Feedback Form

  

Oprettet: 29-06-2018

Særligt salmonellabelastede kvægbesætninger får kontrolbesøg

Fødevarestyrelsen tjekker handlingsplaner i besætninger, hvor salmonellasaneringen ikke rykker.


I juli måned vil dyrlæger fra Fødevarestyrelsen besøge de mælkeleverende kvægbesætninger, der udgør en særlig smitterisiko for Salmonella Dublin. Det vil sige besætninger, der har været i niveau 2 eller 3 i mere end to år, og hvor kvartalsprøverne i 2018 har vist over 15 pct. positive kalve. Før besøget kontakter embedsdyrlægerne den enkelte landmand for at aftale et besøgstidspunkt, men også for at bede ham sende sin salmonellahandlingsplan. Målet med kontrollen er at tjekke, om handlingsplanen lever op til lovkravene, og om landmanden følger den. Fødevarestyrelsen anslår, at et besøg vil vare to - fem timer. Landmanden skal selv betale udgiften til besøget, som vil ligge i prislejet 7.000 - 16.000 kr. afhængig af besøgets længde.

”Hvis din bedrift er i niveau 2 eller 3, så husk at bringe din praktiserende dyrlæge på banen og få fulgt op på jeres handlingsplan og følg den,” lyder opfordringen fra kvægfagdyrlæge Betina Tvistholm, SEGES.

Husk også, at SEGES fortsat tilbyder et gratis rådgivningsbesøg til besætninger i niveau 2 eller 3 for at få andre øjne på salmonellasaneringen. Aftale kan træffes med konsulent Lene Trier på tlf. 8740 5237.

FAKTA

Salmonella-procenten ligger på 6,4 hos de mælkeleverende besætninger. Besætninger med mere end 360 køer har en højere forekomst af Salmonella Dublin. Hele 15,8 pct. af disse er i niveau 2. Blandt de økologiske mælkeleverende er 6,5 pct. i niveau 2.


Læs mere i artiklen:
Kvægbruger fik prioriteret handlingsplanen og kom i niveau 1

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2018.

Sidst bekræftet: 29-06-2018 Oprettet: 29-06-2018 Revideret: 29-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19

Læs også