Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 21-08-2018

  

Oprettet: 21-08-2017

Nyt modul i DMS gør det nemt at prissætte krydsningskalvene

Med et forbedret afregningsmodul i DMS er det muligt at afregne krydsningskalve mellem kødkvægstyre og malkekøer. Herved belønnes brug af de bedste kødkvægstyre.

Antallet af krydsningskalve mellem en kødkvægstyr og en malkeko har været kraftigt stigende de senere år. Der er stor forskel på produktionsværdien af krydsningskalve, og det gør det kompliceret at få den mest fair afregning af kalvene. Derfor er der udviklet et nyt modul i DMS, som nemt kan beregne prisen på krydsningskalvene - til glæde for både mælke- og slagtekalveproducent. Se filmen  nederst i artiklen

Aktuelle forudsætninger

Prissætningen i DMS er baseret på de resultater, der rent faktisk er opnået i praksis for hhv. krydsningskalve og renracede Holstein kalve, som er slagtet i perioden fra 2010 og frem til nu. Det drejer sig om slagteresultater, dødelighed i opdrætsperioden, samt afregningspriser fra Danish Crown. Desuden er anvendt det bedste bud på forskelle i fodereffektivitet.

Produktionsmæssig merværdi af krydsningskalve

Der er beregnet en produktionsmæssig merværdi af krydsningskalve efter fire avlsmæssigt gode kødkvægstyre i forhold til Holstein-tyrekalve. Det er grundlæggende antaget, at der skal opnås samme restbeløb pr. foderdag hos slagtekalveproducenten.

Merværdien afhænger af kalvens køn, malkekoens race og det avlsmæssige niveau hos både malkekoen og den kødkvægstyr, som er anvendt. Desuden afhænger den af produktionsformen (Dansk Kalv/Ungtyr), og hvor stor en andel af de renracede Holstein-kalve, som godkendes til Dansk Kalv.

I DMS modulet er vist en gennemsnitspris på tværs af produktionsformer og med en gennemsnitlig godkendelsesprocent. I forhandlingen mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent er det dog vigtigt at forholde sig til, at den produktionsmæssige merværdi reelt varierer mellem slagtekalveproducenter – se tabel 1 og 2.

Tabel 1. Produktionsmæssig merværdi (kr./kalv) af krydsningstyrekalve efter avlsmæssigt gode kødkvægstyre, sammenlignet med Holstein-tyrekalve med forskellig produktionsform og godkendelsesprocent af Holstein-tyrekalve til Dansk Kalv.

Produktionsform Dansk Kalv Ungtyr
Morrace/Godkendelses % af Holstein 70% 75% 80% 85% 90% -
Dansk Holstein +977 +912 +832 +745 +661 +1.349
RDM +932 +867 +788 +702 +619 +1.382
Jersey +340 +281 +208 +129 +51 +393
Krydsning +958 +893 +812 +726 +642 +1.473

Tabel 2. Produktionsmæssig merværdi (kr./kalv) af krydsningskviekalve efter avlsmæssigt gode kødkvægstyre, sammenlignet med Holstein-tyrekalve med forskellig produktionsform og godkendelsesprocent af Holstein-tyrekalve til Dansk Kalv

Produktionsform Dansk Kalv Ungtyr
Morrace/Godkendelses % af Holstein 70% 75% 80% 85% 90% -
Dansk Holstein +433 +372 +297 +216 +135 +593
RDM +347 +287 +214 +134 +54 +472
Jersey * -383        
Krydsning +390 +330 +256 +175 +94 +535

*) Kun få kalve leveret til Dansk Kalv

Tabellerne viser, at den produktionsmæssige merværdi er større ved at producere krydsningskalvene til Ungtyr end til Dansk Kalv. Ved levering til Dansk Kalv er merværdien af krydsningskalvene højere med faldende godkendelsesprocent af Holstein-tyrekalve til Dansk Kalv.

I DMS modulet beregnes prisen, så kalve efter gode kødkvægstyre koster mere end kalve efter mindre gode tyre. Det er X-indekset for kødkvægstyre, som anvendes til at justere prisen afhængig af, hvilken tyr der er far til kalven.

Hvordan deles merværdi mellem køber og sælger i DMS?

Den produktionsmæssige merværdi er som standard delt med 50 procent til hhv. køber og sælger i DMS- modulet. Som resultaterne i tabel 1 og 2 indikerer, vil det dog være en god ide at diskutere og eventuelt justere denne fordeling.

Godt redskab der gør det meget lettere

Afregningsmodulet i DMS kan bruges både når slagtekalveproducenten køber direkte hos mælkeproducenten, men på sigt vil det også blive muligt at bruge for kalveformidlere.


Filmen viser baggrunden for beregningen, og hvordan du bruger udskriften.

Sidst bekræftet: 21-08-2017 Oprettet: 21-08-2017 Revideret: 21-08-2017

Forfatter

Kvæg
Konsulent

Rasmus Skovgaard Stephansen

HusdyrInnovation, Avlsværdivurdering, kvæg


Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomsinspektører


Kristoffer Eriksen

Af samme forfatter

Højere NTM resulterer i større livstidsproduktion for Jersey køer
Den bedste halvdel af Jersey køer, opdelt på NTM, producerede 230 kg fedt+protein og 2.144 kg mælk mere i levetiden, sammen...
08.11.18
Holstein køer med højt NTM har højere livstidsproduktion
Køer med højst NTM producere 200-300 kg mere fedt + protein i deres livstid sammenlignet med køer med lavest NTM. Gruppen m...
08.11.18
RDM køer med højt NTM har højere livstidsproduktion
Køer med højst NTM producere 200 kg mere fedt + protein i deres livstid sammenlignet med køer med lavest NTM. Gruppen med h...
08.11.18
Krydsningsresultater - fødsel og slagtning - november 2018
Opgørelse på observerede niveauer for fødsels- og slagteresultater for kødkvægsracer, som optræder på listen med X-indeks.
02.11.18