Oprettet: 17-06-2016

SEGES Kvæg optimerer konstant

SEGES Kvæg både skærer til – og skærer fra. Men vi glemmer nok at fortælle om det. Og erhvervet kan også rykke endnu tættere sammen.


"Kom endelig med indspil til projekter, hvis der er et område, du synes, vi ikke har nok fokus på,” opfordrer Gitte Grønbæk. Foto: Louise Nathansen Thuesen

SEGES er stor. Men er den for stor? Fakta er, at SEGES Kvæg er blevet mindre. I 2010 overtog SEGES Kvæg mælkekvalitetsrådgivningen og det veterinære arbejde fra Mejeriforeningen. I den forbindelse kom medarbejderstaben op på 139 personer. I dag arbejder der 104 personer på SEGES Kvæg, men de samme opgaver bliver løst. Og forhåbentlig til samme tilfredshed.

På samme måde er medarbejderstaben hos RYK blevet reduceret med 50 pct. på ti år blandt andet ved at udnytte de teknologiske muligheder, der er. Det har betydet, at RYK har haft uændrede priser siden 2011 og tilmed har kunnet udbetale rabat i 2013, 2014 og 2015.

Rent fysisk er RYK’s hotline fusioneret med SEGES’ hotline. Det er en effektivisering, som har betydet, at bemandingen er blevet reduceret fra 14 til 5 personer – uden at det er gået ud over serviceniveauet. Samlet set er medarbejderstaben hos SEGES Kvæg reduceret med 25 pct. fra 2010 til i dag. Vi er rykket tættere sammen på kontorerne og har lejet den frie plads ud til andre virksomheder.

Samtidig blev Kvægbrugets ForsøgsCenter i 2013 lagt sammen med forsøgsstaldene ved Aarhus Universitet. Det betød, at der kunne spares en ledelse væk, og den daglige drift effektiviseres begge steder.

Hurtigere fra udfordring til løsning

Men vi er ikke i mål. Det er vi aldrig. Vi kan stadig blive bedre til at komme hurtigt fra virkelighedens udfordring på bedriften til en løsning, erkender direktør Gitte Grønbæk.

”Vi skal blandt andet øge den direkte dialog. Og så er det også et spørgsmål, om hele erhvervet ikke kan rykke endnu tættere sammen, så vi kan få mere tempo på. Det tror jeg godt, vi kan,” lyder det fra SEGES Kvægs direktør.

Hendes bud på at få tempoet op er desuden at udnytte de digitale muligheder endnu bedre.

”Vi har glimrende digitale løsninger, der både kan give os hurtig feedback, som vi kan udnytte til early warning, og gøre det muligt at se tendenser, som vi kan agere efter. Og det skal udnyttes mere i fremtiden,” fortæller hun.

Brug den faglige viden

Gitte Grønbæk bliver med jævne mellemrum konfronteret med, at SEGES Kvæg har for stort fokus på produktionsoptimering på bekostning af økonomisk optimering.

”Men de to ting hænger jo sammen. Man skaber netop en god økonomi ved at få det optimale ud af de muligheder, man har, altså jorden, dyrene, bygningerne og medarbejderne. Så vi skal kombinere fokus på produktionsoptimering og økonomisk optimering. Og jeg håber virkelig, at den faglige viden, vi har, og det vi har udviklet, kommer i spil og giver værdi ude på bedrifterne,” siger Gitte Grønbæk.

På ét område er det tydeligt, at de nye muligheder er kommet i spil. I december fik alle adgang til samtlige funktioner i DMS Dyreregistrering. Og efter bare tre måneder er antallet af brugere på Kritiske Målepunkter steget fra 1.003 til 1.965 og på prognosen fra 221 til 586.

Mere direkte dialog

Såvel den politiske som den faglige ledelse ved SEGES Kvæg efterlyser samstemmende mere direkte dialog og flere ideer fra kvægbrugerne.

”Kom endelig med indspil til projekter, hvis der er et område, du synes, vi ikke har fokus nok på. Ring, skriv og brug vores Facebookside, hvis du har ideer eller der er noget, du undrer dig over. Vi kan sagtens bruge mange flere gode ideer fra jer, der står ansigt til ansigt med de daglige udfordringer,” lyder opfordringen fra Gitte Grønbæk.


Klik på skemaet og få det vist i stor størrelse

 

Læs også:

Peder Philipp: Vi skal hele tiden være kritiske

Så meget betaler du til SEGES Kvæg og RYK

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 12 - 2016

 

 

Sidst bekræftet: 15-06-2018 Oprettet: 17-06-2016 Revideret: 17-06-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20