Alle med særlig interesse i kvægfodring samles den 10. september til den årlige Fodringsdag. Deltagerne vil få den nyeste viden om fodringens betydning for klima, sundhed og mælkeproduktion.
Kvægrådgivere, dyrlæger, ansatte i foderfirmaer, forskere, undervisere og mælkeproducenter med særlig interesse i fodring samles snart til den årlige Fodringsdag, arrangeret af SEGES Innovation og Aarhus Universitet.
Programmet for Fodringsdag 2024 byder på dybdegående indsigter i både den nye husdyrlov med Bovaer eller fedt, protein og sundhed og sidst men ikke mindst klimaforbedret grovfoderproduktion.
Nicolaj Ingemann Nielsen, tovholder for årets Fodringsdag hos SEGES Innovation, fortæller, at Fodringsdag 2024 har særlig fokus på den Nye Husdyrlov, som sætter helt nye og skelsættende standarder for, hvilke krav myndighederne sætter til fodring af køer.
”Man kan næsten ikke sige fodring af køer uden også at sige metanreduktion. Og nu bliver det meget konkret, idet loven om Grøn Omstilling fra 2021 skal implementeres og betyder, at konventionelle malkekøer skal fodres med en høj mængde fedt eller Bovaer fra 1. januar 2025. Derfor handler en del af indlæggene på Fodringsdagen om, hvordan man fodringsmæssigt kan skrue foderplaner sammen, som lever op til lovgivningen, ligesom vi har inviteret indlægsholdere fra myndighederne og foderstofbranchen til at give information om, hvordan de håndterer den nye lovgivning,” lyder det fra Nicolaj Ingemann Nielsen.
Grovfoderproduktion kommer også i fokus i forhold til klimaomkostningerne ligesom roerne er i fokus i år, hvor majsudbytterne flere steder er udfordret.
Flere mælkeproducenter står med udfordringen omkring ophævelsen af Kvægundtagelsen, hvor tilpasningsmuligheder i foderrationen kommer under lup.
Udfordringer med ophævelsen af kvægundtagelsen kan delvis løses af et eftersyn på rationens proteinniveau og valg af protein-råvarer. Derfor vil Fodringsdagen byde på to indlæg om proteinforsyning til malkekøer. Desuden er der lavet nye forsøg om midtlaktations-mælkefeber, også kaldet atypisk mælkefeber, som fokuserer på hvilke ændringer koens stofskifte undergår i disse situationer, og hvordan man kan forebygge det.
Roerne har fået lidt taletid i årets program, hvor der er ny spændende viden om roernes omsætning i vommen, ensilering af roer samt nye metoder til håndtering og lagring af roer.
”Roerne er særlig interessant et år som i år hvor, majsen er udfordret flere steder pga. den meget regn. Derudover præsenteres beregninger på klimaomkostninger ved dyrkning af græs, majs og roer,” fortæller Nicolaj Ingemann Nielsen.
”Vi har bestræbt os på et spændende program med i alt 11 indlæg, som fokuserer på klare budskaber og højt informationsniveau,” lover han.
Emneord