Feedback Form

  

Oprettet: 29-06-2018

Kvægbruger fik prioriteret handlingsplanen og kom i niveau 1

Gratis salmonellarådgivning.


Vi fik valgt nogle ting ud i handlingsplanen, som vi ville sætte særligt fokus på,” fortæller Peder Jacobsen.

Peder Jacobsen havde kæmpet med Salmonella Dublin i besætningen i nogle år. Og selvfølgelig lå der også en handlingsplan – det skal der jo. Alligevel rykkede det ikke rigtigt.

“Vi var nok ikke så gode til at få håndhævet tiltagene i handlingsplanen. Der var så mange, at det var svært at overskue det hele – og så orker man ikke rigtigt,” fortæller han. Samtidig ville han rigtig gerne have besætningen fri.

”Jeg har hele tiden gerne villet ud af det. Det er jo træls ikke at kunne sælge dyr til hjemmemarkedet – og især er det psykisk hårdt ikke at kunne komme af med tyrekalvene,” fortæller han.

For at få skub i saneringen besluttede han derfor sammen med sin dyrlæge at få nye øjne på handlingsplanen og tog imod SEGES’ tilbud om gratis salmonellarådgivning.

”Det at få en snak med en fra SEGES var rigtigt godt. Vi fik valgt nogle ting ud i handlingsplanen, som vi ville sætte særligt fokus på,” forklarer han.

Fokuspunkterne var:

  • Kalvene tages fra koen straks efter fødslen. Peder Jacobsen er økolog og fik indhentet en dispensation.
  • God hygiejne i kælvningsboksen. ”Vi har fået langt mere fokus på kælvningsboksen og får bl.a. muget ud efter hver ko. Det var vi nok ikke så gode til før,” fortæller han.
  • God hygiejne i kalveboksene.

”Man kan jo ikke gøre mere, end man kan overskue. Men det skal være de rigtige ting, man gør. Derfor var det godt at få hjælp til at fokusere på det vigtigste. Og så er det utroligt rart, at vi har kunnet ringe til SEGES om stort og småt gennem hele processen,” fortæller Peder Jacobsen.

Hans besætning kom i status 1 den 29. januar.

Læs mere i artiklen:
Særligt salmonellabelastede kvægbesætninger får kontrolbesøg

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2018.

Sidst bekræftet: 29-06-2018 Oprettet: 29-06-2018 Revideret: 29-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Tesco forlanger parvis opstaldning af kalve
Den seneste forskning om opstaldning af kalve har fået supermarkedskæden Tesco til at forlange par- eller gruppevis opstald...
04.10.19
Nu ved jeg at køer har en megalang tunge
At køer selv går ind i en stor maskine og bliver malket var nyt for københavnerpigerne Nanna og Silja, der i forbindelse me...
04.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19
Et, to og tre hjerter til okse-, kalvekød og mejeriprodukter
Dyrevelfærdsmærket udvides til også at omfatte okse- kalvekød og mejeriprodukter. Ordningen forventes at træde i kraft 1. j...
20.09.19
Kvægnyt nr. 17 - 2019
Her taler vi allesammen dansk; Vand giver liv til naturen og bedriften; m.m.
20.09.19

Læs også