Høst af lavbundsjorder – kom til høring på Christiansborg

Food & BioCluster Denmark har i projektet Høsttek sammen med LIFE IP Natureman arbejdet med biomassehøst på lavbundsjorder. Kom og hør de faglige indlæg på Christiansborg den 11. juni 2025 og den politisk debat om dilemmaer vedrørende udtagning og den samfundsmæssige regning for goderne. Hvem skal betale, og hvordan får vi målsætningerne realiseret på bedste vis? De økonomiske aspekter er ofte afgørende. Der er tilmeldingsfrist den 6. juni, så tilmeld dig allerede nu.

Læs mere om programmet og tilmelding til: Høst af lavbundsjorder - høring på Christiansborg

Hvis de udtagne arealer i fremtiden skal kunne indfri de mange mål til klima, vandmiljø og biodiversitet, er det nødvendigt, at indsatser differentieres, så vi opnår et varieret landskab, der kan opfylde mange formål. Det afgørende er, at indsatserne vælges med omtanke, så de tilpasses det formål, de skal opfylde, og at de målrettes de arealer, hvor der er størst potentiale for at nå de forskelle målsætninger.

Traditionel forvaltning:

•  Afgræsning eller slæt med almindelige landbrugsmaskiner kan blive vanskeligt efter en vådlægning af arealerne, men det vil være meget årsafhængigt.

Biomassehøst med specialmaskiner:

• Hvor der er høje nærringsstofkoncentrationer i drænvand og høje tørstofudbytter, med henblik på at undgå udvaskning af næringsstoffer til vandmiljø.
• Hvor der er udfordringer med høje fosforkoncentrationer. Udpining via biomassehøst kan være en del af en naturgenopretningsindsats.
• Kan kombineres med kompakte fosfor filtre for at øge fosforfjernelsen.
• Hvor træk- og engfugle er afhængige af lysåbne lavbundsarealer til rastepladser, fouragering og redebygning og græsning ikke er en mulighed.

Andre forvaltningsformer:

•  Græsning med flere forskellige arter af planteædere, som f.eks. robuste heste, kvæg, vandbøfler, grise mv., der græsser frit året rundt i store indhegninger med forskellige natur og bevoksningstyper – herunder skove. De vådeste dele vil naturligt gro til, mens dyrene vil holde delområder lysåbne, så der på sigt opstår en stor variation i landskabet til gavn for biodiversiteten.
• Overlad arealerne til naturlig tilgroning uden aktiv forvaltning. På næringsrige naturarealer har nyere forskning vist, at det kan gavne biodiversiteten mere end at holde arealerne lysåbne.
• Forskellige kombinationer af ovenstående.