Midler omfattet af triazolregler godkendt med nye navne og etiketter
Som bekendt er der kommet nye triazolregler. Se nærmere i Der er kommet nye triazolregler. Heraf fremgår også hvilke midler, der som følge af de nye regler, skal godkendes på ny og have nye navne og registreringsnumre.
Miljøstyrelsen har i de seneste uger godkendt etiketterne for de aktuelle triazolholdige midler, der skal have nye navne og etiketter, og ”de nye midler” er derfor godkendt. Nedenfor ses en oversigt over de hidtidige og nye navne for midlerne samt hidtidige og nye registreringsnumre. De nye regler for midlernes anvendelse fremgår af middeldatabasen.
De nye regler træder først fuldt ud i kraft i 2023, fordi der er en stor mængde af dunke med gamle etiketter i handelen i 2022, men såfremt der bruges dunke med nye navne og etiketter i 2022, så træder reglerne i kraft allerede nu.
For dunke med gamle etiketter er afviklingsfristen for salg i detailleddet 30. april 2022. Afviklingsfristen for anvendelse og besiddelse er 31. december 2022. Der er således kun 1 sæson til at opbruge dunke med gamle navne og reg.numre.
Som følge af de nye regler er der i mange tilfælde kommet store ændringer i de tilladte doser for især tebuconazolholdige midler. De tilladte doser er nu afhængige af, på hvilket vækststadie midlerne anvendes. I korn er den tilladte dosis også afhængig af, om der er bejdset med midler indeholdende tebuconazol/difenoconazol.
Samtidig med ændringerne som følge af triazolreglerne kan der være sket andre ændringer. Nu må både Orius Gold, Folicur Xpert EC 240, Prosaro og Proline Xpert EC 240 således kun anvendes 2 gange pr. sæson i alle afgrøder, hvor midlerne er godkendt, og der skal være mindst 14 dage mellem to behandlinger. For Orius Gold er dog ikke angivet et krav til minimumsafstand mellem to behandlinger.
Triazolet difenoconazol er også omfattet af de nye regler, og i oversigten nedenfor ses også de nye navne for Revus Top og Difcor 250 EC.
I oversigten ses, at det i de fleste tilfælde er sket meget små navneændringer.
Triazolerne Amistar Gold/Greteg Star, Balaya, Narita og Ortiva Top er også omfattet af reglerne, men her er ændringerne så små, at midlerne beholder deres hidtidige navne og registreringsnumre. De nye etiketter for disse midler er dog også godkendt, og efterhånden vil dunke med disse etiketter også være i handelen. I middeldatabasen er for disse midler under ”etikette oplysninger” nederst linket til den nye etikette, som kun er ændret meget lidt.
Tebuconazolholdige midler:
Difenoconazolholdige midler:
Læs mere om alle ovenstående midler i Middeldatabasen.
11. april 2022