Feedback Form

  

Oprettet: 27-03-2003
Revideret: 24-04-2012

Instruktion for brug af NIT-apparat

IN 06-003
Revideret den 24. april 2012

Tilbage til oversigten



Generelt

NIT (Nær Infrarød Transmission) er en hurtig analyse, som kan analysere prøver af korn, ærter og raps for bl.a. vand, råprotein, vand, stivelse og HL-vægt afhængig af afgrøde. Se nedenstående tabel. NIT-apparaterne findes i mange grovvareforretninger, hvor de bruges til analyse af korn m.m. ved handel med de pågældende afgrøder. I Landsforsøgene anvendes kun NIT apparater, der er koblet op på et fælles netværk, dermed sikres at alle brugere anvender den samme kalibrering.

Fremgangsmåde

  • Prøven renses på prøverenser. Prøven vejes før og efter rensning til bestemmelse af renhed.
  • Tjek at printeren på NIT-apparatet er slået til, og at der sidder en papirstrimmel i.
  • Vælg afgrøde på display. Man kan bladre med pile tasterne. Vælges "hurtig - (kornart)" analyseres kun for vand. Denne hurtiganalyse må ikke anvendes i Landsforsøgene.
  • Hæld den rensede prøve op i tragten, prøvestørrelse ca. 500-700 g.
  • Tryk på analyseknappen på tastaturet (tast med rund pil), og målingen starter.
  • Apparatet beder nu om prøve ID og kunde ID. Indtast led nummer som prøve ID. Indtast forsøgsnummer + løbenummer som kunde ID. Tryk på tabulator tasten (tast med to pile) ned til OK og tryk på Enter tasten (tast med knækket pil).
  • NIT-apparatet scanner og printer analyseresultatet.
  • Tjek at alle ønskede værdier er på den printede papirstrimmel. Hæld aldrig prøven ud, før alle ønskede værdier er i hus.
  • Hvis der kommer en "outlier" på udprintningen betyder det, at apparatet ikke kunne foretage analysen. Prøv igen. Tjek eventuelt med personalet i grovvareforretningen om NIT-apparatet er renset for nyligt. Opstår der gentagne problemer med outliers, kontaktes Forsøgsafdeling Koldkærgård, og prøven sendes dertil.
  • Tast resultaterne i PC-Markforsøg umiddelbart efter at analysen er foretaget.

Øvrige muligheder

Man kan aktivere/deaktivere forskellige funktioner i den såkaldte "task bar" (opgavebjælke).
For at bruge Task bar trykkes på Task bar tasten (tast med cirkel og knækket streg) på tastaturet, når udstyret ikke analyserer.
For at flytte fra ikon til ikon trykkes på enten Pile-taster eller Tab-tasten.

Forklaring til ikoner:
Printer ikon - Aktiverer/deaktiverer printer funktion
Rumvægt ikon - Aktiverer/deaktiverer rumvægt enhedens funktion
Scan ikon - Aktiverer/deaktiverer at scan gemmes automatisk.
Resultat ikon - Ved aktivering gemmes resultater.
Flush ikon - Tømmer rester af korn eller frø ud af instrumentet.
Kontrast ikon - kan forbedre kontrasten i displayet (så tal/tekst ses tydeligt).
Menu ikon - Herved fremvises hovedmenuen.

For at aktivere/deaktivere eller udføre en funktion, tryk på Enter-tasten medens ikonet er fremhævet. Hvis en funktion fravælges, vil ikonet få et "X" (kryds) over.

Oversigt over analyseparametre i de enkelte afgrøder

Art Enhed
Vårbyg Protein (TS), vand, rumvægt, stivelse (i TS)
Vinterbyg Protein (TS), vand, rumvægt
HurtigBYG Vand
Hvede Protein (TS), vand, rumvægt, stivelse (i TS), Zeleny, Gluten 14
HurtigHVEDE Vand
Havre Vand, rumvægt
HurtigHAVRE Vand
Rug Vand, rumvægt
HurtigRUG Vand
Triticale Protein, vand, rumvægt
HurtigTRITCALE Vand
Ærter Vand
Vinterraps Olie, vand
Vårraps Olie, vand


 

   
Sidst bekræftet: 14-02-2018 Oprettet: 27-03-2003 Revideret: 24-04-2012

Forfatter

Planter & Miljø
Faglig leder

Karina Vincents Lohmann

AgroTech


Af samme forfatter

Opgavefordeling i forbindelse med Landsforsøgene
Nedenfor er listet medarbejdere i Teknologisk Institut, AgroTech og i SEGES, der primært arbejder med Landsforsøg. Det frem...
11.07.18
Oversigt over instruktioner og hjælpemidler
Oversigt over instruktioner og hjælpemidler
31.05.18