Feedback Form

  

Oprettet: 17-01-2019

STOPMAST – diagnostik i forbindelse med smitsom mastitis (Strep. agalactia)

Til diagnostik af enkeltkøer udtages enkeltkirtelprøver (sterilt). Alternativt kan udtages sterile ko-prøver (poolet prøver) med lige meget mælk fra hver kirtel, minimum 20 ml mælk i alt.

Af Lærke Boye Astrup og Line Svennesen
Redigeret af Michael Farre, SEGES HusdyrInnovation

Prøveudtagning

Streptococcus agalactiae er påvist i bl.a. mælkeudskilleren i automatisk malkesystem op til 3 køer efter en ko med Strep. agalactiae er malket (Henriksen et al., 2017). Ligeledes er Strep. agalactiae påvist i miljø og på pattehud (Jørgensen et al., 2015; Svennesen et al., 2018). Det vurderes derfor, at der er størst sikkerhed på sterilt udtagne kirtelprøver sammenlignet med ikke sterilt udtagne prøver, fx prøver udtaget i forbindelse med ydelseskontrol.

Diagnostik

Flere studier peger på større sensitivitet med PCR sammenlignet med bakteriologi (BU) for Strep. agalactiae (Mahmmod et al., 2013; Holmøy et al., 2018) – hvorimod BU har en lidt højere specificitet (Mahmmod et al., 2013). Prøveudtagning og test skal derfor afhænge af formålet, således at der tages højde for, om der fx ønskes videre arbejde med bakterieisolatet, om der er forventet høj eller lav forekomst af bakterien i prøven osv. Variation i udskillelse og/eller testresultat over tid er påvist (Thieme & Haasman, 1978; Svennesen et al., 2016).

To forskellige prøvesvar på samme dag eller flere på hinanden følgende dage er derfor muligt, uden der er tale om overslæb eller anden fejl. Både ved PCR og BU er sikkerhed på negative resultater begrænset ved lav koncentration af bakterier i mælken. Derfor kan begge sådanne resultater være korrekte test af den valgte delmængdeprøve, men altså ikke nødvendigvis korrekt status i forhold til koens infektionsstatus. Sikkerheden af et negativt resultat, også ved gentest af tidligere positive, bør vurderes forsigtigt.

Forskel i udskillelse over tid kan ses i figur 1. Koen er dyrkningsnegativ, har et varierende celletal og Ct værdi på PCR. Så dette er et eksempel på, at selvom koen måske har celletal under 200.000, kan den sagtens være inficeret men ikke nødvendigvis udskille bakterier ved prøveudtagning.

Figur 1. Udskillelse af Strep. agalactia, målt med PCR og Bakteriologi

PCR på tankmælk kan bruges til udpegning af besætninger med Strep. agalactiae (Katholm et al., 2012; Mweu et al., 2012). Der kan med fordel benyttes Cut off <40 ved udpegning af positive besætninger på tankmælk eller positive køer.

Anbefaling

Til diagnostik af enkeltkøer udtages enkeltkirtelprøver (sterilt). Alternativt kan udtages sterile ko-prøver (poolet prøver) med lige meget mælk fra hver kirtel, minimum 20 ml mælk i alt.

Køer, der er positive, behandles og gentestes efter endt behandling – køer, der ikke er kureret baseret på opfølgende mælkeprøver, sektioneres og slagtes.

For at køer kan betragtes som negative for Strep. Agalactiae, bør der foreligge 2-3 negative prøvesvar indenfor en periode på max 2 uger. Gruppe af frie køer (der er testet fri og sektioneret) bør testes jævnligt med tankmælksprøver for at sikre frihed og hurtigt fund af nye positive køer. Desuden bør frie køer følges nøje med ko-celletal eller ledningsevne (AMS). Positive tegn på inflammation bør straks foranledige en ny test.

Tidligere positive køer holdes konstant sektioneret til slagtning selv efter negativ omprøve, og trepattede køer samt køer med skæve yvere/patteforandringer sektioneres med det samme som urene og holdes sektioneret til slagtning.

Som led i bekæmpelsesprogrammet bør der udtages prøver til en genetisk besætningsprofil af Strep. agalactiae-typen/typerne. Disse prøver bør udtages som sterile ko-prøver på kirtelniveau fra køer med højt celletal samt fra øvrige risikokøer, da dette sikrer den største sensitivitet ved lav bakterieudskillelse. Prøverne, der udtages til genetisk besætningsprofil, bør omfatte prøver fra smittede dyr ved bekæmpelsesprogrammets start og kan suppleres med efterfølgende prøver til vurdering af nyinfektioner/brud på bekæmpelsesprogrammet. Kun ved at tilknytte denne genetiske information vil det være muligt at vurdere Strep. agalactiae-dynamikken i den enkelte besætning.

Litteratur

Henriksen, S.L., Bennedsgaard, T.W. & Klaas, I.C., 2017. Detection of Reservoirs of Streptococcus agalactiae in Automatic Milking Systems. In 2017 NMC Annual Meeting Proceedings.

Holmøy, I. H., Toft, N., Jørgensen, H. J., Mørk, T., Sølverød, L., Nødtvedt, A. 2018. Latent class analysis of real time qPCR and bacteriological culturing for the diagnosis of Streptococcus agalactiae in cow composite milk samples, Preventive Veterinary Medicine (2018), In press.

Jørgensen, H.J., Nordstoga A.B., Sviland S., Zadoks R.N., Sølverød L., Kvitle B., Mørk T. 2016. Streptococcus agalactiae in the environment of bovine dairy herds – rewriting the textbooks? Veterinary Microbiology, 184, pp.64–72.

Katholm, J., Bennedsgaard, T. W., Koskinen, M. T., Rattenborg, E. 2012. Quality of bulk tank milk samples from Danish dairy herds based on real-time polymerase chain reaction identification of mastitis pathogens. J. Dairy Sci. 95, pp. 5702–5708

Mahmmod, Y.S., Toft, N., Katholm, J., Grønbæk, C., Klaas, I.C., 2013. Estimation of test characteristics of real-time PCR and bacterial culture for diagnosis of subclinical intramammary infections with Streptococcus agalactiae in Danish dairy cattle in 2012 using latent class analysis. Preventive veterinary medicine, 109(3/4), p.264–270.

Mweu, M. M., Toft, N., Katholm, J., Nielsen, S. S., Evaluation of two herd-level diagnostic tests for Streptococcus agalactiae using a latent class approach. Veterinary Microbiology, 2012, Sep 14;159(1-2):181-6

Svennesen, L., Bennedsgaard, T. W., Pedersen, K., Klaas, I. C. 2016. Short time variation in daily shedding of Streptococcus agalactiae and Staphylococcus aureus determined by bacterial culture and PCR test. In Book of Abstracts, 6th IDF Mastitis Conference.

Thieme, D., & Haasmann, S. 1978. Variation in Streptococcus agalactiae excretion and consequences for diagnosis and control of infectious mastitis. Monatshefte für Veterinärmedizin, 33(8), 298–304.

 

 

Sidst bekræftet: 17-01-2019 Oprettet: 17-01-2019 Revideret: 17-01-2019

Kontakt

Chefkonsulent

Michael Farre

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Forfatter

HusdyrInnovation