Case: Kom og besøg 6 nye matrice minivådområder med træflis
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede indsats. MMM-projektet er med til at understøtte denne indsats.
Matrice minivådområderne vil i 2019 blive udrullet i en pilotordning som nyt drænvirkemiddel i den kollektive målrettede indsats. MMM-projektet er med til at understøtte denne indsats.
Der er etableret 2 større forskningsanlæg og 4 mindre pilotanlæg i 2017 og 2018 i MMM-projektet (Minivådområde med filtermatrice), hvor Aarhus Universitet, Foulum har stået for projektledelsen. SEGES har stået for kontakten til landmænd og for at få tilladelser på plads til 5 anlæg forskellige steder i Danmark. I Vestjylland er en intelligent bufferzone konverteret til et matrice minivådområde med flis. I 2019 er der afsat 20 millioner til 20 nye matrice anlæg i en ny pilot ordning.
Der er tidligere etableret matrice minivådområder i regi af SupremeTech- og iDræn-projektet. Her kan du høre om erfaringerne med de første matrice minivådområder. Hør bl.a. om hvordan de er bygget, hvilke effekt de har og hvordan landmand ser på virkemidlet der er placeret på hans ejendom.
Det har krævet flere forskellige tilladelser for at få anlæggene gennemført. Nogle af tilladelserne, som ses her skal landmænd og lodsejere dog ikke alle selv stå for. Det vil være kommunale medarbejder, der skal foretage nogle af disse vurderinger. Generelt vil der ved etablering af de fleste drænvirkemidler kun være tale om en godkendelse ifølge landzone- og vandløbsloven.
Se derfor noget af materialet på denne side som faser projektet har været igennem for at få drænvirkemidlet igennem en godkendelse. Der er fortaget flere projektændringer, så det skriftlige materiale afspejler ikke nødvendigvis de færdige anlagte anlæg.
I kommunerne har de mange opgaver og det er derfor ikke sikkert at en ansøgning i første omgang ligger som første prioritet. Det tager desuden noget tid at sætte en sag i høring og derfor gælder fristerne først når der reelt er sat en høring i gang.
Igangsæt ikke noget inden alle godkendelser er på plads. Det står alle parter bedst ved. Følg derfor altid op en gang for meget end en gang for lidt. Der kan være forskellige arbejdsgange i de enkelte kommuner, så betragt kun nedenstående som en meget overordnet oversigt. Se oversigt med typer af tilladelser fra projektet her.
Matrice minivådområdet er etableret med pumpe på et relativt fladt areal med et drænopland på ca. 120 hektar. Der er etableret 3 bassiner med træflis og et mindre sedimentationsbassin. Der var oprindeligt planlagt 5 bassiner med træflis. Anlægget kan efterfølgende udvides efter det reelle behov.
Du skal kontakte Herluf Pilegaard Sørensen på 21255065 eller info@gyldenholm.dk inden du besøger anlægget. Gyldenholmvej 6, 4200 Slagelse. Se info på QR-kode ved anlægget. Link til placering.
Matrice minivådområdet er etableret med pumpe på meget fladt areal, hvor det eksisterende pumpeanlæg udnyttet. Der er et drænopland på ca. 128 hektar og hele arealet er drænet via dræn, grøfter og pumpe tæt på Odense Fjord. Der er etableret 3 bassiner med træflis. Hofmansgave har eget privat vandløb, da der er en grøft hele vejen rundt om ejendommen og har derfor ikke været i høring i relation til vandløbsloven.
Besøgende skal ledsages af en medarbejder fra AU, SEGES eller en oplandskonsulent. Det er ikke et offentligt areal. Kontakt derfor inden besøget Hofmansgave Godskontor på: info@hofmansgave.dk.
Adresse: Hofmansgavevej 27, 5450 Otterup. Se info på QR-kode ved anlægget. Link til placering.
Matrice minivådområdet er etableret uden pumpe på et areal med god terrænhældning. Der er etableret et bassin med træflis og et mindre sedimentationsbassin. Anlægget er underdimensioneret i forhold til oplandets størrelse på 125 hektar. Det er muligt at etablere flere bassiner i slugten.
Du kan besøge anlægget uden at tage kontakt til ejeren. Anlægget ligger i en slugt og du kan ikke umiddelbart se den fra vejen. Anlægget ligger tæt på adressen Vindumvej 39, 8850 Bjerringbro. Parker i vejkanten et stykke fra gården. Se info på QR-kode ved anlægget. Link til placering.
Matrice minivådområdet er etableret uden pumpe på et areal med meget god terrænhældning. Der er etableret et bassin med træflis og et mindre sedimentationsbassin. Anlægget er underdimensioneret i forhold til oplandets størrelse 45-60 hektar. Det er muligt at etablere flere bassiner i lavningen.
Du kan besøge anlægget uden at tage kontakt til ejeren. Anlægget kan ses fra vejen. Se info på QR-kode ved anlægget. Link til placering.
Matrice minivådområdet er etableret uden pumpe på et areal med god terrænhældning. Der er etableret et bassin med træflis og et mindre sedimentationsbassin. Anlægget er underdimensioneret i forhold til oplandets størrelse på ca. 60 hektar. Det er muligt at etablere flere bassiner ved siden af hinanden.
Du skal kontakte Per Nordtorp på 4052 1403 eller mail: kontor@nordtorp-agro.dk inden du besøger anlægget. Anlægget ligger ud for Egsmarken 1, 5750 Ringe. Se info på QR-kode ved anlægget. Link til placering.
I projektet BufferTech blev en intelligent bufferzone konverteret til et minivådområde med matrice i efteråret 2017. Institut for bioscience - oplandsanalyse og miljøforvaltning i Silkeborg har stået for godkendelse af dette anlæg.
Dronefilm af den intelligente bufferzone etableret i 2014 kan ses her og dronefilm af matrice anlægget etableret i 2017 kan ses her og en dronefilm med speak på YouTube kan ses her.
Du skal kontakte Thomas Meldgaard på 4037 2299 inden du besøger matrice minivådområdet. Anlægget ligger Vantingvej 3, 6971 Spjald, Link til placering.
Emneord