Husk salmonella-blodprøver på ejendomme med kvier og kviehoteller

Vi nærmer os årets afslutning. Husk derfor, at du skal udtage overvågnings-blodprøver 1-2 gange årligt, hvis du har kvier stående et andet sted end på din mælkeleverende ejendom – eller hvis du har kviehotel.


Der skal udtages overvågnings-blodprøver 1-2 gange årligt hvis du har kvier stående et andet sted end på din mælkeleverende ejendom – eller hvis du har kviehotel. Foto: SEGES

Vi nærmer os årets afslutning. Husk derfor, at du skal udtage overvågnings-blodprøver 1-2 gange årligt, hvis du har kvier stående et andet sted end på din mælkeleverende ejendom – eller hvis du har kviehotel. Frekvensen afgøres af, hvor mange besætninger der modtages dyr fra. Hvis ejendommen kun modtager dyr fra én besætning, skal der udtages 8 blodprøver en gang årligt. Prøverne skal udtages af kvier, der er indsat inden for de seneste 2 måneder. Hvis der ikke er indsat 8 dyr inden for de seneste 2 måneder, udtages blodprøverne af tidligere indsatte dyr. Hvis ejendommen modtager dyr fra flere forskellige besætninger, skal der udtages blodprøver 2 gange årligt. Det vil typisk dreje sig om kviehoteller. Der skal tages 8 blodprøver med et interval på mindst 5 måneder og højst 8 måneder. Også i disse besætninger skal prøverne udtages af kvier indsat inden for de seneste 2 måneder.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 22, 2018