Feedback Form

  

Oprettet: 05-05-2017

En bedrift i modvind på græsukrudts- og udbyttesiden – hvordan vendes vinden?

Planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO giver en konkret beskrivelse af udfordringer med at udnytte IPM-principperne og samtidig rationalisere markdriften.

Artiklen beskriver overvejelserne i forbindelse med overgang fra pløjefri dyrkning til direkte såning/no-till.

Overgang fra pløjefri til direkte såning/no-till

Emnet pløjning kontra ikke pløjning er ofte til debat i landbrugsmedier og blandt landmænd og konsulenter. Denne IPM-case - baseret på aktuelle forhold på en svinebedrift nordvest for Viborg på grovsandet jord - går et spadestik dybere, da ploven på bedriften blev fravalgt for mere end 10 år siden, og flere værktøjer bag konceptet pløjefri dyrkning blev samtidig taget i brug.

Fravalget af ploven var dengang med et ønske om, at opnå et lavere diesel- og arbejdsforbrug, lavere maskinomkostninger, en forbedret jordstruktur, en forbedret rodudvikling, mere tørkeresistens og mindre manganmangel. Flere af de sidstnævnte faktorer er opnået, men jagten på de førstnævnte faktorer har betydet for lidt fokus på, at det i et pløjefrit dyrkningssystem er meget vigtigt at prioritere det rette maskinvalg, rettidigheden og håndværket meget højt.

Set fra bedriftens side er det nu skridtet fra pløjefri dyrkning i form af striglinger og harvninger til direkte såning/no till, som er ledetråden, og som ønskes indført hen ad vejen.

Bedriften overvejer pt., om setuppet til direkte såning er til stede, kan iværksættes og fastholdes, om det i overgangsfasen er nødvendigt at ”rydde op” i græs- og rodukrudt med ploven, eller om en direkte overgang til direkte såning/no till kan foretages. Anvendelse af ploven er ilde set på bedriften pga. risikoen for at ødelægge den oparbejdede struktur ved primært nedmuldning af halm og sekundært efterafgrøder i jorden igennem mange år. Som udgangspunkt er der en god struktur i jorden og kun få udfordringer med pakningsskader i over- og underjord.

Formålet med denne case er, at henlede opmærksomheden på de forudsætninger, der bør være på plads, inden en decideret overgang til direkte såning/no till kan anbefales og forventes at blive en succes. Casen kan naturligt ikke give endegyldige anbefalinger i alle tilfælde, da forskellige forudsætninger på de enkelte bedrifter bør være afgørende for de rette valg, men casen kan forhåbentlig være med til at sætte nogle overvejelser i gang hos den enkelte landmand, som står i samme overvejelser og eventuelle udfordringer som denne bedrift.

I denne case forudsættes følgende i brugen af de forskellige definitioner:

Pløjefri dyrkning:

Der foretages op til flere overfladiske jordbearbejdninger umiddelbart efter høst efterfulgt af mere dybdegående jordbearbejdning forud for såning.

Min-till/stribeharvning:

Efter behov foretages overfladisk jordbearbejdning med en strigle umiddelbart efter høst. Der foretages ikke jordbearbejdning forud for såning. Jordbearbejdning foretages samtidig med såning, og målet er, at der her ikke er behov for at bearbejde jorden dybere end sådybden (min-till), eller at jordbearbejdning i dybden kun foretages i striber enten under sårækken eller mellem to sårækker (stribeharvning).

Direkte såning / no till:

Der foretages ingen jordbearbejdning mellem høst og såning, og jordbearbejdning foretages kun med såskæret – enten i større dybde end sådybden (no till), eller kun i sådybden (direkte såning). Der kan sættes høj stub i afgrøder, hvor det er muligt og fordelagtigt.

Formålet med IPM-casen

Formålet med denne IPM-case er at sætte fokus på den aktuelle bedrifts eksisterende udfordringer i det pløjefri dyrkningssystem, og hvilke forudsætninger, det er nødvendigt at have på plads, inden en succesfuld overgang til direkte såning/no till kan forventes.

Bedriftens udfordringer i det pløjefri system er en dårlig omsætning af stub og halm og immobilisering af kvælstof, som skaber dårlige etableringsbetingelser for afgrøderne, uensartet fremspiring og manglende konkurrenceevne overfor ukrudt med meget varierende udbytter til følge. Samtidig giver manglende konsekvens i brugen af glyphosat inden såning efterhånden meget store udfordringer med græsukrudt, som kræver høj dosis kemisk bekæmpelse forår og efterår og på sigt risiko for manglende mulighed for bekæmpelse pga. resistensudvikling.

Rettidigheden, håndværket, de rette maskiner/redskaber og organisk materiale i jorden er erfaringsvis vigtige elementer i det pløjefri system. Casen her ønsker at sætte fokus på, at det ikke er mindre vigtigt i et no till-dyrkningssystem, hvis det skal være dyrkningsstabilt og rentabelt på den længere bane.

Det pløjefri dyrkningssystem

De dyrkningsmæssige aspekter ved og økonomien i pløjefri dyrkning er bedst, hvis halmen som udgangspunkt bliver på marken, og der er en større andel af vårsæd – min. 40% – i sædskiftet. Græsukrudtsarterne trives bedst i sædskifter med meget vintersæd, fordi deres livscyklus svarer til vintersæd. Vårsæd er således med til at reducere opformeringen af græsukrudt samtidig med, at det giver plads til etablering og udvikling af gode efterafgrøder. Derudover er følgende arbejdsgange erfaringsvis helt nødvendige for at have succes med pløjefri dyrkning:

  1. Mejetærskeren skal sætte en kort stub, halmen skal snittes og spredes jævnt og ensartet.
  2. Hvis det er nødvendigt at gå på kompromis med første prioritet og/eller skal der etableres vintersæd efterfølgende, er det især vigtigt, at der foretages en øverlig harvning i maks. 1-4 cm´s dybde senest et døgn efter høst. Den overfladiske bearbejdning skal opblande halm- og stubrester med jorden og sætte gang i omsætningen samtidig med, at den har en effekt på fremspiring af spildkorn og gold hejre.
  3. Hvis første prioritet er foretaget lige efter bogen og/eller skal der etableres vårsæd, kan og bør den øverlige harvning umiddelbart efter høst undlades, da der herved vil ske det største henfald af de mest vanskelige græsser, mens spildkorn og gold hejre har tilstrækkelig tid til at fremspire hen over efteråret. Alternativt vil en strigling være tilstrækkelig.
  4. Der bør altid harves på skrå for at sikre jævne marker, og op til tre harvninger kan være nødvendige i den henseende.
  5. Nedvisning af ukrudt og spildkorn skal altid foretages med glyphosat inden såning.

Arbejdes der uden kompromisser efter ovenstående principper fungerer det pløjefri system rigtig godt på de fleste jordtyper, og udfordringer med bl.a. græsukrudt kan minimeres.

Bedriftens udfordringer i det pløjefri dyrkningssystem

Igennem de år, hvor der har været praktiseret pløjefri jordbearbejdning på denne bedrift, har nogle af de anbefalede principper været taget i brug – primært at halmen er blevet på markerne, og der har været 30-40% vårsæd i sædskiftet, mens efterafgrøder forud for vårsæden har været med varierende succes. Til gengæld har der været udfordringer med at få halmen snittet godt og spredt jævnt og ensartet, og den efterfølgende harvning/strigling har været utilstrækkelig ift. at kunne få sat en ordentlig omsætning hurtigt nok i gang. Det har givet udfordringer i forbindelse med etableringen af vintersæd – især ved den tidlige såning af hybridrug. Ofte har kernerne været lagt ned i uomsatte halmbaner (hairpinning) med uenstartet fremspiring til følge. De meget uomsatte plante-, stub- og halmrester har samtidig resulteret i, at brugen af jordmidler som DFF, Stomp og Boxer har givet for ringe effekter på græsukrudtet i efteråret med stor konkurrenceevne fra ukrudt til følge. Behovet for kompromisser pga. manglende tid ved høsttide og vintersædsetablering har også kostet på rettidigheden i forhold til harvninger/striglinger umiddelbart efter høst og timingen/udførslen af den altid anbefalede glyphosatbehandling.

Flere maskinfagfolk bebuder, at skiver følger skiver eller tænder følger tænder – ved både stubharvning og såning og især ved store halmmængder som konkret på denne bedrift med megen rugdyrkning. Ved den øverlige jordbearbejdning på bedriften har der primært været anvendt harvetænder med gåsefødder, og i enkelte tilfælde, hvor det har været vurderet tilstrækkeligt, har striglen været anvendt. Efterfølgende er etableringen foretaget af maskinstation med en skiveskærssåmaskine. Udover at brugen af harven med gåsefødder efterlader megen halm på jordoverfladen, øger den samtidig risikoen for pakningsskader. Anvendelse af en skiveskærssåmaskine på en halmmåtte giver udfordringer og øger risikoen for hairpinning. Denne sammensætning af maskin- og redskabsvalg på bedriften er og har således ikke været en god cocktail.

Da halmen som anbefalet efterlades på marken, vil brugen af skiveskær til den øverlige harvning være godt for at opblande stub, halm og jord, men samtidig reduceres fremspiringen af vanskelige ukrudtsarter. En vigtig del af henfaldet af ukrudtsfrø sker på jordoverfladen. Hvis ukrudtsfrø får lov at ligge ovenpå jorden i stubben, vil de fleste arter – herunder vanskelige græsukrudtsarter som ager rævehale og til dels også væselhale - spire første gang, der kommer en fugtig periode, blive ødelagt af svampe eller spist af fugle og insekter. Kommer frøene til gengæld mere end nogle få cm ned i jorden, er holdbarheden meget større og henfaldet noget lavere. Gold Hejre er en undtagelse, da disse frø går i spirehvile, når de ligger oven på jorden og får lys. En bedre halmsnitning og -fordeling vil således være klart at foretrække, da det vil betyde, at striglen med fordel kan komme i brug umiddelbart efter høst og være tilstrækkelig. Den mere øverlige jordbearbejdning med striglen vil betyde, at et falsk såbed med langt flere fremspirede ukrudtsfrø vil komme til sin ret. En til to striglinger efter en god halmsnitning og –spredning vil således være den bedste løsning, da let øverlig bearbejdning sætter gang i spiring af gold hejre og spildkorn uden at henfaldet af de øvrige arter reduceres væsentligt.

Direkte såning / no-till dyrkningssystemet

Udbredelsen af no till er fortsat meget lille i Danmark, men konceptet følges tæt i hele branchen. Det er et spændende område med en mængde mulige positive effekter på tidsforbrug, økonomi, jord, miljø og udbytter.

De helt overordnede tanker bag konceptet er, at der er en bevoksning på jorden året rundt – gerne i form af forskellige typer af efterafgrøder, meget vårsæd og mange vekselafgrøder med forskellige former for rodudvikling, -udbredelse og -dybde. En stor tilførsel og omsætning af organisk materiale er helt afgørende for, at der kan skabes og sikres en høj biologisk aktivitet og en jordstruktur, der er bæredygtig i forhold til trafik og forebyggelse af pakningsskader. Denne kan evt. med fordel suppleres med faste kørespor for at reducere risikoen for pakningsskader.

Halmen skal fortsat blive på marken, men i stedet for snitning og fordeling af denne, kan der i visse afgrøder med fordel sættes en høj stub, som naturligt henfalder hen over sæsonen. Brugen af glyphosat før såning er fortsat helt afgørende. Da der ikke røres i jorden efter høst, vil der være et større henfald af ukrudtsfrø i stubben. Der sås direkte i de mere eller mindre henfaldne plantematerialer.

Der mangler fortsat at blive høstet flere erfaringer med dyrkningskonceptet på forskellige jordtyper under danske forhold igennem en længere årrække. Kan der opbygges/stabiliseres en jordstruktur, som kan sikre, at jordbearbejdning i over- og underjord er unødvendig og pakningsskader kan undgås? Kan græsukrudt styres, og/eller kan der udelukkende dyrkes vårsæd, hvis dyrkningssystemet skal være bæredygtigt? Er det muligt under de gældende lovgivningsmæssige betingelser at etablere og dyrke de efterafgrøder, som fagligt set er fordelagtige i dette koncept? Hvilken type såmaskine egner sig bedst til direkte såning uden forudgående jordbearbejdning på grovsandet jord i kuperet terræn? mv..

Maskinanalyse på bedriften

I forbindelse med bl.a. denne IPM-case har der været foretaget en maskinanalyse på bedriften. I dag er der maskinomkostninger på små 3.500 kr. pr. ha på bedriften. Et rimeligt niveau set i forhold til sammenlignelige bedrifter, som især skyldes lave vedligeholdelsesomkostninger og et lavt brændstofforbrug. Men som måske også viser, at der netop pga. bedriftens fokus på maskinomkostninger, brændstof- og tidsforbrug ikke er blevet prioriteret de maskinhandlinger og vedligehold, som er nødvendige for at sikre stabile udbytter i det pløjefri dyrkningssystem.

Pga. bedriftens fortsatte mål om at kunne reducere maskinomkostningerne og arbejdsforbruget yderligere har man regnet på, om et koncept med stribeharvning kan være fordelagtigt. Tanken har været, at bedriften i så tilfælde skal gøre brug af maskinstation med optimalt snittergrej til høst, fuld anvendelse af den eksisterende strigle på bedriften og indkøb af en såmaskine, der kan praktisere stribeharvning – altså mulighed for bearbejdning af jorden i striber mellem eller under sårækkerne i forskellige dybder samtidig med såning. Pga. den grovsandede jordtype og fordi efterafgrøder og dermed den biologiske aktivitet i jorden ikke er fuldt ind- og oparbejdet, er det her og nu vurderet, at det ikke er muligt at satse på direkte såning/no till, hvor der kun kører et såskær i jorden. Rent maskinøkonomisk går beregningerne i dette tilfælde lige op, men set i forhold til det samlede økonomi i marken vurderes det, at det kan give en række andre fordele, som kan sikre mere stabile udbytter og dermed et bedre dækningsbidrag.

Anbefalinger på vejen til en evt. fuld overgang til direkte såning – no till

På bedriften er følgende forhold her og nu på plads i forhold til pløjefri jordbearbejdning og overgang til direkte såning:

  • Der er nedmuldet halm igennem mange år.
  • Der er anvendt reduceret jordbearbejdning igennem mange år.
  • Der er 30-40 pct. vårsæd i sædskiftet.
  • Der er et sædskifte, hvor såvel vinterraps (rodudvikling og Kerb) som vårsæd (mindre græsukrudt og flere efterafgrøder) kommer med rundt på alle marker.
  • Der etableres primært vinterraps efter vinterbyg, så der er tid til at lave et falsk såbed efter høst af vinterbyggen.
  • Strukturen i såvel over- som underjord er OK, og der er ikke generelle harvesåle og/eller pakningsskader.

Nedenstående anbefalinger er givet i forbindelse med IPM-casen, som forberedelse til bedriftens ønske om bæredygtighed ved fuld overgang til direkte såning - no till:

Etape 1, som kan sættes i værk fra og med denne dyrkningssæson:

  • Hold indtil videre fast i brugen af egen mejetærsker og strigle og hjælp fra maskinstation til såning.
  • Andelen af vårsæd, og dermed muligheden for etablering af efterafgrøder inkl. frivillige med f.eks. bælgplanter, bør øges, så den biologiske aktivitet i jorden øges.
  • Snitteren på bedriftens mejetærsker skal efterses, indstilles og vedligeholdes jævnligt, så den kan lave et bedre snittearbejde og spredebillede end nu.
  • Striglen bør være det bærende redskab i den overfladiske bearbejdning af jorden/skabelse af falsk såbed i timerne efter høst forud for vintersæd/i forbindelse med etablering af efterafgrøder.
  • Der skal altid foretages en glyphosatbehandling forud for såning.
  • Bestil maskinstationer/kolleger med såmaskiner, der kan praktisere såning samtidig med minimal jordbearbejdning (min till/stribeharvning), til at foretage etablering af afgrøderne i de kommende år. Prøv jer frem – hvor dybt er det nødvendigt at harve i forbindelse med såning/er det på sigt tilstrækkeligt at bearbejde i sådybden?

Ovenstående vil kunne sikre mere stabile udbytter end i dag sammen med så lave driftsomkostninger som muligt pt., og samlet set et bedre dækningsbidrag i marken end i dag.

Etape 2, som kan sættes i værk ad åre:

Når der er oparbejdet (hvis det viser sig muligt i pågældende jordtype) en endnu bedre struktur og biologisk aktivitet i jorden kan det fulde koncept bag direkte såning opnås. I så tilfælde vil striglen kunne sælges, og det vil være tilstrækkeligt med anvendelse af en såmaskine, som kan bearbejde jorden i sådybden, eller så direkte i stubben. Hvis/når dette er nået, vil målet om lavest mulige maskin- og brændstofomkostninger være nået samtidig med, at evt. udfordringer med ukrudt kan håndteres og udbytter fastholdes/øges. Pt. er der usikkerhed vedrørende konceptets effekt på svampe- og skadedyrsangreb. Man kan forestille sig udfordringer med den grønne bro og snegle- og bladlusangreb, som dog evt. minimeres med den større andel vårsæd i dette koncept.

Sidst bekræftet: 05-05-2017 Oprettet: 05-05-2017 Revideret: 05-05-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Planteværn

Poul Henning Petersen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

12.12.2017: Workshop for landmænd - Bring præcisionsbestemt planteværn i anvendelse
Både for landmænd og andre med interesse for præcisionssprøjtning. Kom til workshoppen hvis du ønsker at komme i gang med a...
16.11.17
19.-20.12.2017: Kursus for professionelle sprøjteførere
SEGES og LMO udbyder et to-dags kursus om plantebeskyttelse for den professionelle sprøjtefører, som også tæller som opdate...
16.11.17
Pesticidstrategi 2017-21
Pesticidstrategi 2017-18 er på plads efter at den politiske aftale blev indgået i begyndelsen af året.
08.11.17
Væselhale – sæt ind i tide
På denne side kan du finde inspiration til indsatsen mod væselhale, som spreder sig til flere og flere arealer.
03.11.17
Strategier for bekæmpelse af italiensk rajgræs
På denne side kan du finde inspiration til indsatsen mod italiensk rajgræs som ukrudt.
03.11.17