Kvæg

FarmTest: Kobørster

Rapport

20. maj 2016

 Opdateret 17. december 2019

Resumé

Der er 20 forskellige kobørster på markedet. De sælges af 16 forhandlere.
FarmTest har set 14 af dem hos 28 FarmTest-deltagere. 

Nogle har flere forskellige kobørster i brug, og enkelte har erfaring med andre fabrikater fra tidligere. En del har naturligvis flere børster af samme slags. I alt 163 kobørster er blevet iagttaget i FarmTesten fordelt på 45 interviews. 

Kobørster kan inddeles i fire typer, som beskriver børstens retning – videoerne nedenfor viser de forskellige børster i aktion.

Lovkrav om kobørster

Loven kræver én roterende kobørste pr. 50 køer.
I praksis betyder det, at kravet om kobørster gælder såvel goldkøer som lakterende køer. Kun i syge- og enkeltkælvningsbokse samt i områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, fx i forbindelse med inseminering, dyrlæge og lignende, gælder kravet om kobørster ikke.
 

Anbefalinger til valg af kobørste

Køerne børster sig primært på hoved/hals, ryg og halerod.

  • Vælg en kobørste, der som minimum kan børste hoved, ryg og halerod. Vælg evt. to forskellige typer
  • Undgå børster, som koen kan skubbe i en fastlåst stilling. Det bliver de overbelastet af og dermed følger flere reparationer – og kortere levetid
  • Kobørster skal altid monteres over fast gulv – ikke dybstrøelse, så vil højden ofte være forkert
  • Det anbefales at skifte børsterne, når de er så korte eller krøllet så meget sammen, at de ikke længere kan kradse pelsen ordentligt. Og/eller når de er slidt så korte, at de ikke kan nås af køer i alle størrelser. 

På Markedsoversigten i FarmTesten finder du tekniske fakta og egenskaber om kobørsterne. FarmTesten indeholder også et bilag med priser på reservedele på kobørsterne.

Vil du vide mere?