Find præsentationer fra Plantekongresserne
Plantekongressen er Nordens største om planteproduktion, natur, miljø og planlægning. Alle indlæg fra den årlige plantekongres gøres tilgængelige her på siden.
Til Plantekongres får du den nyeste viden inden for forskning, rådgivning og politik.
På grund af corona-situationen aflyses Plantekongres 2021, men den afløses af en række spændende faglige aktiviteter blandt andet gratis webinarer allerede fra efteråret 2020.
- Vi har besluttet ikke at afholde plantekongressen i januar – i hvert fald ikke sådan som vi kender den. Det siger direktør for plantesektoren Troels Toft, fra SEGES, som arrangerer kongressen i samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter.
Præsentationer og indlæg fra årets Plantekongresser
-
Video fra Årsmøde og præsentationer fra Planter i fokus 2021
Alle præsentationer vi må offentliggøre er lagt på
Tirsdag 12. januar 2021
Tema: Raps
Rapssygdomme
Ghita Cordsen Nielsen Præsentation
Thies Marten Heick PræsentationTema; Grovfoder
Dyrkning og ompløjning af kløvergræs
Torben Frandsen Præsentation
Jørgen Eriksen Præsentation kommer ikkeTema: Jord og CA
CA i praksis
Annette Vibeke Vestergaard Præsentation
Mads Lindemann PræsentationOnsdag 13. januar 2021
Tema: Økologi i marken
Bedre udnyttelse af husdyrgødning i økologien
Torkild Søndergaard Birkmose Præsentation
Sven Hermansen Præsentation
Tema: Vandmiljø
Klimatilpasning herunder afvandingsproblematikken
Rikke Krogshave Laursen / Stinna Susgaard Filsø Præsentation
EU´s fremtidige landbrugspolitik og mig!
Niels Lindberg Madsen Præsentation
Klaus Kaiser PræsentationTema: Planteværn
Fremtidens planteproduktion med / uden glyphosat
Carsten Fabricius Præsentation
Per Kudsk PræsentationTema: Digitalt jordbrug
Udbytte- og proteinprognoser via satellit
Mette Kramer Langgaard Præsentation
Rita Hørfarter Præsentation
Carsten Tilbæk Petersen PræsentationRegulering af N-tildeling fra satellit
Dr. Anastasia Volkova Præsentation
Leif Knudsen PræsentationTorsdag 14. januar 2021
Tema: Grøn omstilling
Græsprotein
Uffe Jørgensen Præsentation
Kristian Lundgaard-Karlshøj Præsentation
Plantebaserede fødevarer og potentialer/realiteter i græsprotein
Sabrina Ruzanski Præsentation
Troels Toft PræsentationTema: Planteværn
Nye planteværnsmidler
Morten Lind Præsentation
Jakob Skodborg Jensen PræsentationTema: Sædskifte/efterafgrøder
Efterafgrøder i praksis
Nanna Hellum Kristensen Præsentation
Henning Sjørslev Lyngvig Præsentation
Kulstoflagring – hvad virker?
Johannes Jensen Præsentation kommer ikke
Uffe Jørgensen PræsentationTema:KLima
Lavbundsjorder - Hvad er status, og hvad gør vi ved dem?
Mogens Humlekrog Greve Præsentation
Lars Elsgaard PræsentationTema. CO2 lagring i landbruget
Handel med CO2-certifikater på CA
Ida Boesen Præsentation
Jørgen E. Olesen Præsentation
Pyrolyse, jetfuel og biochar-spredning
Uffe Lykke Eriksen Præsentation
Cecilie S. Nielsen Præsentation
Annette V. Vestergaard PræsentationFredag 15. januar 2021
Tema:Natur
Naturtjek er vejen til overblik over din natur
Andrea Oddershede Præsentation
Ole Jakobsen PræsentationTema: Kornafgrøder
Kontrollér græsukrudtet
Helle Elander Præsentation
Poul Henning Petersen Præsentation
Sygdomme og deres bekæmpelse
Ghita Cordsen Nielsen Præsentation
Lise Nistrup Jørgensen PræsentationTema: Agrobiologi
Udnyttelse af jordens mikroorganismer til forbedret plantevækst
Mette Hauberg Nicolaisen Præsentation
Alexander Byth Carstens PræsentationTema: Gødskning
Husdyrgødning med analyser
Daniel Rosenkilde Damhus Præsentation
Peter Bach Nikolajsen Præsentation
Nyt fra gødningsforsøgene
Martin Nørregaard Hansen Præsentation
Kristian Furdal Nielsen Præsentation -
Natur og vandmiljø i fokus 2021
Tirsdag 20. april 2021
Fagligt grundoplæg – Vandmiljø
Fra ”Grøn Vækst” til i dag
Hvad nåede vi med kvælstof i 2021, og hvad er nået de seneste 10 år?
v/ Gitte Blicher-Mathiesen, seniorrådgiver, Aarhus UniversitetFagligt grundoplæg - natur
Hvilken effekt og værdi har det for biodiversiteten, at vi genforvilder naturen?
v/ Hans Henrik Bruun, lektor, Københavns Universitet
Nye naturpolitiske initiativer i Danmark og EU
v/ Heidi Buur Holbeck, naturchef, SEGESMålsætninger for fjordene
Det tidslige aspekt ift. miljøtilstanden. Sådan er det håndteret i forberedelserne til Vandmiljøplan3.
v/ Anders Erichsen, Senior Engineer, DHI-Group
N og P’s forskellige påvirkning af fjorde (N- og P-begrænsning) samt kommentarer til beregninger ift. tidslighed. Udgangspunkt i eksempler fra fjordrapporter.
v/ Flemming Gertz, chefkonsulent, SEGESVærdien af udlægning af ny natur
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene hurtigst muligt?
v/ Bettina Nygaard, seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Nuværende muligheder og begrænsninger for udtagning af landbrugsjord til natur
v/ Heidi Buur Holbeck, naturchef, SEGESTanker om hvordan et udledningsmål på 37.000 t N kan realiseres
Leif Knudsen, chefkonsulent, SEGES - Præsentation
Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet - PræsentationMetoder til måling af biodiversitet
1. Dansk Naturindikator (DNI)
Præsentation af et helt nyudviklet koncept, der viser naturpotentialet i hele Danmark
v/ Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, Aarhus Universitet (ingen præsentation)
2. Biodiversitetsvirkemidler på danske landbrugs- og skovrejsningsarealer
v/ Tommy Dalgaard, sektionsleder, Aarhus UniversitetTirsdag 27. april 2021
Grundoplæg for natur og vandmiljø
Ådale – hvordan bringes de i spil til gavn for klima, vandmiljø og natur?
v/ Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus UniversitetHvor meget kan retentionen øges ved vådområder og vådlægning af lavbundsjorde?
Hvad er gjort i det nuværende og det opdaterede retentionskort
v/ Anker Lajer Højberg, Chief consultant, Rambøll
Hvordan kan vådområder, minivådområder og vådlægning af lavbundsjorde bidrage til at øge retentionen, naturværdien og biodiversiteten?
v/ Carl Christian Hoffmann, seniorforsker, Aarhus UniversitetLokal vand- og naturplanlægning med fokus på helhedstænkning
Hvordan sikres en involverende planlægning, hvor der er fokus på inddragelse og samarbejde med lokale interessenter?
v/ Morten Graversgaard, postdoc, Aarhus UniversitetEksempler på den lokale landbrugsdrevne samarbejdsproces med udgangspunkt i foreninger og deres samarbejde med kommuner
v/ Maria Pilgaard, miljøpolitisk rådgiver, VelasMarine virkemidler som en del af løsningen
Potentialet i muslingeopdræt og erfaringer fra Venøsund
v/ Jens Kjerulf Petersen, direktør, DTU AquaVejle Fjords indsatser
v/ Projektleder, Klaus Balleby, Vejle KommunePotentialet for biodiversiteten ved udtagning af lavbundsjord
Hvad siger teorien om naturens udvikling? Hvad siger de første spæde erfaringer og kan indsatsen målrettes så lodsejerne vil være med?
v/ Winnie Heltborg, specialkonsulent, SEGES
Mine tanker bag at gå ind i et lavbundsprojekt, og mine forventninger til naturen i området.
v/ Henrik Bertelsen, Landmand -
Præsentationer fra plantekongressen i 2020
Årsberetning fra Årsmøde på Plantekongres 2020
Læs formand Torben Hansens og sektordirektør Troels Tofts årsberetning fra Årsmøde i Planteproduktion 2020.
Beretning: Dansk planteproduktion – vækst i en grønnere verden
Indlæg fra kongressen 2020
Tema: Agrobiologi
65. Plant biologicals – biostimulanter
Plantemikrobiomer påvirker plantevæksten
v. Mogens Nicolaisen, Professor, Aarhus Universitet
Interaktion mellem planter og insektpatogene svampe
v. Nicolai Vitt Meyling, Lektor, Københavns Universitet73. Rodvækst
Sammenhæng mellem rodvækst og udbytte i vinterhvedesorter
v. Kristian Thorup-Kristensen, Professor, Københavns Universitet
Optagelse af vand og næringsstoffer i Kernza fra mere end tre meters dybde
v. Dorte Bodin Dresbøll, Lektor, Københavns Universitet81. Nye teknikker giver afgrøder med øget udbytte
Ny forædlingsteknik giver afgrøder optimal vækst og udbytte
v. Henrik Brinch-Pedersen, Professor, Aarhus Universitet
Increased yield using the sunlight more efficient
v. Mathias Pribil, Lektor, Københavns UniversitetTema: Digitalt jordbrug – præcisions-jordbrug
37. “SMART control”
Kontrol af landbrugsaktivitet fra satellit – nu og i fremtiden
v. Peter Ritzau Eigaard, Enhedschef, Landbrugsstyrelsen
Kontrol af efterafgrøder og deres effektivitet via satellit – det må kunne gøres enklere…
v. Nanna Hellum Kristensen, Specialkonsulent, SEGES45. Positionsbestemt kali og fosfor
Nye muligheder for graduering af kali og fosfor til korn og kartofler ud fra jordprøver
v. Leif Knudsen, Chefkonsulent, SEGES
Optisk scannede jordprøver kan give ekstra oplysninger om jorden
v. Lea Staal, Konsulent, SEGES53. Præcis gylleudbringning
Nye tekniske muligheder for mere nøjagtig udbringning af husdyrgødning. Hvad kan man i dag, hvad kan man i morgen og hvor nøjagtigt er det?
v. Tavs Nyord, Seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Sådan anvendes de nye muligheder for mere nøjagtig gylleudbringning, og så meget kan du tjene på det
v. Jens Elbæk, afdelingschef, SEGES61. Status på positionsbestemt kvælstofgødskning
Sådan gør man! Optimering af kvælstoffordeling på basis af den seneste viden
v. Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES
Mine praktiske erfaringer med omfordeling af kvælstof
v. Rasmus Erik Eriksen, Landmand, Kalundborg69. Proteinindhold set fra satellit
Variation i proteinindholdet set fra satellit – se den i CropSat
v. Thomas Börjesson, Projektleder, Agrovast, Sverige
Brug proteinprocenten til at vurdere kvælstofgødskningen
v. Rita Hørfarter, Specialkonsulent, SEGES77. Miljøeffekten af bedre management
Evaluering af plantedække inden gødningsudbringning som et virkemiddel
v. Merete E. Styczen, Professor, Københavns Universitet
Betydning af overlap ved gødningsudbringning for udvaskningen
v. René Gislum, Lektor, Aarhus Universitet85. Tørkeindeks – når vand er vigtigere end næringsstoffer
Forbedret kortlægning af jordtype og rodzonekapacitet
v. Mogens Humlekrog Greve, Sektionsleder, Aarhus Universitet
Tørkeindeks baseret på satellitdata fra 2018 – baggrund og anvendelsesmuligheder
v. Leif Knudsen, Chefkonsulent, SEGESTema: Frøafgrøder
2. Mekanisk renholdelse af markfrø – sådan!
Resultater af to års forsøg med mekanisk renholdelse i markfrø
v. Bo Melander, Lektor, Aarhus Universitet
Dyrkning af frøgræs uden kemi
v. Robert Beck, Økologisk landmand, Als10. Plantebeskyttelse i spinat
Strategier til bekæmpelse af ukrudt og sygdomme i spinat
v. Peter Hartvig, Forsøgsleder, Aarhus Universitet
Mekanisk renholdelse i spinat til frø
v. Barthold Feidenhans‘l, Landskonsulent, SEGES18. Årsmøde i Frøsektionen-1
Formandens beretning
v. Troels Prior Larsen, Formand, Frøsektionen26. Årsmøde i Frøsektionen – del 2
Politiske mål, som frøavleren skal nå
v. Troels Prior Larsen, Formand, Frøsektionen
Droner, data og digitalisering i frøavlen
v. René Gislum, Lektor, Aarhus UniversitetTema: Grovfoder
5. Gødskning og kvælstofudvaskning i kløvergræs
Effekt af gylle og handelsgødning på udbytte og kløverandel i slætgræs
v. Torben S. Frandsen, Specialkonsulent, SEGES
Effekt af gylle og handelsgødning på kvælstoffiksering og -udvaskning
v. Jørgen Eriksen, Professor, Aarhus Universitet13. Økonomisk og bæredygtig majsdyrkning
Startgødning og dyrkningssystemer i majs
v. Martin Mikkelsen, Landskonsulent, SEGES
Sådan skal gylle placeres til majs – de første erfaringer fra GylleMajs-projektet
v. Peter Sørensen, Seniorforsker, Aarhus Universitet21. Fremtidige værktøjer til beslutningsstøtte i grovfoderproduktionen
Udnyttelse af satellitdata til bestemmelse af kløverandelen i kløvergræs og tørstofindholdet i majs
v. Peter Fogh, Konsulent, SEGES
Finsnitteren som et grovfoderlaboratorium
v. Niels Bastian Kristensen, Chefkonsulent, SEGES29. Miljø- og klimabelastning i forskellige grovfodersædskifter
Miljø- og klimabelastning for forskellige grovfodersædskifter i marken
v. Cecilie Skov Nielsen, Specialkonsulent, SEGES
Påvirkninger af forskellige grovfoderrationer for den samlede klimabelastning
v. Ole Aaes, Landskonsulent, SEGESTema: Højværdi-afgrøder
76. Sådan øger vi værdien
Mad med stamtavle er den nye sort
v. Chris Kjeldsen, Aarhus Universitet
Værdi gennem diversitet og bæredygtighed
v. Kristian Lundgaard-Karlshøj, Gårdejer, Ausumgaard84. Nytænkning i planteproduktionen
Hamp i stor skala – sådan har vi båret os ad
v. Anne Sophie Gamborg, Godsejer, Møllerup Gods
Sådan vil vi gøre dansk quinoa konkurrencedygtig
v. Lars Hvidtfeldt Formand, Avlerforeningen for quinoaTema: Jord, jordstruktur og C.A.
4. Kalknings effekt på jorden og P-tab
Svenske forsøg med kalkning: Betydning for etablering, næringsstofudnyttelse og udbytte
v. Jens Blomquist, Doctoral Scientist, SLU, Sverige12. Betydning af C.A. for kvælstofudnyttelse, jordfrugtbarhed og landmandens økonomi
Kvælstofudnyttelse i Conservation Agriculture – markforsøg
v. Tomke Susanne Wacker, Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet
Driftsøkonomiske effekter af forskellig dyrkningspraksis
v. Elisabeth Skadhauge, Økonomikonsulent, Agrovi20. Increasing soil-C by increasing use of nitrogen
Increasing soil-C by increasing use of nitrogen
v. Dr. John Kirkegaard, Chief Research Scientist, CSIRO Agriculture, Australien28. DEBAT af session 20: ”Increasing soil-C by increasing use of nitrogen”
Can we increase N-fertilization in order to increase C-storage in Denmark?
v. Jim Rasmussen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
Increasing soil-C by increasing use of nitrogen
v. Jørgen Evald, Bæredygtigt Landbrug
Some considerations in Danish systems…?
v. John Kirkegaard, CSIRO Agriculture
DEBATE: Increasing soil-C by increasing use of nitrogen
v. Leif Knudsen, SEGES og Kristoffer Piil, SEGES
Debat med
John Kirkegaard, CSIRO Agriculture, Jørgen Evald, Bæredygtigt Landbrug, Jim Rasmussen, Seniorforsker, Aarhus Universitet, Leif Knudsen, SEGES og Kristoffer Piil, SEGES36. Danske dyrkningserfaringer ved overgang til C.A.
Erfaringer med CA på min bedrift med bl.a. frøgræs i sædskiftet
v. Rasmus Bønløkke, Landmand, Djursland
Temperaturmåling på 14 danske C.A.-landmænd
v. Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, SEGES44. Nye dæk mindsker strukturskader
Nye dæk mindsker risikoen for strukturskader
v. Loraine ten Damme, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Sådan kan vi minimere jordbelastningen fra vores store markmaskiner – nu og her
v. Henning Sjørslev Lyngvig, Landskonsulent, SEGES52. Optimér anvendelsen af jorden
Sundt sædskifte giver sund jord og meget mere
v. Tommy Dalgaard, Professor, Aarhus Universitet
Optimér jorden på langt sigt med Soil Navigator
v. Christian Bugge Henriksen, Lektor, Københavns Universitet68. Omfang og betydning af erosion i Danmark
Kortlægning af vanderosion i Danmark og hvad kan det bruges til
v. Goswin Heckrath, Lektor, Aarhus Universitet
Minimering af erosion i praksis
v. Hans Henrik Petersen, rådgiver og projektchef, FRDKTema: Klima
7. Veje til et klimaneutralt landbrug-1
Landbrug & Fødevarers vision om klimaneutralitet
v. Niels Peter Nørring, Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer
Handlemuligheder lige nu og på lidt længere sigt i planteproduktionen
v. Jens Elbæk, Afdelingschef, SEGES
Udfordringens størrelse – kan det lade sig gøre?
v. Jørgen E. Olesen, Professor, Aarhus Universitet15. Veje til et klimaneutralt landbrug-2
Paneldebat efter session 7
v. Marie Trydeman Knudsen Seniorforsker, Aarhus Universitet samt Klimarådet, Michael Minter, Programleder, CONCITO, Niels Peter Nørring, Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer, Jens Elbæk, Afdelingschef, SEGES, Jørgen E. Olesen. Professor, Aarhus Universitet23. Biochar til sikker kulstoflagring i jorden
Pyrolyse – råvarer til pyrolyse og SkyClean-konceptet
v. Tobias Pape Thomsen, Adjunkt, Roskilde Universitet
Biochar – potentialer og effekter på kulstoflagring og drivhusgasser
v. Sander Bruun, Lektor, Københavns Universitet39. Udtagning af lavbundsjorde som klimavirkemiddel
Udfordringer og barrierer for realisering af lavbundsprojekter
v. Stinna Susgaard Filsø, Projektkonsulent, SEGES
Veje frem – mulige afværgeforanstaltninger mod fosfortab
v. Charlotte Kjærgaard, Chefforsker, SEGES47. Anvendelse af halm – nu og i fremtiden
Nuværende halmanvendelse og halmpotentiale til energiproduktion og andre formål
v. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef, SEGES
Potentiale og fordele ved halm til biogas
v. Henrik Wenzel, Professor, Syddansk Universitet55. Kulstoflagring i landbrugsjord
Udviklingen i jordens kulstofindhold i Kvadratnettet
v. Lars Elsgaard, Lektor, Aarhus Universitet
Landmænds opfattelser af kulstoflagring i jord
v. Jørgen E. Olesen, Professor, Aarhus UniversitetTema: Korn og bælgsæd
1. Nyt om gulrust i hvede
Nyt om gulrust i hvede
v. Mogens Hovmøller, Professor, Aarhus Universitet
DNA genotypning giver hurtigere varsling for nye rustracer
v. Annemarie Fejer Justesen, Seniorforsker, Aarhus Universitet9. Nye svampemidler skal bruges med omtanke
De nye midlers effekt og resistensrisiko
v. Lise Nistrup Jørgensen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
Strategi for praktisk anvendelse af nye svampemidler
v. Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, SEGES17. Afgrødeforsikringer – muligheder og dækning
Pilotprojekt med forsikring mod lejesæd
v. Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent, SEGES
Afgrødeforsikringer mod voldsomme vejrhændelser
v. Preben Rasmussen, Landbrugschef, Topdanmark25. Fosfortildeling til vintersæd om efteråret
Erfaringer fra mere end 50 landsforsøg med efterårsgødskning af vintersæd
v. Camilla Lemming, Specialkonsulent, SEGES
Efterårsgødskning i relation til fosforlofter, og muligheder for tilpasning
v. Kristian Furdal Nielsen, Landskonsulent, SEGES33. Nye svampemidler skal bruges med omtanke
De nye midlers effekt og resistensrisiko
v. Lise Nistrup Jørgensen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
Strategi for praktisk anvendelse af nye svampemidler
v. Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, SEGES41. Ny sygdomsresistens i hvede
Status for udvikling af mlo-baseret genetisk resistens i hvede overfor meldug
v. Per L. Gregersen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
MULTIRES – hvedesorter med resistens mod flere svampesygdomme
v. Jeppe Raitan Andersen, Leder af hvedeforædling, Nordic Seed A/S49. Nye resultater med gødskning af korn
Nye resultater af landsforsøg med husdyrgødning
v. Martin Nørregaard Hansen, Landskonsulent, SEGES
Nye resultater af landsforsøg med handelsgødning
v. Kristian Furdal Nielsen, Landskonsulent, SEGES57. Sortsblandinger i kornafgrøder
Forlæng levetiden for sorter og fungicider med sortsblandinger
v. Rose Kristoffersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Sortsblandinger i praksis
v. Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent, SEGESTema: Kryds og tværs
8. Danmarks største jordreform på vej
Multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup sø
v. Christian Frigaard Nielsen, Største jordbruger ved Glenstrup
Mulighederne i multifunktionel jordfordeling
v. Thor Gunnar Kofoed, Viceformand, Landbrug & Fødevarer31. Yes – mit arbejde giver mening
Yes – mit arbejde giver mening
v. Helen Eriksen, Erhvervspsykolog, Aarhus34. Plantebølgen ruller
Det fortæller analyserne om plantebaseret kost
v. Lars Aarup, Analysechef, Coop Danmark
Hvad spiser fremtidens forbrugere?
v. Søren Ejlersen, Medstifter af Aarstiderne samt Haver til Maver42. Perspektiver i EU’s landbrugspolitik 2021-27
Indhold og betydning for dansk landbrug
v. Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer
Fremtiden for dansk planteproduktion, Bag om debatten i EU
v. Asger Christensen, landmand, medlem af Europa-Parlamentet60. Plantefars og flyskam – er det en døgnflue?
Plantefars og flyskam – er det en døgnflue?
v. Rulle Grabow, Kriserådgiver og kommentator, Grabow Kommunikation82. Den effektive rådgivers DNA
Den effektive rådgivers DNA
v. Helle Petersen, Kommunikationsforsker og -rådgiverTema: Markteknik og jordbearbejdning
78. Alternativer til udbringning af gylle med slæbeslanger
Effekter på ammoniak- og lugtemission ved alternativer til slæbeslangeudbringning af gylle
v. Johanna Maria Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Korrekt gylleudbringning med slæbeslanger og alternative udbringningsmetoder
v. Søren Mejlstrup Jensen, Udviklingschef, Samson Agro86. Succes med maskinfællesskab – sådan!
Maskinfællesskaber – her giver det god mening
v. Søren Geert-Jørgensen, Maskinkonsulent, VKST
Maskinfællesskab – sådan gør vi!
v. Ole Larsen, Gårdejer, SkanderborgTema: Natur
16. Naturspørgsmål til og fra professoren
Få testet din viden om natur, få aflivet myter, og bliv klogere på, hvad der virker for naturen og hvorfor
v. Hans Henrik Bruun, Lektor, Københavns Universitet24. Få flere fugle på din bedrift
Sammen om at hjælpe viben – konkrete anbefalinger til, hvad du kan gøre
v. Anne Erland Eskildsen, Specialkonsulent, SEGES
Fuglevenlig forvaltning af skov og eng
v. Anders Horsten, Biolog, Dansk Ornitologisk Forening32. Fra ord til handling: Landmænd i front for naturen
Små tiltag til gavn for bedriftens natur
v. Christian Madsen, Landmand, Aalborg
Ny forretningsvej via naturpleje
v. Rasmus Skau, Landmand, Haderslev
Fra agerjord til klokkeensian og blåfugle
v. Inger Marie Kirketerp Scavenius, Projektleder, Klintholm Gods40. Biodiversitet i et nyt årti
Mål for biodiversitet – fokus på de synlige indikatorer
v. Camilla Fløjgaard, Forsker, Aarhus Universitet48. Fra agerjord til natur
Ny natur – sådan gør du!
v. Andrea Oddershede, Specialkonsulent, SEGES
Fra tanke til handling: Vejen fra landbrugsjord til ny natur
v. Peter Hindbo, Landmand, Jordrup56. Naturen i krat og skov
Naturværdier i skov og krat
v. Thor Hjarsen, Seniorbiolog, WWF Verdensnaturfonden
Så nemt kan du fremme biodiversiteten i hegn, remise, skov og krat
v. Kristian Graubæk, Skovløber, NaturstyrelsenTema: Planteavls-økonomi
38. Udfordringer ved generationsskifte
Skattemæssige overvejelser ved et generationsskifte
v. Jane Karlskov Bille, Senior Tax Manager, SEGES
Forskellige modeller for et genrationsskifte
v. Morten Haahr Jensen, Specialkonsulent, SEGES46. Jordpriser og finansiering
Sådan fastsættes prisen på jord
v. Mogens Olesen Damm, Salg & Vurdering, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Nye former for kapitalfremskaffelse for planteavlsbrug
v. Kenneth Kjeldgaard, Specialkonsulent, SEGES54. Økonomien i ukurante marker og naturindsatser
Økonomi ved udtagning af kiler og striber samt fra marker med skæve vinkler
v. Michael Højholdt, Landskonsulent, SEGES
Vores erfaringer med optimering af dyrkningsarealet til markarbejdet
v. Martin Mogensen, Landmand, Gedved
Praktiske erfaringer med udtagning af kiler i marken til gavn for bundlinjen og naturen
v. Jacob Nørgaard Larsen, Vildtforvalter, Julianelyst Gods62. Dashboard og eOverblik giver overblik over din produktions- og økonomistyring
Dashboard og eOverblik har åbnet op for et hurtigt og tidstro overblik over bedriftens produktion og økonomi
v. Morten Langgaard, Product Portfolio Manager, SEGES
Sådan har Dashboard og eOverblik givet mig et bedre overblik over min bedrifts produktion og økonomi
v. Thor Gunnar Kofoed, Viceformand, Landbrug & Fødevarer70. Sådan afstemmer du maskinkapaciteten i marken
Afstem din maskinkapacitet med arbejdsopgaverne i marken
v. Kurt S. Mortensen, Teknik- og energirådgiver, Byggeri & Teknik I/S
Mine erfaringer med ledelse og afstemning af kapacitet og behov
v. Preben Lauridsen, Økologisk landmandTema: Planteværns-midler
64. Pesticider og grundvand: en farlig cocktail?
Regulering og risikovurdering af pesticider i grundvand
v. Nina Cedergreen, Professor, Københavns Universitet
Det gør vi fremadrettet ved fund af pesticider i grundvandet
v. Lea F. Hansen, Kontorchef, Miljøstyrelsen og Maria Sommer Holtze, Kontorchef, Miljø- og Fødevareministeriet72. Pesticider – bliv klædt på til dialog
”Pesticider – bliv klædt på til dialog” med inddragelse af publikum
v. Niels Bjerre, Agricultural Affairs Management, Bayer og Tanja Andersen, Direktør, Dansk Planteværn80. Rettidig sprøjtning skåner vandmiljøet
Effekten af vejr og jordforhold på pesticidudvaskningen
v. Maja Holbak, Ph.d.-studerende, Københavns Universitet
Vælg det optimale sprøjtetidspunkt
v. Jeanne Vuaille, Ph.d.-studerende, Københavns Universitet88. Nye planteværnsmidler
Lumiposa – erfaringer og forsøgsresultater med nyt insektbejdsemiddel til vinterraps
v. Rolf Snekkerup, Category Marketing Manager, Corteva
Balaya(R) – innovativt svampemiddel til korn baseret på det nye aktivstof Revysol(R)
v. Jakob Skodborg Jensen, Agronomy manager, BASF
Cossack Star – nyt ukrudtsmiddel med bredere effekt mod græsukrudt.
v. Søren Lykkegaard Hansen, Business Support Manager, BayerTema: Raps
50. The development of oilseed rape from seed to harvest
Winter oilseed rape – the critical growth stages, and how we may influence them during growth
v. Sarah Kendall, Dr. Senior Research Scientist, ADAS, UK58. Få styr på ukrudtet i rapsen
Få styr på ukrudtet i rapsen i forskellige dyrkningssystemer
v. Susanne Frydendal Nielsen, Planterådgiver, SAGRO
Bekæmpelse af ukrudt i vinterraps er vigtig for hele sædskiftet
v. Carsten Fabricius, Afdelingsleder, SEGES66. Nyttedyr og håndtering af sygdomme i raps
Sikker skadedyrsbekæmpelse i vinterraps
v. Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, SEGES
Sikker svampebekæmpelse i vinterraps
Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, SEGES74. Optimér kvælstofstrategien i raps
Sådan justeres kvælstofstrategien i raps
v. Karen Linddal Pedersen, Chefkonsulent, Patriotisk Selskab
Sådan gradueres kvælstofgødskningen i vinterraps ud fra NDVI eller andre målinger i marken
v. Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGESTema: Sædskifte og efterafgrøder
63. Omsætning og effekt af fosfor
Efterafgrøders fosforoptagelse og frigivelse til hovedafgrøden
v. Julie Therese Christensen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet og Veronika Hansen, Postdoc, Københavns Universitet
Mobilisering af jordens fosfor ved hjælp af efterafgrøder
v. Veronika Hansen, Postdoc, Københavns Universitet71. Etablering af efterafgrøder i forskellige egne
Erfaringer med efterafgrøder fra nord
v. Bent Jensen, Planteavlskonsulent, AgriNord
Erfaringer med efterafgrøder fra syd
v. Kristian Bang Davidsen, Planteavlskonsulent, VKST
Erfaringer med efterafgrøder fra vest
v. Niels Holmgaard, Planterådgiver, SAGRO79. Eftervirkninger af bælgplanter og fast husdyrgødning
Eftervirkning og udvaskningsrisiko ved efterafgrøder med og uden bælgplanter
v. Nanna Hellum Kristensen, Specialkonsulent, SEGES
Fast husdyrgødning og efterafgrøder i sædskiftet – eftervirkning og udvaskning
v. Betina Nørgaard Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet87. Tilpasninger til målrettet regulering
Muligheder for økonomisk tilpasning
v. Søren Kolind Hvid, Landskonsulent, SEGES
Praktisk tilpasning til flere efterafgrøder
v. Hanne Pontoppidan, Planteavlskonsulent, CentroviceTema: Vanding og dræning
3. Vand til markvanding
Sådan forvalter vi vand til markvanding i Holstebro Kommune
v. Lise Kristensen, Geolog, Holstebro Kommune
Erfaringer med opmagasinering af drænvand til markvanding på Brattingsborg
v. Kasper Hellemann Henricksen, Godsinspektør, Brattingsborg11. Behov for bedre afvanding?
Det kan jordbunden fortælle om behovet for bedre afvanding
v. Casper Szilas, Ejer, GPS Agro
Afvanding ved pumpning – økonomi og lovgivning
v. Preben Clausen, Dræningsmester, DAN DrænTema: Vandmiljø
19. Vandløbstyper og grødeskæring
Perspektiverne ved en ny typeinddeling af danske vandløb
v. Esben Astrup Kristensen, Teamleder, EnviDan og Jane Rosenstand Laugesen, Projektleder, EnviDan
Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb
v. Jannik Seslef, Projektleder, Assens Kommune27. Vandløbs fosforfølsomhed og optimeret fosforstrategi
Vandløbs fosforfølsomhed baseret på undersøgelse af algebelægninger i vandløb
v. Annette Baattrup-Pedersen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
”Value for money” – ny fosforvirkemiddel strategi
v. Charlotte Kjærgaard, chefforsker, SEGES35. Tilstande i fjorde og marine virkemidler
Udvikling i miljøtilstand i tre danske fjorde
v. Flemming Gertz, Chefkonsulent, SEGES
Marine virkemidler: status for ålegræsudplantning og sandcapping
v. Troels Lange, Ph.d.-studerende, Syddansk Universitet43. Grundvand og boringsnære beskyttelsesområder
Tanker om erstatning og samarbejde mellem vandforsyning, kommune og landmand
v. Brian H. Jacobsen, Lektor, Københavns Universitet
Mit syn på fremgangsmåden ved beskyttelsen
v. Jesper Arnth Jensen landmand, Vittarpgård51. Kvælstoftab i år 1900
Landbrugets tab af kvælstof fra marker år 1900
v. Jørgen Eriksen, Professor, Aarhus Universitet
Samlet opgørelse af N-udledningen til kystvande år 1900 – beregnet med DK-modellen
v. Anker Lajer Højberg, Seniorforsker, GEUS59. Fosfortab til kystvande i år 1900
Punktbelastninger med fosfor år 1900
v. Martin Rygaard, Lektor, DTU Miljø
Samlet opgørelse af fosforudledningen år 1900
v. Hans Estrup Andersen, Seniorforsker, Aarhus Universitet67. Vådområder og minivådområder
Status for den kollektive kvælstofindsats
v. Bettina Helle Jensen, kontorchef, Miljøstyrelsen og Mette Hyldebrandt-Larsen, Landbrugsstyrelsen
Sådan har jeg oplevet det på bedriften
v. Peter Hindbo, Landmand, Jordrup75. Nyt kvælstofvirkemiddelkatalog
Seneste nyt om kvælstofvirkemidler på dyrkningsfladen med specielt fokus på virkemidler i relation til husdyrgødning
v. Peter Sørensen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
Seneste nyt om kvælstofvirkemidler uden for dyrkningsfladen
v. Brian Kronvang, Forskningsprofessor, Aarhus Universitet83. Marginaludvaskning og N-les5
Ændringer i udvaskningsmodellen N-Les5 i forhold til den tidligere anvendte model
v. Christen Duus Børgesen, Seniorforsker, Aarhus Universitet
N-les5 sammenlignet med den målte udvaskning i LOOP-oplandene, og hvordan udviklingen har været
v. Gitte Blicher-Mathiesen, Seniorrådgiver, Aarhus UniversitetTema: Økologi i marken
6. Handel med økologiske afgrøder
Prisdannelse på økologiske salgsafgrøder
v. John Jensen, Chefanalytiker, AgroMarkets
Balancen mellem produktion og forbrug af økologisk korn
v. Steffen Blume, Økologichef, DLG14. Nyt fra de økologiske landsforsøg
Recirkulerede næringsstoffer til økologiske afgrøder
v. Casper Laursen, Konsulent, SEGES
Undersåede efterafgrøder i konkurrencestærke afgrøder
v. Lars Egelund Olsen, Specialkonsulent, SEGES22. Få succes med økologisk vinterraps
Nyttedyr udbragt med droner
v. Christian Vanggaard, Farm Application Specialist, FaunaPhotonics
Resultater fra 100 økologiske vinterrapsmarker
v. Sven Hermansen, Chefkonsulent, SEGES30. Få helt styr på rod-ukrudt og frøukrudt
Radrenseres effekt på rodukrudt
v. Bo Melander, Lektor, Aarhus Universitet
Flere muligheder med digital ukrudtsgenkendelse
v. Rasmus Nyholm Jørgensen, Seniorforsker, Aarhus Universitet -
Præsentationer fra plantekongressen i 2019
Tema: Agrobiologi
73. DNA, som et ”værktøj” i planteavl
DNA som værktøj til at bestemme mikroorganismer i jorden
v. Lars Hestbjerg Hansen, Professor, AU
Med præcisionsforædling kan man få nye specifikke egenskaber
v. Michael Palmgren, Professor, KU81. Biologisk insektbekæmpelse
Insekter – til forebyggelse og bekæmpelse
v. Lene Sigsgaard, Lektor, KU
Mikroorganismer – til forebyggelse og bekæmpelse
v. Jørgen Eilenberg, Professor, KUTema: Bioøkonomi
40. Biogasproduktion og regionalt fosforoverskud
Udviklingen af biogasbranchen
v. Bruno Sander, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Er biogasanlæg en del af problemet eller løsningen på regionalt fosforoverskud?
v. Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES48. Grøn bioraffinering som løsning på vandmiljøudfordringen?
Nye afgrøder i Limfjordsoplandet kan opfylde vandplanerne
v. Uffe Jørgensen, Seniorforsker, AU
Grøn Bioraffinering – fra miljøudfordring til forretningseventyr
v. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef, SEGESTema: Digitalt jordbrug
45. Positionsbestemt gødskning
Sensorgødskning i vinterhvede – sådan gør du og sådan bliver effekten på udbytte og miljø
v. Mette Langgaard Jensen, Konsulent, SEGES
Så meget varierer kvælstofomsætningen i jorden, og sådan bruges det til positionsbestemt gødskning
v. Jacob Gleerup Gyldengren, Ph.d. studerende, AU53. Droner og gødningsspredere
Future Cropping - dronebilleder give vigtige information i hele vækstsæsonen
v. Jesper Rasmussen, Lektor, KU
Så præcis er teknikken på gødningsspredere
v. Krister Person, Seniorspecialist, Teknologisk Institut61. Positionsbestemt sprøjtning
Partnerskabet præcisionssprøjtning
v. Anita Fjelsted, Specialkonsulent, Miljøstyrelsen
Kombinerede ”on/off” og graduerede tildelingskort for positionsbestemt plantebeskyttelse
v. Rita Hørfarter, Konsulent, SEGES69. Præcisions jordbearbejdning
Udvaskningsrisiko af pesticider med forskellig jordbearbejdning
v. Carsten Tilbæk Petersen, Lektor, KU
Stedspecifik jordbearbejdningsintensitet
v. Søren Kirkegaard Nielsen, R&D specialist, AGROINTELLI77. Det digitale landbrug
Erfaringer med Landbrugsstyrelsens ordning omkring præcisionsjordbrug
v. Tobias Baden, Fuldmægtig, Landbrugsstyrelsen
Mine erfaringer med ordningen
v. Kasper Thing Andreasen, Landmand, Damsgården85. Possibilities with satellite images
Use of the Sentinel-1 and -2 satellites for crop type mapping, actual biomass, leaf area index and yield estimations in Germany
v. Holger Lilienthal, Dr., Julius Kühn-Institut, GermanyTema: Conservation Agriculture
4. Regenerative and resilient farming systems
It matters how you farm - both locally and globally
v. Sarah Singla, Farmer, France12. På vej mod conservation agriculture
Udviklingen i udbytter og frugtbarhed i de langvarige jordbearbejdningsforsøg
v. Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, SEGES
Nytænkning og fokus på den gode jord, på maskinparken og på mit dieselforbrug
v. Riber H. Anthonsen, Landmand, Djursland20. DEBAT: Conservation Agriculture peger ind i fremtiden
Jorden som udgangspunkt for et velfungerende og bæredygtigt produktionsapparat
v. Søren Ilsøe, Landmand og næstformand i FRDK28. Giv jorden fred
Øget biologisk aktivitet i marken afløser behov for sprøjtning mod sygdomme og skadedyr
v. Tina Houlborg, Akademisk medarbejder, AU og Stine Slotsbo, Specialkonsulent, AU
Ingen skadedyrbekæmpelse på mit CA-landbrug
v. Søren Christensen, Landmand, JerslevTema: Efterafgrøder
31. IPM og sædskifte
IPM-tiltag er effektive - men vanskelige at få gennemført
v. Poul Henning Petersen, Landskonsulent, SEGES
Bekæmp græsukrudt med de rigtige metoder
v. Mads Munkegaard, Planteavlskonsulent, Centrovice54. Satellitbestemmelse af kvælstofeftervirkning af efterafgrøder
Fastsættelse af gødningsværdi af efterafgrøder på baggrund af satellitmålinger
v. Leif Knudsen, Chefkonsulent, SEGES
Predicting mineralisation and leaching from catch crops
v. Iris Vogeler, Seniorforsker, AU62. Såtidspunkt for efterafgrøder
Såtidspunkt for efterafgrøder
v. Jørn Nygaard Sørensen, Seniorforsker, AU
Erhvervets ønsker til fleksibilitet i forhold til etablering af efterafgrøder
v. Nikolaj Ludvigsen, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer70. Efterafgrøder i praksis
Sådan anvender du efterafgrødeblandinger på lerjord
v. Erik Sandal, Chefkonsulent, LMO
Sådan anvender du efterafgrødeblandinger på sandjord
v. Søren Søndergaard, Planterådgiver, Vestjysk78. Sædskiftetilpasning til efterafgrøder og alternativer
Efterårsbevoksningens betydning for udvaskningen
v. Ingrid Kaag Thomsen, Seniorforsker, AU
Praktiske og økonomiske udfordringer ved efterafgrøder og alternativer
v. Marianne Haugaard-Christensen, Seniorkonsulent, SEGESTema: Frøavl
6. Status på præcisionsjordbrug og vækstregulering i markfrø
Optimal vækstregulering i markfrø kræver de rigtige informationer
v. Birte Boelt, Seniorforsker, AU
Optimér din strategi for vækstregulering
v. Barthold Feidenhans’l, Landskonsulent, SEGES14. Sådan bevarer vi førerpladsen i frøavl
Status på bekæmpelses- midlerne til frøavl i EU og DK
v. Søren Thorndal Jørgensen Chefkonsulent, L&F
Sådan sikres frøudbyttepotentialet i nye græssorter
v. Niels Roulund, Planteforædler, DLF Seeds & Science22. Årsmøde i Frøsektionen
Formandens beretning
v. Thor Gunnar Kofoed, Formand, Landmand30. Afskedsreception for Thor Gunnar Kofoed
Tema: Grovfoder
5. Toptrimmet græsproduktion
Nyt om dyrkning af kløvergræs
v. Torben S. Frandsen, Specialkonsulent, SEGES
Screening af græssorters tørketolerance
v. Christian Sig Jensen, Head of Biotech and Turf Research, Europe, DLF13. Optimeret dyrkning af majs
Nyt om dyrkning af majs
v. Martin Mikkelsen, Landskonsulent, SEGES
Frygt hanespore – for det gør vi!
v. Poul Henning Petersen, Landskonsulent, SEGES21. Gødskning af kløvergræs
Metoder til bestemmelse af bælgplanteandelen i kløvergræs
v. Kim Arild Steen, R&D Manager Machine Vision, AgroIntelli
Sådan bruger du bælgplanteandelen aktivt i gødningsplanlægningen
v. Bent Halkjær Hedegaard, Afdelingsleder, Planteavl, LMO29. Placement of slurry for maize
Experiences with the placement of slurry for maize in Niedersachsen
v. Karl-Gerd Harms, Advisor, Landwirtschaftskammer Niedersachsen, Germany37. Optimering af grovfodersædskifter
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
v. Henrik Vestergaard Poulsen, Konsulent, SEGES
Økonomi i grovfodersædskifter
v. Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGESTema: Højværdiafgrøder
3. Højværdiafgrøder i praksis
Bulkvareproduktion er ikke mig
v. Hans Jørgensen, Landmand, Egens
Vi vil være fleksible, innovative og friske
v. Axel Månsson, Direktør, Månsson11. Kurs mod højværdiafgrøder
Vejen til større dansk produktion af højværdiafgrøder
v. Troels Toft, Sektordirektør, SEGES
Fra råvare til avancerede produkter
v. Nicolai Hansen, Adm. Direktør, KMCTema: Jord
68. Kulstofopbygning og jordforbedring
Betydning af kulstofindhold for jordens funktion
v. Johannes Lund Jensen, Ph.d. studerende, AU
Virkemidler til at øge jordens kulstoflager og betydningen for udbyttet
v. Sander Bruun, Lektor, KU84. Praktisk vurdering af jord
Simple metoder til vurdering af jord - ”hurtigt, nemt og billigt”
V. Lars Munkholm, Seniorforsker, AU
Hvordan ændres jorden ved forskellige dyrkningssystemer?
v. Erik Sandal, Chefkonsulent, LMOTema: Klima
2. Hvordan håndterer vi et vådere vinterklima?
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
v. Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, GEUS
Kan vi løse problemet med bedre dræning?
v. Stinna Susgaard Filsø, Konsulent, SEGES og Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, SEGES10. Reduce nitrous oxide by selecting fertilizer type
Experiences from UK on documenting nitrous oxide from different fertilizers
V. Rachel Thorman, Senior scientist, ADAS
Effects of fertiliser type and crop rotation on nitrous oxide emissions from soil
v. Søren O. Petersen, Seniorforsker, AU18. Klimaændringer og tørke
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
v. Jørgen E. Olesen, Professor, AU
Afgrøder, sorter og dyrkningssystemer med større tørketolerance
v. Kristian Thorup-Kristensen, Professor, KUTema: Korn og bælgsæd
1. Gødskning af korn
Resultater af landsforsøg med husdyrgødning
v. Martin Nørregaard Hansen, Landskonsulent, SEGES
Resultater af landsforsøg med handelsgødning
v. Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES9. Bestem N-behovet bedre
Beregning af kvælstofbehovet ud fra forhistorie, jordtype mv.
v. Jens Erik Ørum, Seniorrådgiver, KU
Improved precision of nitrogen fertilization in winter wheat in Sweden
v. Erik Jönsson, Forsøgsleder, Hushallningsselskapet, Sverige17. Vækstregulering i korn
Vurdering af behovet for vækstregulering i korn
v. Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent, SEGES
Optimal kvælstofgødskningsstrategi i korn uden lejesæd
v. Leif Knudsen, Chefkonsulent, SEGES25. Bekæmpelse af skadegørere i korn
Aktuelt om bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn
v. Ghita C. Nielsen, Landskonsulent, SEGES
Nyt om Septoria - nye midler og resistens
v. Thies Marten Heick, Postdoc, AU33. Kvalitet i hvede
Effekt af behandlingsstrategi på kornkvalitet i hvede
v. Niels Matzen, Akademisk medarbejder, AU
Betydning af kvalitetsparametre i sortsforædlingen
v. Jeppe Reitan Andersen, Leder af hvedeforædling, Nordic Seed41. Synergi mellem kornsort og foderenzymer
Faktorer i korn der fremmer eller hæmmer værdien som foder
v. Henrik Brinch-Pedersen, Professor, AU
Er foderkorn bare foderkorn, eller spiller sortsvalget ind?
v. Anders Katholm, Faglig chef fjerkræ, DLG49. Dyrkning af hestebønner
Økonomien i hestebønnedyrkning i 2018
v. Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES
Hestebønner til kvæg
v. Betina Amdisen Røyen, Seniorkonsulent, SEGES57. Ukrudtsbekæmpelse i korn
Ukrudtsbekæmpelse i korn - resultater af forsøg fra ind- og udland
V. Jens Erik Jensen, Landskonsulent, SEGES
Undgå opformering af græsukrudt
v. Mette Sønderskov, Akademisk medarbejder, AU65. Valg af vinterhvedesort
Specifikke sortsegenskaber af vinterhvedesorter med betydning for dyrkningen
v. Lars Bonde Eriksen, Landskonsulent, SEGES
Rodvækst og tørketolerance i sorter af vinterhvede
v. Simon Fiil Svane, Ph.d. stipendiat, KUTema: Kryds og tværs
23. Disruption – når teknologi ændrer samfund
Disruption – når teknologi ændrer samfund
v. Lone Thier, Disruptionekspert og virksomhedsrådgiver26. Rejs dig og kom stærkere igen
Rejs dig og kom stærkere igen
v. Finn Nørbygaard, Komiker, skuespiller og psykoterapeut38. Er der en vej mellem økologi og konventionel dyrkning?
Faglige argumenter for en mellemvej
v. Margrethe Askegaard, Ecoviden
Er der et marked for en ”mellemvare”?
v. Thomas Roland, Afdelingschef for ansvarlighed, Coop Danmark46. Hvad skal vi leve af - nu og i fremtiden?
Paneldiskussion og debat
v. Marie-Louise Boisen Lendal, Den Fødevarepolitiske Tænketank, FREJ
Paneldiskussion og debat
v. Henning Otte Hansen, Seniorrådgiver, IFRO
Paneldiskussion og debat
v. Jakob Lave, Udviklingschef, Kompetencer & Vækst, Future Farming, SEGES82. Er kød på vej i skammekrogen?
Er kød på vej i skammekrogen?
v. Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker86. Frø er noget man sætter i banken
Hvad er værdien af genetisk mangfoldighed i jordbruget?
v. Birte Boelt, Seniorforsker, AU
De gamle kartoffel-gener bevares og anvendes i Peru
v. Lars Bødker, Landskonsulent, SEGESTema: Markteknik
34. Bredde og stabilitet i sprøjtebomme
Sådan testede vi, og det fandt vi ud af
v. Torben Nørremark, Specialist, Teknologisk Institut
Bomstabilitetens betydning for sprøjtearbejdet
v. Kasper Stougård, Konsulent, SEGES42. Træf det rette maskinvalg
Sådan tester vi nu landbrugsmaskiner!
v. Mette Walter, Sektionsleder, Teknologisk Institut
Stil krav, før du handler
v. Christian Rabølle, Konsulent, VKSTTema: Miljø
19. Erfaringer og facts om virkemidler
Intelligente bufferzoner
v. Brian Kronvang, Forskningsprofessor, AU
Vådområder
v. Carl Christian Hoffmann, Seniorforsker, AU
Matrice-vådområder og drænvandsvirkemidler
v. Finn Plauborg, Forskningsprofessor, AU
Oplandskonsulenternes arbejde
v. Anders Lehnhardt, Oplandskonsulent, Skive27. Jordfordeling med miljøfordele
Collective Impact – en succeshistorie!
v. Søren Møller, Styregruppeformand
Hvordan kommer der gang i jordfordelingen i Danmark?
v. Søren Christensen, Landmand, Vestjylland35. Status for minivådområderne
Status for etableringen af minivådområder i Danmark
v. Julie Rose Bang, Fuldmægtig, Landbrugsstyrelsen
Minivådområders betydning for opfyldelse af miljømål
v. Charlotte Kjærgaard, Chefforsker, SEGES43. Fordele og ulemper ved kvælstofmodellerne
NLES5
v. Christen D. Børgesen, Seniorforsker, AU
DAISY - en dynamisk model
v. Merete Styczen, Professor, KU51. Marginaludvaskning
Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
v. Elly Møller Hansen, Seniorforsker, AU
Resultater af marginaludvaskningsforsøg
v. Kristoffer Piil, Konsulent, SEGES59. Fosforlofter - ny regulering af landbrugets fosforgødskning
Fosforlofter og målrettet reduktion af fosfortabet
v. Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen
Kortlægning af kilder til fosfortab fra det åbne land
v. Hans Estrup Andersen, Seniorforsker, AU67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
v. Anker L. Højbjerg, Seniorforsker, GEUS
Sådan bidrager nye geofysiske metoder til forbedret retentionskortlægning
v. Troels Norvin Vilhelmsen, PhD, Postdoc, AU75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021
Mulige virkemidler for at nå miljømålene og mulige støttesatser i 2019-2021
v. Jens Erik Ørum, Seniorrådgiver, KU
Mere græs som løsning på miljøkravene? Omkostninger og gevinster ved bl.a. Limfjorden
v. Tommy Dalgaard, Professor, AU83. Kvælstofmålinger og regulering
N-min i jorden om efteråret og N-udvaskning fra rodzonen
v. Christen D. Børgesen, Seniorforsker, AU
N-tab via dræn sammenholdt med N-min i jorden
v. Bo Vangsø Iversen, Lektor, AU
Målte kvælstoftab fra dyrkede arealer til vandløb i 3 oplande
v. Sofie W. Van´t Veen, Videnskabelig Assistent, AU
Lokale målinger og kvælstofregulering
v. Søren Kolind Hvid, Landskonsulent, SEGESTema: Natur
7. Fakta om vilde bier og andre bestøvere
Lad blomsterne blomstre og insekterne summe – Konkrete forslag til simple naturtiltag på bedriften
v. Andrea Oddershede, Specialkonsulent, SEGES15. Jagt og naturpleje
Jagt som værktøj i naturforvaltningen
v. David Carsten Pedersen, Jæger og radiovært på radio24syv
Erfaringer med god kombination af jagt og naturhensyn
v. Jacob Nørgaard Larsen, Skytte, Julianelyst Gods39. Biodiversitet og forvaltning – nyeste viden
Hør om de nyeste forskningsresultater indenfor dansk biodiversitet
v. Ane Kirstine Brunbjerg, Postdoc, AU
Ny viden omsat i praksis i kommunerne og hos lodsejerne
v. Anders Horsten, Biolog, Mariagerfjord kommune47. Vinder af årets naturpris
15. juni fondens projekter – hvordan prioriteres de?
v. Else Mikkelsen, Sekretariatschef, 15. juni fonden
Mit naturprojekt
v. Peter Oxholm Tillisch, Vinderen af årets naturpris
Fokus for Den Danske Naturfonds projekter
v. Louise Imer Nabe-Nielsen, Biolog, Den Danske Naturfond55. Mere og bedre natur uden bekymringer
Særligt beskyttede arter – hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
v. Hans Erik Svart, specialkonsulent, Miljøstyrelsen
indlægGiver det anledning til bekymring at sikre gode levesteder for særligt beskyttede arter?
v. Winnie Brøndum, Specialkonsulent, SEGES63. Succes med naturforvaltning på dine egne arealer
Erfaringer med at skabe god natur på tidligere omdriftsjord
v. Henrik Bertelsen, Landmand, Vejen
Fra omdriftsjord til artsrig natur
v. Peder Størup, Lodsejer og professionel naturforvalter, naturbeskyttelse.dkTema: Planteavlsøkonomi
50. Træf kvalificerede beslutninger på mark-niveau
Sådan beregnes fremstillingsprisen pr. mark og pr. afgrøde
v. Thomas Sandal Hansen, Virksomhedsrådgiver, LandboThy
Økonomi på mark- og afgrødeniveau - et praktisk eksempel
v. Heine Kjeldgaard, Landmand58. Økonomiske potentialer i præcisionslandbrug
Spændet i det økonomiske potentiale ved præcisionslandbrug
v. Søren Marcus Pedersen, Lektor, IFRO
Vores erfaringer med præcisionslandbrug og brug af data
v. Michael Stensgaard Toft, Planteavlskonsulent, Patriotisk Selskab66. Jordpriser og rammevilkår
Jordpriser, ændrede rammevilkår og tillæg på betalingsrettigheder
v. Jakob Vesterlund Olsen, Forsker, IFRO
Den nye CAP-reform og Brexits effekt på jordpriserne
v. Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer74. Sæt fokus på de rigtige tal i regnskabet
Økonomi med fokus på indtjening fremfor traditionelle produktivitetsmål
v. Kirsten Larsen, Planteavlskonsulent, Centrovice
Få overblik, sæt fokus på og reducér dine maskinomkostninger
v. Jens Peter Rasmussen, Planteavls- og økologikonsulent, LMOTema: Planteværnsmidler
36. Nye planteværnsmidler
Rexade 440 – nyt ukrudtsmiddel mod græs- og bredbladet ukrudt
v. Søren Severin, Planteværnskonsulent, Corteva Agriscience
Onyx – en ny vej til rene majs
v. Bo Nyegaard, Planteværnskonsulent, Nordisk Alkali
Biologiske midler – hvor er vi, og er det vejen frem?
v. Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager, Bayer44. Konsekvenser af at forbyde glyphosat
Konsekvenser af at forbyde glyphosat
v. Per Kudsk, Professor, AU52. Triazoler – hvad er problemet?
Antibiotikaresistens hos Aspergillus fumigatus – omfang og link til landbrugets anvendelse af triazoler
v. Maiken Cavling Arendrup, Professor, Overlæge, Statens Seruminstitut/Rigshospitalet
Triazoler i landbruget – hvad betyder de for landbruget?
v. Lise Nistrup Jørgensen, Seniorforsker, AU60. Pesticiders skæbne i miljøet
Fordampning af prosulfocarb under markforhold
v. Peter Borgen Sørensen, Seniorforsker, AU
Desphenyl-chloridazon, 1, 2, 4–triazol og dimethylsulfamid er nye stoffer fundet i grundvandet i de senere år. Hvad er status?
v. Mette Hyldebrandt-Larsen, Kontorchef, MiljøstyrelsenTema: Raps
64. Skadedyr og nyttedyr i vinterraps
Bekæmpelse af skadedyr og risiko for resistens
v. Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, SEGES
Sådan kan rapsdyrkere støtte og udnytte snyltehvepse i dyrkningen
v. Vibeke Langer, Lektor, KU72. Winter oil seed rape without neonicotinoids
Control of the cabbage flee beetle and peach-potato aphids in the UK: development of insecticide resistance and alternative methods to control these pests
v. Stephen Foster, Senior Research Scientist, Rothamsted, U.K.80. Styr vinterrapsen i efteråret
Kvælstof til vinterraps om efteråret
v. Torkild Birkmose, Landskonsulent, SEGES
Vækstregulering af vinterraps i efteråret er ikke en rutinebehandling
v. Marian Damsgaard Thorsted, Specialkonsulent, SEGES88. Vinterraps med højt dækningsbidrag
De økonomiske resultater for 35 vinterrapsmarker i 2018
v. Ove Lund, Seniorkonsulent, SEGES
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe
v. Peter M. Hvid, Planteavlskonsulent, Djursland Landboforening
Hvordan mener du, vi kommer videre?
Fælles diskussion i salenTema: Vanding og dræning
56. Dræning af vanskelige arealer
De svære drænopgaver – flydesand, okker og kompakt jord
v. Kjeld Morel, Statsautoriseret grundforbedringskonsulent
Planering af marker giver bedre vandafledning
v. Stinna Susgaard Filsø, Konsulent, SEGES
Dybdepløjning kombineret med traditionel dræning
v. Morten Kjærgaard, Landbrugschef, Overgaard Gods71. Markvanding med centerpivot eller parallelvander
Mine erfaringer med center pivot markvanding
v. Nicklas Göransson, Landmand, Sverige
Center pivot eller parallelvander – er det noget for mig
v. Gunnar Schmidt, Energi- og teknikrådgiver, Byggeri & Teknik I/S79. Økonomi i etablering af markvanding
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark
v. Mathias N. Andersen, professor, AU
Økonomi i etablering af markvanding
v. Søren Kolind Hvid, Landskonsulent, SEGES87. Kortlægning af markens afvandingstilstand
Kortlægning af overfladetemperatur med drone
v. Jesper Svensgaard, Ph.d. stipendiat, KU
Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger
v. Kasper Jakob Steensgaard Jensen, Ph.d. studerende, KUTema: Økologi
8. Nye dyrkningsmetoder i økologisk planteavl
Nye dyrkningsmetoder i økologisk planteavl
v. Erik Steen Jensen, Professor, Sveriges LandbrugsUniversitet16. Økonomi og strategi i økologisk planteavl
Drift og udvikling på Stenalt Gods
v. Dorte Mette Jensen, Godsejer, og Hans Fynbo, Driftsleder, begge Stenalt Gods
6 faglige og økonomiske målepunkter i økologisk planteavl
v. William Schaar, Specialkonsulent, SEGES24. Strong and healthy Faba beans
Actions to maintain and improve Faba Beans as a strong and healthy crop
v. Becky Howard, Principal Technical Officer, PGRO, UK32. Nyt fra de økologiske Landsforsøg
Rødkløver som efterafgrøde i korn
v. Maja Eline Petersen, Konsulent, SEGES
Hvad begrænser udbytterne i vårsæd?
v. Sven Hermansen, Chefkonsulent, SEGES38. Er der en vej mellem økologi og konventionel dyrkning?
Faglige argumenter for en mellemvej
v. Margrethe Askegaard, Ecoviden
Er der et marked for en ”mellemvare”?
v. Thomas Roland, Afdelingschef for ansvarlighed, Coop Danmark
