Oprettet: 09-02-2018

Store og våde udbytter i hestebønner

Hestebønner har givet et pænt udbytte i 2017. Proteinindholdet varierer dog i sådan en grad at en analyse før udfodring anbefales, viser ny undersøgelse.


Råproteinindholdet svinger mellem 265 og 310 g/kg tørstof, så det er væsentligt, at man får analyseret sine hestebønner før brug.

Udbyttet af hestebønner på 25 bedrifter, som seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen, SEGES, har fulgt, har været pænt – dog med en stor variation. De arealer, der har givet mindst, har ligget med et udbytte på 39 hkg/ha, mens de arealer, der har givet det største udbytte, har ligget omkring 68 hkg/ha. Det gennemsnitlige udbytte på de 25 bedrifter blev på 55 hkg/ha.

Hestebønner kan normalt høstes først i september, men de fleste arealer i SEGES’ undersøgelse blev dog først høstet i slutningen af september og ind i oktober. Vandindholdet i bønnerne lå fra 19 til godt 30 pct. vand.

”Hestebønner er store, så i et meget vådt høstår som 2017 kan det være en udfordring at få hele bønnen tørret ned til 15 pct. vand, som vi anbefaler, for at den er lagerfast,” fortæller Betina Amdisen Røjen og tilføjer, at hestebønner ikke bør lægges højere end 1,5 meter i planlageret ved 20 pct. vand, hvis man vil sikre en tilstrækkelig nedtørring. Er vandindholdet højere, skal indlægshøjden være lavere.

”I undersøgelsen så vi mange, der benyttede en tørrevogn for at få bønnerne tørret tilstrækkeligt ned, før de blev lagt på planlageret, ligesom nogle også tilsatte varme ved nedtørringen på planlageret. Og ud fra det, jeg har set i 2017, kan jeg bestemt ikke anbefale, at man satser på at lade være med at tørre sine hestebønner,” slår Betina Amdisen Røjen fast.

Effekt af toastning og syre

Som konservering af hestebønner benyttes enten tørring samtidig med toastning (varmebehandling), almindelig tørring, behandling med propionsyre og opbevaring på planlager eller crimpning med syretilsætning og sammenkøring i plansilo eller opbevaring i siloposer. Analyserne af de toastede prøver viser som forventet, at toastningen hæver AAT og sænker PBV. Toastning, og eventuelt fortørring, er altså en sikker metode til konservering og forbedrer proteinværdien. Selv om toastning anbefales, anvender flere landmænd at crimpe hestebønnerne og tilsætte propionsyre, for at undgå varmedannelse og forbedre stabiliteten inden ilægning i stak eller silopose. Udfordringen her er at få hestebønnerne komprimeret optimalt og skabe iltfrie forhold. Fordelen ved crimpning er, at der ingen omkostninger er til tørring, lagring og den senere valsning, der er nødvending ved de andre metoder inden udfodring.

Proteinindholdet svinger meget

I undersøgelsen har Betina Amdisen Røjen blandt andet fået foretaget kemiske analyser på prøver af hestebønner udtaget umiddelbart efter høst, og analyserne viser blandt andet, at indholdet af råprotein svinger så meget, at hun ikke mener, man bør tage dem ind i foderplanen uden en forudgående analyse.

”Råproteinindholdet svinger mellem 265 og 310 g/kg tørstof, så det er væsentligt, at man får analyseret sine hestebønner før brug,” anbefaler Betina Amdisen Røjen.

Derudover fandt hun i undersøgelsen, at det gennemsnitlige indhold af råprotein i de 31 analyserede prøver er en del lavere end de 309 g/kg tørstof, der er angivet i NorFor, nemlig 284 g/kg tørstof. Og det får formentlig konsekvenser for den fremtidige proteinfastsættelse i NorFor fodermiddeltabellen.

”Det er meget sandsynligt, at værdien af råprotein i hestebønner sænkes i NorFor nu, da vi har et større baggrundsmateriale,” fortæller Betina Amdisen Røjen.

Ser stort potentiale

”Alt i alt ser jeg et stort potentiale i hjemmedyrkede hestebønner som et alternativt proteinfodermiddel til de traditionelle indkøbte proteinmidler. Økonomisk ser hestebønnerne også ud til at være konkurrencedygtige, især ved non-GM fodring og de rigtig pæne udbytter som blev opnået i 2017,” vurderer Betina Amdisen Røjen.

Og hun mener, at der også ved de nuværende priser på korn- og proteinfodermidler kan være økonomi i hestebønner som erstatning for almindelig GM sojaskrå og rapskager. På kvægkongressen vil Betina Amdisen Røjen fortælle mere fra undersøgelsen om bl.a. økonomi i hestebønner og fordele og udfordringer ved de forskellige konserverings- og behandlingsmetoder.

Det samlede areal med hestebønner var i 2017 ca. 14.800 ha., heraf var ca. 6.000 ha. økologiske.

Relaterede links:
Mælkeproducent: Hestebønner er nemme i marken og våde på lageret
Det er bare med at komme i gang med hestebønner
Hør mere om hestebønner på kongressen
Afprøv hestebønner i FMS

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 3, 2018

Sidst bekræftet: 07-02-2019 Oprettet: 09-02-2018 Revideret: 09-02-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder
Du skylder dig selv at udnytte de muligheder, der er i at komme tættere på økonomien i din grovfoderproduktion, mener Chris...
24.01.20
Kvægnyt nr. 2 - 2020
Læs bl.a. om: SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella; Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder; Sådan k...
24.01.20
24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19

Læs også