FarmTest af rotorudjævner til græs, helsæd og majs

Kan gummigeden sendes på pension? I markstak og køresilo kan en rotorudjævner udlægge afgrødemassen i tynde lag. Se videoen af rotorudjævneren her.

 - Afsluttet FarmTest

I markstak og køresilo skal afgrødemassen udlægges i tynde lag i hele anlæggets længde. Det giver en homogen komprimering, og skaber grundlaget for at begrænse tabet ved udtagning, fordi der er mindre risiko for angreb af mug og skimmel. Rotorudjævnere er effektive og har en kapacitet på op til 100 ton i timen.

Indhold
punkttegn Konklusion
punkttegn Baggrund
punkttegn Projektdeltagere

 

Konklusion
En rotorudjævner til afgrødemasse ser ud til at være et godt alternativ, som måske endda vil sende gummigeden på pension. Rotorudjævnere er effektive til at fordele materialet i tynde lag, så der efterfølgende kan ske en effektiv komprimering. Det giver et godt udgangspunkt for at begrænse tabet ved udtagningen, fordi risikoen for angreb af mug og skimmel er minimeret.

Rotorudjævner Rotorudjævneren JUMBO SV arbejder her i græs (12kb)
Rotorudjævner i arbejde.
Rotorudjævneren JUMBO SV arbejder her i græs.
Fotograf: Henrik Graversen

Flere maskinstationer benytter en rotorharve med et tilsvarende godt resultat.

Kapaciteten er cirka 100 ton i timen. Det forudsætter, at vognene kan udlægge materialet i hele anlæggets længde. Det har vist sig at rotorudjævneren også er effektiv og har tilstrækkelig kapacitet i helsæd og majs, hvor der ellers ofte ses problemer med udlægning og pakning af afgrødematerialet.

til top

Baggrund
En god pakning (komprimering) af den indlagte afgrødemasse har afgørende betydning for ensilagens holdbarhed. Hvis stakken er dårligt pakket kan det give problemer ved udtagningen i form af varme dannelse og råd. Derfor er det vigtigt at stakken pakkes så effektivt som muligt uden at kapaciteten ved indlægningen forringes.


Rotorudjævner i græs.

En rotorudjævner er et effektivt redskab til fordeling af afgrødemassen i stakken i forbindelse med ensilering.

På videoklippet ses en god og effektiv håndtering i forbindelse med kørsel i markstak.

Bemærk følgende punkter:

Vogn:

punkttegn Afgrødemassen aflæsses hurtig (9 tons på 1½ minut)
punkttegn Aflæsningen foregår i hele stakkens længde

Udjævner:

punkttegn Jævn fordeling af grønmassen (9 tons på 5 minutter)
punkttegn Tynde lag à god pakning
punkttegn Brugerne fremhæver en god førerkomfort
punkttegn Systemets kapacitet i græs er dermed over 100 ton afgrødemasse pr. time.
 

til top



God og effektiv håndtering i forbindelse med kørsel i markstak.

Ved hurtig aflæsning har traktoren i stakken mere tid til udjævning og pakning, og samtidig har vognene mere tid til transport fra mark til stak.

Indlægning i hele stakkens længde.
Indlægning i hele stakkens længde.

Når afgrødemassen aflæsses i hele stakkens længde, kan rotorudjævneren på meget kort tid fordele afgrødemassen i et tyndt og jævnt lag. Ved en efterfølgende overkørsel bliver de tynde lag godt pakket, og dermed skabes grundlaget for en god ensilering.

En god komprimering er grundlaget til en god ensilering
En god komprimering er grundlaget til en god ensilering.

til top

 Videoen viser opbygningen af en markstak på 140 ton afgrødemasse. Indlægningen er overstået på 2 timer og stakken er færdigpakket og klar til overdækning på under 2½ time.


Opbygning af en markstak på 140 ton afgrødemasse.

Rotorharve anvendes her til udjævning af majs.

 

Holaras rotorudjævner forhandles hos RMH Maskiner og J.V. Maskiner, 6650 Brørup. Pris: 64.100 kr.

JUMBO SV rotorudjævner forhandles hos HS GRAVERSEN, 6971 Spjald. Pris: 54.900 kr.

 

Projektdeltagere

 

punkttegn Carl Høj Laursen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
punkttegn Karsten A. Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl
punkttegn Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

 

til top

 

FarmTest - maskiner/planteavl nr. 25

 

Landscentret, Byggeri og Teknik