Feedback Form

  

Oprettet: 20-05-2016

FarmTest – vælg de rigtige kobørster

Den 1. juli træder kravet om kobørster til malkekøer i kraft. En FarmTest sætter fokus på, hvad du skal overveje, før du køber.

Hvem elsker ikke at blive kløet på ryggen? Køer gør i hvert fald. Det virker afstressende på dem samtidig med, at de holder hud og pels ren og pæn. Og fra 1. juli er det et lovkrav, at der er én roterende kobørste pr. 50 køer. Kravet gælder både goldkøer og lakterende køer. Kun i syge- og enkeltkælvningsbokse samt i områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, gælder kravet om kobørster ikke, fx i forbindelse med inseminering eller dyrlægebesøg.

Tjek pris, funktion og holdbarhed

Men – mens køerne er svært tilfredse med børsterne, er det ikke altid sådan, at landmændene er lige så tilfredse, når det gælder børsternes pris, funktion og holdbarhed. Derfor har SEGES Kvæg i en FarmTest set på 14 forskellige børster i 28 besætninger og interviewet ejerne om deres erfaringer med dem. På den baggrund opsummeres en række anbefalinger. Blandt andre følgende:

  • Vælg en kobørste, der som minimum kan børste hoved, ryg og halerod. Køerne børster sig primært på hoved, hals, ryg og halerod. Vælg evt. to forskellige typer.
  • Undgå børster, som koen kan skubbe i en fastlåst stilling. Det bliver de overbelastede af med flere reparationer og kortere levetid til følge.
  • Monter altid over fast gulv – ikke dybstrøelse, så vil højden ofte være forkert.
  • Skift børsterne, når de er så korte eller så krøllede, at de ikke længere kan kradse pelsen ordentligt og ikke kan nås af køer i alle størrelser.
  • Børsterne bruges i gennemsnit godt 10 timer pr. døgn, svarende til 3.765 timer om året. Derfor er det klogt at tage strømforbruget med i overvejelserne inden køb.
  • Undersøg prisen på reservedele til kobørsten – fx printplade, kontakt, motor, gear etc. – og hav evt. et lille reservedelslager.
  • Klip køernes haler jævnligt, så de ikke kan vikles ind i børsten.
  • Tjek ugentligt, om børsterne virker.

I øjeblikket er der 20 forskellige fabrikater af kobørster på markedet. Børsterne i FarmTesten koster fra 9.000 til 18.000 kr. i vejledende udsalgspris. Men der er også stor spredning på de årlige omkostninger til en kobørste. Den dyreste er dobbelt så dyr i årlige omkostninger som den billigste. Blandt andet fordi forskel i motorstørrelse har stor indflydelse på elforbruget.  

 
Skal kalve og ungdyr have børster?

Ja! Når kalve og ungdyr er opstaldet i hold, skal de have adgang til en børste/kost, som gerne må være stationær – dvs. den behøver ikke at være roterende og må fx gerne være en kost skruet op på væggen. Der er ingen krav om antal af børster/koste pr. dyr blot, at alle skal have adgang til at udføre hudpleje i hold. Dette krav gælder både for handyr og hundyr.

Hvilken type kobørste skal køerne have adgang til?
Der er ingen formelle krav til, at børsterne skal være mekanisk roterende, men det er et formelt krav, at de skal kunne rotere omkring koen.

 

 

Se videoer af forskellige typer børster ved at klikke på overskrifterne nedenfor: 
 

Diagonal   

 

 Dobbelt

 

 Tophængt 

 

 Vandret

             

 

 

Læs hele FarmTesten på www.FarmTest.dk

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 10 – 2016

 

 

Sidst bekræftet: 17-05-2017 Oprettet: 20-05-2016 Revideret: 20-05-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent
Kirsten Foss Marstal
Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation

Af samme forfatter

Film: Få mest ud af dine sandsenge
Se film om, hvordan du vedligeholder dine sandsenge, så du og dine køer får størst gavn af sandets gode egenskaber. Filmen ...
11.08.17
L & F Kvægs sektorbestyrelse i Catalonien
Spanierne er kompetente kolleger – dog uden samme it-muligheder for at følge produktionen og benchmarke som i Danmark.
11.08.17
Giv aldrig dine gæster rå mælk fra tanken
Selvom din egen familie drikker mælk fra tanken hver eneste dag, bør du ikke servere det for dine gæster. Risikoen for sygd...
11.08.17
29 procent af køerne i Norden malkes med malkerobotter
Mens antallet af besætninger med malkerobotter falder i Danmark og Sverige investerer de øvrige nordiske lande fortsat i de...
07.08.17
Guide til at vurdere om koen er transportegnet
Skal, skal ikke. Koen er en anelse halt – men går det at sende den afsted til slagteriet? Få anbefalinger med fotos i Fødev...
29.06.17