Økonomi og ledelse

Case og faktaark: Sådan undgår du arbejdsulykker i landbruget

Med cases om arbejdsulykker og tilhørende faktaark, der giver anbefalinger til, hvordan du kan undgå arbejdsulykker, får du et godt opslagsværk i at undgå arbejdsulykker på landbrugsbedriften.

En arbejdsulykke kan ramme, når du mindst venter det – eller når du godt ved, at du lige nu arbejder med noget farligt. Det er ikke altid nok at sige til hinanden, at ”vi passer jo på, så det går nok”. 

Her har vi samlet en hel række eksempler på faktiske ulykker. Tænk over, når du læser dem, om du kan se, hvordan ulykken skete på grund af flere ting, der spillede ind på samme tid? Det var ikke bare ”sort uheld” eller ”dumhed”, men et sammentræf af flere ting, der måske hver især kunne være undgået. Kernen i at forebygge arbejdsulykker er, at vi aktivt fjerner de farer, der – når uheldet er ude – kan give alvorlige skader, både på krop og sjæl.

Cases og faktaark om arbejdssikkerhed

  • Mister fingerspids under bjærgning af ko

    En 22-årig landbrugsmedhjælper har fået amputeret yderste led af langefingeren på sin venstre hånd. Operationen blev nødvendig, efter at han sammen med landmanden havde forsøgt at bjærge en ko. Koen, der var i brunst, forsøgte at springe over en låge til en anden afdeling, hvor den var landet med forbenene hængende over lågen. 

    Til at fjerne koen forsøgte de to at bruge en minilæsser som ”kran”. Medhjælperen skulle sætte stroppen fra
    gjorden direkte på minilæsserens løftehoved. Dette aktiveres med et hydraulisk stempel, der samtidig fungerer som lås ved montering af en skovl eller lignende. Da stemplet blev aktiveret, nåede medhjælperen ikke at få hånden væk, hvorved fingeren kom i klemme.

    Vidste du
    At der har været 97 amputationer i landbruget i perioden 2003-2008. (Arbejdstilsynets opgørelse)

    De fleste amputationer foretages efter en ulykke med maskiner. Maskinulykker tegner sig for 18 % af det
    samlede antal ulykker.

    Aktuelle råd
    Betjening af maskiner skal ske med omtanke.

    • Vurder risikoen - koordiner opgaven entydigt, så alle ved, hvem der gør hvad.
    • Benyt kun tekniske hjælpemidler (for eksempel minilæsser) til det, som maskinen er beregnet til.
    • En minilæsser, der benyttes til løft- og kranarbejde, skal forsynes med egnede løfteanordninger (for eksempel en sækkeløfter).

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved betjening af maskiner

  • Kvinde løbet ned af ko

    En voldsom oplevelse, skulderen af led og meget klogere. Det var hvad en kvinde fi k ud af et forsøg på at tvinge en ko ind i en fangefold. Situationen opstod, da kvinden sammen med tre andre ville indfange en flok kødkvæg. De første 20 køer var nemme nok, men de sidste var modvillige.

    Opgaven trak i langdrag, det var ved at blive sidst på dagen og alles lunte blev kortere. Til sidst tog kvinden en chance og stillede sig i vejen for en ko for at tvinge den til at gå ind i fangefolden. Koen reagerede imidlertid stik modsat: Den løb kvinden ned, så hendes ene skulder blev trådt af led. Det koster et smertefuldt år, før skulderen igen er fuldt funktionsdygtig.

    Vidste du
    At de fleste ulykker i landbruget sker ved arbejde med dyr. Uventede reaktioner fra dyrene er skyld i mange ulykker. Kødkvæg er involveret i mange ulykker, fordi de mangler erfaring med at omgås mennesker. Det gør dem vanskelige at håndtere.

    Aktuelle råd

    • Væn dyrene til menneskelig kontakt
    • Tag ingen chancer, vurder risikoen, instruer medhjælperne
    • Regn med at opgaven tager længere tid, end du umiddelbart tror
    • Etabler egnede fangefolde, så dyrene er vant til foldene og forbinder dem med en positiv oplevelse

    Få flere god råd i faktaarket: Sikkerhed ved indfangning af kvæg

  • Nær død af kulilte på kartoffellager

    Timers bevidstløshed, tænder slået ud og manglende hukommelse i månedsvis. Sådan lyder ”regningen” til en kvindelig kartoffelavler efter kørsel med dieseldrevet gaffeltruck i en næsten lukket lagerhal. For at holde konstant temperatur i hallen havde kvinden kun åbnet den ene port halvt for at få frisk luft ind. Da hun efter fire timer stod af trucken, var hun utilpas og besvimede. Først efter flere timer kom hun til bevidsthed, men kun for snart efter at besvime anden gang.

    Denne gang så uheldigt, at hun slog flere tænder ud. Lægen fastslog, at hun havde været tæt på at dø af kulilteforgiftning, og i de næste måneder kan hun forvente svære problemer med hukommelsen.

    Vidste du
    Cirka 325 personer bliver hvert år registreret som kulilteforgiftede i Danmark. Kulilteforgiftning har kostet
    menneskeliv ved utætte førerhuse, dårligt aftræk fra brændselsfyr, ildebrand og brug af grill på lukket terrasse.

    Aktuelle råd

    • Sørg for aftræk og udluftning.
    • Brug maskiner med elmotorer til arbejde i lukkede stalde/haller.
    • Sæt katalysator på de benzin-/dieseldrevne motorer, du allerede har.
    • Installer kuliltealarmer ved brændselsfyr og i garager.
    • Sørg for regelmæssige serviceeftersyn af motorer, skorstene og fyr.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sådan forebygger du kulilteforgiftninger

  • Arm nær revet af i kraftoverføring

    Under- og overarm alvorligt kvæstet. Det var, hvad en landmand fik ud af forsøget på at ordne en afskærmning på sin fuldfodervogn – uden at standse kraftoverføringen. Problemet var, at afskærmningen kørte med rundt, fordi kæden ikke var sat på plads. Og uden at standse kraftoverføringen satte landmanden begge handsker på afskærmningen. Den løse kæde greb fat i hans trøje, så han blev slynget med rundt og landede på betongulvet på den anden side af tilkoblingen.

    Stadig ved bevidsthed lykkedes det ham at standse traktoren, hvorefter han fik tilkaldt hjælp via 112. Ventetiden blev en lidelse med kun én trøst: Armen blev ikke revet helt af.

    Vidste du
    Prisen på en alvorlig arbejdsulykke beløber sig i gennemsnit til cirka 84.500 kr. i direkte omkostninger.
    De indirekte omkostninger i form af produktionstab løber i mange tilfælde op i flere gange dette beløb.

    • Lav klare regler for, hvordan I gør og ikke gør i virksomheden
    • Diskutér og indøv sikre vaner med medarbejderne
    • Gør klart, at alle har pligt til at melde om sikkerhedsmæssige fejl og mangler
    • Brug det rigtige arbejdstøj og undgå løstsiddende påklædning

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved kraftoverføring

  • Slap billigt fra fald med stige

    En skræk i livet, ømhed og blå mærker. Så billigt slap en 67-årig landmand fra et fald med en stige, som ellers sagtens kunne have kostet brækkede lemmer. Landmanden var klatret op ad stigen for at tjekke, hvorfor der hang så mange istapper fra tagrenden i stuehuset. Men da han placerede stigen, bemærkede han ikke, at jorden faktisk var temmelig glat.

    Han kom op uden problemer, men på vej ned igen skete det: Stigen skred, og landmanden faldt lige så lang, han var – på maven hen over stigen. At han slap fra styrtet uden at brække noget, må nærmest betegnes som et svineheld.

    Vidste du
    at 4 % af alle registrerede ulykker i landbruget sker ved brug af stige? At stiger, der anvendes på
    danske arbejdspladser, skal leve op til danske eller europæiske normer for sikkerhed (DS/INSTA 650 eller EN 131). At stiger skal have mindst ét årligt eftersyn af sagkyndig person.

    Aktuelle råd
    Brug kun godkendte stiger og vær opmærksom på:

    • at der kun må stå én person på stigen af gangen.
    • at stigen skal stilles med en hældning på 75 grader i forhold til underlaget.
    • at ved arbejde på stiger mere end 5 meter over jorden, skal der være en fodmand.
    • at arbejde fra stiger ikke må overskride en tredjedel af den daglige arbejdstid.
    • underlaget kan bære og er skridsikkert.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af stiger

  • I livsfare da tag styrtede sammen

    To medarbejdere på en svinebedrift var i livsfare, da taget på en stald uden varsel styrtede ned over dem. De to var ved at klargøre farestalden til et nyt hold, da det snedækkede tag brasede ned over staldrummet. De reddede kun livet, fordi tagkonstruktionen blev standset af inventaret. 

    Til alt held var de forulykkede stadig ved bevidsthed og kunne tilkalde hjælp fra en mobiltelefon. Den kvindelige medarbejder fi k åbent benbrud, mens hendes mandlige kollega fi k forstrækninger i nakke- og halshvirvler. Han blev hurtigt udskrevet og har tilsyneladende ikke fået varige mén. Derimod er den kvindelige medarbejder sygemeldt i en længere periode.

    Vidste du
    At der alene i Nordjylland i år har været 25 ulykker med sammenstyrtede tage på grund af snetryk.
    At tøvejr kan forstærke problemet, fordi sneen bliver tungere og belaster konstruktionen
    At alle virksomheder har et ansvar for at forebygge skader.

    Aktuelle råd
    Enhver virksomhedsejer skal sørge for at:

    • rydde sne i store mængder af taget.
    • gennemgå opgaven og vurdere risikoen før den igangsættes.
    • sætte specialister med professionelt udstyr på opgaven, hvis nødvendigt.
    • alle ansatte har mobiltelefon, så de kan foretage nødopkald.
    • anmelde arbejdsskader, også ved nedstyrtning.

    Få flere gode råd i faktaarket: Tage holder ikke til store snemængder

  • Stukket i pegefinger under vaccination af smågrise

    To ugers sygemelding ledsaget af en hævet og øm pegefinger. Det kan have sine omkostninger at vaccinere smågrise. Vaccinationen foregik i en stor svinebesætning, hvor det ellers er en del af rutinen: To-tre gange om ugen vaccineres 100-150 smågrise ad gangen. 

    Når det så alligevel kunne gå galt, skyldtes det en gris, som drejede hovedet i nøjagtig det øjeblik, medarbejderen ville prikke. I stedet endte kanylen i pegefingeren, og medarbejderen blev sat ud af spillet i 14 dage. Til opgaven havde hun ganske vist brugt handsker, men det var de almindelige blå vinylhandsker – og ikke de særlige stiksikre handsker.

    Vidste du
    At skære- og stikskader udgør 11 procent af alle almindelige ulykker i landbruget?

    At 93 procent af alle stikskader ender med sårskader? At du kan vaccinere uden nåle? En nålefri injektor kan indsprøjte vacciner, medicin og jerntilskud (i væskeform).

    Aktuelle råd

    • Brug stikhæmmende handsker.
    • Brug nålefri vaccination hvor det er muligt.
    • Instruer medarbejdere i korrekt brug af kanyler.
    • Hav altid udsugningssprøjte og desinfektionsmiddel ved hånden.
    • Ved stikskader: Kontakt læge eller skadestue.
    • Medbring beskrivelse af det anvendte middel.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved indsprøjtninger på grise

  • Ryggen kvæstet af minibigballe

    En minibigballe, der pludselig falder fra 5. lag, er farlig for liv og førlighed. Det oplevede en landmand, som var ved at stable baller med en minilæsser. Han blev ramt, men nåede lige at krybe sammen hen over rattet. Minibigballen lagde sig på hans ryg, hvorfra det lykkedes ham at vippe den ned på gulvet. 

    Han lagde sig selv på gulvet for at sunde sig og kunne ikke mærke smerter af betydning. Hen under aften gjorde det imidlertid så ondt, at han måtte på skadestuen, og i de følgende dage fik han konstateret to diskusprolapser og en revnet ryghvirvel. 

    Seks måneders sygemelding og store mængder smertestillende medicin senere lyder prognosen på varige mén.

    Vidste du
    5 % af maskinulykkerne i landbruget sker med minilæsser og trucks. I 20% af disse ulykker sker der knoglebrud.

    Aktuelle råd

    • Anskaf kun minilæssere med førerhus
    • Monter altid førerhuset, når du skal håndtere minibigballer.
    • Foretag en risikovurdering af opgaver med minilæsser og skriv det ind i APV’en.
    • Læs minilæsserens brugsanvisning grundigt.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af minilæsser

  • Lam og stum efter styrt fra plansilo

    Efter mange måneders sengeleje og genoptræning kan han gå lidt med stok. Men højre side er lam, og tale kan han ikke. Så hårdt medtaget er en 48-årig landmand ramt efter et styrt fra kanten af sin plansilo. Han var i gang med at ensilere majs, og plastikken skulle lægges op over køresiloens kanter, inden de første læs kom ind. 

    Siloen står op ad en bygning, så plastikken skulle trækkes på plads med et reb langs hele muren. Pludselig sprang rebet, og landmanden faldt 3 meter ned på cementgulvet, hvor han fik en kraftig læsion i hovedet. Fodermesteren ringede 112, og på hospitalet overlevede landmanden med nød og næppe efter tre store operationer i hovedet. Men hjernen har taget varig skade.

    Vidste du
    At aldersgruppen 46-60 år tegner sig for 21 % af det samlede antal arbejdsulykker i landbruget?

    Aktuelle råd
    Risikovurdere din:

    • Oplægning af plastikken over kant og over stakken.
    • Afdækning af dagens ensilage over 2 meter oppe.
    • Adgangsvej til ensilagen toppunkt.
    • Etabler jordvold langs de yderste silovægge.
    • Benyt en saxelift og fastgør helselen til den.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed under ensilering

  • Fald foran flishugger kostede underarm

    Højre arm revet af under albuen. Det var det ulykkelige udfald, da en 59-årig skovarbejder fik armen i frontvalsen på en flishugger. Maskinen var netop sat i gang, da den ellers meget erfarne skovarbejder gled og faldt på det isede underlag, netop som han gik forbi flishuggeren. 

    Frontvalsen greb fat i ærmet på hans kedeldragt, og armen fulgte med. Det gjorde sindssygt ondt, også i ambulancen, selv om han fik smertestillende medicin undervejs. Derfor føltes masken på sygehuset som en befrielse. Skovarbejderen er trods chokket i god bedring. En kollega – arbejdskammerat gennem mange år – gik helt ned efter uheldet og måtte køres til behandling for chok.

    Vidste du
    At 9 procent af alle de arbejdsulykker i landbruget, som ender på skadestuen, sker ved fald eller snublen på glatte steder. En stor del af skaderne kræver fortsat behandling og kontrol efter besøget på skadestuen og hver 3. af disse medfører indlæggelse.”

    Aktuelle råd

    • Vurdér altid, om et vejrskifte betyder nye risici
    • Pas på glatte gulve, isede overflader og lignende – det er altid farezone
    • Vante rutiner dur ikke altid under usædvanlige forhold
    • Arbejdsgiver – vis involvering, hvis der sker en ulykke
    • Vær opmærksom på løst hængende tøj

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af flishugger

  • Fald på seks meter under snerydning

    En hjernerystelse, men sandsynligvis ingen varige men. Det var resultatet for en 38-årig landmand, der skulle have ryddet sine staldtage for sne. Han havde ganske vist bestilt maskinstation til at rydde sne på de 10 år gamle kvægstalde, inden han skulle på ferie, men kranarmen kunne ikke nå helt til tops. Derfor gik landmanden selv op for at skovle sneen væk fra tagrygningen.

    Han var ikke opmærksom på lyspladerne, som var dækket af sne, og da han trådte på en, faldt han igennem. Det var et fald på seks meter, og han landede på benene på betongulvet. Stødet op gennem kroppen var meget voldsomt, og landmanden blev indlagt på Aalborg Sygehus med hjernerystelse.

    Vidste du
    At der årligt er 1-2 dødsulykker ved fald fra tage. Hertil kommer styrt, som fører til lange sygemeldinger og varige men. At den typiske årsag er, at der trædes igennem taget. Typisk rammer hovedet først ned i enten betongulvet eller boksvæggen.

    Aktuelle råd
    Under projektering:

    • Vælg gennemtrædningssikre tagplader.
    • Alternativt kan monteres net under taget.

    Ved arbejde på taget:

    • Vurder altid tagets tilstand, inden du kravler op.
    • Brug sikkerhedsudstyr (byggelift, rækværk, tagstiger, faldsikringsudstyr).

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved arbejde på tage

  • Kvæstede knæ ved fald i brønd

    Fire måneders smerter i det ene knæ. Det var, hvad en inseminør fik ud af mødet med en dårligt overdækket brønd. Inseminøren havde netop insemineret nogle kvier og skulle til at løsne dem fra
    fanggitteret. På vej hen til udløseren gik han hen over noget halm og foder. Pludselig trådte han igennem, og højre ben forsvandt ned i en 1 meter dyb brønd. 

    Inseminøren fik løsnet kvierne, hvorefter han humpede ud på gårdspladsen med sit forslåede knæ. Efter en kort snak med landmanden besluttede han sig for selv at køre hjem – det var dagens sidste besøg. Knæet gjorde først rigtig ondt næste dag, og det blev til fire sygedage. Her fire måneder efter gør det stadig ondt i knæet.

    Vidste du
    At din arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykker, der medfører mere end en dags fravær ud over
    tilskadekomstdagen. At en arbejdsulykke skal vurderes til mindst 5 procent men, før du kan få erstatning.

    Aktuelle råd under projektering:

    • Anmeld alle arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser på www.at.dk.
    • Lad en læge vurdere skaden umiddelbart efter ulykken.
    • Forvis dig om, at skaden bliver anmeldt.
    • Få eventuelle men vurderet efter et år.
    • Gør rette vedkommende opmærksom på skaden og dens årsag, så en gentagelse kan forebygges.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved færdsel på usikkert grundlag

  • Pandet ned af aggressiv ko

    Fem trykkede ribben og fem ugers sygemelding. Det blev udgangen på, hvad der ellers tegnede til en helt almindelig dag på jobbet for en inseminør. Da han havde gjort, hvad han skulle i en robotstald, ville han forlade separationsstien, men mandehullet var spærret af de ædende køer. Derfor gik han ind til de øvrige køer.

    Her blev han imidlertid passet op af en aggressiv ko, som satte panden mod hans bryst og kørte ham op og ned ad væggen tre gange. Det lykkedes ham at komme væk, selv om han var noget medtaget, og på skadestuen viste røntgenbilleder, at ribbenene var trykket fem steder. Inseminøren var sygemeldt i fem uger, hvor han måtte tage stærk smertestillende medicin.

    Vidste du
    At 3 procent af ulykker ved arbejde med kvæg skyldes stangning. Ved denne type ulykker er alle dele af kroppen, ben, arme og hoved udsat.

    Aktuelle råd under projektering:

    • Separér dyr, inden de skal behandles.
    • Fiksér alle dyr i separationsstier før behandling.
    • Sørg for mandehul eller letløbende låge ind til separationsstier.
    • Udsæt aggressive køer.
    • Aftal at inseminør/behandler melder ankomsttidspunkt.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved færdsel blandt dyr

  • Kalk i øjnene – en smertefuld oplevelse

    Det var ved at være fyraften, og en medarbejder manglede blot at fylde hydratkalk i fodbadet til kvierne. Han havde travlt, så han smed sækken fra skulderhøjde - sækken revnede, og der stod en sky af hydratkalk op i ansigtet på medarbejderen, der hverken bar briller eller støvmaske. En kollega hjalp ham straks med at påbegynde øjenskylning. 

    Der blev rekvireret en ambulance, og medarbejderen blev kørt på skadestuen. Sikkerhedsdatablad på hydratkalk blev medbragt, så man på sygehuset straks var klar over, hvad der havde forårsaget skaden. Øjnene blev skyllet i ambulancen, og skylningen fortsatte i to timer på skadestuen.
    Efter fire dages gener i øjnene er medarbejderen uden mén.

    Vidste du
    At udsættelse for kemiske stoffer kan være årsag til kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi eller skade nervesystemet? At 2 % af samtlige ulykker sker på grund af kontakt med kemikalier? (Landbrugsulykker i landbruget – 1998-2006)

    Aktuelle råd

    • Vær påpasselig ved brug af kemikalier. Sygdomme viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge.
    • Erstat farlige kemikalier med mindre farlige kemikalier.
    • Brug egnede beskyttelseshandsker, åndedrætsværn og øjenværn.
    • Hav styr på sikkerhedsdatablade og medbring det aktuelle til lægen.
    • Kemikalier skal opbevares utilgængeligt for børn.
    • Arbejdsgiver har instruktionspligt omkring håndtering af kemikalier.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af kemikalier

  • Mørbanket ved styrt fra gyllevogn

    Hvad gør man, når låsen på gyllebeholderen er defekt, så lugen ikke kan åbnes? Da netop det skete for en landmand, var han ikke i tvivl: Lugen skulle tvinges op. Helt fremme på tanken, hvor lugen er placeret, satte han sig overskrævs med ryggen mod traktoren og gik i gang med et koben. Men pludselig smuttede det for ham. 

    Han mistede balancen og faldt baglæns ud over enden af tanken, så han landede oven i tilkoblingen. Landmanden var totalt mørbanket, men værst ramt var det ene knæ. Det hævede så voldsomt, at
    han ikke kunne støtte på det, men var henvist til at gå med krykker en uges tid. Trods den voldsomme medfart slipper landmanden formentlig uden mén.

    Vidste du
    At 18 procent af alle ulykker i landbruget sker ved kontakt med maskiner? At to tredjedele af disse ulykker
    sker mellem 1. april og 30. september? At de fleste ulykker med maskiner udmønter sig i forstuvninger eller knoglebrud? (Landbrugsulykker i landbruget – 1998-2006)

    Aktuelle råd

    • Vurder risikoen ved en arbejdsopgave.
    • Arbejde i højden kræver en solid arbejdsplatform.
    • Tjek jævnligt hvad stand udstyret er i.
    • Klargør materiellet i god tid før, så du ikke skal stresse.
    • Læs/forstå manualen og hav den altid ved hånden.

    Få flere gode råd i faktaarket: Fakta om maskintjek

  • Hjælp mine bukser brænder

    En kedeldragt bliver hurtig for varm, hvis der pludselig går ild i det ene bukseben. Det var, hvad der skete for en deltidslandmand, da han var godt i gang med vinkelsliberen på sit værksted.

    Værkstedet var uopvarmet, så derfor var han krøbet i sin lune kedeldragt. Hvad han ikke lige havde tænkt på var, at dragtens ydre nylonlag er særdeleles letantændeligt. Det lærte han imidlertid på den hårde måde, da gnisterne fra vinkelsliberen blev til flammer, som pludseligt havde fat i buksebenet. Sjældent er nogen kommet så hurtigt ud af en kedeldragt. Heldigvis havde han cowboybukser op indenunder, og dem gik der ikke ild i. Derfor slap han med forskrækkelsen og noget svedet tøj.

    Vidste du
    At vinkelsliberen tegner sig for 51 % af alle ulykker med håndholdte el- eller motordrevne værktøjer herhjemme. Øjenskader dominerer blandt ulykker ved brug af vinkelsliber. Men der sker også sårskader på lår og knæ.

    Aktuelle råd

    • Gå i brandhæmmende tøj.
    • Benyt høreværn
    • Brug briller eller ansigstskærm
    • Hav en ildslukker parat
    • Brug vinkelsliberen, hvor støjen generer færrest muligt
    • Beskyt dig selv og omgivelserne mod gnister og slibepartikler
    • Vedligehold værktøjet

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved vinkelslibning

  • Landmand ramt i ryggen af låge

    Sådan en endegavlslåge i en foderhæk er tung, og når vinden tager den, smækker den bare til. Det fik en 60-årig deltidslandmand at føle, da han ville fodre sin Dexter besætning med den daglige wrapballe. Foderhækken lukkes op med en låge i den ene ende, så wrapballen kan sættes ind.

    Placeret på en bakketop, hvor vindstødene er friske, blev lågen grebet af vinden og smækkede med voldsom kraft mod landmanden, der var ved at tage plastik af ballen. Han nåede lige at flytte hovedet, men blev ramt på skulder og ryg. Det blev til en forskrækkelse, et stort, blåt mærke og ondt i ryggen i dagevis. I skrivende stund er det uklart, om der også var led, der havde lidt under den voldsomme lågelukning.

    Vidste du
    Ulykker, hvor den tilskadekomne har slået sig på noget eller er blevet ramt af en genstand,typisk giver sårskader (41 pct.) og kvæstede bløddele (37 pct.). Omkring halvdelen af skaderne kan ikke afsluttes på skadestuen, men kræver fortsat behandling og kontrol.

    Aktuelle råd

    • Gør det til en rutine at sætte døre, låger og porte fast, hver gang du åbner dem. Det beskytter både dig selv,andre og lukketøjet.
    • Bekæmp ”vanens blindhed« med en fornuftig vurdering af, om det, du plejer at gøre, nemt kan gøres mere sikkert.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af låger

  • Mirakuløs redning af landmand lammet af gyllegas

    I live og uden varige mén. Det var den mirakuløse udgang for en landmand, der blev stærkt påvirket af svovlbrinteholdig gyllegas under arbejde i en to meter dyb tørbrønd. På vej op af brønden lammedes han fuldstændig, faldt bagover og fik alvorlige skader i baghovedet. 

    En medarbejder fra en maskinstation skulle holde brønden fri for gylle med en slamsuger. Han fik sammen med en kvindelig medarbejder på gården af to omgange bundet et reb om livet på landmanden. Begge blev under forløbet stærkt påvirket af gassen. Landmanden blev løftet op af brønden med slamsugerens kran, og de tilkaldte ambulancefolk ydede førstehjælp.

    Vidste du
    At svovlbrinte er meget farlig for mennesker og dyr. At ved pumpning af gylle kan der i løbet af 1-2 minutter frigøres dødbringende mængder svovlbrinte og store koncentrationer svovlbrinte lammer lugtesansen, så man ikke opdager faren i tide. Gylle kan udvikle eksplosionsfarlig methangas.

    Aktuelle råd

    • Ved arbejde, hvor der er risiko for gyllegas, skal der bruges luftforsynet åndedrætsværn.
    • Brug altid sikkerhedssele med taljetræk. Der skal være mindst en hjælper, som kan hejse den nedstegne op igen.
    • Giv kunstigt åndedræt, hvis den uheldsramte ikke trækker vejret.
    • Reparationsarbejder, som kræver nedstigning i brønde, tanke mv., bør overlades til eksperter.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved betjening og reparation af gylleanlæg

  • Motorsav på afveje

    Det var lige over frokost, motorsaven ramte ham i venstre underarm og skar en dyb flænge. Hele formiddagen havde han sammen med tre rutinerede kolleger været i gang med at udtynde et større område, der var tilgroet med et tæt buskads. Nu ville han lige afkorte et mindre egetræ, så det afskårne fik en passende størrelse til at gå i flishuggeren. Så skete der et eller andet med motorsaven, som fik ham til at trække den for hurtigt til sig.

    Kollegerne styrtede til, og det blødte helt vildt, men heldigvis gik der kun 12 minutter, før ambulancen kom. På sygehuset fik han renset og syet såret, hvorefter han blev sendt hjem. Han er sygemeldt 1-2 måneder, men slipper fra ulykken uden mén.

    Vidste du
    At motorkædesave har forårsaget mange alvorlige ulykker, hvor folk er blevet ramt af/har rørt ved kæden
    under arbejdet, eller fordi træ eller trædele har ramt den savende. Den første betingelse for sikker
    håndtering af saven er, at dens sikkerhedsudstyr er i orden. Arbejde med motorsave ikke må udføres af personer under 18 år.

    Aktuelle råd

    • Som arbejdsgiver må du kun lade medarbejdere benytte motorkædesav, hvis de bruger personlige værnemidler: hjelm, høreværn, øjenværn, benværn og fodværn.
    • Som medarbejder skal du bruge de udleverede værnemidler.
    • At arbejde med motorkædesav kræver instruktion i sikker arbejdsteknik
    • Motorsaven skal af hensyn til sikkerheden være godt vedligeholdt.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af motorsav

  • Forgiftet under marksprøjtning

    En defekt marksprøjte sendte midt i maj cirka 1 liter sprøjtemiddel ud over den landmand, som kørte med den. Han styrtede hjem, men alligevel gik der nok 20 minutter, til han havde fået tøjet af og kom i bad. Han havde kvalme, ondt i maven og svært ved at holde balancen. Efter nogle dage fi k han en stor plamage med blærer på huden, som både sved og gjorde ondt. 

    De stoffer, han havde sprøjtet med, var malathion og perfekthion. Det er nervegifte, som kan optages
    gennem huden eller ved indånding. Kommer man – som her – kun i lettere kontakt med dem, fremkalder de spyt, tårer, rystelser, mavesmerter og opkastning. Men i større doser kan forgiftningen være dødelig.

    Vidste du
    At Bispebjerg Hospital har en landsdækkende ”giftlinje”, som er døgnbemandet med en stab af speciallæger og -sygeplejersker. Nummeret er 8212 1212.

    Giftlinjen modtog i 2009 cirka 15.000 opkald. Ulykker med kemiske stoffer i landbruget udgjorde 2 procent af 2.600 ulykker i perioden 1998-2006.

    Aktuelle råd

    • Anvend altid de nødvendige personlige værnemidler, som handsker, ansigtsskærm, støvler og overtræksdragt fra start til slut.
    • Gift på huden fjernes straks med vand og sæbe (minus sæbe ved ætsning).
    • Se ikke tiden an, hvis du tror, der kan være sket en forgiftning.
    • Ved åndedrætsbesvær, sløvhed, kramper eller bevidstløshed, ring direkte til 112.
    • Hav navn på sprøjtemidlet og aktivt stof parat, så der hurtigt kan gives modgift.
    • Brug aldrig forbudte sprøjtemidler.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved sprøjtemidler

  • Når køer sparker igennem

    Koen var godt nok urolig, da dyrlægen skulle klare en skedeprolaps. Bedøvelsen havde virket, men var ikke stærkere, end at koen stadig kunne stå op. Nu stillede dyrlægen sig helt tæt på den for ikke at blive sparket over knæene – det havde hun prøvet før. 

    Men hun skulle lære en ny sparketeknik at kende: Pludselig fandt hun sig selv 3-4 meter bag koen – så voldsomt var hun blevet løftet op af koens ene bagben. Resultatet var et voldsom ryk i nakken og blå mærker dér, hvor hun var hamret mod gulv og inventar. I situationer, hvor dyrlæger og mange andre kommer helt tæt på et dyr, der har ondt, føler sig trængt eller skræmt, sker der ofte voldsomme eller uheldige spark.

    Vidste du
    16 procent af alle ulykker i landbruget sker i forbindelse med håndtering af kreaturer. Hovedparten af skaderne er sparkeulykker, som primært giver skader på arme og ben. Alligevel fører hver femte ulykke til skader i hoved- og halsregionen.

    Aktuelle råd

    • En, som koen kender, bør klappe/klø den, mens behandleren arbejder.
    • Vær afslappet – tal sagte.
    • Et benspænde forhindrer høje spark.
    • Et sikkerhedsforklæde giver god beskyttelse.
    • En skærm kan også beskytte, men er armen inde i koen, øges risikoen for skulderskade.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af køer

  • Aflevering af som koster højre hånd - midlertidigt

    Tre måneder uden højre hånd. Det blev konsekvensen, da aflivningen af en so gik helt galt for en landmand. Der var tumult fra starten, og soen blev ikke fikseret i en trynebremse. Da landmanden efter skuddet med boltpistolen skulle være hurtig med kniven, gled hans hånd på skaftet, lillefingeren smuttede ned over knivbladet og en sene blev skåret over. 

    Landmandens kone er sygeplejerske, og da hun så fingeren, beordrede hun ham på skadestuen.
    Her blev sene og nerve syet. Fingeren må ikke bevæges i tre måneder, så hånden er fikseret i en skinne. Næste gang bruger han en kniv, hvor fingeren ikke kan smutte ned over bladet.

    Vidste du
    At skære- og stikskader udgør knap 5 % af alle ulykker i landbruget. Og 93 % af alle skæreskader ender med sårskader, der kræver længerevarende behandling. Nye, kraftige handsker beskytter mod snit, samtidig med at man kan ”føle igennem dem”.

    Aktuelle råd

    • Benyt en særlig stikkniv – en med stop ved håndtaget, så hånden ikke glider ud på bladet.
    • Benyt skærefaste handsker og eventuelt beskyttelsesærmer.
    • Lad en dyrlæge instruere dig i at lave et korrekt og sikkert snit.
    • Fikser dyret med en trynebremse.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved aflivning af søer

  • Stald truet af minilæsser i flammer

    Midt på fodergangen i en stald med 200 kvier væltede røgen pludselig ud af minilæsseren. Medhjælperen løb ind efter ejeren, og da de kom tilbage i stalden, slikkede flammerne op af loftskonstruktionen.
    De greb to pulverslukkere og fik nedkæmpet ilden. Da de ville bugsere minilæsseren væk med en traktor, brød den i brand igen, og flammerne gjorde det umuligt at afmontere den fra frontlæsseren.

    Igen blev de reddet af et par pulverslukkere, og traktoren klarede frisag. Først bagefter gik situationens alvor rigtigt op for landmanden: Var minilæsseren brudt i brand tæt på halmballerne, eller havde der ikke været pulverslukkere, ville der være gået ild i stalden.

    Vidste du
    At mere end 1.500 brande årligt rammer danske landbrug. En tredjedel af dem kunne undgås ved omtanke. Det gælder brande som følge af:

    • Antændelse fra motorkøretøjer
    • Varmt arbejde (slibning, svejsning m.m.)
    • Afbrænding af affald
    • Påfyldning af brændstof

    Aktuelle råd

    • Vedligehold teknik – især el og fyringsanlæg.
    • Rengør og vedligehold maskiner og redskaber.
    • Forlad aldrig et køretøj i nærheden af halm.
    • Hav altid en pulverslukker parat.
    • Sørg for, at alle kan bruge slukningsudstyr, såsom
    • ABC-pulverslukkere og slangevindere.
    • Hvis det går galt, så ring straks 112.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brand

  • Nedlagt af nykælvende ko

    Landmanden havde hørt brølet fra stalden, og nu inviterede hun sin datter og en klassekammerat til kælvning. Den glemmer de ikke sådan lige. Da landmanden ville undersøge kalvens køn, angreb
    koen hende, så hun slog hovedet mod en vandkop og kortvarigt mistede bevidstheden. Hun vågnede med koens pande presset mod brystkassen. Så prøvede hun at stikke fingrene i koens øjne og sparke efter hende. 

    Imens forsøgte hendes datter skiftevis at tilkalde hjælp og hjælpe sin mor. Endelig lykkedes det landmanden at rulle ud under nakkebommen. Indsmurt i blod og møg blev hun hentet af en ambulance. Et ødelagt ledbånd i skulderen og en stribe andre skader betød en langvarig sygemelding.

    Vidste du
    De fleste skader i landbruget er sårskader og skader på bløddele. Sidstnævnte er skader på sener og muskler forårsaget af slag og klemning: Vævet hæver, og der ophobes blod og væske. Ofte er der
    tvivl om, hvorvidt der også er knoglebrud.

    Aktuelle råd

    • Bind den nykælvede ko, inden du rører kalven.
    • Arbejd aldrig alene med store dyr.
    • Tag under udvælgelse af avlstyre hensyn til indeks for temperament.
    • Udsæt køer med tegn på aggressiv adfærd
    • Snak ulykken igennem med vidner, så alle kommer godt videre.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af nykælvede køer

  • Ødelagt øje kræver hjælp til bedriften

    Et voldsomt smæld – som at få en kohale i øjet. Sådan oplevede en landmand det, da han skulle spænde en skiveskårlægger på traktoren. Redskabet drillede, men faldt dog til sidst på plads. Samtidig rev der sig imidlertid en metalsplint løs, og den fik landmanden i øjet. I bakspejlet kunne han se, at det var skidt, så han fór ind til sin kone. De skyndte sig af sted til lægen, som straks sendte dem på sygehuset. 

    Hverken syn eller øje stod dog til at redde, og der var ingen vej uden om en protese. Landmanden er efter ulykken præget af træthed og har svært ved flere arbejdsopgaver. Han kan ikke få driften til at hænge sammen uden hjælp og har fået bevilget assistance 12 timer om ugen.

    Vidste du
    At 18 procent af alle ulykker i landbruget sker ved betjening af maskiner. 7 procent af dem går ud over øjnene. De fleste øjenskader er overfladiske (”noget i øjet”), men 19 procent af dem er mere alvorlige og kræver omfattende behandling – for eksempel amputation.

    Aktuelle råd

    • Vær hurtig med øjenskyl ved fremmedlegemer i øjet. Kontakt altid en læge og fortsæt skylning under transporten.
    • Vær godt forsikret – tal med en DLBR forsikringsmægler.
    • Er skaden sket, kan en socialkonsulent eller den lokale 3F afdeling hjælpe i forhold til kommunen, anmeldelse af skaden og ansøgning om erstatning. 
    • Arbejdsskader skal anmeldes digitalt.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved betjening af maskiner

  • Hjerneskal flækket af traktordæk

    En voldsom hjernerystelse og en revne i hjerneskallen. Det var hvad der kom ud af et øjebliks mangel på omtanke hos en 23-årig traktorfører. Han skulle have repareret et punkteret baghjul, og mens mekanikeren skiftede slange, lavede traktorføreren selv lidt service. Da slangen var fikset, pumpede mekanikeren dækket op fra den udvendige side af fælgen. 

    Samtidig afmonterede traktorføreren imidlertid liftarmen på den indvendige side. Med den øverste split løsnet sprang dækket ud over opkanten og ramte traktorføreren i hovedet. Bevidstløs blev han fløjet til Rigshospitalet. Her blev hans tilstand betegnet som kritisk, men stabil, og det ser ud til, at han slipper med skrækken.

    Vidste du
    At vedligehold er en af de vigtigste opgaver på alle arbejdspladser. Ulykker i forbindelse med vedligehold udgør 20 procent af alle arbejdsulykker i EU. Derfor må indsatsen på dette område skærpes for at skabe sikrere og sundere arbejdspladser.
    Arbejdsulykker skal anmeldes digitalt til Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen i EASY.

    Aktuelle råd

    • Er flere i gang med reparation/service på samme maskine samtidig, skal opgaverne koordineres.
    • Oppumpning af dæk bør ske i ”sikre områder”, f.eks. en trådkasse – iagttag ellers en sikkerhedsafstand på 5 m.
    • Der er ingen regler for oppumpning af dæk – men sund fornuft anbefales.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved reparation og vedligehold

  • Pludselig manglede et barn

    Det var lige efter høst. 400 minibigballer lå i fem lag i laden, og fire børn legede oven på dem. Pludselig var den ene væk, forsvundet i et dybt hul mellem ballerne. Hun var faldet 5 meter ned og stod nu grædende midt inde i halmbjerget. De andre børn løb ind og fortalte, hvad der var sket.

    Falck blev alarmeret, og redderne kunne konstatere, at pigen sandsynligvis var uskadt. Hun kunne imidlertid ikke selv komme op, og ingen kunne kravle ned og hente hende. Falckredderne sænkede derfor en iltflaske ned i hullet, og mens pigen blev beroliget gennem samtale, blev der fjernet halmballer på højtryk. Endelig lykkedes det at få fat i armene på pigen og hive hende op.

    Vidste du
    At 151 børn og unge kom til skade i landbruget i 2003-2008. Børns sikkerhed kræver en særlig indsats. Vurder risikoen ved at se på bedriften med et barns øjne: Hvor kunne det være sjovt at lege, og hvordan kan potentielle farezoner sikres.
    Gentag jævnligt vurderingen – børn bliver større!

    Aktuelle råd

    • Fasthold, at halmladen ikke er en legeplads – uanset hvor sjov den virker.
    • Vær omhyggelig med at pakke halmen. Stabel ballerne i forbandt, så de ikke vælter, og der undgås huller mellem halmballerne.
    • Er der børn på dit landbrug, så inddrag deres sikkerhed i din APV.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved halmlagre

  • 10-årig på ATV alvorligt kvæstet

    En 10-årig dreng fik alvorlige kvæstelser i ansigtet, hovedet og på resten af kroppen, da han på en ATV stødte sammen med en anden dreng – en 15-årig på en tohjulet crosser. Ulykken skete, da den 10-årige rundede et sving, hvor den 15-årige kom i modsat retning. De to drenge havde ikke noget med hinanden at gøre, og de kørte ikke ræs mod hinanden, da ulykken skete. 

    Vejen, de kørte på, er en offentlig vej. Ingen af drengene havde styrthjelm på, men sammenstødet gik værst ud over den 10-årige, som var meget tæt på at miste livet. Havde han haft styrthjelm på, kunne han have undgået de værste skader.

    Vidste du
    At ATV’en – All Terrain Vehicle – er blevet populær, og i dag har næsten ethvert landbrug en af de små maskiner. Hvert år sker der alvorlige ulykker med ATV’er, hvoraf nogle er dødsulykker.
    Årsagen typisk er for høj fart eller for stejlt terræn. Kørsel med ATV’er på offentlig vej kræver som minimum traktorkørekort. Børn under 15 år må aldrig køre en ATV’er på offentlig vej.

    Aktuelle råd

    • Lær ATV’en at kende i jævnt terræn ved moderat hastighed.
    • Kør aldrig hurtigere, end forholdene tillader.
    • Brug altid styrthjelm ved kørsel på ATV’er.
    • Børn under 15 år bør aldrig køre uden opsyn.
    • Sæt aldrig børn på en maskine, der er større, end de kan magte.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved kørsel med ATV

  • Besvimede i mælketanken

    Kimtallet drillede igen. Mælkeproducenten havde kontrolleret malke- og vaskeprocedurer nok en gang, så køletanken skulle nu efterses for belægninger. Og da mælkeproducenten hører til de slanke af typen, smuttede han let ned gennem mandehullet. Men efter få minutter i tanken besvimede han efter at have indåndet klor-syredampe. 

    En medarbejder, der stod udenfor tanken, holdt hovedet koldt. Han blev udenfor tanken og pjaskede koldt vand på sin chef, der lå i bunden af tanken. Chefen kom så meget til sig selv, at han kunne kravle op af tanken ved egen kraft. Det hjalp på åndenøden, da han kom ud i frisk luft; men de øverste luftveje var »irriteret« de næste dage. Og uden den koldblodige medarbejder kunne det være gået meget værre.

    Vidste du
    At iltmålere kan måle op til fem forskellige luftarter samtidig. Det kan være svovlbrinte, ilt, kuldioxid, kulilte og brandbare gasser, som det er livsnødvendigt at måle, inden et arbejde påbegyndes i brønde, siloer, tanke, gylleanlæg og rum med røg fra oliefyr og gasmotorer.

    Aktuelle råd

    • Hav altid en voksen hjælper, der har styrke, mobiltelefon og viden til at bjærge dig op af tanken.
    • Køb kun silotanke med mandehuller i siden.
    • Lad tankleverandøren lave et ovalt mandehul på mindst 40 x 60 cm.
    • Gennemluft tanken med en ventilator, der blæser frisk luft ind i tanken.
    • Brug en iltmåler med alarm.
    • Sluk hovedkontakten, før du går ind i tanken.
    • Skyl tanken med vand, inden du går ind.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved mælketanke

  • Syre – værsgo at skylle

    Sår, skadede nerver og sygemelding. Sådan lød det triste facit for driftslederen i en svinestald, som kom til at vælte en syredunk. Pr. refleks greb han den i faldet, så der skvulpede syre ud på hans hånd. Han skyllede straks hånden under en vandhane, men da det stadig sved, besluttede han – alene som han var – selv at køre på skadestuen. 

    Den nåede han efter tre kvarter, og her skyllede man hånden i flere timer. Senere kom der sår på hånden, og den syre der var trængt gennem huden, gav smertefulde nerveskader i tre fingre. Hvis Falck havde hentet ham, kunne nerveskaderne måske have været undgået ved hjælp af uafbrudt skylning undervejs.

    Vidste du
    At 2 % af alle ulykker på landet forårsages af kemikalier. Ajourføring af APB (arbejdspladsbrugsanvisningen)
    skal indeholde de seneste opdateringer. I 2009 trådte nye EU-regler i kraft vedr. klassificering og mærkning af kemikalier og i den forbindelse er der nye piktogrammer (faresymboler) at være opmærksom på. 

    Aktuelle råd
    Benytter du et syreprodukt, så læs sikkerhedsdatabladet i din APB for produktet. Syre virker ætsende, så:

    • Brug beskyttelseshandsker af nitrilgummi.
    • Beskyt øjnene med værnemidler.
    • Brug åndedrætsværn.
    • Ved uheld, kontakt Falck og skyl på vej til skadestuen.
    • Placer dunken med syre, så den ikke kan vælte og hav værnemidler i nærheden, så du husker at bruge dem.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af syre

  • Hårdt at få fingrene i en mejetærsker

    Et splitsekunds ubetænksomhed og tre fingre på højre hånd hang i laser. Sådan gik det for en landmand, da han under høsten ville gennemføre et rutinetjek på mejetærskeren. Han opførte sig ellers efter bogen:
    Standsede maskinen, gik ned ad stigen og åbnede afskærmningen til broen for at se, om der var noget i stenfælden. Han kunne intet se og stak derfor hånden ind for at for at mærke efter. 

    Det var her, det gik galt. Cylinderen har et friløb, som man hverken kan høre eller se. Det kostede tre dage på sygehuset og hårde odds for at klare resten af høsten med en hånd. Eneste trøst: Fingrene blev reddet, men om førligheden bliver total, står ikke klart endnu.

    Vidste du
    At ulykker med mejetærskere udgør 2 % af alle de landbrugsskader, der behandles på skadestue. Det er alvorlige ulykker, hvilket ses af, at kun 20 % af dem færdigbehandles og sendes hjem. 30 % af skaderne fører til amputation, knoglebrud og hjerneskader.

    Aktuelle råd
    Vigtigst af alt: Stands mejetærskeren. Det betyder:

    • Vær sikker på, at håndbremsen er trukket.
    • Sørg for, at alle håndtag og udstyr er sikret.
    • Stands motoren og tag strøm og kraft fra, alle kraftkilder skal være standset.
    • Fjern nøglen eller lås for strømforsyningen.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved store maskiner

  • Tab af erhvervsevne efter møde med so

    300 kg so lige i hovedet var mere, end en dyrlæge kunne klare. Han blev kastet hen ad gulvet og fik så store skader på halshvirvlerne, at han endte med et tab erhvervsevne på 66 procent. Det begyndte ellers som ren rutine: Der skulle tages blodprøver fra nogle løsgående søer. Trynebremsen var placeret i soens mund, og landmanden havde strammet den til. 

    Dyrlægen stod foroverbøjet foran soen med kanyle og glas. Men soen blev forskrækket, da han stak, sprang direkte på dyrlægen og kastede ham omkuld. Efter langvarig sygemelding og fysioterapi blev han opereret, men med begrænset succes. Han har i dag en mengrad på 40 procent og et 66 procent tab af erhvervsevne.

    Vidste du
    At arbejdsskader ved håndtering af husdyr rammer typisk muskler, led og nervebaner, fordi der sker spark, klemning eller tråd. Alle arbejdsskader med mere end 1 dags fravær skal registreres inden 9 dage, for at skadelidte kan opnå erstatning.

    Aktuelle råd

    • Brug kun trynebremse med krog og stopper, som kan sættes helt fast på inventaret.
    • Bær skridsikre støvler og sørg for tørt gulv.
    • Hav en hjælper ved siden af dyret.
    • Foretag behandlingen i det vante miljø.
    • Vær forberedt på, at dyret kan reagere voldsomt på smerte.
    • Den syge ko vil være mest rolig, når den står mellem to andre køer.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved behandling af store dyr

  • Brændt landmand skyer korntørring

    Midt i høsten ville en landmand starte gasvarmeren på sit korntørringsanlæg. Det fik uventede følger: En eksplosion så voldsom, at han blev smidt tre meter bagud med en stikflamme i ansigtet. Han værgede for sig med hænderne, løb ind i stuehuset og kom hurtigt under bruseren.

    En ambulance var hurtigt fremme, og på turen til sygehuset kom brandbiler den anden vej: Det var nemlig uklart, om der var gået ild i kornet i tørringsanlægget. Det var der ikke, men for en sikkerheds skyld blev alt korn tømt ud. Arbejdstilsynet kunne ikke finde fejl ved anlægget, dog vil landmanden aldrig have det tændt mere. Hans ansigt blev svært forbrændt, men han undgik at blive vansiret.

    Vidste du
    At virksomheder, der udfører arbejde med risiko for dannelse af en eksplosiv atmosfære, skal udarbejde et tillæg til deres APV (en såkaldt ATEX-APV). Et brænderanlæg er en maskindel. Derfor må den kun sættes i drift, når alle Maskindirektivets sikkerhedsforskrifter er opfyldt.

    Aktuelle råd
    Få altid en autoriseret installatør til at foretage installation, reparation, indregulering og service af gasanlæg.

    • Sørg for service på brænderanlæg mindst en gang årligt.
    • Vær omhyggelig med rengøring, så du undgår ophobning af støv.
    • Tjek jævnligt for gasudslip

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved gas

  • Stands lortet før du piller ved maskinen

    Så klog er en 21-årig landmand i dag, efter han i høsten ville prøve at fjerne noget halm, som sad i klemme ved rullerne til medbringerbåndet på en samlevogn til bigballer. Halmen sad godt fast, så han startede maskinen og stoppede den igen, da han kunne fjerne noget af halmen.

    Desværre fik han ikke maskinen standset helt. Rullen fik fat i jakkeærmet, så armen blev trukket med i maskinen til 10 cm over albuen. Hans far kom styrtende til og skar ham fri. Nu tog smerterne for alvor fat, og sønnen skreg som besat. Hans overarm var brækket, men ellers var der på mirakuløs vis ikke sket andet. Eneste men synes at være erindringen om det smæld, det gav, da armen brækkede.

    Vidste du
    At alle arbejdsulykker, der medfører mere end en dags fravær, skal anmeldes til EASY, Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem. Herfra går anmeldelsen automatisk til de rigtige modtagere. En arbejdsulykke skal vurderes til mindst 5 % men, før den udløser erstatning.

    Aktuelle råd

    • Hav klare rutiner for, hvordan I klargør og betjener maskiner.
    • Stands maskinen helt.
    • Diskuter og indøv sikre vaner i dagligdagen.
    • Brug arbejdstøj afpasset efter opgaven og undgå løstsiddende påklædning.
    • Brug EASY til at anmelde arbejdsskader via pc’en.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved fastkørte maskiner

  • Såret af frådende orne

    Tre centimeter flænger i lår og balde. Det var hvad en medarbejder på en sobedrift fik ud af at genne med en orne under inseminering – ellers ren rutine, når der er 120 søer pr. løbehold. Men to orner havde gejlet hinanden så kraftigt op på hver side af en låge, at fråden stod dem om mundvigene. 

    Da medarbejderen skubbede til den ene for at få den gennem næste låge, snurrede ornen rundt mod hende. Hun nåede kun at vende ryggen til ornen, før den løftede hende op ad lågen, og dens hjørnetænder flænsede lår og balde. Liggende på maven på bilens bagsæde blev hun kørt til sygehuset, hvor sårene blev renset, inden der kom plaster på. Herefter stod den på antibiotika de følgende dage.

    Vidste du
    At ingen bidsår må sys sammen – hvad enten de stammer fra svin, hunde, mennesker eller andre levende væsener. Det kan forårsage bylder at lukke mundens særlige bakterieflora inde. Bylder kan i værste fald give blodforgiftning.

    Aktuelle råd

    • Træn orner flere gange ugentligt, inden de når op på fuld vægt.
    • Flyt orner, så de kun kommer tæt på andre orner i få sekunder.
    • Benyt låger på gangarealerne, så ornerne tydeligt kan se, hvor de skal hen.
    • Opdræt orner sammen i stier med god plads og beriget miljø.
    • Brug altid skridsikkert sikkerhedsfodtøj.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af orner

  • Dreng kvæstet af frontlæsser

    Alvorlige hovedskader, der krævede overførsel til Rigshospitalet. Så galt gik det for en dreng fra Midtsjælland, da han sammen med en kammerat fik skovlen fra en frontlæsser ned over sig. De to drenge sad i frontlæsserens skovl, vis fører var på vej ud med fasanfoder. Pludselig og uvist af hvilken grund faldt skovlen af og ned over drengene.

    Den sværeste medtagne af dem fik alvorlige skader i hovedet. Den anden slap billigere, men blev dog indlagt til behandling på Køge Sygehus. Arbejdstilsynet har efterfølgende besøgt virksomheden og givet et påbud om, at virksomheden fremadrettet skal sikre, at frontlæsserskovl ikke benyttes til persontransport.

    Vidste du
    At 151 børn og unge kom til skade i dansk landbrug mellem 2003 og 2008. Internationale undersøgelser
    viser, at to tredjedele af de børn, der kommer ud for en dødsulykke i landbruget, er under fem år. Køretøjer topper listen over dødsårsager.

    Aktuelle råd

    • Frontlæsserskovlen må ikke benyttes til persontransport.
    • Sæt låsehåndtaget på redskabsrammen i låst position (ved ældre maskiner sikres med splitten).
    • Vurder om maskinen kan klare byrden.
    • Husk årligt maskintjek.
    • Forlad aldrig læsseren med løftet redskab

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af frontlæsser

  • Kartofler kan være livsfarlige

    Medarbejderen hos en kartoffelproducent var i gang med at køre kartofler hjem fra marken. Men efter femte læs fandt ejeren ham begravet – fra livet og op – under anhængerens bagsmæk og læsset af kartofler.
    Han fik hurtigt fat i minilæsseren og løftede bagsmækken så meget, at han kunne få medarbejderen fri og give ham førstehjælp – ingen vidner kunne sige, hvor længe han havde ligget. 

    Efter hvad der føltes som en evighed, kom Falck og tog over. Da ambulancen kørte, var medhjælperen
    begyndt at trække vejret igen, så der var håb. Desværre døde han senere af sine kvæstelser. Alle involverede er stærkt berørte, naturligvis især den nærmeste familie.

    Vidste du
    At antallet af dødsulykker har været faldende i år. Ulykker med vogn og anhænger oftest er faldulykker: F.eks. forstuvet eller brækket ankel efter fald ved op- eller nedstigning.
    Men også sårskader ved reparation eller montage og amputationer eller hjerneskader, hvis den tilskadekomne er blevet ramt af roterende dele.

    Aktuelle råd

    • Sørg for, at alle sikringer af vognens smækker er monteret og sikret.
    • Kontroller, at sikkerhedsboltene er på plads, inden spændebeslagene løsnes.
    • Løsn spændebeslagene i en fastlagt rækkefølge før aflæsning.
    • Begynd ikke at tippe, før bagsmækkens spændebeslag er løsnet.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af anhængere

  • Manglende koordinering kostede del af finger

    En del af et fingerled blev prisen for en pensioneret landmand, der ville hjælpe sin søn med at spænde traktoren fra mixervognen. Det er normalt en let opgave, når man står bag traktoren og kan aktivere liften, så trækbolten kan løsnes i sammenkoblingen. Sønnen kunne så blive siddende på traktoren. Da trækbolten sad fast, sænkede sønnen trækbommen. Han var dog ikke opmærksom på, at faderen havde fat i trækbolten samtidig. 

    Derved kom en finger i klemme, så det yderste led blev halveret. Skaden blev anmeldt som en arbejdsskade, og Arbejdstilsynet kom på besøg. De fandt forhold, som burde rettes og har derfor
    varslet en dato for et tilpasset tilsyn.

    Vidste du
    At der er flest 25 til 44-årige beskæftiget i landbruget, og det den gruppe, hvor flest kommer til skade. Næsten ligeså mange beskæftiget er over 60 år; men de har derimod den laveste ulykkesfrekvens.
    28 % af landbrugsulykkerne sker under arbejde med maskiner og værktøj. Ulykkerne resulterer især i forstuvninger, bløddelskvæstelser, knoglebrud og sårskader. Amputationer sker heldigvis sjældent.

    Aktuelle råd

    • Aftal hvordan opgaven skal løses, så snart I er to eller flere om en opgave.
    • Diskuter og indøv sikre vaner med medarbejderne.
    • Husk at ældre reagerer langsommere end yngre.
    • Husk at ældre landmænd måske ikke er kendt med de mest moderne maskiner.
    • Benyt hitchkrog konsekvent. Det gør til- og frakobling lettere og langt mere sikkert

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved tilkobling af redskaber

  • Fingerskade ved montering af sidekniv

    Lige før rapshøsten gik i gang, skulle en medarbejder montere en ekstra sidekniv på mejetærskeren. Kniven leveres med en beskyttelsesskinne, men den fjernede medarbejderen, da den sad i vejen for monteringen.
    Ved fastgørelse af en bolt smuttede fastnøglen, og hans hånd røg ind i knivene på sidekniven, der skar en sene over og ramte knoens ledkapsel. 

    Medarbejderen kom på skadestuen, blev syet og fi k fingeren lagt i gips i fem uger. To og en halv måned efter ulykken kan han fortsat ikke strække fingeren helt ud. Han skal dagligt lave øvelser og massere
    fingeren for at løsne arvævet. Hånden er stadig meget øm for slag og andre påvirkninger.

    Vidste du
    At de fleste skader, der behandles på skadestuerne, er håndskader. Mange ulykker sker i forbindelse med reparation, montage eller vedligehold af maskiner. Ulykker med mejetærskere fylder ikke meget i statistikken. Til gengæld er ulykkerne rigtig alvorlige.

    Aktuelle råd

    • Vær opmærksom på at bruge det rigtige værktøj – i denne situation luftnøgle i stedet for fastnøgle.
    • Behold beskyttelsesskinnen på kniven indtil montagen er færdiggjort.
    • Mange skader sker ved arbejde med skærebordet – så vær opmærksom ved på- og afmontering.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved montering af nye knive

  • Fod kvæstet af kornsnegl i silo

    En gastæt silo skulle tømmes og gøres ren, så derfor kravlede en medarbejder med skovl og kost ind for at få det sidste korn hen til tømmesneglen midt i tanken. For at lette arbejdet lod han både denne snegl og den vandrette snegl, der fører kornet ind mod midten, være tændt.

    Uheldigvis gled medarbejderen i kornet og faldt, så den vandrette snegl fangede hans bukseben og trak foden ind i sneglen. Til alt held stoppede motoren ved den større belastning. Medarbejderen råbte op, og kolleger skar ham fri med en vinkelsliber. Falck kørte ham straks efter på hospitalet, hvor han kom på operationsbordet. Foden blev reddet, men kun takket være en svag motor.

    Vidste du
    At ulykker med kornsnegle udgør 30 procent af de ulykker, der sker i forbindelse med intern transport af korn og foderstoffer på landbrugsbedrifter. Ulykkerne typisk er sårskader, men i enkelte tilfælde har de også ført til amputationer.

    Aktuelle råd

    • Gå aldrig ind i en silo uden du har tjekket, at strømmen er afbrudt og sikkerhedsafbryderen låst.
    • Sørg altid for at siloen er grundigt udluftet – og tjek, at der er ilt i siloen.
    • Hav altid en hjælper ved silolugen.
    • Brug altid sikkerhedsline.
    • Brug altid åndedrætsværn med P3-filter.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af gastætte siloer

     
  • Multiresistente bakterier slår til gennem sår

    En medarbejder på en svinebedrift klemte en finger i en låge, så der kom hul og det blødte. Trods rensning og antibiotika var fingeren stadig rød og øm flere dage efter, og der var desuden gået betændelse i såret.

    Medarbejderen gik til sin læge, som rensede såret og skrev en recept på antibiotika. Fem dage senere var fingeren stadig rød og øm, og der var desuden gået betændelse i såret. Turen gik igen til lægen, og denne gang gjorde medarbejderen opmærksom på, at skaden var sket i stalden. Senere er ejeren og flere arbejdskolleger fundet positive for MRSA – gule stafylokokker, som er resistente over for de fleste typer antibiotika. MRSA smitter fra dyr til mennesker. Smitten er ikke livstruende for raske mennesker, men kan give bylder og børnesår.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved MRSA i svinebesætninger

  • 38-årig dræbt under traktor

    En harmløs reparation af vinduesviskeren på en traktor endte med at koste en 38-årig mand livet. Ulykken skete på et af statens jordbrug, som drives med skiftende medarbejdere. Den omkomne stod på trinbrættet foran det ene baghjul. Da han ikke kunne nå vinduesviskeren, bad han traktorføreren om at dreje tændingsnøglen og starte viskeren, så han kunne få viskerarmen tættere på. 

    Ulykkeligvis kom makkeren til at trykke på startknappen ved siden af tændingsnøglen. Motoren gik i gang, og traktoren der stod i gear, begyndte at køre. Den 38-årige mistede balancen, faldt af og landede så uheldigt, at traktoren kørte hen over ham. I ambulancen på vej til sygehuset døde han.

    Vidste du
    At maskiner og værktøj forårsager 28 procent af alle ulykker i landbruget. Heraf sker en fjerdedel under kørsel med eller ved betjening af traktorer. Ulykkeligvis forekommer det også, at passagerer eller børn falder ud af traktorer og bliver kørt over.

    Aktuelle råd
    Alle ved det er vigtigt, men ikke alle kan førstehjælp. Sørg derfor for at:

    • Mindst én på arbejdspladsen har førstehjælpskursus.
    • Have førstehjælpsudstyr.
    • Have en telefonliste over læge, pårørende med flere.
    • Ringe 1 1 2 - hellere en gang for meget end en for lidt.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved traktorer

  • To medarbejdere skadet ved faldulykker

    To medarbejdere er blevet skadet inden for et år på et og samme gangareal, hvor der er plastikspalter 50 x 50 cm. Arealet passeres ved flytning af grise og bliver meget glat af grisemøg. 

    Medarbejder 1: Medarbejderen småløb og gled ind på det tilstødende betongulv, som har en bremsende effekt. Han vred rundt på foden, som brækkede, og han var sygemeldt i tre måneder. Et år senere har han stadig lette smerter.

    Medarbejder 2: Medarbejderen gled og greb ud for at undgå at falde. Han ramte derved en jernskinne og skar sig i hånden. Der gik infektion i såret, hvilket medførte en længere sygemelding. Cirka seks måneder efter ulykken har han ingen umiddelbare eftervirkninger.

    Vidste du
    At håndtering af store dyr og betjening af maskiner er skyld i de fleste ulykker, men snuble og faldulykker vejer også tungt i statistikken. Ni procent af ulykkerne skyldes snuble- og faldulykker på grund af underlaget – glat, mudret eller ujævnt underlag.

    Aktuelle råd

    • Glatte gulve og løb hører ikke sammen.
    • Benyt skridsikkert materiale. Vær særlig opmærksom på skridsikkerheden ved indkøb af gulvmateriale – her spalter.
    • Hold gangarealer rene og ryddelige.
    • Benyt skridsikkert fodtøj.
    • Sørg for advarselsskilte, som gør opmærksom på evt. fare.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved faldulykker

  • Arm ødelagt efter fald

    Lang sygemelding og venstre arm skadet for resten af livet. Så skræmmende endte en reparation af læssekranen på en gyllevogn, foretaget af en medarbejder på en maskinstation. For at komme til kørte han en halmvogn med trappetrin i siden hen bag gyllevognens slæbeslanger. Fra toppen af trappen gik han så i gang med den ene arm på halmvognens overlægger og den anden fri til at håndtere værktøj. 

    Pludselig gled han på trappen og hang i venstre arm. Den pludselige belastning – med 115 kg hørte medarbejderen ikke til de mindste – var for meget for armens muskler: En vedhæftning af en stor muskel sprang, og han måtte give slip. Armen bliver aldrig sig selv igen.

    Vidste du
    At et fald fra 30 cm har medført tre skruer i anklen. Et fald fra 3 meter har ført til kraniebrud, livslang
    lammelse og stumhed. Et fald fra 2,5 meter blev dødeligt, fordi en pulsåre blev skåret over. Et fald fra 2 meter uden vidner har medført timers hjælpeløshed med brækket ben.

    Aktuelle råd

    • Gør arbejde i højder til en del af jeres APV.
    • Vurder hvilke løsninger der er sikre, når I skal vaske eller reparere markmaskiner.
    • Undersøg hvad der findes af adgangs- og støttesystemer.
    • Fortæl dine medarbejdere om de mulige konsekvenser af fald fra højder.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved arbejde i højden

  • Mand dræbt under bobcat

    En 43-årig mand mistede livet, da han på sin gård blev klemt ihjel under en bobcat. Manden gik ud for at køre møg ud af stalden med bobcatten kl. 9 om morgenen. Kl. 10 fandt hans mor ham liggende livløs under forhjulene. Moderen hentede naboen, som fi k stoppet bobcatten. Politiet har ikke kunne fastslå præcist, hvordan ulykken er sket, men det ligger fast, at ingen andre personer var involveret.

    Ifølge sporene var manden på vej tilbage til stalden, da bobcatten pludselig svingede brat og ramte en anden maskine. Manden faldt ud og kom ind under bobcatten. Bobcatten bar præg af ikke at være efterset i mange år.

    Vidste du
    At der i løbet af de sidste to måneder er sket fire dødsulykker i landbruget. Det står i stærk modsætning til, at årets første ni måneder forløb uden dødsulykker.

    Aktuelle råd

    • Vurder altid risikoen ved en arbejdsopgave.
    • Vurder den særlige risiko ved at arbejde alene.
    • Ethvert arbejde kræver sikkerhedsforanstaltninger.
    • Tjek jævnligt at sikkerhedskomponenter og udstyr er intakt.
    • Klargør materiellet i god tid, så du ikke skal stresse.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved brug af minilæssere

  • Hornhinde ridset af kemikalier

    En medarbejder, som skulle i gang med at højtryksrense en svinestald, ville bruge den basiske sæbe Bio Gel, der er god til at løsne fedtlag. Da han åbnede flasken med sæbe, var han så uheldig at få en dråbe i øjet. En kollega sørgede for, at han blev lagt ned og fik øjet skyllet. Der var ingen egentlig øjenskyl på stedet – i stedet for brugte kollegaen en engangssprøjte og vand fra hanen. 

    Det blev besluttet at køre den tilskadekomne på skadestuen, men da smerterne blev værre, blev der sendt bud efter en ambulance. Øjet blev skyllet hele vejen til skadestuen, og her fortsatte skylningen. Medarbejderen måtte melde sig syg i 14 dage og fik en blivende ridse på hornhinden.

    Vidste du
    At 2010 er der bragt historier om 46 aktuelle landbrugsulykker. Der er lagt 46 tilhørende faktablade med råd og vejledning på nettet. 

    Aktuelle råd

    • Brug altid beskyttelsesbriller ved arbejde med kemikalier.
    • Placer brillerne, hvor kemikalierne håndteres.
    • Tjek det aktuelle middel i din Arbejdspladsbrugsanvisning.
    • Hav flere øjenskyllestationer på bedriften.
    • Sker uheldet: Skyl – skyl – skyl.
    • Tag i givet fald sikkerhedsdatabladet med på skadestuen.

    Få flere gode råd i faktaarket: Sikkerhed ved håndtering af base

Sikkerhedskampagne 2010

BAU Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og er oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven.

Find også en samlet pdf med alle ulykker og vejledninger til at undgå ulykkerne på BAU Jord til Bords hjemmeside: Ulykker landbruget – samling af faktaark

Vil du vide mere?