Nu mangler Connie ikke vand

Mælkeproducent Connie Linde ser flere fordele ved en ny vaskedyse.

 
Connie Linde er glad for den nye vaskedyse.

En alarm fra vaskeanlægget om, at temperaturen er for lav, var engang hverdag hos Connie Linde. For som hos flere andre mælkeproducenter er varmtvandsforsyningen hos den unge mælkeproducent en udfordring.

Derfor valgte hun straks at takke ja til tilbuddet om at afprøve en ny vaskedyse med roterende sprayhoved. På grund af en større mekanisk effekt kan den opretholde samme vaskekvalitet, men med mindre vandforbrug og kortere vasketid.

”Jeg må sige, at den har levet op til mine forventninger. Jeg får aldrig mere alarmer på, at vand-temperaturen er for kold til mit malkeanlæg. Og kimtallet er uændret – vi kan sagtens ligge på et kimtal på 3-4.000 med den nye dyse,” fortæller Connie Linde.

Hun forventer også, at hun på sigt kan spare rengøringsmiddel, fordi dysen med det roterende sprayhoved vasker mere effektivt.

Relaterede links

5 fokuspunkter forbedrer mælkekvaliteten
Ny dyse kan spare tid og vand på kvægbedrifter
Pumpetiden ved vask af malkeanlæg er urimelig lang

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 4, 2018