Feedback Form

  

Oprettet: 18-01-2019

Sådan lægges en teststrategi ved sanering for smitsom mastitis

Når man sanerer en besætning for smitsom mastitis, bør man lægge en strategi for hhv. identifikation og håndtering af smittefarlige dyr. Læs her hvordan, og hvilke overvejelser, man bør gøre sig.

Af Søren Saxmose Nielsen & Line Svennesen
Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse, Københavns Universitet

Bekæmpelse af smitsom mastitis forårsaget af bakterier som Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae (B-Streptokokker) sker bl.a. ved hjælp af værktøjer, der kan hjælpe med at udpege smittede dyr. Men det er også vigtigt, at der efterfølgende tages beslutninger, som bidrager til at reducere forekomsten af smittede dyr. En god teststrategi til håndtering af smitsom mastitis bidrager til at reducere forekomsten af smitsom mastitis på den mest økonomiske måde uden unødvendig brug af antibiotika. En god teststrategi skal ideelt set adskille køer med følgende infektionsstatus:

  • Køer uden yverinfektion,
  • Køer med yverinfektion, som ikke kræver behandling,
  • Køer med behandlingskrævende yverinfektion, og
  • Køer med kronisk infektion hvor standard-behandling ikke har effekt (typisk Staph. aureus-infektioner), og hvor slagtning af koen måske bør være resultatet af beslutningsprocessen.

Inddel teststrategien i flere trin

Teststrategien skal også være omkostningseffektiv og helst medføre begrænset ekstraarbejde.
En sådan strategi kan opdeles i flere trin, idet screening af alle dyr eller risikodyr udføres med simpleste metode, der kræver mindst indsats, mens den opfølgende diagnostik udføres med større omhu. Indsamling af mælkeprøver via ydelseskontrollen er relativt simpel, men ulempen er risiko for overførsel af bakterier fra en prøve til en anden og dermed risiko for falsk-positive resultater. Hvis man kan ”leve med det”, så kan er ydelseskontrolprøverne ideelle. Men man bør lave opfølgning på test-positive dyr. Enten ved at kombinere med information om celletal, eller ved at lave en ny test, f.eks. ud fra en ny prøve, der er udtaget direkte fra hver kirtel, efter at patten er desinficeret og efterfølgende testet med PCR eller dyrkning.

Overvejelser ved valg af test

Når der skal testes, kan følgende inddrages i overvejelserne, ligesom de mere specifikke testfortolkninger angivet i tabellerne nedenfor kan inddrages:

  • PCR-test er bedst til at påvise Staph. aureus og Strep. agalactiae i mælkeprøver, når disse er indsamlet efter grundig aftørring og desinfektion af patten (med 70% alkohol).
  • Men der er risiko for falsk-positive, blandt andet fordi begge typer bakterier kan findes på pattehud, selvom der ikke er yverinfektion.
  • Staph. aureus og Strep. agalactiae på pattehud ses typisk samtidig med yverinfektion, så risikoen for infektion er ofte begrænset, specielt for Strep. agalactiae, men forekomst på pattehud kan måske medføre en yverinfektion. Derfor tilrådes pattedypning før og efter malkning (læs evt. artiklen Brug af patteplejemidler ved smitsom mastitis).
  • Risikoen for falsk-positive gør, at det tilrådeligt at lave en opfølgende test, hvis PCR-værdierne er høje (>35 Ct-værdier), da det typisk er udtryk for lave bakteriekoncentrationer.
  • Yverinfektioner med Staph. aureus og Strep. agalactiae giver typisk stabilt positive resultater, når der bruges PCR-test, men resultaterne kan svinge i styrke, og der er risiko for falsk-negative resultater. Derfor er det er tilrådeligt at lave opfølgende test, hvis PCR-testen er negativ, og der er mistanke om yverinfektion (f.eks. baseret på forhøjet celletal), og en anden bakterie ikke er påvist.
  • Samleprøver fra ydelseskontrollen eller lignende kan også bruges, men risikoen for falsk-positive er større, hvorfor resultatet bør sammenholdes med anden information såsom forhøjet celletal. Ved tvivl bør en ny prøve udtages og analyseres.
  • Staph. aureus-infektioner er ofte kroniske.
  • Graden af bakterieudskillelse er ofte variabel, men det er sjældent, at der slet ikke udskilles bakterier. Derfor bør der reageres på et positivt resultat med: a) en ny test; b) antibiotikabehandling; eller c) udsætning af koen.
  • Smitte fra test-positive dyr bør reduceres, f.eks. ved at de malkes sidst.
  • Behandling bør følges op med en eller flere PCR analyser, og hvis denne eller disse er positive, bør man overveje udsætning, da behandling kan være nyttesløs og smittespredning i stedet foregår.
  • Strep. agalactiae-infektioner kan være både kroniske og forbigående.
  • Halvdelen af infektioner er kroniske, og testresultaterne fra disse er relativt stabile, selvom falsknegative resultater kan forekomme.
  • PCR-resultater kan med fordel kombineres med andre resultater, f.eks. celletal, før der tages beslutning om behandling eller udsætning. Gentagne test kan være vigtige ved beslutningsstøtten, da mange infektioner kan være enten dynamiske, så falsk-negative opstår, eller forbigående så behovet for behandling falder bort.
  • Strep. agalactiae kan smitte fra ko til ko via malkeudstyr eller fra et forurenet miljø
    • Smittefarlige dyr skal udpeges med f.eks. PCR ved screening (se ovenfor).
    • Smitte fra test-positive dyr bør reduceres, f.eks. ved at de malkes sidst.
    • Smittekilder i besætningen bør evalueres, idet steder hvor mælk kan overføres fra ko til ko skal identificeres. Smittekilderne bør derefter reduceres eller elimineres.
    • Smittede dyr bør behandles, normalt med simple penicilliner, der oftest har god effekt.

 

Forslag til fortolkning af diagnostiske testresultater for Staphylococcus aureus

Prøvetype Test Resultat Fortolkning
Aseptisk kirtelprøve indsamlet efter desinfektion Dyrkning Positiv1 Infektion er sandsynlig, med en risiko for falsk-positiv på 25% som følge af f.eks. overførsel fra pattehud
  Negativ2 Infektion kan være tilstede med 50% risiko for falsk-negative. Test med PCR, eller udtag en ny prøve efter 3 dage. Kombinér information med celletal
PCR Positiv3 Infektion en sandsynlig med en risiko for falsk-positiv på 25-30% som følge af f.eks. overførsel fra pattehud.
    tilstede, idet prøven kan være negativ som følge af variabel bakterieudskillelse. Risikoen er lav (<20%); kombinér information med celletal
Kirtel- eller samleprøve indsamlet uden desinfektion Dyrkning Positiv1 Infektion kan være tilstede, men risikoen for falsk-positive er højere end ved dyrkning af en aseptisk indsamlet kirtelprøve efter desinfektion, dvs. >25%; kombinér information med celletal
  Negativ2 Infektion kan være tilstede med en risiko for falsk-negative som ved aseptisk indsamlede prøver (50%); ved mistanke: gentag testen med PCR, og kombinér information med celletal
PCR Positiv3 Infektion kan være tilstede, men risikoen for en falskpositiv prøve er højere end for aseptisk indsamlede prøver (~10-40%)
  Negativ3 Infektion kan stadig være tilstede, da prøve kan være negativ som følge af variabel bakterieudskillelse, men risikoen er lav (<20%); kombinér information med celletal

1) Dyrkning anses som positiv ved ≥100 cfu/ml; 2) Dyrkning anses som negativ, hvis der ikke er vækst ved dyrkning af minimum 0,01 ml mælk; 3) PCR vurderes som positiv ved Ct-værdi <37

Forslag til fortolkning af diagnostiske testresultater for

Streptococcus agalactiae

Prøvetype Test Resultat Fortolkning
Aseptisk kirtelprøve indsamlet efter desinfektion Dyrkning Positiv1 Infektion med høj sandsynlighed tilstede; risiko for falsk-positiv er 1%
  Negativ2 Infektion kan være tilstede med 60% risiko for falsk-negativ prøve; test ny prøve efter 3 dage og kombinér information med celletal
PCR Positiv3 Infektion med høj sandsynlighed tilstede; risiko for falsk-positiv <3%
  Negativ3 Infektion kan være tilstede; prøven kan være negativ s.f.a. variabel bakterieudskillelse, men risikoen er lav (12%); kombinér med celletal
Kirtel- eller samleprøve indsamlet uden desinfektion Dyrkning Positiv1 Infektion er med høj sandsynlighed tilstede som ved aseptiske prøver (1% falsk-positive), da dyrkning oftest ikke kan påvise bakterier på pattehuden
  Negativ2 Infektion kan være tilstede; risiko for falsk-negative som ved aseptiske prøver; gentag test med på ny prøve efter 3 dage, gerne fra kirtelprøve og kombinér information med celletal
PCR Positiv3 Infektion tilstede med høj sandsynlighed, men risiko for falsk-positiv er ca. 3%
  Negativ3 Infektion kan være tilstede; prøve kan være negativ som følge af variabel bakterieudskillelse, men risikoen er lav (12%); kombinér med information om celletal

1) Dyrkning anses som positiv ved ≥100 cfu/ml; 2) Dyrkning anses som negativ, hvis der ikke er vækst ved dyrkning af minimum 0,01 ml mælk; 3) PCR vurderes som positiv ved Ct-værdi <37

 

 

 

Sidst bekræftet: 18-01-2019 Oprettet: 18-01-2019 Revideret: 18-01-2019

Kontakt

Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Forfatter

HusdyrInnovation