Nulpunktet for et kg mælk kan afgøre dit lån

Ifølge Nordeas landbrugsdirektør er det vigtigt, for at opnå kreditværdighed, hvor billigt du kan producere et kg mælk.

Naturligvis vurderer banken ikke udelukkende et eneste nøgletal, når de afgør, hvorvidt de ønsker at finansiere en investering. Men Nordeas landbrugsdirektør, Torben André Petersen, tøver ikke med at fremhæve nulpunktsprisen for et kg mælk som et af de absolut vigtigste parametre, når han vurderer en bedrifts kreditværdighed.

”Når der lander en sag på mit bord, er nulpunktet noget af det første, jeg slår op på. Nulpunktsprisen er, set med mine øjne, det nøgletal, der siger mest om, hvordan en bedrift drives, og hvor konkurrencedygtig den er,” lyder det fra Torben André Petersen.

Flere forhold spiller ind

Når man i Nordea laver en kreditvurdering af investeringer, ser man, ifølge Torben André Petersen, på følgende elementer:

  • Hvordan bliver virksomheden drevet?
  • Er der rentabilitet i investeringen, såvel drifts- som likviditetsmæssigt?
  • Bringer investeringen virksomheden i en bedre situation end før?
  • Nedbringer investeringen nulpunktet? (Hvis nej, hvorfor så overhovedet foretage investeringen?)
  • Hvordan er virksomhedslederens historik – overholder han sædvanligvis aftaler indgået med banken?
  • Har bedriften et hensigtsmæssigt set-up i forhold til miljøkrav, udvidelsesmuligheder, logistik mv.?

”Som udgangspunkt kan man godt regne med, at vi ikke finansierer investeringer, der ’vil være rare at have’ og ikke sænker nulpunktet, hvis man i forvejen har for meget gæld. Det giver jo ingen mening at øge gælden med sådan nogle investeringer. Det er snarere med til at fastholde manden i en dårlig situation,” fortæller Torben André Petersen.

Bæredygtighed spiller også ind

Ifølge Torben André Petersen er det sidste nye, man bliver mødt med i forhold til kreditværdighed, en vurdering af, om bedriften lever op til samfundets forventninger i forhold til klima, social ansvarlighed og forholdet til staten. Altså det, vi ofte omtaler som bæredygtighed, og som man i den finansielle verden kender som ESG-krav (En­viromental, Social, Governance). Det vil sige, at det også spiller ind på kreditværdigheden i hvor stor udstrækning, virksomheden har styr på fx miljø- og klimahensyn, medarbejdernes arbejdsmiljø og skatteforhold.

I forhold til hele debatten om bæredygtighed og omverdenens krav afslører Torben André Petersen i øvrigt, at de i Nordea oplever et stadigt stigende fokus på muligheden for grønne investeringer.

”Vi er ved at blive klogere på alt det her med bæredygtighed og mærker en stigende interesse. Og her kunne der altså godt ligge nogle muligheder for mælkeproducenterne på den lange bane,” lyder det fra landbrugsdirektøren.

Derimod betyder de før så dominerende harmonikrav nu mindre.

”Vi er ikke så forskrækkede over harmonikrav længere. Der er jo slet ikke de samme miljøkrav som tidligere. Derfor kan det være en god ide at sælge jord, der ligger lidt for langt væk, ligesom det også kan være en god ide få slanket balancen med salg af fx udlejningsejendomme og andre aktiver, der måske ikke er en del af kerneforretningen,” råder han.

Fokus på egenfinansiering

Derudover mere end antyder Torben André Petersen, at det, man i landbruget kan opfatte som en hård stramning af finansieringsmulighederne, måske snarere er en normalisering.

”Vi har faktisk sagt ja til mange landbrugsinvesteringer i Nordea i 2017. Men jeg kan se, at stadig flere af dem, vi siger ja til, selv kommer med en egenfinansiering, når der investeres. Det er et sundt princip og en god udvikling, fordi det giver en god robusthed i investeringscasen,” slår Torben André Petersen fast

Relaterede links:
Gratis webinar om investering
Kredit kræver ofte en plan for generationsskifte
SEGES’ bud på den robuste kvægbedrift

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 2, 2018