Kvæg

Værd at vide om celletal i mælken og hvordan du reducerer det

Hvad er celler i mælken, hvad forstås ved celletal, hvilken indflydelse har det på mælken, og hvordan nedbringes et forhøjet celletal. Få svarene her.

Celletallet er et udtryk for yversundheden. Jo lavere celletal, jo bedre yversundhed. Landbrug & Fødevarer Kvæg har et mål om at det gennemsnitlige celletal på landsplan skal sænkes til 150.000.
Pr. 1. januar 2019 ligger det gennemsnitlige celletal på 196.800. Målet er sat for at give forbrugerne det bedste produkt, og fordi god yversundhed resulterer i højere ydelse og dermed en mere effektiv produktion – til gavn for både landmandens bundlinje og miljøet.

Rene yvere og gode malkerutiner er nogle af forudsætningerne for et lavt celletal.

Rene yvere og gode malkerutiner er nogle af forudsætningerne for et lavt celletal.

Hvad er celler og celletal i mælk fra kvæg?

Cellerne i mælken består dels afstødte (døde) celler fra yvervævet og dels af hvide blodlegemer. Det, at yveret afstøder døde celler, er en helt normal og sund proces – ligesom vores hud også hele tiden afstøder celler, som erstattes med nye. Det betyder, at selv mælk fra helt sunde køer indeholder et vist antal celler. Man kan altså aldrig opnå et celletal på nul. 

De hvide blodlegemer er koens aktive forsvar mod infektion i yveret. En ko med både skjult og akut yverbetændelse udskiller derfor ekstra mange celler i mælken. 

Celletallet udtrykker antal celler pr. ml. mælk. Celletallet hos en sund og rask ko varierer alt afhængigt af kælvningsnummer, laktationsstadie, race og ydelse.
Ved et gennemsnitligt celletal under 200.000 får mælkeproducenten højeste kvalitetstillæg fra mejeriet.

Celletal har ingen indflydelse på mælkens kvalitet 

Celletallet har ingen indflydelse på mælkens kvalitet i forhold til syn, lugt, smag eller holdbarhed. 
Derfor er der i mange lande også accept af en noget højere grænse for celletallet, end den vi har fastsat i Danmark. Dog må der heller ikke i udlandet være synlige forandringer af mælken.

Målet om lavest muligt celletal er dels produktionsmæssigt og dels etisk betinget. Produktionsmæssigt fordi lavt celletal er udtryk for sunde dyr, som både trives og yder bedre.  Etisk ud fra ønsket om den renest mulige mælk fra sunde køer.

Hvis celletallet i mælken er forhøjet

Forhøjet celletal går ud over bedriftens økonomi på flere niveauer. Både i form af manglende kvalitetstillæg, men også i form af de øgede udgifter, der følger med forringet yversundhed. Fx nedsat ydelse og ekstra arbejde ved framalkning og behandlinger. Derfor er der god grund til at tage hånd om problemet. Her får du nogle tips til, hvad du kan gøre:

15 ting du kan gøre for at undgå forhøjet celletal i køernes mælk

  1. Hold altid køerne rene og tørre. Det sikrer, at patterne har en ren overflade og forhindrer bakterier i at trænge op gennem pattekanalen. 
  2. Få foretaget en måling af ko-celletal hver måned via RYKs ydelseskontrol. Det hjælper med at identificere besætningsudviklingen og udpege de køer, der er inficerede. 
  3. Foretag en månedlig undersøgelse af tankmælk for at udpege de bakterier, der forårsager yverinfektioner. I Danmark screenes tankmælken med PCR-metoden to gange årligt. Hvis man ønsker yderligere prøver, skal landmanden selv bestille dem. Tolk resultaterne og diskuter tiltag med dine rådgivere. 
  4. Hvis tankmælksundersøgelsen viser højt niveau af smitsomme bakterier (Staf. aureus, Strep. agalactiae (B) eller Mycoplasma) – så find de inficerede køer ved undersøgelser af enkeltkøer. Reducer ko til ko smitte ved god malkehygiejne, handsker og pattedyp efter malkning. Undlad at malke kirtler med højt celletal i tanken. 
  5. Hvis tankmælksundersøgelsen viser højt niveau af miljø-bakterier (Strep. uberis, coliforme bakterier eller andre stafylokokker end Staf. aureus), skal der fokuseres på bedre strøelse og bedre forberedelse af koen inden malkning. Tilfør ny strøelse i hele sengens længde hver dag. Anvend ligeledes et desinfektionsmiddel til sengene i korrekt mængde og frekvens. Hvis der benyttes sand, så tilfør sand hver uge og fjern gødning dagligt. Sørg for at sengene er i niveau og dagligt harves for bedre komfort og øget fordampning af fugt. 
  6. Sørg for at malkeprocedurerne er ensartede. Brug pattedyp før og efter malkning. Patteaftørring i 10-20 sekunder, pattedyp inden malkning skal have lov til at virke i mindst 30 sekunder og grundig aftørring af pattespidser inden påsætning. Den samlede forberedelsestid fra første kontakt til påsætning af pattekopper skal være 90–120 sekunder. 
  7. Malk ud fra kirtlerne i forbindelse med forberedelsen, så kirtler med høje celletal findes og ikke malkes i tanken. 
  8. Slagt køer med kronisk høje celletal, der ikke har reageret på behandling. 
  9. Brug goldbehandling med antibiotika. Læg en behandlingsstrategi i samarbejde med besætningsdyrlægen 
  10. Overvej brug af patteforsegler i forbindelse med goldning 
  11. Sørg for at goldkøerne har tilstrækkeligt plads, ventilation og rent strøelse. 
  12. Hold køerne så afkølede som muligt i varme perioder. 
  13. Bekæmp fluer. 
  14. Sørg for at malkeanlægget er godt vedligeholdt. Før et skema for kontrol og vedligehold. Skift pattegummi og andre gummidele på de anbefalede tidspunkter. Kontroller, at rengøring fungerer optimalt.Bestil evt. en afprøvning af malkeanlægget hos din kvalitetsrådgiver (tjek og måling af korrekt indstilling m.m.). Det anbefales at få afprøvet anlægget én gang årligt. 
  15. Søg vejledning hos professionelle rådgivere (kvalitetsrådgivere, dyrlæger, kvægkonsulenter og malkefirmaernes service-teknikere).

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger

Branchekoden beskriver branchens forslag til retningslinjer, som mælkeleverende besætninger skal følge for at leve op til lovgivningens krav om fødevarehygiejne.  
Læs eller hent pdf med branchekoden for retningslinjer til mælkeleverende besætninger

Emneord

Vil du vide mere?