Feedback Form

  

Oprettet: 30-04-2019

Forkert fødselshjælp kan svække kalvens livskraft

Livskraft ved fødslen er afgørende for kalvens overlevelse, udvikling og velfærd. Nedsat livskraft kan være en følge af en lang kælvning og kælvningshjælp, der ikke udføres korrekt.

Overvåg kælvningen uden at være påtrængende –

  • Vær klar til at assistere, hvis nødvendigt
  • Lav en vejledning til kælvningshjælp og sørg for, at alle medarbejdere kender til den
  • Ring efter dyrlægehjælp, hvis der ikke sker fremskridt indenfor 1 time efter kalvens forben er kommet til syne / indenfor 1 time efter der er gået hul på fosterhinden.

Efter fødselshjælp kan kalven være ekstra udsat i forhold til udefra kommende stressfaktorer som f.eks. kulde. Som følge af langvarig fødsel, er der risiko for en nedsat iltning af blodet hos kalven, som hæmmer udskillelse og funktion af en række hormoner, der udskilles fra skjoldbruskkirtlen. Det påvirker både fedtmobiliseringen og kalvens evne til at regulere kropstemperaturen negativt, og kan resultere i –

  • Ringere passiv overførsel af immunoglobuliner hos kalven
  • Lavere koncentration af immunoglobuliner i blodet
  • Større risiko for lungebetændelse og diarré
  • Lavere daglig tilvækst
  • Forsinket kønsmodenhed hos kvien
  • Større risiko for udsætning

Hav en plan for kalve efter svær fødsel

Det kan godt betale sig at udpege risikokalve (skadet under fødselshjælp, med opsvulmet tunge eller blålige gummer, med vejrtrækningsproblemer, svag muskulatur / sutterefleks), og have en præcis protokol og ansvarsfordeling, der sikrer at der bliver taget hånd om dem.

Læs også artiklen: Det bør du vide om fødselshjælp

 

 

Sidst bekræftet: 30-04-2019 Oprettet: 30-04-2019 Revideret: 30-04-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Søs Ancker

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Ny udskrift i DMS har fokus på kviernes holdbarhed
’Kvier – produktion’ er en ny udskrift i DMS Dyreregistrering, som bliver tilgængelig fra 9. oktober. Udskriften giver et g...
11.09.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
09.09.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
09.09.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
09.09.19
Urindrikning og unormal sutteadfærd blandt kalve
Urindrikning, hvor en kalv sutter på en anden kalvs forhud og drikker urin er en unormal sutteadfærd, der ses af og til. De...
27.08.19

Læs også