Oprettet: 20-01-2020
Revideret: 10-02-2020

Nye og ændrede godkendelser 2020

Se de væsentligste ændringer, som er sket efter udgivelsen af "Vejledning i Planteværn 2020" (deadline 1. december 2019).

Nedenstående liste indeholder nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Fastac 50  
Harmony 50 SX (11-72)   
Thiacloprid  
V10  
   
   
   
   
   
   
   
   

MIDLER 

Skadedyrsmidlet Fastac 50 på vej til forbud

Pr. 31. januar 2022 er det ikke længere tilladt at anvende og besidde Fastac 50

Miljøstyrelsen oplyser, at skadedyrsmidlet Fastac 50 (alpha-cypermethrin) er afmeldt.

Pr. 31. januar 2022 er det ikke længere tilladt at anvende og besidde produktet. Fristen for salg i detailleddet er et år før nemlig 31. januar 2021.

Flere skadedyrsmidler er på vej ud af markedet. Se nærmere i Flere skadedyrsmidler på vej til forbud.

10. februar 2020

Til top

Hamony 50 SX er godkendt til mindre anvendelse i sukkermajs

Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Harmony 50 SX til mindre anvendelse i sukkermajs.

Ukrudtsmidlet Harmony 50 SX (11-72), som indeholder thifensulfuron-methyl, er godkendt til mindre anvendelse på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes mod ukrudt i sukkermajs
  • Må max anvendes én gang
  • Max dosering er 11,25 g pr. ha + 0,15 l spredeklæbemiddel
  • Må ikke anvendes senere end 2 måneder før høst

Bemærkning

Der er tale om en administrativ tilføjelse af Harmony 50 SX til eksisterende off-label godkendelse til brug af Harmony SX i sukkermajs. Ansøgningen skyldes, at Harmony SX i forbindelse med firmasammenlægninger har skiftet registreringsindehaver.

Link til brugsanvisning.

21. januar 2020

Til top

Forbud mod aktivstoffet thiacloprid

Miljøstyrelsen meddeler, at der er anvendelses- og opbevaringsforbud for aktivstoffet thiacloprid pr. 3. februar 2021. I Danmark omfatter forbuddet midlerne Biscaya OD 240, LFS Thiacloprid og Exemptor.

20. januar 2020

Til top
             

Viruspræparatet V10 er godkendt

Miljøstyrelsen har godkendt produktet V10 Elicitor, som indeholder viruspartikler til bekæmpelse af Mild Pepino Mosaik Virus VC1 i tomater i lukkede væksthuse.

Det mikrobiologiske middel V10 Elicitor (921-1), som indeholder Mild Pepino Mosaik Virus VX1 og Mild Pepino Mosaik Virus VC1, er godkendt på følgende betingelser

  • Må kun anvendes til bekæmpelse at Pepino Mosaik Virus (PepMV) i tomat i lukkede væksthuse.
  • Doseringen er 70 l pr. ha udsprøjtet og 0,8 l pr. ha ved indgnidning.
  • Må ikke anvendes i tomatsmåplanteproduktion.
  • Behandlede planter må ikke videresælges til andre producenter eller til private.
  • Der må ikke forekomme udledning af vand fra produktionen til miljøet eller kloak.
  • Plantemateriale og dyrkningsmedie til bortskaffelse skal opbevares tildækket og på tæt belægning.

20. januar 2020

Til top

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sidst bekræftet: 10-02-2020 Oprettet: 20-01-2020 Revideret: 10-02-2020

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Planteværn

Jens Erik Jensen

Planteværnsteam


Af samme forfatter

Ryd op i kemirummet
Gennemgå dit kemirum mindst 2 gange årligt. Derved kan du undgå ubehagelige overraskelser og store bøder ved kontrol. Desud...
13.01.20
Nye og ændrede godkendelser 2019
Se de væsentligste ændringer, som er sket efter udgivelsen af "Vejledning i Planteværn 2019" (deadline 1. december 2018).
23.12.19
Positiv status på brug af vækstreguleringsprognose kombineret med forsikring
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af ...
19.12.19
Sortsblandinger i vårbyg og vinterhvede giver højere udbytte end de mest solgte sorter
I gennemsnit af 12 års landsforsøg er der sikre merudbytter ved at anvende sortsblandinger sammenlignet med de fire mest so...
17.12.19
Orius godkendt til mindre anvendelse i hyben
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Orius 200 EW og Orius Max 200 EW til mindre anvendelse mod rust...
06.12.19