Den Grønne Trepart har til formål at reducere Danmarks klimaaftryk og sikre en mere bæredygtig udnyttelse af arealerne. Målet er at finde en balance, hvor der både er plads til fødevareproduktion, natur, byer og rekreative områder.
For landbruget betyder det nye krav og forandringer, der bygger på viden om blandt andet vandmiljø, klima, kvælstof, biodiversitet og moderne dyrkningsmetoder. Det stiller store krav til planlægning og forståelse af, hvordan forskellige hensyn kan kombineres på den enkelte bedrift.
Den Grønne Trepart bliver dermed et vigtigt redskab i udviklingen af et landbrug, der både er konkurrencedygtigt og klimamæssigt ansvarligt.
Med ”Aftale om et Grønt Danmark” er der blevet sat en ny retning for arbejdet med at forbedre vandmiljøet i Danmark. Aftalen fastlægger rammer og principper for, hvordan Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv – med målet om at bringe de danske kystvande tilbage i god økologisk tilstand.
En central del af aftalen er et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning fremover bliver det vigtigste redskab til at reducere udledningen og forbedre vandkvaliteten.
Hovedpunkter i forhold til vandmiljøet:
At opnå god økologisk tilstand i de danske kystvande er en kompleks opgave, der kræver nye løsninger og en bredere tilgang. Der er behov for at gentænke både incitamentsstrukturer, modeller for kvælstofregulering, valg af virkemidler og den måde, samarbejdet mellem aktører organiseres på.
Et af de konkrete forslag handler om at skabe stærkere incitamenter for landmænd til at etablere virkemidler som minivådområder og andre lokale løsninger. Sådanne tiltag spiller en central rolle, hvis de ambitiøse mål for vandmiljøet skal nås – samtidig med at landbrugets rammevilkår tages i betragtning.
Læs mere i artiklen: Nyt roadmap viser vej til landbrugets bidrag til god økologisk tilstand i vandmiljøet
Når den nye kvælstofregulering træder i kraft i 2027, kan en model med ens reguleringstryk for alle bedrifter – uanset lokal kvælstofretention – vise sig at være mere omkostningseffektiv end den såkaldte FLAD-model.
FLAD-modellen regulerer hårdest på arealer med lav retention, hvilket betyder, at nogle bedrifter rammes markant hårdere end andre. En ny analyse viser, at omkostningerne ved kvælstofreduktion stiger kraftigt, jo hårdere en bedrift reguleres.
En mere balanceret kvotefordeling, hvor alle bedrifter belastes lige meget, kan derfor føre til lavere samlede omkostninger – samtidig med at miljømålene opfyldes.
Læs mere: Ens reguleringstryk for alle bedrifter giver en billigere kvælstofregulering
Med stigende indsatskrav i flere oplande er det relevant at genoverveje, om den nuværende sammensætning af efterafgrøder og andre virkemidler stadig er den mest effektive – både fagligt og økonomisk.
Et digitalt værktøj som virkemiddelvælgeren kan give inspiration til, hvordan du som landmand sammensætter den løsning, der bedst matcher din bedrifts økonomi og miljømål.
Det er dog vigtigt at understrege, at værktøjets forslag ikke er en facitliste. Der kan være lokale forhold og individuelle hensyn på den enkelte bedrift, som kræver en tilpasset løsning.
Læs mere i artiklen: Se det billigste forslag til at opfylde eftergrødekravet i 2025 på din bedrift
Klimaindsatsen intensiveres markant med Aftale om et Grønt Danmark. Aftalen sætter rammen for en omfattende omlægning af arealanvendelsen og introducerer nye virkemidler, som vil påvirke både driftsøkonomi og praksis på de enkelte landbrugsbedrifter.
Hovedpunkter i klimaindsatsen:
Udviklingen på klimaområdet går hurtigt, og der er behov for løbende opdatering af viden om, hvordan landbruget bedst bidrager til klimamålene frem mod 2030.
En ny rapport samler den nyeste viden om effektive klimavirkemidler i landbruget forskellige driftsgrene.
Den samlede vurdering er, at landbruget har potentiale til at reducere sine klimagasudledninger med op til 14,1 mio. ton CO₂e i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990.
Rapporten giver dermed et solidt grundlag for at planlægge klimavenlige investeringer og tiltag på bedriftsniveau.
Læs mere i artiklen: De 26 mest effektive klimavirkemidler til landbruget
Hvordan hænger køer og klima sammen – og hvad kan du selv gøre for at være på forkant? I tv-magasinet ”Klima & Ko.” får du svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om klimaudfordringer og løsninger i kvægsektoren.
Gennem fire afsnit deler 12 fagpersoner fra forskningen, andelsselskaber og kvægbedrifter deres viden og erfaringer. Sammen stiller de skarpt på konkrete klimatiltag inden for:
Læs mere: Klima & Ko. gør dig klogere på fremtidens klimatiltag
Et nyt datagrundlag viser, at op mod 25 % af klimaindsatsen på kulstofrig landbrugsjord kan opnås ved at fokusere på de største, sammenhængende arealer.
Overblikket er baseret på analyser af ejerforhold for alle danske marker, koblet med Miljøstyrelsens lavbundskort Kulstof 2022. Det gør det muligt at se, hvor mange hektar hver lodsejer råder over – og hvor stor en andel heraf, der er kulstofrig jord med potentiale for udtagning.
Selvom der løbende sker køb og salg af ejendomme, giver opgørelsen et solidt billede af, hvordan klimaindsatsen kan målrettes effektivt – bl.a. ved at samle indsatsen på steder, hvor arealerne er store og sammenhængende.
Læs mere i artiklen: 25 procent af klimaindsatsen på kulstofrig landbrugsjord ligger ved ca. 700 lodsejere i Danmark
Hvordan påvirker landbrugets brug af gødning klimaet – og hvad kan gøres for at mindske udledningen uden at gå på kompromis med udbyttet?
I en ny podcast-serie på seks afsnit bliver du guidet gennem de vigtigste spørgsmål om gødning og klima. Serien dykker ned i, hvordan både husdyrgødning og handelsgødning – som tilsammen udgør omkring 41 mio. ton om året i Danmark – spiller en afgørende rolle i planteproduktionen, men samtidig har en mærkbar effekt på klima og vandmiljø.
Med udgangspunkt i Aftale om et Grønt Danmark sættes der fokus på, hvordan ny teknologi og smartere løsninger kan mindske klimaaftrykket.
Serien giver dig indsigt og inspiration til, hvordan du som landmand kan navigere i fremtidens krav og muligheder i forhold til gødning og klima.
Find podcastserien: Klima og gødskning
For at kunne reducere klimaaftrykket er det nødvendigt først at kende sit udgangspunkt. Med værktøjet ESGreen Tool kan du som landmand få et detaljeret overblik over drivhusgasudledningen fra netop din bedrift.
Værktøjet beregner det samlede klimaaftryk og viser samtidig, hvordan forskellige klimatiltag vil påvirke udledningen. På den måde får du et konkret grundlag for at træffe beslutninger – baseret på den nyeste forskning og tilpasset din drift.
ESGreen Tool er et praktisk redskab til at målrette indsatsen og komme i gang med den grønne omstilling – på realistiske og dataunderbyggede vilkår.
Danmark bliver det første land i verden til at indføre en CO₂e-afgift på udledninger fra husdyr. For at skabe overblik over de økonomiske konsekvenser er der lavet en kobling mellem bæredygtighedsdata og regnskabsoplysninger fra Økonomidatabasen (ØDB).
Det giver mulighed for at vurdere, hvordan den nye afgift kan påvirke driften på bedriftsniveau – både økonomisk og klimamæssigt.
På sigt vil koblingen blive integreret i værktøjer som ESGreen Tool og Business Check, så du som landmand kan lave specifikke beregninger og få et bedre grundlag for at træffe beslutninger om tilpasning og investering.
En brochure giver dig her et samlet overblik over tre centrale typer af udtagningsprojekter:
Brochuren gennemgår de vigtigste elementer i udtagningsprocessen – fra de første overvejelser til arealet er taget ud af drift.
Læs brochuren: Fakta og gode råd om udtagning af landbrugsjord
Du kan også læse den kortere udgave: Pixibog: Kort og godt om udtagning af landbrugsjord
I ”Aftale om et Grønt Danmark” er der sat en tydelig retning: Naturen skal prioriteres som en afgørende samfundsværdi og have markant mere plads. Aftalen indeholder en række konkrete indsatser, der skal bidrage til at styrke den danske biodiversitet og sikre langt mere beskyttet natur – både i statslige og private områder.
Hovedpunkter for natur og biodiversitet:
Ny natur- og biodiversitetslov på vej:
I 2025 skal Folketingets partier drøfte en kommende lov om natur og biodiversitet. Her ventes det, at regeringen fremlægger konkrete definitioner af, hvad der forstås ved beskyttet og strengt beskyttet natur.
Som Danmarks største arealforvalter spiller landbruget en central rolle i at vende tilbagegangen for biodiversiteten. Ved at beskytte og forbedre eksisterende naturområder – og skabe nye, hvor det er fagligt og driftsmæssigt muligt – kan landbruget bidrage til at sikre robuste levesteder og en rigere natur.
I artiklen "Aftale om et grønt Danmark" sætter vi fokus på de dele af Aftale om et Grønt Danmark, der har betydning for biodiversiteten – særligt i relation til landbrugets arealer.
Vi ser nærmere på initiativer som Danmarks Grønne Arealfond, udpegning af Naturnationalparker samt den kommende lov om natur og biodiversitet, og hvad de betyder for lodsejere, der forvalter eller udtager arealer.
Hverken Aftale om et Grønt Danmark eller de nuværende støtteordninger til udtagning af lavbundsjorde indeholder klare mål for biodiversitet eller sikrer finansiering til konkret naturgenopretning. Dermed er der risiko for, at vigtige potentialer for natur og dyreliv ikke udnyttes fuldt ud.
En faglig opsamling baseret på input fra en bred kreds af eksperter og praktikere inden for naturgenopretning og biodiversitet peger på en række centrale barrierer – og giver konkrete anbefalinger til, hvad der bør ændres, hvis udtagning af landbrugsjord også skal skabe varig værdi for den danske natur.
Aftale om et Grønt Danmark og oprettelsen af Danmarks Grønne Arealfond baner vejen for etablering af op til 390.000 hektar ny natur og skov på tidligere landbrugsjord.
Men for at disse arealer reelt kan blive levesteder for de mange arter, der i dag er i tilbagegang, er det ikke nok blot at stoppe dyrkningen og lade naturen passe sig selv. Det kan tage mange år, før naturkvaliteten når et niveau, der gavner biodiversiteten.
Vi ser nærmere på, hvordan udsåning af vilde, hjemmehørende planter kan være et effektivt redskab til at sætte skub i genopretningen – og hvordan biodiversiteten kan flytte med, hvis det gøres rigtigt fra starten.
Læs: Fra landbrug til natur: Effektiv naturgenopretning med udsåning af vilde planter
Når lavbundsjord udtages af drift, opstår et vigtigt valg: Skal området optimeres for klimaeffekt eller biodiversitet? Det mest klimavenlige er at holde en stabil vandstand cirka 10 cm under terræn - det minimerer udledningen af drivhusgasser. For naturens skyld ser det dog anderledes ud: Her er det vigtigt, at vandet får lov at bevæge sig frit og skabe naturlige udsving – med perioder, hvor arealet både tørrer ud og oversvømmes, da det skaber levesteder for en lang række arter.
Men hvordan finder man den rette balance, hvis man vil gavne både klimaet og biodiversiteten?
I artiklen "Kan hensyn til naturen og klimaet forenes" får du konkrete råd til, hvordan du som lodsejer kan tænke helhedsorienteret og få mest muligt ud af dine udtagningsarealer – både til gavn for natur, biodiversitet og klimaindsatsen.
Hvordan dokumenterer man effekten af biodiversitetstiltag på den enkelte landbrugsbedrift – og hvordan kan den viden bruges i praksis?
Det er fokus i en rapport udarbejdet i samarbejde mellem SEGES Innovation og Aarhus Universitet. Rapporten er en del af projektet LANDMARK, der undersøger potentialet i at anvende den danske naturindikator – en model udviklet af Aarhus Universitet – til at beregne biodiversitetseffekten af konkrete indsatser på bedriftsniveau.
Formålet er at skabe et fagligt og teknisk grundlag for en kommende digital platform, hvor landmænd og rådgivere kan indrapportere tiltag og få beregnet den forventede effekt på biodiversiteten.
Dermed tages et vigtigt skridt mod at gøre naturindsatser målbare, sammenlignelige og anvendelige i driftsplanlægning og dokumentation.
Læs mere i artiklen: Sådan kan effekten af tiltag for øget biodiversitet opgøres
Denne drejebog giver en grundig og praktisk vejledning i, hvordan du kan genoprette og forvalte natur på arealer, der tidligere har været dyrket. Formålet er at skabe forståelse for hele genopretningsprocessen – fra de første overvejelser til den langsigtede forvaltning.
Drejebogen gennemgår trin for trin:
Materialet henvender sig til alle, der ønsker at bidrage til øget biodiversitet og robuste økosystemer gennem genopretning af tidligere landbrugsarealer.
Læs mere: Drejebog til genopretning og forvaltning af natur på tidligere landbrugsarealer
Emneord
