Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 24-01-2020

  

Oprettet: 26-01-2018

SEGES’ bud på den robuste kvægbedrift

SEGES’ erhvervsøkonomiske chef ser særligt på nulpunkt, afkastningsgrad og soliditet, når han vurderer, om en bedrift er robust.


En stor del af gælden i kvægbruget er flyttet fra bedrifter med underskud til bedrifter med overskud.

SEGES’ erhvervsøkonomiske chef ser særligt på nulpunkt, afkastningsgrad og soliditet, når han vurderer, om en bedrift er robust.

En afkastningsgrad på min. 5-6 pct., et nulpunkt pænt under 2,55 kr./kg EKM, der p.t. er prisen i et ’normalår’, og en soliditetsgrad på mindst 30 pct., dog mindre for nyetablerede.

Det skal der til, før SEGES’ erhvervsøkonomiske chef, Klaus Kaiser, p.t. vil kalde en bedrift robust.

”Der er mange nøgletal, der er relevante, men kogt helt ned er der tre, der særligt stikker ud, når man taler om, at en bedrift er robust, nemlig konsolideringsnulpunktet, afkastningsgraden og soliditeten. Det er dem, der viser, hvor god virksomheden er til at tjene penge, og om der er egenkapital nok,” lyder det fra Klaus Kaiser. Og han uddyber:

”Hvis en virksomhed går ned, er det typisk, fordi der ikke er tilstrækkelig likviditet og egenkapital at stå imod med. Samtidig er likviditet og egenkapital vigtige, når der skal investeres, for det er langt nemmere at få et lån, hvis landmanden kan medfinansiere en del af investeringen.”

Desuden slår han fast, at det er væsentligt, at bedriftens nulpunkt ligger pænt under mælkeprisen i et ’normalår’. Og der er en tendens til, at kravet til nulpunkt gradvist flytter sig nedad.

”Jo hårdere konkurrencen på mælkemarkedet er, jo lavere er ’normalårsprisen’. Den er altså ikke statisk, og det vil derfor være fornuftigt at sigte efter et nulpunkt, der ligger pænt under ’normalårsprisen’,” råder Klaus Kaiser.

Flere laver overskud

Når Klaus Kaiser sammenligner de økonomiske nøgletal på malkekvægsbedrifter i 2016 med tallene fra 2013, konkluderer han, at de bedrifter, der er tilbage i dag, er mere økonomisk robuste end for tre år siden.

Godt nok er andelen af bedrifter med en gældsprocent over 70 steget fra 56,6 pct. af bedrifterne i 2013 til 61,9 pct. af bedrifterne i 2016. Til gengæld er andelen af bedrifter med likviditetsoverskud steget fra 67,7 pct. i 2013 til 74,5 pct. i 2016.

”Der er en større gældsætning, men der er også flere bedrifter, der laver et overskud. I praksis betyder det, at en stor del af gælden er flyttet fra bedrifter med underskud til bedrifter med overskud. Så selvom gælden samlet set er steget lidt, så er den nu i højere grad placeret på bedrifter med god gældsserviceringsevne. Derved er der sket en gradvis forbedring af den økonomiske styrke i mælkesektoren som helhed,” lyder det fra Klaus Kaiser.

Figuren viser, hvor stor en andel af mælkeproducenterne, der får dækket alle omkostninger (inkl. ejerløn) til en given pris. I figuren angives prisen i et ’normalår’ – til denne pris får ca. 2/3 af mælkeproducenterne dækket alle omkostninger. (Klik på figur for se forstørrelse )

Relaterede links:
Nulpunktet for et kg mælk kan afgøre dit lån
Gratis webinar om investering
Kredit kræver ofte en plan for generationsskifte

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 2, 2018
Sidst bekræftet: 26-01-2018 Oprettet: 26-01-2018 Revideret: 26-01-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder
Du skylder dig selv at udnytte de muligheder, der er i at komme tættere på økonomien i din grovfoderproduktion, mener Chris...
24.01.20
Kvægnyt nr. 2 - 2020
Læs bl.a. om: SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella; Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder; Sådan k...
24.01.20
24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19