer efter endt malkning. I den Europæiske norm for mælkekøletanke EN 13732 - rev. 2013 (2018) – Food Processing, Bulk milkcoolers on Farms er det et krav, at mælken kan nedkøles til sluttemperatur senest 3 timer efter udmalkning.
Mælken kan enten køles ned i selve mælkekøletanken, i et separat kølesystem, som er placeret mellem malkeanlægget og mælkekøletanken - eller i en kombination af begge. I Danmark er forkøling af mælken med brøndvand meget udbredt. Det vil sige, at mælken pumpes gennem en veksler i form af en plade- eller rørkøler, hvor der forkøles med vand. Afhængig af temperaturen på vandet kan mælken nedkøles til mellem 15 og 20 oC, inden den færdigkøles til sluttemperatur med et egentlig køleanlæg. Forkølingen med vand er ”gratis” og dermed en meget miljøvenlig metode. Det kræver dog, at den anvendte vandmængde opsamles og genbrugs på bedriften til f.eks. rengøring af malkestald og opsamlingsplads eller som drikkevand til dyrene.
På mange større bedrifter anvendes der en kombination af køling med brøndvand og færdigkøling med isvand, så mælken er færdigkølet, inden den pumpes til opbevaring i mælkekøletanken. Systemet kaldes også Instantcooling. Med instantcooling behøver mælkekøletanken kun at være forsynet med vedligeholdelseskøling, der så ikke behøver så stor en kapacitet.
Der skelnes mellem køling med direkte fordampning eller indirekte køling med f.eks. isvand. Under alle omstændigheder skal der bruges en kølemaskine eller en varmepumpe, der med en kompressor og en kondensator nedkøler en overflade med et kølemiddel/gas.
Nedkølingen kan ske direkte på overfladen i tanken eller via en varmeveksler, hvor køleeffekten overføres til et andet medie typisk isvand eller en anden væske.
De fleste af de anvendte kølemidler er stærke drivhusgasser, der ikke ønskes udledt til atmosfæren, da de nedbryder Ozon-laget. Derfor er disse gasser også stærkt regulerede rent lovgivningsmæssigt, og mange af dem vil blive udfaset over en årrække. Derfor eksperimenteres der i disse år med alternative kølemidler som f.eks. almindelig Propan-gas og CO2.
Opbevaringen af mælken på gården sker i isoleret tank med røreværk og køleanlæg, udført i rustfrit stål. Tanken kan være liggende eller stående (silotanke).
Mælkekøletanke kan placeres både indendørs og udendørs. I den Europæiske norm skelnes der ikke mellem indendørs og udendørs tanke. Alle tanke skal være udført med en isolering, der kan forhindre en opvarmning af tanken fra f.eks. direkte solindstråling, så der maksimalt må ske en opvarmning af mælken i tanken med 1oC på fire timer uden køling på tanken.
Indendørs placeres mælkekøletanken i mælkerummet, evt. med en del af tanken placeret f.eks. i teknikrummet eller udendørs. En udendørs placeret mælkekøletank står i det fri.
Alle tanke skal være forsynet med omrøring, så mælken kan holdes oprørt og homogen. Typisk vil mælken blive omrørt i to – tre minutter hvert kvarter. Det sker for at sikre en korrekt afregning af mælken, da den afregnede mælkeprøve, der udtages på tankvognen i forbindelse med indvejningen af mælken, er så retvisende som muligt.
De fleste mejerier har hver anden dags afhentning, hvilket betyder, at gårdene skal have kapacitet til at kunne opbevare to døgns mælkeproduktion.
Samtidig betaler nogle mejerier et tillæg til deres leverandører, hvis der investeres i en buffertank, så mælken kan afhentes uafhængig af gårdens malketider.
Endelig stilles der krav til, at mælken kan afhentes af de store syv-akslede tankvogne. Ved nybyggeri og større ombygninger skal mælkekøletanken og afhentningsrummet være placeret, så tankvognen kan køre direkte frem til afhentningsrummet og derfra igen uden at skulle bakke.