Feedback Form

FarmTest - FarmTest - maskiner/planteavl nr. 39

Oprettet: 09-08-2004

FarmTest – Sammenrivning af grønbyg

-  Afsluttet FarmTest

Mængden af sand i grønbyg kan begrænses ved korrekt håndtering. Denne FarmTest sætter fokus på stubhøjde, rivemetode og finsnitningen ved sammenrivning af grønbyg.

Sand er et uønsket element i grovfoder
Sand er et uønsket element i grovfoder

Indhold

punkttegn Konklusioner
punkttegn Baggrund for undersøgelsen
punkttegn Forudsætninger
punkttegn Undersøgte river
punkttegn Metode og resultater

 

Konklusioner
Den gennemførte FarmTest af rivetyper til sammenrivning af grønbyg har vist:

  • at rotorriven ikke øger sandindholdet
  • at fingerriven øger sandindholdet
  • at stubhøjden tilsyneladende ikke har indflydelse på sandindholdet
  • at der i grønbyg var et større synligt spild efter fingerriven end efter rotorriven
  • at begge river kunne lave et pænt og velformet skår
  • at finsnitningen øger sandindholdet

Undersøgelsen viste også, at indholdet af sand i grønbyg var:

  • påvirket af rivemetoden
  • upåvirket af stubhøjden
  • ens på JB 1 og JB 4
  • større efter finsnitningen end i skåret før finsnitningen


Baggrund for undersøgelsen
Indholdet af sand øger risikoen for en dårlig ensilering, øget sporeindhold og medfører lavere foderværdi. Sandindholdet bør være så lavt som muligt og ikke udgøre mere end 1 % af det samlede tørstofindhold.

FarmTesten blev gennemført i grønbyg, hvor risikoen for forurening med sand er stor.

For at belyse betydningen af jordtype og maskinvalg blev markforsøgene gennemført på to forskellige jordtyper med to stubhøjder og med to forskellige rivetyper.

til top

Forudsætninger
Der er gennemført to undersøgelser i grønbyg, en undersøgelse på Djursland og en undersøgelse i Sønderjylland.

Begge marker var jævne.

Tabel 1: Forsøgsbetingelser.

 

Djursland

Sønderjylland

Forsøgsdag

15. maj 2004

16. juni 2004

Afgrøde

Vinterbyg

Vårbyg

Jordtype

JB 4

JB 1

Oplyste udbytte (grønmasse)

12 ton/ha

6 ton/ha

Tørstof procent

27,8

29,3

Normal stubhøjde

6-8 cm

6-8 cm

Kort stubhøjde

3-5 cm

-


Undersøgte river
På Djursland blev der anvendt en Claas rotorrive med to rotorer og en arbejdsbrede på 7,6 meter og en Enorossi fingerrive med 14 rivehjul og en arbejdsbrede på 9,4 meter.

7,6 meter rotorrive med to rotorer 9,4 meter fingerrive med 14 rivehjul
7,6 meter rotorrive med to rotorer
9,4 meter fingerrive med 14 rivehjul


I Sønderjylland blev en Claas rotorrive med fire rotorer og en arbejdsbrede på 12,5 meter prøvet i sammenligning med en Enorossi fingerrive med 16 rivehjul med en arbejdsbrede på 8 meter. Enorossi riven har en maksimal arbejdsbredde på 10,7 meter.

til top


Metode og resultater
Der blev udtaget prøver af den skårlagte, den sammenrevede og den snittede grønbyg. Sandindholdet blev analyseret og resultaterne fremgår af figur 1, 2 og 3.

Stubhøjde
På Djursland blev der gennemført undersøgelser med henholdsvis 6-8 cm stub og 3-5 cm stub. Der var ikke en statistisk sikker forskel i indholdet af sand for de to stubhøjder. Marken var særdeles jævn, hvilket sandsynligvis forklarer at der ikke var forskel i indholdet af sand mellem de to stubhøjder.

Jordtype
Der var ikke statistisk sikre forskelle i sandindholdet på de to forsøgsmarker. Der var dog en tendens til et højere sandindhold på JB 1 end på JB 4 (se figur 1).

Figur 1. Sandindhold i grønbygprøverne fra de to forsøgsmarker. I Sønderjylland (JB1) blev indholdet målt efter finsnitningen, og på Djursland (JB 4) blev indholdet målt før finsnitningen.
Figur 1. Sandindhold i grønbygprøverne fra de to forsøgsmarker. I Sønderjylland (JB1) blev indholdet målt efter finsnitningen, og på Djursland (JB 4) blev indholdet målt før finsnitningen.

til top


Rivetype
Sammenrivning af grønbyg med rotorrive forøgede ikke sandindholdet i grønbyg, der var derimod en tendens til et lavere sandindhold efter rotorrivningen (se figur 2).

Fingerrivning gav en statistisk sikker forøgelse af sandindholdet i grønbyg. Sandindholdet er ikke alarmerende højt, men dog højere end 1 %, som normalt angives som grænseværdi (se figur 2).

Figur 2. Sandindhold uden rivning, efter rotorrivning og efter fingerrivning.
Figur 2. Sandindhold uden rivning, efter rotorrivning og efter fingerrivning.

 

Sandindholdet var efter rotorrivning på 0,9 % og efter fingerrivning på 1,6 %. Ved et udbytte på 10 ton grønmasse pr. ha og med et tørstofindhold på 29 % svarer det til, at sandmængden forøges med 20 kg sand pr. ha.

Begge river var i stand til at lave et pænt og velformet skår, som er afgørende for en jævn og problemfri indføring ved snitning. Fingerriven havde vanskeligst ved at håndtere grønbyggen, og der blev registreret et større spild efter fingerriven end efter rotorriven.

Spild efter rotorrive Spild efter fingerriven
Spild efter rotorrive
Spild efter fingerriven

til top

Finsnitning
Indholdet af sand i grønbyggen var større efter finsnitningen end på skåret før finsnitningen (se figur 3).

Figur 3. Sandindhold før finsnitning og efter finsnitning
Figur 3. Sandindhold før finsnitning og efter finsnitning



Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret, Byggeri og Teknik

til top

 

Sidst bekræftet: 22-02-2016 Oprettet: 09-08-2004 Revideret: 09-08-2004

Forfatter

Planter & Miljø
Carl Høj Laursen

Af samme forfatter

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7....
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefal...
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterhvede
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulem...
16.07.19
Planlæg arbejdet i stald og mark med ny udgave af værktøjet FMS
Foderplanlægning Kvæg Økologi er væsentligt opgraderet i den nye udgave af planlægningsværktøjet FMS. Der er nu de samme mu...
04.07.19
Regnearket ''Din Bundlinje Mark 2018'' er klar til brug
Regnearket er klar til brug med dataanalyser på baggrund af de årsrapporter for 2018, der indgår i regnskabsdatabasen pr. 1...
18.06.19