Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-03-2011

FarmTest Kvæg - 59

Oprettet: 10-10-2008

FarmTest - Kviehoteller

Ny side 1

Denne FarmTest belyser, hvordan udlicitering af kvier foregår, og hvordan samarbejdet mellem kviehotelejeren og mælkeproducenten fungerer.

- Afsluttet farmtest

 

Denne FarmTest belyser, hvordan udlicitering af kvier foregår, og hvordan samarbejdet mellem kviehotelejeren og mælkeproducenten fungerer.

28 kviehoteller og 30 mælkeproducenter med udliciterede kvier deltog i FarmTest. Ikke alle kviehoteller og mælkeproducenter var sammenhørende.

Indhold
Fakta om kviehotellerne
Baggrund
Kviernes alder
Opstaldning
Pasningsaftale eller køb/tilbagesalgsaftale
Vurdering af økonomien
Fordele og ulemper
Råd til kommende kviehotelejere
Læs hele FarmTestrapporten

 

Fakta om kviehotellerne til top
Kviehotellerne havde i gennemsnit 297 staldpladser. 21 hoteller havde 100 til 300 staldpladser og fire kviehoteller havde plads til 550 til 850 kvier. De fleste kviehoteller havde en eller to mælkeproducenter tilknyttet kviehotellet. Kviehotellet med flest mælkeproducenter havde otte mælkeproducenter tilknyttet.


Baggrund
til top
Baggrunden for etablering af kviehotel var for over halvdelen af kviehotelejerne begrundet af, at udvidelse af besætningen ikke var muligt eller aktuelt samt ønsket om at blive boende på ejendommen. For halvdelen af mælkeproducenterne var kvierne udliciteret, fordi de ønskede bedre pasning af og mere fokus på kvierne, og/eller fordi de manglede jord for at kunne udvide mælkeproduktionen.

Parternes tre vigtigste krav til hinanden for at indgå en udliciteringsaftale:

Kviehotelejernes krav til mælkeproducenterne:

  • Salmonellastatus
  • Alder ved modtagelse
  • Et bestemt antal eller maksimum antal kvier

Mælkeproducenternes krav til kviehotelejerne:

  • Bestemt kælvningsalder
  • Fodringen (fodermidler, foderplan osv.)
  • Sundhed (bl.a. sundhedsstatus)

 

 

 

 

 



"God kemi" var alfa og omega
til top
Næsten alle kviehotelejere og mælkeproducenter udtrykte vigtigheden af, at "god kemi" var til stede mellem parterne. Derudover skulle det bærende for en udliciteringsaftale være: God kommunikation, tillid, åbenhed og ærlighed, samt tryghed ved at kunne sige sandheden til hinanden.

God kemi", tillid, gensidig respekt og god kommunikation bør være til stede mellem parterne - ellers bør det overvejes endnu engang om udliciteringsaftalen skal underskrives.

Kviernes alder til top
Kvierne ankom til kviehotellerne i forskellige aldre. På langt størstedelen af kviehotellerne skulle kvierne skulle være fravænnede ved indsættelse. Figur 1.1 viser kviernes alder ved indsættelse.


Figur 1.1. Kviernes alder ved ankomst til kviehotellerne.

 

Opstaldning
Kvierne var opstaldet både i nye og gamle stalde dog flest i ældre tidligere kostalde. På 82 % af kviehotellerne startede kvierne i bokse med dybstrøelse eller dybstrøelse med ustrøet ædeplads. På 75 % af kviehotellerne sluttede kvierne i sengebåse.

25 % af kvierne var på et tidspunktet i udliciteringsperioden opstaldet i fuldspalte-bokse. Fuldspaltebokse anbefales ikke til kvæg på grund af problemer med dyrenes velfærd, adfærd, sundhed og produktion.

Opstaldning i sengebåsene var ikke altid tilfredsstillende. Der blev observeret sengebåse uden måtter eller madrasser og strøelse, så kvierne lå direkte på beton, samt manglende renholdelse af sengebåsene. Disse tilfælde blev kun observeret i ældre, forhenværende kostalde. Generelt var der måtter eller madrasser i de fleste sengebåse, men strøelse blev kun anvendt meget sparsomt, og flere steder blev sengene ikke renholdt. Kvierne var tilsyneladende ikke mere beskidte i ældre sengebåsestalde i forhold til nyere/nye sengebåsestalde.

DSCN8581
Figur 1.2. Selvom stalden er en tidligere kostald af ældre dato, kan den fint anvendes til kviehotel, hvis blot kvierne har lys, luft, tilstrækkelig strøelse og et blødt leje.

 

46 % af kvierne på kviehotellerne kom på græs. Heraf benyttede 7 % af kviehoteller dog kun en motionsfold.

Pasningsaftale eller køb/tilbagesalgsaftale til top
86 % af kviehotellerne benyttede sig af en pasningsaftale, 7 % benyttede sig af køb/tilbagesalgsaftaler og 7 % havde begge typer af aftaler.

93 % af kviehotellerne havde, eller var ved, at udarbejde en skriftlig kontrakt med mælkeproducenten. En skriftlig kontrakt gav tryghed for kviehotelejerne, og de var meget bevidste om, at den skulle forefindes.

82 % af kviehotellerne havde rådført sig med en eller flere kvægkonsulenter i forbindelse med udfærdigelse af kontrakten.

Der bør altid udformes en skriftlig kontrakt mellem parterne, også selvom der er ”god kemi” og tillid mellem dem.

I alle skriftlige kontrakter var der anført en opsigelsesfrist. Størstedelen af kvie-hotellerne benyttede en opsigelsefrist på et halvt eller et helt år. For langt de fleste var opsigelsesfristen gældende for begge parter.

Alle kviehoteller, på nær et, stod selv for fodervalg og foderplan, som regel i samarbejde med en kvægkonsulent.

Den gennemsnitlige afregningspris ved pasningsaftaler var for stor race 12,10 kr. pr. dag pr. kvie, varierende fra 10 til 15 kr. For Jersey var gennemsnitsprisen 11 kr. pr. dag pr. kvie, varierende fra 9,65 til 12 kr. Priserne blev indsamlet i perioden februar til slutningen af april 2008 og er formentlig steget sidenhen.

Prisen dækkede for langt de fleste kviehoteller udgifter til foder, vedligehold, afskrivning på bygninger, forrentning, løn, el, vand, dyrlæge- og insemineringsomkostninger.

Vurdering af økonomien til top
61 % af kviehotelejerne fandt, at økonomien ved at have kviehotel var tilfredsstillende, og for 31 % af kviehotelejerne løb den lige rundt. Figur 1.3 viser fordelingen af svarene.

46 % af kviehotelejerne tjente mindre på kviehotel end som mælkeproducent. Se de øvrige kviehotelejeres svar i figur 1.4.

Figur 1.3. Kviehotelejernes vurdering af økonomien ved at have kviehotel.
Figur 1.4. Indkomsten ved kviehotel sammenlignet med Indkomsten ved den tidligere mælkeproduktion.
Cirka halvdelen af mælkeproducenterne vurderede økonomien ved udlicitering til at være tilfredsstillende. 23 % syntes den løb lige rundt og 13 % fandt den ikke tilfredsstillende. Figur 1.5 viser fordelingen af svarene. Blandt kviehotelejerne svarede kun 4 %, at økonomien ikke var tilfredsstillende (figur 1.3).
Figur 1.5. Mælkeproducenternes vurdering af økonomien ved udlicitering af kvierne.

97 % af mælkeproducenter var tilfreds med samarbejdet med kviehotellet.



Kviehotel - det rigtige valg?

Kviehotelejerne:

  • Ingen af kviehotelejerne havde fortrudt etableringen af kviehotel, men en enkelt savnede meget at malke køer.

Mælkeproducenterne:

  • 83 % af mælkeproducenterne havde ikke fortrudt udliciteringen af kvierne. 7 % ville hellere have kvierne hjemme, men manglede plads. 3 % var i tvivl. 7 % havde ikke besvaret spørgsmålet.

Fordele og ulemper til top
Flest kviehotelejere vurderede, at den største fordel ved kviehotellet var fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og frihed. For mælkeproducenterne var den største fordel ved udlicitering muligheden for specialisering i mælkeproduktionen og hotelejerens specialisering i kvier.

Næsten halvdelen af kviehotelejerne så ingen ulemper ved at være kviehotelejer. Den største ulempe for mælkeproducenterne var den manglende daglige kontakt med kvierne, hvilket betød, at kvie og mælkeproducent var fremmede for hinanden ved returnering.

Fremtiden for kviehoteller

Både kviehotelejerne og mælkeproducenterne vurderede at der i fremtiden vil komme flere kviehoteller, og at de i gennemsnit vil være større end de er i dag.

Råd til kommende kviehotelejere til top
Råd til mælkeproducenter, som overvejer at starte kviehotel:

  • Der skal være "god kemi", tillid og åbenhed mellem parterne.

  • Lav en skriftlig kontrakt: tal alt igennem inden start og skriv det ned.

  • At drive et kviehotel kræver tid og arbejde - det er ikke venstrehåndsarbejde.

  • Det skal være lysten til at passe kvier, der driver værket, og ikke kun indtjeningen.

Mål for kviehotellet:

At lave bedre kvier end mælkeproducenten selv kan!

 

Læs hele FarmTest rapporten: til top
Kviehoteller (pdf)

 

Sidst bekræftet: 11-10-2010 Oprettet: 10-10-2008 Revideret: 10-10-2008

Forfatter

Anlæg & Miljø
Anne Marcher Holm

Åge Hansen


Af samme forfatter

Vi skal forbedre ældre senge
Der er penge at hente i renovering af ældre sengebåse. Over de sidste par år er sengebåselejet blev forbedret i mange senge...
25.08.17
Rengøringsmanualer
Rengøringsmanualer for en række udstyr og forskellige bokstyper indenfor kvægbruget
09.02.17
Smittebeskyttelsesfilm
Der vil på denne side, løbende blive lagt smittebeskyttelsesfilm på, efterhånden som de bliver produceret.
06.09.16