Værd at vide om FFA – Frie fedtsyrer i mælken
Mælkens smag kan påvirkes negativt, hvis indholdet af frie fedtsyrer, FFA er højt. Læs her hvilke faktorer, der især forårsager højt FFA-indhold.
Mælkens smag kan påvirkes negativt, hvis indholdet af frie fedtsyrer, FFA er højt. Læs her hvilke faktorer, der især forårsager højt FFA-indhold.
Mælkens fedt er en af de komponenter i mælken, som betyder meget for mælkens samlede kvalitet og smag. Smagen kan især påvirkes negativt, hvis indholdet af frie fedtsyrer, FFA er højt. FFA dannes, når fedtet i mælken spaltes til frie fedtsyrer og glycerol. Indholdet er oftest højere i mælk fra besætninger med malkerobotter, bindestalde og andre anlæg med højtsiddende mælkeledning. Det skyldes, at mælken behandles lidt hårdere, end i malkestalde med lavt siddende mælkeledning, hvor mælken ikke løftes med vakuum.
Normal mælk har et FFA-indhold på omkring 0,3-0,7 mmol pr. liter. FFA over 1 kan smages i mælken.
Mælkefedt består af forskellige fedtsyrer, samlet i små kugler (0,1-12 µm), hvor størrelsen af kuglerne er styret af fedtsyremolekylernes længde. Det anslås, at næsten halvdelen af mælkefedtet produceres i blodet, hvorefter det ved mælkens syntese passerer over i mælken. Den anden halvdel af fedtet, og især de længere fedtsyrer, bliver produceret direkte i yverets mælkekirtler. Derfor er det også muligt at påvirke mælkens indhold af fedtsyrer gennem fodringen. Indholdet i mælken af FFA skyldes ødelagte fedtkugler.
Hver enkelt fedtkugle er omgivet af en særlig proteinmembran, som spiller en væsentlig rolle i at stabilisere fedtkuglen og forhindre den i at nedbrydes. Ødelagte fedtkugler frigiver fedtsyrer og bidrager med et øget indhold af FFA i mælken og derved en forringet kvalitet. Årsagerne til at fedtkuglerne ødelægges, har både noget at gøre med fedtkuglernes stabilitet, og de faktorer, som er medvirkende til at ødelægge dem.
Strukturen og kvaliteten af membranproteinerne og dermed fedtkuglernes stabilitet er afhængig af forskellige faktorer såsom fedtsyretype og molekylekædernes længde, fedtkuglernes størrelse, køernes fodring, genetik og sundhed. Ydermere har køernes laktationsstadie en afgørende betydning.
Der er typisk en sæsonvariation i FFA, med noget højere værdier i foråret og tidlig sommer end om efteråret og vinteren, pga. foderets sammensætning og energiindhold.
Undersøgelser har vist, at de hyppigste fejl, som forårsager højt FFA-indhold i besætninger med konventionelle malkesystemer, er utætheder i mælkesektionen og for højt luftindtag i centralen.
I robotbesætninger er de hyppigste fejl stort luftforbrug ved malkeprocesserne, pumpning af mælk og køling/omrøring af mælken.
Det har også vist sig, at FFA i mælken øges, når mælken er indsamlet af prøvetagningsudstyr (F.eks. ved ydelseskontrol).
Fedtkugler er mere skrøbelige i varm mælk, hvorfor manglende mælkekøling før pumpningen af mælk til mælketanken også kan øge mælkens indhold af FFA. Det naturligt forekommende enzym lipase, som også spalter fedtet, har en optimal virkning ved 37°C. Mest påvirkelig er fedtkuglerne dog ved en temperatur mellem 15 og 25o C. Hvilket betyder, at man enten skal pumpe mælken, mens den endnu er helt varm, eller foretage en tilstrækkelig nedkøling, inden der pumpes med mælken. Pumpning af lunken mælk kan under uheldige omstændigheder påvirke FFA meget negativt.
Desuden har undersøgelser vist, at den, til tider hårde, behandling af mælken i pumper, rørledninger, malkesæt og mælketanke kan ødelægge fedtkuglerne og dermed øge mængden af FFA.
Ydermere har en ikke-optimeret køle- og omrøringsstart på mælketanken indflydelse på akkumulering af FFA i mælk.
SEGES har undersøgt om mælkens fedtsyrer kan bruges til at overvåge fodring og fodringsbetingede sygdomme, til at styrke avlen af dyr med færre fodringsrelaterede sygdomme, til bedre reproduktion m.m. Læs mere i Brug viden om mælkens fedtsyresammensætning i mælkeproduktionen.
Emneord