Andelen af kvægbesætninger, der har fået anmærkninger i forbindelse med Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdskontrol steg i 2019. Stigningen ses især pga. manglende overholdelse af kravet om et årligt dyrlægebesøg i små besætninger
Fødevarestyrelsens rapport for dyrevelfærdskontrollen i 2019 er netop blevet offentliggjort. Den viser, at det på enkelte områder ikke er gået den rigtige vej i kvægbesætningerne. Andelen af besætninger, som kom igennem kontrollen uden anmærkninger, faldt fra 77 pct. i 2018 til 69 pct. i 2019.
Kontrollen har bl.a. haft ekstra fokus på små besætninger, og det er især her, at årsagen til stigningen i anmærkninger skal findes, idet 5,7 pct. af de besøgte besætninger ikke havde haft dyrlæge til det ene årlige besøg, der som minimum er lovkrav om i alle besætninger med kvæg.
Ifølge formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Christian Lund er det en ærgerlig udvikling. Han bider dog samtidig mærke i, at der er tale om overtrædelse af et administrativt krav.
”Jeg vil tro, at overtrædelsen af kravet om et årligt dyrlægebesøg primært sker i små hobbybesætninger, som typisk kun har ganske få dyr. Og ingen besøg af dyrlægen er jo ikke nødvendigvis udtryk for dårlig dyrevelfærd,” mener formanden. ”Når det er sagt, er en stigning i antal anmærkninger naturligvis ikke godt nok,” understreger Christian Lund.
Kravet om et årligt dyrlægebesøg i små besætninger er vedtaget for at sikre dyrlægetilsyn af de generelle forhold og dyrenes trivsel. Der er dog ikke nogen formelle krav til, hvad besøget skal indeholde. Så har man f.eks. haft besøg af dyrlægen til behandling for en lungebetændelse, er kravet opfyldt. Men ud over at opfylde et lovkrav, er der jo også noget rådgivning at hente ved et dyrlægebesøg, slår Christian Lund fast:
”Hvis man ikke har behov for dyrlægen i forbindelse med sygdom, kan man lige så godt udnytte et besøg til en snak om forholdene i besætningen, og om noget kan forbedres”.
Manglende dyrlægebesøg var dog ikke det eneste, der var at komme efter hos køerne. Således var der også anmærkninger i 3,8 pct. af de besøgte besætninger for ikke at behandle køerne forsvarligt – og 3 pct. havde mangelfuld klovpleje.
Rapportens resultat for disse to kategorier er særligt ærgerlige, mener Christian Lund, fordi det her uomtvisteligt går ud over dyrenes velfærd.
”Det vil vi sætte fokus på i 2021. Bl.a. sætter vi sammen med dyrlægeforeningen, klovbeskærerforeningen, Viking og andre aktører skarpt fokus på at forbedre klovsundheden,” forklarer han.
I forbindelse med kontrol af kalvenes forhold var der færre anmærkninger end tidligere. Der var dog anmærkninger indenfor området ’mangelfuld fodring eller drikkevand’, hvor der blev givet sanktion i 4,9 pct. af de besøgte besætninger.
Det skyldes typisk, at kalvene ikke har adgang til frisk drikkevand døgnet rundt. Og det er ifølge Christian Lund ikke godt nok: ”Det er skuffende, at der stadig er noget at komme efter her. Kalvene er grundlaget for vores produktion - så lad os give dem den bedste start,” lyder opfordringen fra formanden.
Christian Lund glæder sig dog over, at der er kommet styr på kalvenes adgang til kalvesutter, idet der, modsat tidligere, ikke blev fundet overtrædelser på dette område.
I alt blev 375 besætninger kontrolleret og 115 fik en eller flere anmærkninger. Der blev givet 114 anmærkninger i kategorien indskærpelser – dvs. hvor landmanden kun får en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Tre besætninger fik påbud, mens en blev politianmeldt.