FarmTest - planteavl nr. 5

Oprettet: 19-02-2003
Revideret: 10-03-2003

FarmTest - Resultater af forsøg med gyllenedfældning

- afsluttet FarmTest

I 2002 blev der indsamlet brugererfaringer og udført forsøg med nedfældning af gylle i græs og vinterhvede. På baggrund af resultaterne i 2002 samt tidligere undersøgelser er der udarbejdet et sæt anbefalinger.

vredo (13 kb) Indhold

 

Generelle anbefalinger
Nedfældning af gylle i vinterhvede anbefales ikke. Merudbyttet står ikke mål med afgrødeskaderne og omkostninger.

Det anbefales at nedfælde gylle i græs, men nedfælderrillernes volumen og gyllemængden skal afstemmes, så gyllen ikke løber over. Der blev registreret betydelige forskelle i nedfælderrillernes volumen og "overløbet af gylle" på markerne i undersøgelsen. Jordens hårdhed, trykket på nedfælderen og nedfælderens egenskaber har stor betydning for rillernes volumen.

Ved kørsel i marken bør dækmonteringen og dæktrykket være optimalt i forhold til vognens vægt og antallet af aksler. Det er vigtigt, at dækkene har tilstrækkelig bæreevne ved et tryk på højst 200 kPa (2 bar). Under visse forhold vil det være formålstjenligt at kunne køre med dæktryk ned til under 100 kPa.

Jorden skal være tjenlig. Det vil sige passende afdrænet for at undgå strukturskader i marken, men heller ikke så hård, at nedfælderen ikke kan gå i jorden. I vinterhvede er der registreret et udbyttetab på 1 til 2 procent ved en enkelt overkørsel med en gyllevogn under optimale kørselsforhold.

Til top

Markforsøg
I 2002 blev der udført seks forsøg med nedfældning af gylle. Tre i vinterhvede og tre i kløvergræs til slæt. Udbringningen af gylle skete i det tidlige forår. I kløvergræs, hvor 2. slæt blev høstet, blev der både udbragt gylle til 1. og 2. slæt.

Vinterhvede
I vinterhvede skete udbringningen af gylle ved slangeudlægning eller nedfældning udført i henhold til nedenstående skitse.

Skitse af kørslen med gyllevogn i forsøgene med vinterhvede (6 kb)
Skitse af kørslen med gyllevogn i forsøgene med vinterhvede. De dobbelte linier (fuldt optrukne eller stiplede) markerer sporene efter gyllevognen. Når gyllen nedfældes, opstår der behov for at køre mellem de faste kørespor, fordi nedfælderens maksimale arbejdsbredde kun er 8 meter, og afstanden mellem de fastliggende kørespor er 16 meter.

Til top

Tabel 1. Udbytte ved nedfældning eller slangeudlægning af gylle.

Vinterhvede Udbytte, hkg/ha Forholdstal for udbytte,
gns.
Lokalitet Dronninglund Vejen Hellum Gns. Råprotein,
gns.
Slangeudlagt Fastliggende
kørespor (16 m)
77,4 81,8 31,7 63,6 11,6 100
Nedfældet Kørsel mellem
faste kørespor
77,7 85,7 28,0 63,8 11,4 100
Fastliggende
kørespor (16 m)
+ kørsel
mellem faste
kørespor
77,0 82,5 21,1 60,2 - 95

Når gyllen nedfældes, opstår der behov for at køre mellem de faste kørespor, fordi nedfælderens maksimale arbejdsbredde udgør 8 meter. Udbyttet er angivet i hkg pr. hektar med kørespor hver 16. eller 8. meter ("Fastliggende kørespor hver 16. meter", "kørsel mellem faste kørespor hver 16. meter" mens der er spor hver 8. meter, hvor der både er kørt i "fastliggende kørespor + kørsel mellem de faste kørespor"). I gennemsnit af tre forsøg blev der fundet udbyttetab på 5 procent ved nedfældning i forhold til slangeudlægning.


Tabel 2. Reduktion i udbyttet ved anlæg af faste kørespor og/eller ved en enkelt overkørsel mellem de faste kørespor.

Vinterhvede Udbytte, hkg/ha Forholdstal for udbytte,
gns.
Lokalitet Dronninglund Vejen Hellum Gns. Råprotein,
gns.
Slangeudlagt Ingen spor 81,5 85,9 33,1 66,8 11,6 100
Kørsel mellem
faste kørespor
80,0 85,7 32,4 66,0 11,3 99
Fastliggende
kørespor (16 m)
77,4 81,8 31,7 63,6 11,6 95

Fastliggende kørespor, som både bruges til gylleudbringning, gødskning og sprøjtning, reducerer udbyttet med 5 procent. En ekstra kørsel med gyllevogn mellem de faste kørespor reducerede udbyttet med yderligere 1 procent.

I forsøgene 2002 har der ikke været entydig sammenhæng mellem udbringningsteknik og indholdet af råprotein i tørstoffet.

Til top

Græs
Forsøgene i græs er udført i henhold til skitsen nedenfor.

Skitse af kørslen med gyllevogn i græs (4 kb)
Figur 2. Skitse af kørslen med gyllevogn i græs. De dobbelte (stiplede) linier markerer sporene efter gyllevognen. Når gyllen nedfældes i græs, er den maksimale arbejdsbredde 8 meter, mens der er regnet med en arbejdsbredde på 16 meter ved slangeudlægning.

Som det fremgår af nedenstående tabeller 3 og 4, er der ingen signifikante forskelle i udbytterne. Det vil sige, der er ikke fundet betydende skader ved kørsel i afgrøden eller en sikker effekt af nedfældning af gylle i græs i 2002.

Tabel 3. Reduktion i udbyttet som følge af kørespor.

1. slæt græs Udbytte, AE/ha Forholdstal for udbytte,
gns.
Lokalitet Åbybro Ejstrupholm Skjern Gns. Råprotein,
gns.
Slangeudlagt Ingen spor 18,6 24,6 13,8 19,0 13,5 100
Kørsel mellem
faste kørespor
20,2 28,8 16,2 21,7 12,4 114
2. slæt græs
Slangeudlagt Ingen spor 19,3 30,3 - 24,8 13,0 100
Kørsel i afgrøde 21,2 22,0 - 21,6 13,3 91

Til top

Tabel 4 Udbytte ved nedfældning eller slangeudlægning af gylle i græs 2002.

1. slæt græs Udbytte, AE/ha Forholdstal for udbytte,
gns.
Lokalitet Åbybro Ejstrupholm Skjern Gns. Råprotein,
gns.
Slangeudlagt Kørsel i afgrøde 20,2 28,8 16,2 21,7 12,4 100
Nedfældet Kørsel i afgrøde 20,6 29,0 15,4 21,7 13,7 100
2. slæt græs
Slangeudlagt Kørsel i afgrøde 21,2 22,0 - 21,6 13,3 100
Nedfældet Kørsel i afgrøde 22,3 30,8 - 26,6 12,4 123

Forsøgene, der blev udført i hvidkløvergræs, indeholder ikke oplysninger om kløverandel eller omfanget af skader. Skaderne på kløvergræsset kan have haft indvirkning på udbyttet. I forsøgene er der en tendens til et lidt højere udbytte, når der nedfældes gylle til 2. slæt i forhold til slangeudlægning. Når der mod forventning ikke er målt mindre udbytte, selvom der blev kørt i afgrøden med gyllevognen, kan det skyldes, at der ikke har været oprivningsskader på planterne i sporene, fordi jorden har været hård som følge af overkørslen. Derimod kan der have været forøgede oprivningsskader på kløverplanterne på den del af arealet, hvor der ikke er kørt.

Mekanisk modstand i og udenfor gyllevognsspor
I vinterhvede er der foretaget penetrometermålinger af jordens hårdhed umiddelbart efter udbringningen af gylle i foråret samt ved målinger inden høst. Disse målinger viste, at jo flere gange et areal overkøres, jo større bliver den mekaniske modstand i pløjelaget. Penetrometermålingerne viste endvidere, at der stort set ikke er forskel på modstanden under pløjesålen. Således har overkørsel af jorden størst indvirkning på den mekaniske modstand i pløjelaget.

I 2002 har målingerne vist, at kørsel med gyllevogn ikke har resulteret i øget mekanisk modstand i dybden. Forsøgsresultaterne fra 2002 tyder på, at der ikke sker varige skader, når jorden er relativ tør ved udbringning af gylle.

Overkørsel af JB 3 ved Vejen den 26. juli med TerraGator (38 tons totalvægt) (6 kb)
Overkørsel af JB 3 ved Vejen den 26. juli med TerraGator (38 tons totalvægt).

Til top

Brugernes erfaringer med gyllenedfældning
Brugerne nedfælder gylle i græs, fordi de vurderer, at det reducerer tilsmudsningen af græsset, reducerer lugtgenerne samt øger udbyttet og udnyttelsen af kvælstoffet.

De fleste nedfældere placerer gyllen i riller, der i gennemsnit er ca. 3 cm dybe og 1,5 til 2 cm brede ved jordoverfladen. Nedfælderriller af denne størrelse har vist sig at kunne rumme ca. 20 tons gylle pr. ha, uden at gyllen løber over.

Lejerne på skiverne skal holdes i orden, ellers forøges risikoen for slæbning. Der er særlig risiko for, at rulleskærene slæber, når der nedfældes gylle i stub efter helsæd eller byg/ærtehelsæd. Ligeledes kan nedfældning i helsæd med udlæg skabe problemer, når jorden er løs. En lille diameter på nedfælderskiverne kan give problemer med slæbning.

Ved nedfældning af gyllemængder i græs på 20 til 25 tons pr. ha på bakket terræn kan gyllen løbe i nedfælderrillerne mod lavere liggende områder. De største problemer, er registreret, når der nedfældes tynd svinegylle. For at undgå at gyllen løber i rillerne, anbefaler enkelte brugere, at der kan køres på skrå af bakkernes hældning, hvor det er muligt.

Nedfældning i græs påbegyndes hos enkelte brugere i marts og fortsætter mange steder efter 1. og 2. slæt samt enkelte steder efter 3. slæt græs.
Der kan opstå tilstopning ved rør- og slangeindsnævringer, når gyllen ikke er tilstrækkeligt omrørt samt ved forekomst af fremmedlegemer.

Der er især risiko for tilstopning af fordeleren ved udbringning af frisk gylle med højt indhold af halm.

Nedfældning set forfra (13 kb) nedfældning set bagfra (16 kb)

Til top

Ulemper ved nedfældning

punkttegn Ved udbringning af gyllemængder på over 30 tons pr. ha er der særlige problemer med tilsmudsning af afgrøden.
punkttegn Ved nedfældning af gyllemængder i græs på 20 til 25 tons pr. ha på bakket terræn kan gyllen løbe i nedfælderrillerne mod lavere liggende områder.
punkttegn Nedfældning er tidskrævende i forhold til slangeudlægning.
punkttegn Rulleskærene overskærer en del planterødder ved nedfældning i græs og vintersæd.
punkttegn Der er tendens til mange driftsstop ved nedfældning i græs i forhold til slangeudlægning.
punkttegn Der kan være en lille forsinkelse fra første til sidste udløbstud på brede nedfældere. Det er ikke et problem på nedfældere, der lukker for gyllestrømmen ved hjælp af lukkeanordning ved udløbstuden.



Nedfælderens evne til at gå i jorden
I undersøgelsen er det blevet vurderet, om den tilførte gylle er placeret i nedfælderrillerne, eller om gyllen "løber over":

punkttegn Den målte nedfælderdybde er ofte mindre end den dybde, der opgives af brugerne. Det gælder især i sporene, hvor jorden er trykket sammen af traktor og gyllevogn.
punkttegn Ved nedfældning af gylle i græs udgør gyllens overflade normalt mellem 15 og 25 procent af jordoverfladen.
punkttegn Øget tryk på nedfælderen kan øge nedfælderdybden væsentligt. I praksis er der målt en forøgelse af dybden fra 2 til 3 cm. Samtidig blev det vurderet, at gyllens dækning af overfladen blev reduceret fra at udgøre 25 procent til kun 15 procent, fordi der bliver bedre plads til gyllen i nedfælderrillerne.
punkttegn Føreren af gyllevognen anfører ofte, at et øget tryk på nedfælderen forøger slitagen, og derfor afstemmes trykket normalt i forhold til slitage og landmandens krav.
Normeret tryk på nedfælderen (45 kb)
Normalt tryk på nedfælderen.
Fast tryk øger nedfælderens dybde og giver mindre overløb af gylle (141 kb)
Øget tryk øger nedfælderrillernes dybde og giver mindre overløb af gylle.

Til top

Strukturskader og dæktryk
Brugerne fremhæver, at nedfældning i græs og vintersæd kan give anledning til strukturskader, mens nedfældning i sortjord sjældent giver synlige strukturskader. Det anbefales at benytte så lavt et dæktryk som muligt i marken. I praksis benyttes ofte et relativt højt tryk, fordi køretøjet både benyttes til kørsel i mark og på landevej. Enkelte køretøjer har monteret udstyr, der løbende kan regulere dæktrykket. Dette udstyr benyttes sjældent i praksis, fordi det er langsommeligt at benytte. Hvis gyllevogne alene benyttes til udbringning i marken, er der større tilbøjelighed/anledning til at justere lufttrykket.

Ved kørsel i marken er det vigtigt, at dækmonteringen og dæktrykket er optimalt i forhold til vognens vægt og antallet af aksler. Det er derfor vigtigt at tage følgende i betragtning ved indkøb af ny gyllevogn eller montering af nye dæk.

1. Bæreevne
Det er vigtigt, at dækkene har tilstrækkelig bæreevne ved et tryk på højst 200 kPa (2 bar). Det kan derfor være nødvendigt at anvende flere aksler. Akselbelastningen ved kørsel på vej må ikke overstige 10 tons på en enkelt aksel, 18 tons på en bogieaksel og 24 tons ved tre eller flere aksler. En vogn kan ikke CE-mærkes, hvis dækkene er underdimensionerede. Dækkenes bæreevne kan aflæses i diverse dæktabeller.

2. Skånsom over for jord
I marken kan en akselbelastning på 10 tons være for meget. Forskere ved Danmarks JordbrugsForskning anbefaler maksimum 6 tons belastning på en enkelt aksel. Her er det tillige vigtigt, at der kan køres med et lufttryk i dækkene på maksimum 200 kPa. Under visse forhold vil det være formålstjenligt at kunne køre med dæktryk ned til under 100 kPa.

3. Skånsom over for planter
Hvis vognen kan spore med traktoren reduceres skaderne på planterne, da der alligevel ikke gror noget i traktorsporene. Ved kørsel i voksende afgrøder er det tillige vigtigt, at dækkene eller dækmønsteret ikke skærer ned i afgrøden. Her bør der vælges et slidbanemønster, der er skånsom over for afgrøden - "græsbanedæk"

4. Lav rullemodstand
Det er vigtigt, at dækkene "flyder godt oppe" for at undgå unødigt hjulslip på traktoren eller overstørrelse på traktoren. Her gælder det igen, at et lavt dæktryk vil sikre en stor kontaktflade mellem dæk og jord. En stor diameter på dækket er en fordel, fordi den stigningsvinkel, som dækket skal op over, hvis det synker i, er mindre end ved et lille hjul.

Til top


Forfattere
Knud Bastholm, Jens Prior Hansen, Jens Johnsen Høy og Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner samt Torkild S. Birkmose, Landskontoret for Planteavl.

Læs rapporten

Resultater af forsøg med gyllenedfældning - pdf-fil (573 kb).

FarmTest - Planteavl nr. 5 - 2003

Til top

FarmTest - Planteavl nr. 5

Landskontoret for Bygninger og Maskiner

 

Sidst bekræftet: 15-08-2019 Oprettet: 19-02-2003 Revideret: 10-03-2003

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydning af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drift ...
06.01.20
Positiv status på brug af vækstreguleringsprognose kombineret med forsikring
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af ...
19.12.19
Aftaler om markarbejde
Når landmænd laver en aftale om udførelse af opgaver i marken, bør der indgås en skriftlig aftale om arbejdets udførelse.
04.12.19
De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19
Budgetkalkuler for 2020 og 2021
SEGES har udarbejdet nye budgetkalkuler og opdateret eksisterende budgetkalkuler for en lang række landbrugsprodukter. Som ...
24.09.19