Fjerkrærådgivning på alle felter
SEGES tilbyder landsdækkende uvildig rådgivning til alle fjerkræproducenter og andre aktører i fjerkræbranchen både via telefon og besøg. Ved at samle viden om slagtefjerkræ, æglæggere, byggeri og miljø gennem vores daglige virke hos landmanden, projektarbejde og samarbejde med brancheorganisationer, universiteter, firmaer og internationale kontakter samt branchens dyrlæger ser vi os i stand til i fællesskab at yde den mest optimale rådgivning.
Vi arrangerer ERFA-gruppemøder, gårdråd og kurser for producenter og andre interesserede, ligesom vi gennemfører forsøg og afprøvninger samt deltager i udviklingsopgaver på både nationalt og internationalt plan. Vores faglige opgaver fastlægges i samarbejde med Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg.
Vi tilbyder rådgivningspakker til din produktion med inddragelse af de relevante konsulenter.