Feedback Form

Farmtest - 427

Oprettet: 11-02-2011

FarmTest af udbytte- og tørstofmålere på finsnittere

FarmTest af udbytte- og tørstofmålere på fem forskellige finsnittere ved høst af majs viser, at der med kalibrerede målere kan opnås ret nøjagtige resultater. Kalibering af udbyttemåler er ukompliceret og bør foretages ofte.

  

 

En enkelt finsnitter blev også testet i græs med gode resultater til følge. Målinger fra finsnitning kan således give pålidelige oplysninger om markens udbytte og foderets kvalitet og danne baggrund for produktionsstyring i både mark og stald.

Oplysninger om udbytte er væsentlige for vurdering af markens potentiale og indsatsen i høståret. Målinger af afgrødens tørstofindhold giver værdifulde oplysninger om ændringer i tørstofindholdet hen over dagen. Disse ændringer kan være meget store i græs og kløvergræs, der er lagt til fortørring.

Nøjagtige målemetoder giver således grundlag for en god udbyttebestemmelse og korrekt håndtering af afgrøden på lager, herunder bestemmelse af evt. behov for ensileringsmidler.

Lettilgængelige og pålidelige data om udbytte og kvalitet vil altså bidrage væsentligt til et optimalt afgrødevalg på bedrift- og markniveau. Samtidig forbedres muligheden for korrekt lager- og foderplanlægning samt økonomisk resultatopgørelse for markbruget i mælkeproduktionen.

Foto: Jørgen Pedersen, AgroTech

FarmTesten konkluderer, at kalibrerede udbyttemålere og tørstofmålere kan give ganske nøjagtige resultater ved høst i majs, og for en enkelt maskines vedkommende også i græs.

Det er vigtigt at kalibrere udbyttemålerne ved skift mellem afgrøder og ved ændringer i høstforhold.

Læs hele FarmTesten.

Sammendrag af FarmTesten:

I FarmTesten er udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere testet ved høst af majshelsæd.

Udbyttemålerne måler mængden af den høstede afgrøde, og tørstofmålerne måler tørstofindholdet. Målerne er testet på i alt fem maskiner, der repræsenterer fabrikaterne John Deere, Krone (to maskiner), Claas og New Holland.

Undersøgelsen viste, at udbyttemålernes fejlvisning i reglen var mindre, ca. 1,5 %. I alle test, på nær én, var udbyttemåleren kalibreret umiddelbart inden testen. I det ene tilfælde, hvor der ikke var foretaget kalibrering, var udbyttemålerens fejlvisning 7-9 %. I et andet tilfælde ændrede høstforholdene sig markant i løbet af testdagen med den følge, at fejlvisningen på den netop kalibrerede udbyttemåler steg betragteligt. Det er derfor vigtigt, at udbyttemålerne kalibreres jævnligt. Og det skal ske, når høstforholdene har ændret sig væsentligt siden sidste kalibrering, eller hvis der er gået lang tid (flere dage) siden sidste kalibrering. Ellers må der forventes en betydelig fejlvisning - reelt er det ikke til at vide, om fejlen er på 5 %, 10 % eller endnu flere procent, eller om udbyttemåleren viser for lidt eller for meget. Kalibrering kræver adgang til vejning af en eller flere portioner (vognlæs) af den høstede afgrøde.

Målingen af udbyttet baseres typisk på to parametre. Alle fire fabrikater bruger afstanden mellem fødevalserne som den ene parameter. Stort materialeflow ind i maskinen er ensbetydende med stor afstand mellem fødevalserne. Som anden parameter har fabrikanterne valgt at måle enten på fødevalsernes rotationshastighed eller belastningen i drivsystemet til valserne. Tørstofindholdet måles enten med ledningsevnemåler eller med NIR (Nær-Infra-Rød) sensor.

Tørstofmålernes fejlvisning var typisk mindre end ca. 1,5 % point. Der var i den forbindelse ikke forskel på ledningsevnemålerne og NIR-sensoren. I et tilfælde var fejlvisningen i størrelsesordenen 7-9 % point, men da vidste ejeren af maskinen på forhånd, at tørstofmåleren ikke målte rigtigt.

Tørstofmålerne blev ikke kalibreret inden testen. Maskinforhandlerne anbefaler typisk, at tørstofmåleren kalibreres mindst en gang om året eller ved skift mellem afgrødearter. Den ældste af de testede maskiner var fra 2009, og ved testen i efteråret 2010 var tørstofmåleren ikke blevet kalibreret siden maskinen var købt.

De fleste af maskinerne kan elektronisk gemme høstdata (udbytte og tørstof). Disse data kan fra nogle maskiner overføres til en pc. Kobling af udbyttermålere og tørstofmålere til GPS er allerede en mulighed eller på vej til at blive det. Herved bliver der mulighed for på pc at lave markkort over variationen i udbytte og tørstof hen over marken.

På to af maskinerne reguleres snitlængden automatisk efter tørstofindholdet i afgrøden. En sådan anvendelse af tørstofmåleren er rationel og nyttig. En løbende tilpasning af snitlængden efter tørstofindholdet er med til yderligere at øge mulighederne for at lave en god ensilage.

Data fra tørstofmåleren kan endvidere bruges til at udregne, hvor meget tørstof, der er høstet, hvilket er en fordel, når der skal laves foderplan, så landmanden ved, hvor mange FE der ligger i ensilagestakken. Beregning kan enten udføres manuelt, eller på nogle af maskinerne automatisk i betjeningsterminalen.

De to målesystemer, udbytte- og tørstof, giver landmanden mulighed for at indsamle værdifuld information om den enkelte marks og afgrødes ydeevne, hvilket kan bruges til at optimere markdriften og dermed det økonomiske resultatet fra marken.

 

Sidst bekræftet: 07-07-2017 Oprettet: 11-02-2011 Revideret: 11-02-2011

Forfatter

Planter & Miljø
Innovationskonsulent

Jørgen Pedersen

AgroTech


Landskonsulent

Michael Højholdt

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19
Budgetkalkuler for 2020 og 2021
SEGES har udarbejdet nye budgetkalkuler og opdateret eksisterende budgetkalkuler for en lang række landbrugsprodukter. Som ...
24.09.19
Mangler I nye input i erfagruppen?
Driver du en erfagruppe for landmænd, og mangler I input til, hvordan landmanden kan komme endnu tættere på sine tal, få me...
19.08.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7....
16.07.19
Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefal...
16.07.19