Økonomi og ledelse

Kom godt i gang med forretningsudvikling i landbruget

Har du som landmand fået en god forretningsidé? Vil du udvikle et nyt produkt? Eller vil du optimere din bedrift? Find værktøjer til, når du skal forretningsudvikle din landbrugsvirksomhed i værktøjskassen for forretningsudvikling i landbruget.

Vi har udviklet en værktøjskasse til dig, der vil arbejde med forretningsudvikling i landbruget. 

Sådan bruger du værktøjskassen for forretningsudvikling i landbruget

I arbejdet med værktøjerne vil du opdage, at du har behov for at gå frem og tilbage imellem de forskellige faser, fordi du hele tiden bliver klogere på de faser, du allerede har været igennem.

Samtidig vil du opdage, at du ikke nødvendigvis skal igennem alle faser. Værktøjerne er udviklet for at dække alle typer af forretningsudvikling, men det er dit individuelle forløb, der afgør, hvordan din proces skal forløbe og dermed, hvilke værktøjer I vil anvende.

Husk igennem alle faser i værktøjskassen at fastholde indspil til din forretningsplan. Brug skabelonen til forretningsplanen.

Husk at få kvalificeret din idé i et strategiforløb, inden du går i gang

Inden du går i gang med din forretningsudvikling, er det vigtigt, at du har fået kvalificeret din idé i et strategiforløb. På den måde sikrer du, at ideen virkelig er den bedste for din virksomhed, og at der ikke er en anden optimeringsgevinst, som kan forbedre din bundlinje endnu mere. 

Værktøjskassen for forretningsudvikling i landbruget   

I oversigten nedenfor kan du folde de forskellige faser ud og klikke dig videre til mere viden om, hvordan du kommer fra idé til forretning.

Start i fasen ”Ny start”, og tag gerne din rådgiver med på råd.

Vær opmærksom på, at der er to forskellige beskrivelser af fase 1, 2 og 3 alt afhængig af, om du er ved at udvikle en ny forretningsidé, eller om du arbejder med at optimere din bedrift. 

De øvrige faser er fælles, uanset hvilken form for forretningsudvikling du arbejder med. 

Værktøjskasse

  • Du har fået verdens bedste forretningsidé. Nu starter dit arbejde med at finde ud af, om din idé holder. 

    Sådan udvikler du din forretningsidé

    Inden du begynder arbejdet med at kvalificere din forretningsidé, skal du forberede en elevatortale af din forretningsidé. 

    Elevatortalen er et værktøj, som forbereder dig på at præsentere din forretningsidé klart og præcist på 30 sekunder. Metoden får din idé til at brænde sig ind på tilhørerens nethinde.

    Sådan forbereder du en klar og præcis elevatortale af din forretningsidé

    Brug talesprog, når du skriver elevatortalen. Det virker mest naturligt, når du afleverer talen. Prøv elevatortalen af på så mange som muligt, indtil du kan den udenad.

    Elevatortalen bygger på fire vigtige regler:

    1. Fortæl det vigtigste først: Din modtager skal stå tilbage med et klart billede af, hvad din forretningsidé går ud på. Han må ikke blive forvirret undervejs.
    2. Vær præcis: Følg KISS-princippet: ”Keep it short and simple”. Ingen lange forklaringer eller undskyldninger.
    3. Vær karakteristisk: Giv gerne din tale en vinkel, som får den til at skille sig ud.
    4. Vær relevant: Andre skal kunne relatere sig til det, du siger, og forstå det.
       

    Det tager ca. ½-1 time at udarbejde en elevatortale. Test gerne resultatet af på din ægtefælle eller kollegerne i din erfagruppe.

    Forbered det første møde om din forretningsidé

    Når du først går i gang, er der meget, du skal nå. Du skal som minimum nå omkring disse to punkter:

    1. Sæt din virksomheds potentialer og udfordringer i scene. Tag udgangspunkt i de mål og handlingsplaner, der er kommet ud af dit strategiarbejde. Det kan være med benchmarking-værktøjerne og den udvidede SWOT.
    2. Din forretningsidé skal diskuteres og kvalificeres yderligere på baggrund af din præsentation af elevatortalen.
       

    Der skal afsættes rigeligt tid til begge punkter.

    Hvem skal være med i forretningsudviklingen?

    Når du skal arbejde med din forretningsidé, skal du overveje, om du skal have din rådgiver med i arbejdet, og om I evt. skal invitere andre deltagere med, som har særlige forudsætninger for at kvalificere din idé og kan komme med indspil til den videre proces i de øvrige faser. 

    Hvem der inviteres med, afhænger af, hvilke kompetencer lige præcis din forretningsidé kræver – f.eks. indenfor marked, økonomi, organisation, love og regler eller strategi.

    Overvej også, om det kan tilføre ekstra værdi at invitere en idémager med, som er kendt for sine skæve input og vilde indfald. Det kan tilføre ekstra dynamik til mødet og give inspiration til arbejdet i de efterfølgende faser.

    Husk at fastholde alle indspil. De skal bruges senere i din proces i Fase 2: Styrk din forretningsidé

    Overvej et inspirationsmøde

    Du kan også overveje, om du skal starte ud med at holde et inspirationsmøde for flere landmænd, hvor I alle får mulighed for at præsentere jeres forretningsidéer for hinanden og få feedback fra landmandskolleger.

  • Du har besluttet, at du vil arbejde mere målrettet med dine forbedringspotentialer og med at indfri optimeringsgevinsterne på din bedrift. Find værktøjerne, der kan hjælpe dig, her. 

    Forretningsudvikling er en strategisk indsats

    Forretningsudvikling handler om de lidt større økonomiske forbedringspotentialer. Det vil sige optimeringsprojekter, der ligger på et strategisk niveau.

    Måske vil du sætte fokus på din fremstillingspris. At holde omkostningsniveauet på bedriften nede kan være en vigtig strategisk indsats. Og ved f.eks. at se nærmere på fremstillingsprisen pr. kg EKM finder du måske ud af, at du skal udskifte dine malkerobotter for at øge mælkeydelsen. Her udmønter et fokus på fremstillingsprisen sig i en strategisk indsats.

    Optimering af den daglige drift kan også indeholde strategiske overvejelser

    Optimering kan også handle om at stille rigtigt på foderblanderen eller at holde god foderhygiejne. Her vil der være tale om en optimering af den daglige drift og ikke en strategisk indsats. Når det drejer sig om dit daglige arbejde med at optimere på bedriften, er det ikke nødvendigt at bruge alle de værktøjer, som beskrives her.

    Vær dog opmærksom på, at en hverdagsudfordring i stalden eller på marken kan vise sig også at indeholde en strategisk problemstilling. Forhøjede celletal i mælken, som skyldes nedslidt udstyr, kan f.eks. gøre, du rent strategisk overvejer, om du skal renovere dit gamle udstyr eller investere i nyt.

    Find potentialet – hvilke muligheder har du?

    Første skridt på vejen mod forretningsudvikling er at identificere, hvilke muligheder du står overfor.

    Fraktilanalysen kan hjælpe dig med at tage temperaturen på din bedrift ved at give dig et hurtigt visuelt overblik over, hvordan din driftsgren klarer sig på en række udvalgte nøgletal sammenlignet med andre landbrugsvirksomheder.

    Fraktilanalysen viser dig, hvor din bedrift er konkurrencedygtig, hvor den klarer sig som gennemsnittet, og hvor forbedringspotentialet er stort. Det gælder, uanset om du er svine-, mælke- eller planteproducent.

    Læs mere: Brug Fraktilanalysen til at skabe overblik.

  • Med udgangspunkt i den feedback, du fik i ”Ny start”-fasen, skal du nu finde ud af, om din forretningsidé holder, og hvordan din idé hænger sammen med forretningsmodellen for din virksomhed. 

    Når du skal i gang med at kvalificere din forretningsidé, så overvej, om du kan have gavn af at træde ind i et netværk. Involverer du det rette netværk i din forretningsudvikling, kan din idé hurtigere blive til virkelighed.

    Idéudvikling 2.0: Sæt flere ord på din forretningsidé 

    I denne fase skal du sætte flere ord på din forretningsidé. Derfor starter du med at kigge på din elevatortale igen. 

    Brug skabelonen Beskrivelse af din forretningsidé til at beskrive din idé ned i detaljen. 

    Start med at udfylde punkterne 1-3 i skabelonen. Du finder muligvis ud af, at du må rette din elevatortale til, fordi du har fået relevante input i Fase 1: Ny start – for dig, der vil udvikle din forretningsidé, hvor du begyndte dit arbejde med din forretningsidé.

    I forbindelse med punkterne 4-5 i idebeskrivelsen undersøger du, hvordan din forretningsidé vil påvirke din forretningsmodel. 

    Inden du dykker ned i forretningsmodellen, kan det dog være en fordel at lave en omverdensanalyse – hvis du ikke allerede har lavet én i forbindelse med dit strategiforløb. 

    Omverdensanalyse: Få perspektiv på din forretningsidé 

    I en omverdensanalyse forholder du dig til forskellige megatrends som teknologi, sundhed, miljø, demografi og globalisering og deres betydning for dine strategiske valg. Dermed kommer du mere op i helikopterperspektiv, end når du arbejder med forretningsmodellen, der først og fremmest ser på virksomheden indefra og ud. 

    Tag konklusionerne fra omverdensanalysen med i det videre arbejde i denne fase. For det hjælper dig til at kvalificere arbejdet med din forretningsidé og giver dig det rette helikopterperspektiv, inden du går i gang med forretningsmodellen.

    Konklusionerne fra omverdensanalysen kan også give dig input i Fase 3: Kend markedet og processen.

    Forretningsmodellen skærer din forretningsidé til

    Når du har beskrevet din idé grundigere og måske inddraget input fra din omverdensanalyse, er det tid til at finde ud af, hvordan din forretningsidé hænger sammen med forretningsmodellen for din virksomhed. 

    Når du arbejder med forretningsmodellen, bliver du skarp på, hvem din virksomheds kunder er, hvilke ydelser de har brug for, og hvordan du producerer de ydelser, de efterspørger. 

    Forretningsmodellen tvinger dig til at se nærmere på alle relevante områder af din virksomhed. Det skaber overblik og er med til at udpege de områder, hvor din nuværende forretningsmodel ikke matcher din forretningsidé.

    Efterhånden, som du arbejder dig igennem forretningsudviklingens faser, vil du få større indsigt i, hvad din forretningsidé kræver af de forskellige dele af din forretning. Du vil derfor løbende vende tilbage til forretningsmodellen for at justere den.

    Lige nu skal du i gang med at afprøve, om din forretningsidé er levedygtig.
    Brug skabelonen til Forretningsmodel, og vær opmærksom på at komme rundt i alle hjørner.

    Når du er færdig med denne første gennemgang af forretningsmodellen, står du med en business case for din forretningsidé. Business casen fortæller dig, om du kan tjene penge på din idé. Første gennemgang af forretningsmodellen og udarbejdelsen af din business case kan gøres på højst 2 timer.

    Få inspiration til at udarbejde din forretningsmodel

    Du kan lade dig inspirere af værktøjet Konceptualisering af forretningsmodellen, der indeholder en liste af konkrete spørgsmål til alle dele af forretningsmodellen. Du kan bruge spørgsmålene, når du gennemgår forretningsmodellen for din virksomhed.

    Værktøjet skal også bruges i Fase 3: Kend markedet og processen, Fase 4: Beskriv organisationen og Fase 5: Lav budget og planlæg, hvor du går mere i dybden med forretningsmodellen for din virksomhed.

  • Nu er det tid til at finde ud af, om dit optimeringsprojekt holder. Der skal sættes flere ord på, og du skal ud fra de forbedringspotentialer, du fandt i Fraktilanalysen i Fase 1: ”Ny start – for dig, der vil arbejde målrettet med dine forbedringspotentialer”, dykke længere ned i tallene og finde ud af, hvordan du indfrier potentialer på din bedrift. Det kan du gøre sammen med din rådgiver.

    Når du skal i gang med at kvalificere dit optimeringsprojekt, så overvej, om du kan have gavn af at træde ind i et netværk. Involverer du det rette netværk i din forretningsudvikling, kan dit projekt hurtigere blive til virkelighed.

    Brug Business Check til at sammenligne din bedrift med andre landmænds økonomi 

    I Fase 1: ”Ny start – for dig, der vil arbejde målrettet med dine forbedringspotentialer” arbejdede du med Fraktilanalysen, hvor du fik en første pejling af, hvor din bedrift har et optimeringspotentiale. Nu skal du i gang med at finde løsningerne ved at sammenholde Fraktilanalysen med Business Check, som er baseret på tallene fra driftsgrensanalysen.  

    Business Check giver dig et overblik over økonomien i din driftsgren og sammenligner dine resultater med andre landmænds resultater. Med Fraktilanalysen og Business Check i hånden kan du komme helt ned i detaljerne, når du sammenligner produktionsresultaterne fra din bedrift med udvalgte enkeltbedrifter fra enten Business Check, lokalområdet eller erfagruppen. 

    Styringsværktøjer hjælper med at indfri optimeringspotentialer på bedriften

    Arbejdet med Fraktilanalyse og Business Check viser dig, hvor potentialerne er på din bedrift, men fortæller dig ikke, hvordan du indfrier dem.  

    Her er det vigtigt, at du sammenholder de økonomiske resultater med resultaterne i produktionen ved at bruge de styringsværktøjer, som er udviklet til driftsgrenene. Kun på den måde kan du danne dig et samlet billede af bedriften og finde svarene på, hvor du kan høste optimeringsgevinsterne.

    Det kan være styringsværktøjer som DMS, FMS, Mark Online, DB-tjek, E-kontrol osv.

    Husk forretningsmodellen – den skærper dit optimeringsprojekt på bedriften

    Når de økonomiske konsekvenser af dit optimeringsprojekt er større, kan det anbefales, at du også forholder dig til din forretningsmodel. Det skaber overblik og er med til at udpege de områder, hvor din nuværende forretningsmodel evt. ikke matcher dit optimeringsprojekt. 

    Efterhånden som du arbejder dig igennem de forskellige faser i værktøjskassen, vil du få større indsigt i, hvad dit projekt kræver af de forskellige dele af din forretning. Du vil derfor løbende vende tilbage til forretningsmodellen for at justere den.

    Lige nu skal du i gang med at afprøve, om dit optimeringsprojekt er brugbart. Brug skabelonen til Forretningsmodel, og vær opmærksom på at komme rundt i alle hjørner.

    Når du er færdig med denne første gennemgang af forretningsmodellen, står du med en business case for dit projekt. Business casen fortæller dig, om du kan regne med at hente en optimeringsgevinst. Første gennemgang af forretningsmodellen og udarbejdelsen af din business case kan gøres på højst 2 timer.

    Få inspiration til at udarbejde din forretningsmodel

    Du kan lade dig inspirere af værktøjet Konceptualisering af forretningsmodellen. Værktøjet indeholder en liste af konkrete spørgsmål til alle dele af forretningsmodellen. Du kan bruge spørgsmålene, når du gennemgår forretningsmodellen for din virksomhed.

    Værktøjet skal også bruges i Fase 3, Fase 4 og Fase 5, hvor du går mere i dybden med forretningsmodellen for din virksomhed.

  • Hvis du arbejder med en ny forretningsidé for din landbrugsvirksomhed, skal du nu kigge på kundedelen af din forretningsmodel. Du og din rådgiver skal nu et spadestik dybere i analysen af kunderne for dit nye produkt.

    I denne fase skal I finde svaret på spørgsmål som: 

    • Hvem er kunderne for din forretningsidé? 
    • Er de alle kunder til dit produkt? 
    • Opfylder dit produkt kundernes behov? 
    • Er dit produkt bedre end konkurrenternes?
    • Hvilke distributionskanaler har du til dit produkt?

    Få overblik over kundetyperne på markedet

    Først skal du og din rådgiver skabe jer et klart billede af, hvilke kunder der findes på markedet. 

    Figuren nedenfor viser forskellige mulige kundetyper. 

    Kundetyper

    Kilden til kundetyperne er Roskilde Universitet (RUC), og illustrator er Liv Grud Vestbjerg.

    15 % af de danske forbrugere repræsenterer skeptikeren. Skeptikeren er negativ overfor økologi, ønsker danske varer, vil have sundhed og går op i smag og kvalitet.

    18 % af danskerne er idealister. Idealisten går op i naturen, klimaet, dyrevelfærd, GMO og danske fødevarer, og så er hun madinteresseret. For hende er økologi lig højere sundhed. 

    17% af danskerne er individualister. Individualisten køber dyre fødevarer af høj kvalitet, går op i mad og livsglæde og handler direkte hos landmænd og i specialbutikker.

    19 % af de danske forbrugere er uengagerede. Den uengagerede er tilbudssøgende, har ingen holdning til noget, laver mad fra bunden, men uden glæde og er traditionel.

    19 % af danskerne er nemhedsorienterede. Den nemhedsorienterede vil gerne købe bedre kvalitet, men synes, det er for dyrt. Hun går går op i, at mad er hurtigt lavet og nemt, hun køber færdigretter, og hun går efter kendte mærker.

    12 % af danskerne er traditionelle. Den traditionelle holder af danske varer og de ”gode gamle dage”, går op i sundhed, går uden om tilsætningsstoffer og vil gerne have varer, som fortæller historien om, hvor produktet kommer fra, og hvem der har produceret varen. 

    Derudover er der en sidste kundetype: Den fællesskabsorienterede, engagerede forbruger. For ham skal fødevarer produceres lokalt, bæredygtighed og økologi er plusord, og fællesskabet skaber rammerne for maden. 

    Det skal du bruge kundetyperne til i din forretningsudvikling

    Når du får den enkelte kundetypes karaktertræk ind under huden, vil det hjælpe dig med at vurdere, hvilke præferencer kundetyperne har, og hvilke produkter der giver dem mest værdi.

    Når du overvejer kundetyper, skal du også forholde dig til, om dit produkt skal distribueres direkte til slutforbrugerne (B2C) eller handles gennem en eller flere grossister eller forarbejdere (B2B), inden det når slutkunden. Det er vidt forskellige forretningsveje. 

    Bliv klogere på, hvilke overvejelser du skal igennem, hvis din forretningsidé henvender sig til B2B-segmentet.

    Både i B2C- og B2B-situationen er det dog vigtigt at vide, hvilke kundetyper der er ”slutmålet” for produktet.

    Inddel markedet for din forretningside i kundesegmenter

    Nu skal du arbejde videre med, hvem kundetyperne er, og hvilke ønsker de har som forbrugere, ved at undersøge, hvad der ligger bag definitionen af den enkelte kundetype.

    På den måde kan du inddele markedet i forskellige kundesegmenter, som sætter dig i stand til bedre at vurdere, hvor stort kundepotentialet for dit produkt er.
    Ifølge marketinglitteraturen kan forskellene mellem kundetyperne måles på fire forskellige variable: de geografiske; demografiske, psykografiske og adfærdsmæssige variable.

    Hvilket geografisk område skal dit produkt satse på?
    Her skal du forholde dig til, hvilket geografisk område du ønsker at satse på for dit produkt. Du skal også finde ud af, om du finder dine kunder på landet eller i storbyerne eller et tredje sted.

    Hvilket geografisk område skal dit produkt satse på?
    Du kan også pejle dig ind på din kundegruppe ved hjælp af forskellige demografiske variable som alder, køn, familiestørrelse osv. Ønsker du f.eks. at fokusere på at afsætte dit produkt udelukkende til kvinder med en lang uddannelse og en høj indkomst, eller skal du tænke bredere.

    Hvilken livsstil og hvilke holdninger har dit produkts kundegruppe?
    De psykografiske variable er de sværeste at arbejde med og bliver derfor sjældent brugt fuldt ud. De segmenterer forbrugerne i forhold til livsstil, holdninger og personlighed.

    Hvordan er kundernes købsadfærd for dit produkt?
    Ved hjælp af de adfærdsmæssige kriterier undersøger du forbrugernes købsadfærd ved at se nærmere på, hvornår, hvordan, hvor meget og hvorfor forbrugerne anvender et produkt.

    Forstå dine kundesegmenter på forbrugermarkedet bedre
    Når du skal sætte flere ord på de syv kundetyper i forhold til dit produkt, kan du få inspiration i oversigten her:

    Geografiske variable:

    • Geografisk region (hvor stort satser du? Lokalområdet, nationalt, Europa?)
    • Markeds befolkningsstørrelse
    • Befolkningstæthed (storby, forstad, landsby eller andre geografiske forhold)

    Demografiske variable:

    • Alder
    • Familiestørrelse
    • Familielivsstil (ung, single, gift, ingen børn, børn osv.)
    • Køn
    • Husstandsindkomst
    • Beskæftigelse
    • Uddannelsesmæssig baggrund
    • Generation (Efterkrigstidens baby boomers, generation X fra fattigfirserne, curling-generationen osv.)
    • Nationalitet
    • Social klasse

    Psykografiske variable:

    • Psykografisk livsstil (Kulturorienteret, sportsorienteret, outdoor-orienteret, familieorienteret osv.)
    • Personlighedstræk

    Adfærdsmæssige variable:

    • Foretrækker kvalitet, god service, værdi for pengene, hurtighed osv.
    • Hyppighed
    • Loyalitet

    Når du har fået en klarere forståelse af de forskellige kundetyper, kan du tage en beslutning om, hvem den mest oplagte målgruppe for dit produkt er.

    Du bør lade din beslutning styre af, om du kan opnå den forventede indtjening for dit produkt hos den udpegede målgruppe. De følgende afsnit kan hjælpe dig med at kvalificere den beslutning.

    Afsæt dit produkt med den rette marketingindsats

    Hvis dit produkt skal trænge igennem til din målgruppe og forankre sig i kundernes bevidsthed, kræver det, at de opfatter dit produkt som relevant, enkelt og troværdigt.

    Du kan sikre, at dit produkts vej til forbrugerne bliver en succes ved at have fokus på det rette marketingmiks. Et marketingmiks er de redskaber, som du kan anvende, når du vil afsætte dine produkter.

    Når du skal planlægge din marketingindsats, bør du og din rådgiver tage højde for:

    • Produktegenskaber (design, kvalitet og sortiment)
    • Pris
    • Reklame og andre salgsfremmende foranstaltninger
    • Efterkøbsaktiviteter (produktgaranti, bytteret og service)
    • Fysisk distribution

    Du skal sikre dig, at din forretningsidé står stærkt på alle fem områder, så du sikrer dit produkts position på markedet. 

    Marketingmiks

    Få indspil til, hvilke elementer du skal tage højde for i din markedsføring: Brug præsentationen til at vurdere dit marketingmiks

    Analyser konkurrencesituationen i din branche

    Du har fået styr på dine kunder og din virksomheds kompetencer og ressourcer. Nu gælder det en analyse af konkurrencesituationen i branchen. Du skal skabe dig et overblik over, hvem dine konkurrenter er, hvor stor gennemslagskraft leverandører og kunder har, og om der er nye konkurrenter eller nye produkter, som kan true dit produkts position på markedet.

    Til din analyse af konkurrencesituationen på markedet kan du bruge Porter’s Five Forces-model til at få et overblik over: 

    • hvem dine konkurrenter er
    • hvor stor gennemslagskraft dine leverandører og kunder har
    • om der er nye konkurrenter eller produkter, som kan true dit eget produkts position på markedet.

    Modellen tager udgangspunkt i, at der på et marked altid vil være kræfter, som er i konkurrence med dit produkt og din forretningsmodel. For at vide hvor god din egen position på markedet er, skal du: 

    • vurdere dine underleverandørers evne til at forhandle og tage en andel af din fortjeneste
    • se på dine kunders forhandlingskraft og evne til at presse prisen ned
    • analysere, om der eksisterer en potentiel trussel fra nye konkurrenter, som kunne overveje at gå ind i branchen,
    • analysere, om der er andre produkter, som kan erstatte dit produkt og dermed gøre markedet mindre attraktivt for dig.

    De fire konkurrence-områder kan illustreres sådan:

     
    Konkurrence

    [De fire konkurrenceområder.

    Lav en liste over alle de informationer, du samler op om dine konkurrenter i Porter’s konkurrentanalyse. Intet er for småt til at komme med på listen. Inddel informationerne i tre kategorier:

    1. Hvad gør konkurrenterne bedre end mig?
    2. Hvad gør de dårligere end mig?
    3. Hvad gør vi på samme måde? 
       

    Hvis du er overbevist om, at konkurrenterne gør visse ting bedre end dig, må du tage fat om det område og forbedre det. Er dine priser uforholdsmæssigt højere end konkurrenternes? Er dine produkter og ydelser svage i forhold til konkurrenternes? Er du for dårlig til at markedsføre dig selv? Har du dårlige leverandører?

    Du skal også udnytte de svagheder, du er faldet over hos konkurrenterne, hvad enten det er deres produkter, deres markedsføring eller deres distribution eller noget helt fjerde. Men bliv aldrig overmodig ved tanken om din egen styrke. Brug i stedet din tid på at udvikle både dine styrker og svagheder. Husk, at dine konkurrenter med garanti også holder øje med dig og lærer af dine fiaskoer og sejre.

    Hvis der er mange sammenfald mellem din og dine konkurrenters måde at drive forretning på og de produkter eller ydelser, I tilbyder, er det på tide, at du tager din virksomhed op til seriøs revision. Hvis du og dine konkurrenter ligner hinanden, hvordan skal kunderne så træffe et kvalificeret valg mellem jer?

  • Hvis du arbejder med forbedringspotentialerne på din bedrift, skal du i fase 3 arbejde med processerne på din bedrift. For virkeligheden er den, at bedrifterne bliver større og større, og det stiller krav om, at du er struktureret og uddelegerer ansvar for fortsat at kunne effektivisere bedriften og skabe større produktivitet. Du skal med andre ord kunne involvere og sætte mål for dine medarbejdere.

    Få hjælp til sikre en øget effektivitet og produktivitet på bedriften

    Indenfor de tre store driftsgrene er der udviklet en række værktøjer, som hjælper dig med at strukturere arbejdet og uddelegere ansvaret, så du sikrer, at din bedrifts effektivitet og produktivitet vokser. Når du bruger værktøjerne, sikrer du, at du får involveret dine medarbejdere på den bedst mulige måde og får sat relevante mål for dem.

    Værktøjer til kvægbrugere

    Når man ser på kvægområdet, er der grundlæggende tre kerneprocesser, du bør fokusere på: Foder og fordring, dyrevelfærd og -management samt malkning. 

    Mælkeproduktion

    Foder og fodring er en vigtig proces, da størstedelen af kvægets foder produceres af landmanden selv. En stor del af det høstede foder ensileres, lægges på lager i plansiloer og bruges løbende i den daglige fodring. Der er mange processer, der kan optimeres lige fra optimering af markudbytte, optimal ensilering til foderblanding og den daglige fodring.

    Dyrevelfærd og -management handler om pasning af dyrene – både kalve, kvier og køer, der alle skal have optimale forhold for at kunne blive gode malkekøer. Her er de fysiske rammer i stalden vigtige. For eksempel er udformningen af malkekøernes hvilearealer (sengebåse) vigtige for at sikre den bedst mulige mælkeproduktion. Heri ligger også sundhedsaspektet, der f.eks. indbefatter behandling af syge køer og klovsundhed. Desuden er reproduktionen særdeles vigtig i en mælkeproduktion.

    I forbindelse med malkning sikrer gode rutiner optimal hygiejne, forebyggelse af yverbetændelse og understøttelse af den højst mulige ydelse. Rutinerne varierer, afhængigt af om besætningen har malkerobotter eller traditionelt malkeanlæg.

    Når du arbejder med kerneprocesser på kvægområdet, kan du generelt anvende værktøjerne SOP og LEAN. SOP er korte beskrivelser og gode tegninger af de daglige arbejdsfunktioner på en kvægbedrift, mens LEAN hjælper dig med at tilrettelægge arbejdet, så der skabes mere værdi på bedriften med færre ressourcer.

    Værktøjer til svineproducenter

    På svineområdet er der også tre overordnede kerneprocesser, du skal forholde dig til: Management, foderstrategi og sundhedsstrategi.

    Svineproduktion

    Management omhandler alt, der har med pasningen af dine dyr at gøre. Det er de processer, du udfører hver dag: gennemgang af grise, fodring, rengøring osv. 

    Få inspiration til best practice på management-processerne i forskellige manualer

    Udover manualerne kan du anvende E-kontrol, der er et styrings-, registrerings- og opfølgningsværktøj i svineproduktionen. 

    Foderstrategi er den proces, du gennemløber 3-4 gange om året, når du køber og disponerer foderet. Det er i forbindelse med foderstrategien, at du bl.a. tager stilling til, hvilket og hvor meget foder der skal indkøbes.

    Sundhedsstrategien forholder du dig typisk til et par gange om året afhængigt af sundhedsniveauet på din bedrift. Her overvejer du, om du har fastlagt den rette medicin- og vaccinestrategi, og om pasningen af dine dyr understøtter din overordnede sundhedsstrategi.

    Fælles for alle processerne er, at du løbende følger op og ser på, om processerne fungerer optimalt, eller om der er noget, som med fordel kan optimeres. I den forbindelse kan du bl.a. arbejde med LEAN, der kan inspirere dig til smartere måder at tilrettelægge arbejdet på.

    Værktøjer til planteproducenter

    Planteproduktion

    De enkelte arbejdsprocesser afhænger af din konkrete situation, der er dog overordnet set tre kerneprocesser: Planlægning, udførelse og opfølgning.

    Planlægning omfatter alt det arbejde, du foretager, inden du begynder på det praktiske arbejde. Det gælder f.eks. afgrøde- og markvalg i forhold til det forventede udbytte og leje af jord. Det er også i denne proces, at du ser nærmere på de økonomiske konsekvenser af dine beslutninger, fordi de er afgørende for din planlægning. Du skal f.eks. forholde dig til spørgsmål som: Hvordan påvirker dit afgrødevalg dit forventede resultat? Hvordan skal markplanen udarbejdes, så du når det forventede udbytte?

    I planlægningen kan du anvende konkrete værktøjer som Farmtal Online, der hjælper dig med at styre økonomien på din bedrift eller Mark Online, der er nyttigt i forbindelse med dit afgrødevalg eller udarbejdelse af din markplan.

    Udførelse er det arbejde, der er omfattet af din daglige drift. Det kan f.eks. være det praktiske arbejde i marken omkring såning, gødning og høst, men det gælder også det øvrige driftsarbejde, herunder vedligehold af maskiner osv. I den forbindelse er det vigtigt, at du får tingene gjort rigtig på det rette tidspunkt, så du sikrer en god afgrødekvalitet.

    Opfølgning er også vigtigt. Både i det løbende arbejde, så du bliver opmærksom på, om processerne fungerer optimalt, men også efterfølgende, hvor du tager stilling til, om alt gik, som du forventede. Gjorde det ikke det, kan det være værd at overveje, om der er noget i processerne, der skal optimeres, inden du igen f.eks. går i gang med planlægningen af næste års arbejde.

    I opfølgningsarbejdet kan du med fordel benytte dig af forskellige værktøjer. I den økonomiske opfølgning kan du anvende Ø90 Online og Ø90 Benchmarking, der sammenligner dine resultater med en hel gruppe landmænds resultater. Du kan også bruge Mark Online for at vurdere, om du foretog de rette valg i forhold til afgrødesammensætning og udarbejdelse af din markplan.

    Workshop med kortlægning af arbejdsprocesserne på din bedrift

    Uanset hvilken driftsgren du arbejder indenfor, kan du beskrive en eller flere arbejdsprocedurer for at sikre, at du og dine medarbejdere arbejder så optimalt som muligt på bedriften.

    Afhold en lille workshop sammen med dine medarbejdere, hvor I får beskrevet alle aktiviteter i arbejdsprocessen med angivelse af tidsforbrug. Det er en simpel og jordnær måde at snakke om tingene på og en sjov og motiverende måde at lave ”kedeligt” dokumentationsarbejde på. Og når I arbejder sammen om at beskrive processerne, sikrer du, at både du og dine medarbejdere får ejerskab til beskrivelserne.

    Sådan udfører I workshoppen
    På workshoppen er der to typer af roller: Lederens rolle og deltagernes rolle. 

    Lederens rolle er at:

    • bringe det bedste frem i gruppen
    • være ”indholdsneutral”
    • sikre, at alle bliver hørt
    • sikre ejerskab for resultatet

    Jo bedre lederens rolle udføres, jo nemmere ser det ud, men tro ikke, at det kommer af sig selv, og at det er nemt.

    Deltagernes rolle er at: 

    • være kreativ og impulsiv
    • deltage aktivt
    • videregive viden 
    • være åben 
    • kritisere positivt
    • have fokus på resultater 

    Deltagerne skal huske, at de er med, fordi der er brug for dem og deres viden, og at det er gruppens samlede resultat, der er vigtigt og ikke, at den enkelte deltager får en masse med hjem.

    På workshoppen skal I beskrive alle aktiviteterne i jeres arbejdsprocesser på bedriften. Når I skal beskrive aktiviteterne, skal I gøre det på ”post its”, som de øvrige deltagere på workshoppen kan kommentere på. 

    Sådan gør I: 

    • Beskriv aktiviteterne i en hel sætning på en post it.
    • Skriv kun én aktivitet pr. post it. 
    • Noter, jobtitlen på den medarbejder, som har den nødvendige kompetence til at udføre aktiviteten på post it-sedlen. 
    • Hæng alle post its op på et stort stykke papir. 

    Efter I har beskrevet aktiviteterne, skal I analysere resultatet af workshoppen. Det gør I ved at se på: 

    • Hvilke aktiviteter i processen er specielt tidskrævende og omkostningstunge?
    • Hvor i processen er der mulighed for forbedringer?

    Noter også, hvorfor aktiviteterne er tidskrævende, omkostningstunge og har mulighed for forbedring.

    Når I har gennemført denne proces, kender I arbejdsprocesserne på bedriften meget bedre og kan rykke videre til næste fase. 

  • Har du og dine medarbejdere de kompetencer, der skal til, for at få dit projekt til at lykkes? Har du et overblik over alle interessenter, og ved du, hvilke risici der kan vælte din forretningsudvikling? Det skal du have afklaret i denne fase.

    Analyser kompetencerne på bedriftens ledelsesniveau via bestyrelsesværktøjet

    Du og din rådgiver skal analysere, hvilke kompetencer du har i virksomheden for at sætte fingeren på, hvordan du evt. skal omorganisere den. Skal der f.eks. nedsættes et advisory board eller en bestyrelse? Det ses f.eks. typisk i forbindelse med udviklingen af et nyt produkt eller i optimeringen af forskellige processer. Har du selv brug for at komme med i en erfagruppe? Eller skal du have ansat nye medarbejdere for at få tilført de kvalifikationer, du evt. mangler i medarbejdergruppen?

    Bestyrelsesværktøjet kommer i spil i denne fase. Det afdækker, hvilke kompetencer du mangler på ledelsesniveau, og hjælper dig med at finde ud af, om du skal have styrket dine egne kompetencer, om du skal etablere en bestyrelse eller et advisory board, eller om din driftsleder og dine nøglemedarbejdere skal have løftet deres kompetencer.

    Sådan bruger du bestyrelsesværktøjet i din landbrugsvirksomhed
    Bestyrelsesværktøjet afdækker, hvilke kompetencer du mangler på ledelsesniveau ved at udpege, i hvor høj grad din virksomhed har de rette kompetencer på 10 forskellige områder, der alle er vigtige for din forretningsudvikling. 

    De 10 områder er: 

    • Generel faglig indsigt i fødevareindustri
    • Spidskompetence på faglige enkeltområder
    • Ledelseskompetence
    • Finansiering af fødevareindustrien og indsigt i lovgivning på området
    • Indsigt i kvalitetsspecifikationer og produktionstekniske forhold i fødevareindustrien
    • Forretningsudvikling inden for fødevareindustrien
    • International erfaring og landespecifikke kompetencer
    • Regnskabsmæssig erfaring og kompetence indenfor fødevareindustrien
    • Teknologier og it-systemer i fødevareindustrien
    • Miljøkrav og offentlig regulering

    Download bestyrelsesværktøjet og vurder din landbrugsvirksomhed

    I bestyrelsesværktøjet vurderer du på alle områder på en skala fra 0-4, i hvor høj grad din virksomhed har kompetencerne i dag og udfylder kolonnen ”Din status”. Herefter overvejer du, hvor stort dit behov for disse kompetencer bliver i forbindelse med din forretningsudvikling og udfylder kolonnen ”Behov”.
    Status på din virksomheds nuværende kompetencer og dine behov for kompetencer fremadrettet præsenteres i et spindelvævsdiagram. Det giver dig et billede af din virksomheds evt. kompetencegab.

    Herefter er det op til dig og din rådgiver at overveje, hvordan du bedst løser din udfordring med evt. manglende kompetencer: Skal dine egne kompetencer styrkes? Skal du etablere en bestyrelse eller et advisory board – og hvilke kompetencer skal du i så fald gå efter? Eller skal din driftsleder og dine nøglemedarbejdere opkvalificeres?

    Analyser medarbejdernes kompetencer på bedriften

    Du skal også vurdere, om dine medarbejdere har brug for en opkvalificering for at kunne være med til at drive din forretningsudvikling i den rigtige retning. 

    Her kan du benytte værktøjet ”Medarbejderafklaring”, der først og fremmest er tænkt som et MUS-værktøj. Men du kan også bruge det til at afdække den enkelte medarbejders behov for yderligere kompetencer i forbindelse med din forretningsudvikling.

    Værktøjet sætter fokus på medarbejderpleje og medarbejderudvikling ved at se nærmere på:

    • Jobansvar (Er der oplæring, jobbeskrivelser og arbejdsplaner for den enkelte? Har de ændret sig siden sidst?)
    • Personlig feedback (Hvordan gives der feedback?)
    • Anerkendelse (Tages præstationer for givet? Hvordan anerkendes indsats?)
    • Fælles feedback (Hvad er medarbejdernes præstationer? Når de, hvad de skal?)
    • Vision, mål og strategier (Hvad er medarbejderen en del af? Hvordan giver hans arbejde mening? Hvad er fremtidsudsigterne?)
    • Initiativer (Her kan medarbejderen bidrage med fagligheder, kvalitetsforbedringer og initiativer? Måske skal han lære noget nyt?)

    Især spørgsmål som ”Hvor er vi på vej hen?” og ”Hvordan kan jeg hjælpe?” er interessante at give og få svar på i forbindelse med din forretningsudvikling.

    Medarbejderafklaring

    Lav en interessentanalyse, når du forretningsudvikler din landbrugsvirksomhed

    Når du forretningsudvikler, har du også brug for at danne dig et billede af alle de interessenter, som kan påvirke dit projekt enten positivt eller negativt. Interessentanalysen identificerer og skaber overblik over alle dine interessenter. Analysen kortlægger, hvem du skal involvere i din forretningsudvikling og hvordan, og giver dig input til, hvem du kan nøjes med at holde informeret, og hvem du bør involvere mere direkte i dit projekt.

    Interessenternes interesse i og indflydelse på dit projekt kan skifte karakter undervejs. Det er derfor vigtigt, at du løbende justerer interessentanalysen og tilpasser din håndtering af interessenterne.

    Download guiden til interessentanalysen, og se eksempler på, hvordan du kan arbejde med interessentanalysen i din virksomhed.

    Download skabelon til at udfylde interessentanalysen.

    Overvej, om du som virksomhedsejer skal deltage i et netværk

    Mens du er i gang med at kvalificere din forretningsidé, så overvej, om du måske kunne have fordel af at træde ind i et netværk. Involverer du det rette netværk i din forretningsudvikling, kan din idé hurtigere blive til virkelighed.

    Brug værktøjet ”Refleksionsliste – Netværk og beskyttelse af idé” til at finde ud af, hvilke netværk du kan have glæde af, når du skal udvikle din forretning.

    Download Refleksionsliste – Netværk og beskyttelse af idé.

    Lav en risikoanalyse, når du forretningsudvikler din landbrugsvirksomhed

    Ligesom det er gavnligt at få identificeret dine interessenter, har du også brug for at finde ud af, hvilke risici der kan forhindre, at din forretningsudvikling gennemføres. Risikoanalysen giver dig et overblik over de mest kritiske risici og fortæller dig, hvilke risici du skal håndtere og hvordan.

    Når du udfylder risikoanalysen, skal du også forholde dig til, hvordan du kan mindske sandsynligheden for, at en risiko indtræffer. Samtidig skal du overveje, hvordan du begrænser skadevirkningen af, at en risiko er indtruffet.

    Efterhånden som din forretningsudvikling skrider frem, opnår du og din rådgiver større indsigt og viden og bliver muligvis opmærksomme på nye risici, du skal håndtere. Du bør derfor revurdere risikoanalysen igennem hele forløbet.

    Download guiden til risikoanalysen, og find en tjekliste til at finde risici.

    Download skabelon til at udfylde risikoanalysen.

     
  • I ”Fase 1 Ny start” – både for dig, der vil udvikle din forretningsidé og dig, der vil arbejde målrettet med dine forbedringspotentialer, syretestede du, om dit projekt hang sammen økonomisk, da du udarbejdede en business case. Nu skal du lægge budget for dit projekt og sætte værktøjer i spil, som kan styre forløbet i din forretningsudvikling. 

    De planlægningsværktøjer, der sættes fokus på her, er: 

    • Værdikædeanalyse 
    • Målhierarki
    • Milepælsplan
    • Gantt-diagram

    Hvor budgetterne og værdikædeanalysen hjælper dig med at følge op på økonomien i dit projekt, sikrer målhierarkiet og milepælsplanen, at arbejdet deles op i overskuelige bidder, og Gantt-diagrammet, at dit projekt overholder tidsforløb og deadlines.

    Lav både udviklings-, drifts- og likviditetsbudget for din forretningsudvikling

    Du og din rådgiver skal lægge budget for din forretningsudvikling, så du ikke får ubehagelige overraskelser undervejs. Det anbefales at lægge et udviklings-, drifts- og likviditetsbudget.

    Udviklingsbudgettet fortæller dig, hvor meget det koster dig at komme i gang med din forretningsudvikling. 

    Driftsbudgettet viser den planlagte og forventede omsætning med tilhørende omkostninger og sætter dig i stand til at vurdere, om din forretningsudvikling er profitabel i den kommende periode. 

    Likviditetsbudgettet sikrer, at du kan betale dine udgifter, når de forfalder.

    Download skabelon til udviklingsbudget

    Download skabelon til driftsbudget 

    Download skabelon til likviditetsbudget

    Du kan lave tilsvarende budgetter i Ø90 Online, gerne i samarbejde med din rådgiver.

    Værdikædeanalyse – for dig, der udvikler en ny forretningsidé

    Værdikædeanalysen er en beregningsmodel, som giver dig et overblik over omkostningsstrukturen i hvert led af værdikæden ved produktion af et specialprodukt. 

    Hvis du ønsker at lancere dit eget specialprodukt, skal du vide, om indtjeningen vil stå mål med de omkostninger, der knytter sig til produktionen. De kendte udgifter på bedriften vil nemlig blive suppleret med mange nye omkostninger som f.eks. forarbejdning, emballage, distribution og markedsføring.

    Med værdikædeanalysen kan du afdække værdikædens udgifter og indtægter på produktniveau. Det skaber overblik over dine optimeringsmuligheder og giver dig potentielt et bedre økonomisk resultat.

    Ved at bruge værdikædeanalysen får du:

    • En test af de økonomiske forventninger, der knytter sig til specialproduktet
    • Et stærkt værktøj til kommunikation med uundværlige medspillere som kreditgivere
    • Overblik over økonomien i det enkelte produkt, samt hvor i værdikæden der skal sættes ind og optimeres
    • Indsigt i, hvilke risici produktionen medfører, og hvilke valg der kan minimere disse.
    • Mange konkrete indspil til dit arbejde med forretningsmodellen.

    Bliv klogere på, hvordan du og din rådgiver kan arbejde med værdikædeanalysen og find skabelonen for værdikædeanalysen.

    Brug målhierarki til at fastsætte målene for din forretningsudvikling

    Før du begynder at planlægge dit projekt, er du nødt til at være helt skarp på, hvilke mål du har for projektet, hvad du og andre involverede parter i projektet skal levere for at nå målene, og hvad der som minimum skal være opfyldt, for at du kan kalde dit projekt en succes. Målhierarkiet hjælper dig med at forventningsafstemme med alle de parter, som deltager i projektet.

    Start med at stille et målhierarki op i samarbejde med din rådgiver. Målhierarkiet konkretiserer formålene med dit projekt. Definér dernæst, hvad du og de øvrige involverede parter skal levere for at sikre, at målene nås. Sørg for at leverancerne er formuleret så konkret som muligt. Og sæt til slut ord på, hvad succeskriterierne for projektet er.

    Download skabelon til målhierarkiet

    Lav en milepælsplan for din forretningsudvikling

    Når du udarbejder en milepælsplan for dit projekt, deler du arbejdsopgaverne op i mindre og mere overskuelige bidder. Milepælsplanen er således en oversigt over alle de delresultater, du skal nå, for at realisere din forretningsidé.

    Det fremgår klart af milepælsplanen, hvem der gør hvad og hvornår. Dermed sikrer du, at alle ressourcepersoner har en fælles forståelse og accept af opgaverne. Samtidig er alle del- og slutresultater entydigt formuleret og kan kommunikeres til andre. Det giver alle involverede i projektet et fælles udgangspunkt for opfølgning og styring.

    Download en guide til milepælsplanen

    Download skabelon til forskellige milepælsplaner

    Brug Gantt-diagram til at skabe overblik over din forretningsudvikling

    Gantt-diagrammet skaber overblik over hele forløbet i din forretningsudvikling ved at illustrere det overordnede tidsforløb og deadlines for alle aktiviteter.

    Download guide til Gantt-diagram

    Download skabelon til Gantt-digram

  • Igennem alle faser har du og din rådgiver tænkt i finansieringsmuligheder, men i denne fase afgøres det endeligt, om du kan finde finansiering til at gennemføre din forretningsidé.

    I de andre faser har du og din rådgiver trykprøvet din forretningsudvikling ved at samle informationer sammen om din forretningsmodel, din organisation, herunder medarbejdernes og dit eget kompetenceniveau, arbejdsprocesser på bedriften (hvis du er i gang med at optimere din bedrift), markedet (hvis du er i gang med at udvikle et nyt produkt) og budgetter.

    Alle de informationer skal du nu sætte i spil over for din kreditgiver, så du kan overbevise kreditgiver om at låne dig finansiering til din forretningsudvikling. Nedenfor følger en kort oversigt over de muligheder, du har for at skaffe finansiering.

    Mulige finansieringsløsninger, når du skal forretningsudvikle din landbrugsvirksomhed

    Figuren nedenfor viser dig en oversigt over mulige finansieringsløsninger. Den mest kapitaltunge og traditionelle finansieringsform, der består af realkreditfinansiering kombineret med et banklån og en tilhørende driftskredit, øverst til venstre og den mest kapitallette finansieringsform nederst til højre.

    Finansieringstyper

    Finansieringstyper.

    På grund af finanskrisen og skærpede kreditkrav til pengeinstitutterne har den traditionelle finansieringsmodel været under pres. Det har medført, at andre spillere er kommet på banen som for eksempel Vækstfonden og AP Pension. Forpagtning og leasing har fået en renæssance, og andre finansieringsprodukter såsom crowdfunding har set dagens lys.

    Driftskreditten kan enten stilles til rådighed i et pengeinstitut eller egenfinansieres via egenkapitalen. Og hvad fremskaffelse af egenkapital angår, er der blandt andet muligheder igennem Vækstfondens etableringslån, eksterne investorer, crowdfunding eller/og personlig opsparing.

    Generelt kræver realkreditinstitutter og pengeinstitutter, at du skal komme med en vis procentdel af investeringen som egenkapital for at få lov til at låne. Til forskel fra før finanskrisen skal du i dag typisk kunne dække op til 30 % af din investering af med virksomhedens egenkapital.

    Du og din rådgiver kan med udgangspunkt i oversigten afveje fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsformer, og ikke mindst, hvilke finansieringsformer der er realistiske for dit projekt. Er et realkreditlån og et banklån ikke en mulighed, skal du måske overveje Vækstfonden, crowdfunding, forpagtning eller leasing.

    Mulige finansieringspartnere til forretningsudvikling i landbruget 

    Din rådgiver kan også hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke finansieringspartnere der er på markedet, og spille ind med sine erfaringer med realkreditinstitutter, pengeinstitutter og øvrige aktører. Han har også viden om, hvordan de forskellige finansielle aktører agerer på et givent tidspunkt, og hvordan de har handlet historisk.

    På landbrugsområdet er der fire realkreditinstitutter, 62 pengeinstitutter (i 2020-tal), hvoraf kun de fem største er taget med i figuren nedenfor. 

    Finansieringspartnere

    Finansieringspartnere

    Mulige låntyper, når du skal finansiere forretningsudvikling i landbruget 

    De forskellige udbydere har forskellige låntyper på hylderne, som figuren nedenfor viser. Din rådgiver kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke produkter der findes inden for de forskellige låntyper, og hvilke muligheder du har for at låne, set i sammenhæng med hvad der kan lade sig gøre i markedet.

    Låntyper

    Bemærk, at nogle af låntyperne er overskrifter for en række andre lån. Vækstfonden tilbyder låntyper inden for pengeinstitutproduktkategorien, mens AP Pension har en specifik forpagtningsmodel nævnt under punkt 3.

    Inden du søger hjælp hos din rådgiver, kan du med fordel overveje, hvilken finansiel sammensætning du ønsker, hvilke låntyper du kender, og hvilke låntyper du foretrækker.

    Husk din risiko, når du skal finansiere forretningsudvikling i landbruget 

    Når du sammensætter din finansiering, bør du også forholde dig til, hvilken risiko du påtager dig ved den valgte lånesammensætning. Overvej derfor, hvilken risiko du er villig til at løbe for at opnå den billigst mulige finansiering her og nu. Din rådgiver kan lave følsomhedsanalyser på forskellige lånesammensætninger.

    Undersøg forskellige udviklingsmidler og fonde til forretningsudvikling i landbruget

    Som landmand har du også adgang til andre finansieringskilder, f.eks. forskellige udviklingsmidler på lokalt, regionalt eller nationalt niveau. Hvad private fonde angår, anbefales du at orientere dig på de forskellige legatportaler, som stiller deres viden om legater og fonde til rådighed.

    Lokale udviklingsmidler som Lokale Aktionsgrupper (LAG)
    De lokale aktionsgrupper er lokale foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskud til relevante projekter.

    LAG’er giver f.eks. tilskud til at:

    • Starte eller udvikle en lille virksomhed som f.eks. en fødevarevirksomhed
    • Styrke lokale råvarer
    • Skabe aktiviteter for turister i form af f.eks. faciliteter og bådture
    • Udvikle kultur- og fritidstilbud som f.eks. en beachvolleybane eller et kulturhus i landsbyen
    • Lave små naturprojekter som eksempelvis vandre- og naturstier

    Find yderligere information om de lokale aktionsgrupper og de udviklingsmidler, de tilbyder. 

    Regionale udviklingsmidler som Virk Startvækst
    Virk Startvækst giver dig en hurtig genvej til offentlige støtteordninger. Se mere på Virksomhedsguiden.

    Få overblik over nationale udviklingsmidler 
    På Landbrugsstyrelsens hjemmeside finder du en tilskudsguide målrettet landmænd. Her kan du læse mere om f.eks. Grundbetaling og grøn støtte, Enkeltbetaling og Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP).
    Kig også på mulighederne under fanerne Virksomheder, Organisationer og Borgere på samme side. Her finder du mere relevant information om udviklingsmidler til landmænd. Eller søg på oplagte emneord for din forretningsidé som f.eks. ”energi” eller ”beskyttet natur” for at finde relevante udviklingsmidler frem.

    Naturstyrelsens hjemmeside finder du information om tilskud til naturbeskyttelse, jagt og vildtpleje samt skovdrift.

    Innovationsfonden – InnoBooster – investerer også i landbrug
    InnoBooster giver tilskud til innovative udviklingsprojekter, som kan øge din virksomheds konkurrenceevne. 
    I InnoBooster-projektet investeres der op til 5 mio. kr. i et projekt afhængigt af behov og potentiale. Der er dog væsentlig forskel på kravene til et projekt til 100.000 kr. og et projekt til 5 mio. kr. Derudover er det vigtigt at finde den rette balance mellem størrelsen af den investering, der søges om, og den forventede forretningsmæssige gevinst.

  • Der er mange regler at sætte sig ind i på landbrugs- og fødevareområdet. Når du arbejder med din forretningsudvikling, bør du derfor sikre dig, at dit projekt lever op til gældende lov. Få hjælp til at finde vej gennem reglerne, og få gode råd til, hvordan du tackler de udfordringer, som dukker op i forbindelse med din forretningsudvikling.

    Søg rådgivning indenfor forretningsudvikling i landbruget hos din DLBR-virksomhed

    For at undgå ubehagelige overraskelser senere i forløbet, gør du klogt i allerede nu i planlægningsfasen at sikre dig, at dit projekt overholder alle relevante love og regler. Kontakt din lokale rådgiver, hvis du er usikker på, hvilke love og regler du skal tage hensyn til i forbindelse med din forretningsudvikling.

    Din rådgiver kan i samarbejde med de faglige medarbejdere på SEGES kan rådgive dig i forbindelse med din forretningsudvikling og hjælpe dig med at finde vej gennem lov- og regeljunglen. 

    Få hjælp med Virksomhedsguiden

    Virksomhedsguiden er et digitalt redskab, som giver dig adgang til vejledning og information om opstart, drift og udvikling af din virksomhed. Virksomhedsguiden henvender sig især til iværksættere og små og mellemstore virksomheder.

    Virksomhedsguiden giver indblik i de mest relevante virksomhedsrettede love og regler og vejleder om forretningsudvikling. Samtidig giver Virksomhedsguiden dig overblik over de tilbud, der udbydes på tværs af den offentlige erhvervsfremmeindsats – lige fra den lokale erhvervsservice til statens ordninger.

    Find hjælp i Virksomhedsguiden

    Brug Erhvervshusene til sparring i din forretningsudvikling

    De fem Erhvervshuse blev etableret i 2007 som væksthuse for at skabe et stærkt tilbud om sparring til iværksættere og virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale.

    Erhvervshusene er operatører på en lang række programmer, som udbydes af stat, region og kommuner, og som er målrettet virksomheder og iværksættere.

    Derudover yder Erhvervshusene problemafklaring, som er rettet mod den enkelte virksomheds behov og potentiale. Problemafklaringen munder ud i en vækstplan for virksomheden og eventuelt en henvisning til private eller offentlige samarbejdspartnere, der kan tilbyde specielle kompetencer inden for de områder, hvor virksomheden er udfordret

    Find dit et erhvervshus tæt på dig:

    Tjek med Fødevarestyrelsen, hvis du lancerer et nyt produkt

    Har du brug for at få svar på spørgsmål, som f.eks. har at gøre med et nyt produkt, nye ingredienser i et produkt, dyr, fødevarekontrol eller opstart af en virksomhed, kan du finde de fleste informationer på Fødevarestyrelsens hjemmeside, bl.a. om:

    Få også adgang til:

    Og find guides til, hvordan du griber det an, hvis du skal

    Det gælder, uanset hvilken type virksomhed du har:

    Find mere information og hjælp til forretningsudviklingen af din landbrugsvirksomhed

    På Naturstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt over de love og bekendtgørelser, som Naturstyrelsen administrerer.

    Landbrugsstyrelsens hjemmeside finder du en masse gode råd og information om krav og regler indenfor planteavl, gødning, dyrehold, natur og miljø, krydsoverensstemmelse m.m. Du har også adgang til blanketter og selvbetjening, hvor du kan søge tilskud, få godkendelser, foretage indberetninger m.m

    På Miljøstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt over de love og bekendtgørelse, som Miljøstyrelsen administrerer, tilskudsordninger m.m.

    Få vejledning om veterinær- og fødevareforhold hos DSM Consult og Anticimex
    Små og mindre fødevarevirksomheder og detailbutikker kan få svar på langt de fleste af deres spørgsmål i forbindelse med forretningsudvikling hos DSM Consult, som er en del af Danske Slagtermestre.

    DSM Consult vejleder og rådgiver om veterinær- og fødevareforhold. Deres fødevarekonsulenter kan hjælpe dig med at forstå reglerne og kommunikere med myndighederne. DSM Consult går ind i konkret sagsbehandling.

    Du kan bruge DSM Consult, hvis du f.eks. har fået et rådgivningspåbud af myndighederne. DSM Consult vil også gerne – mod timebetaling – hjælpe med at sætte et projekt i gang som f.eks. opsætning af et særligt egenkontrolprogram eller opstart af en ny produktion. De kan også svare på spørgsmål vedrørende hygiejne, emballager m.m.

    Har du spørgsmål specifikt til fødevarehygiejne som f.eks. i forhold til mikrobiologiske, kemiske, fysiske eller allergen risici, kan du også kontakte firmaet Anticimex, der hjælper virksomheder med at forebygge og bekæmpe skadedyr.

Når du har gennemført alle faser i forretningsudviklingen af din landbrugsvirksomhed

Når du har været igennem alle relevante faser af din forretningsudvikling – uanset om det er en ny forretningsidé eller en optimering af din bedrift. Og du har undersøgt din forretningsplan til bunds, så er du klar til at samle trådene i en forretnings- eller udviklingsplan. 

Første gang, at du arbejdede med forretningsmodellen for din virksomhed, var i fase 2. Her skulle du udarbejde en business case for din forretningsidé eller dit optimeringsprojekt og brugte skabelonen til ”Forretningsmodel” i arbejdet.

Nu skal du udarbejde en endelig forretningsplan for din virksomhed. Med den i hånden er du klar til at føre din forretningsidé eller dit optimeringsprojekt ud i livet.

Hvis du igennem alle faser af forretningsudviklingen og dit arbejde med forretningsmodellen har fastholdt alle relevante indspil til forretningsplanen, bliver dit arbejde med den færdige forretningsplan så meget desto lettere. Husk derfor løbende at udfylde din plan. 

Skabelon: Forretningsplan

Skabelonen indeholder spørgsmål til alle felter i forretningsplanen. Anvend spørgsmålene som guide til at finde den relevante information frem fra de faser, du har været igennem.
Husk, at forretningsplanen er et eminent kommunikationsværktøj overfor dine eksterne samarbejdspartnere.

Næste skridt efter din forretningsudvikling er implementering på bedriften

Fundamentet for din forretningsudvikling eller dit optimeringsprojekt er nu lagt. Nu gælder det om at implementere dit projekt i din virksomhed. Mange af de værktøjer, du brugte igennem faserne, kan give dig en hjælpende hånd i implementeringsfasen. 

Brug dit målhierarki og din milepælsplan til at sætte rammen for dit projekt

Målhierarkiet sætter rammen for, hvad du præcist vil opnå med dit projekt og hjælper dig med at definere succeskriterierne for projektet. 

Milepælsplanen er en oversigt over alle de delresultater, du skal nå for at realisere din forretningsidé.

Brug det målhierarki og den milepælsplan, du udarbejdede i Fase 5: Lav budget og planlæg forretningsudviklingen af din landbrugsvirksomhed, som rettesnor for implementeringen af dit optimeringsprojekt.

Husk også at genbesøge den risikoanalyse, du udarbejdede, i Fase 4: Beskriv organisationen i din landbrugsvirksomhed.

Skab effekt af din ledelse i virksomheden

Få input til, hvor du som leder bedst sætter ind for at skabe effektfuld og værdiskabende ledelse med værktøjet ”Kurs, Koordinering og Commitment”. 

Kurs, Koordinering og Commitment handler om at sætte kursen, få organisationen til at fungere optimalt og skabe opbakning til projektet blandt medarbejderne og de øvrige deltagere. Med fokus på disse tre vigtige ledelsesopgaver øger du dine muligheder for at holde fremdriften i dit projekt. 

Husk også opfølgning på din implementering på bedriften

Når du skal følge op på, om implementeringen af dit projekt forløber tilfredsstillende, kan du bruge de samme værktøjer, som du anvendte i Fase 2: Find potentialet for forbedringer på din bedrift og Fase 3: Kend markedet for din forretningsidé eller Fase 3: Kend processerne på din bedrift.

I stedet for at lade værktøjerne beskrive nu-situationen skal du nu udnytte data til at holde øje med, at dit projekt bliver realiseret, og at du når dine mål, eller om du har brug for at justere på nogle af tiltagene.

Når forretningsudviklingen af dit landbrug skal i drift

Dit projekt er nu implementeret. Nu handler det om at sikre, at projektet overgår til driftsfasen og fortsat holdes på sporet.

Dag til dag-opfølgning på din bedrift

Når dit projekt er klar til drift, bliver din og dine medarbejderes hovedopgave at sikre, at driften ikke viger fra målene. Du har med andre ord brug for værktøjer, som kan hjælpe dig og dine medarbejdere med at følge op på driften fra dag til dag.

Her kan du anvende værktøjerne fra Fase 2: Find potentialet for forbedringer på din bedrift og Fase 3: Kend markedet for din forretningsidé eller Fase 3: Kend processerne på din bedrift. Og ganske som i implementeringsfasen skal du udnytte de opsamlede data til at holde et vågent øje med, at du når dine mål. 

I din dag til dag-opfølgning skal driftsresultaterne holdes op imod det målhierarki, du lavede i Fase 5: Lav budget og planlæg forretningsudviklingen af din landbrugsvirksomhed, og som du anvendte i implementeringsfasen som rettesnor for din implementering. 

Vil du vide mere?